Det norske Folks Historie/4/30
Da Sommeren kom, gjorde Magnus endnu et Forsøg paa at drive Sverre fra Throndhjem, og det paa en langt eftertrykkeligere Maade, end før. Han samlede i Bergen en betydelig Hær fra den sydlige Deel af Landet; navnlig maatte de fleste Lendermænd indfinde sig hos ham med deres Huustropper. Med denne Styrke begav han sig op til Throndhjem, løb ind i Fjorden, og kastede Anker ved Munkholmen, men i Stedet for, som de forrige Gange, strax at forsøge et Angreb paa Byen, og, hvis det mislykkedes, at trække sig tilbage, gjorde hin nu først et Tog ind i det Indre af Fjorden og optog Leding, medens Sverre, der ingen Flaade havde og desuden maatte passe paa i Byen selv, intet kunde foretage til at hindre det. Derefter var det Magnus’s Hensigt, at blokere og udhungre Byen, men ej at vove noget umiddelbart Angreb. Paa dette Tog ind i Fjorden gik der rimeligviis en haard Straf over Indthrønderne, fordi de holdt med Sverre. Se. Magnus’s Flaade paa Tilbagevejen kom i Nærheden af Byen, lagde den sig først ved Depil (Devle) indenfor Lade, og roede Morgenen efter i stille Vejr og tyk Taage ind til Munkholmen. Sverre, som ej kunde see et eneste af Skibene for Taagen, men hørte Aareslagene, troede at de vilde lægge ind til Byen, og lod blæse Signal til at alt hans Mandskab skulde møde nede paa Øren; men den fiendtlige Flaade blev liggende ved Munkholmen den hele Dag og følgende Nat, og da Morgenen kom, lagde den ind til Ilevollene, hvor den største Deel af Hæren gik i Land og nærmede sig Borgen. Birkebeinerne, der forsvarede Borgen, vexlede nogle Skud med dem, men det var, som sagt, ikke Magnus’s Hensigt at lade det komme til noget Slag; han lod Broen brænde, for ogsaa paa den Kant at afskjære al Forbindelse mellem Byen og Omegnen, og begyndte Blokaden, idet han lod enkelte Afdelinger af sin Hær skiftes til at holde Vagt udenfor Borgen, medens de øvrige overnattede paa Flaaden. Sverre opstillede ligeledes den største Deel af sit Mandskab i eller ved Borgen, hvor han, for at skaffe dem Tag over Hovedet, lod opslaa en Deel Telte, og derhos lod flytte to Tømmerstuer fra Byen. Saaledes gik en Tid hen: Magnus laa med sine Folk paa Ilevollene, hvor man hver Nat saa deres Vagt-Ilde ud over Sletten; Sverre laa med sine i Borgen. Der tales ikke om at der i al den Tid forefaldt Smaafegtninger eller andre Fiendtligheder, og det lader derfor til at Heklungerne bleve alt for trygge og ikke passede nøjagtigt paa. Nætterne begyndte nu at blive mørkere, saa at man fra hvert Baal, blændet af det sterke Lys, ikke kunde see synderlig langt fra sig. Heraf benyttede Birkebeinerne sig en Nat, gjorde i al Stilhed under Sverres egen Anførsel et Udfald, og kom saa uventet over de nærmeste Heklunger, at disse ikke vidste af, førend Pile hvinede om dem paa alle Kanter; strax derpaa kom der Kastespyd, og umiddelbart derefter stormede Birkebeinerne ind paa dem med dragne Sverd og hævede Øxer. De forvirrede Heklunger satte sig neppe engang til Modværge, men toge strax Flugten, og Birkebeinerne dræbte mange af dem. Over hele Sletten var der Tummel og Forvirring, der hørtes Krigsraab og Luurstød snart hist, snart her. Krigerne paa Flaaden vilde komme sine Kammerater til Hjelp, skyndte sig i Land, og rejste sine Merker, men kunde i Mørket intet see, og vidste ikke af, førend Flygtningerne tørnede imod dem. Derved kom ogsaa deres Rækker i Uorden, og de forsøgte ikke engang at modstaa de fremtrængende Birkebeiner, men flygtede tilbage igjen til Skibene alt hvad de kunde. Ved denne Lejlighed faldt og druknede en heel Mængde. Sverre og Birkebeinerne vendte tilbage til Borgen med et rigt Bytte af Vaaben, Klæder, Guld og Sølv, og da det lysnede om Morgenen, saa de hele Sletten bestrøet med Heklungernes Lig. Dette Nederlag frelste Byen fra Blokaden. Magnus roede strax ud til Munkholmen, og efter at have ligget der nogle Dage, styrede han ud af Fjorden, og vendte tilbage til Bergen. Det er aabenbart, at den Skade, han saa uformodet havde lidt, havde gjort ham ganske modløs, thi i sig selv kunde dog ikke hans Tab have været saa stort, at han jo meget godt kunde have fortsat Blokaden. Men Udholdenhed og Ihærdighed var, som man seer, ikke hans og Heklungernes Dyd, og dette første Uheld var nok til at bringe ham til at opgive et Foretagende, der dog vist maa have kostet megen Møje og store Udgifter.
