Det norske Folks Historie/4/105
Imidlertid synes Ribbungerne aldeles at have spillet Mester i Viken, ja endog have trængt frem lige til Grenland, hvor Guthorm Gunnessøn var efterladt som Befalingsmand, thi der fortælles, at Sigurd Ribbung lod ham dræbe[1]. De nærmere Omstændigheder angives ej; sandsynligviis er det skeet ved et uformodet Overfald, ikke længe efter at Kongen og Jarlen havde tiltraadt Tilbagerejsen til Bergen. Efterretningen herom kom ud paa Hoften til Arnbjørn og de øvrige vikske Høvdinger, der opholdt sig i Bergen. De gik strax til Kongen og fortalte ham, hvor foruroligende Ribbungernes Magt tiltog i Viken, hvorpaa Kongen og Jarlen i største Hast gjorde sig færdige til at drage derhen. Kongen tog en Tyvesesse, som Ivar Nev havde ladet bygge (maaskee den samme, som Andres Skjaldarband havde ført til Byen), og Jarlen Biskoppens Skib. Da de kom uden for Øster-Agder, hørte de at nogle Skarer af Ribbungerne endog havde viist sig der i Nærheden[2]. For at opsøge disse, sendtes en Deel Folk i Land paa nogle let sejlende Skuder, de fandt dem ganske rigtigt, dræbte nogle af dem, jagede de øvrige paa Flugt, og gjorde et godt Bytte af Kvæg, som Ribbungerne havde røvet og slagtet: det var saa meget, at de dermed ladede tre Byrdinger. Men ved at sejle ud til Flaaden igjen vare de saa uheldige at støde paa et blindt Skjær, hvorved de forliste og mange gode Mænd omkom, navnlig en gammel Birkebein ved Navn Slitande, hjaltlandsk af Fødsel; nogle frelste sig ved at flyde paa de slagtede Nød-Kroppe. Der blæste den Dag en heftig Storm, som især blev følelig, da man skulde forbi den lange, aabne Kyst uden for Grenmar og Nesje; der maatte øses baade forud og agter, og Skibene kom endog i stor Fare. Det lykkedes alene Kongens, Jarlens og Arnbjørns Skibe at komme omkring Tunsberg Tønde ind til Aarø, alle de øvrige maatte lægge ind i forskjellige Havne førend de naaede saa langt. Ved Aarø fik Kongen og Jarlen spurgt, at Sigurd tillige med Beite og