Han havde dog ikke andet i Sinde, end at fornye Forsøget saasnart som muligt, og begyndte derfor strax efter sin Tilbagekomst til Bergen at gjøre nye Udrustninger. Ud paa Høsten vrimlede der saaledes i Bergen af Krigere fra alle de sydlige Dele af Landet, og Lendermændene saa vel som de øvrige Høvdinger vare der med sine største Skibe. Sverre, der vel var forberedt paa at gjøre en kraftig Modstand, men helst dog, om muligt, ønskede at undgaa Overfald eller Blokade, udfandt en List, for at faa Magnus til at slaa Toget af Tankerne for det første. Strax i Begyndelsen af Vintren lod han saavel sine egne Mænd som Bymændene sammenkalde til Thing, og bekjendtgjorde her, at da det nu var paa anden Vinter, han havde maattet undvære Skibe og med sin hele Styrke blive liggende i Throndhjem, uden at kunne foretage noget mod Heklungerne, medens der allerede var opstaaet Mangel og Hungersnød, fordi saa mange Mennesker vare samlede paa een Plet i længere Tid, saa han ingen anden Udvej end at begive sig bort, først til Oplandene, og liden til Vermeland eller Gautland, hvorfor han befalede sine Mænd, at lave sig til Rejsen. Et Par Dage derefter blev en heel Deel Heste skoede, og Dag efter Dag havde man det travlt med Rejse-Tilberedelserne. Hertil vare de Kjøbmænd og Fragtmænd fra Bergen, der paa den Tid laa i Nidaros, selv Vidne, og de, som just da sejlede hjem, bragte saaledes den Efterretning med sig, at Sverre agtede sig til Vermeland med det første, og rimeligviis allerede var brudt op fra Throndhjem. Det var netop dette, Sverre ønskede udspredt, for at Magnus, i den Tanke at Efterretningen var paalidelig, og at Sverre saaledes ikke længere vilde være at finde i Throndhjem, skulde indstille Toget. Og Listen lykkedes fuldkommen. Toget blev indstillet eller i det mindste udsat, og saavel Høvdingerne som de Menige fik drage hver til sit. Skibene bleve rimeligviis satte paa Land for Vintren. Sverre forblev i Nidaros, uden at foruroliges af noget nyt Angreb. Imidlertid sørgede han fremdeles for at befæste Byen, og gjorde Begyndelsen til at skaffe en ny Krigsflaade til Veje, siden den forrige for det meste var i Magnus’s Hænder. Paa en Højde strax ved Landevejen over Steenbjergene lod han nemlig i Løbet af Vintren paabegynde Opførelsen af en Borg, og i Byen selv satte han et Skib i Arbejde, der skulde blive større end noget andet i Norge paa den Tid, og indeholde ikke færre end 32 Rum[1].
- ↑ Sverres Saga Cap. 73.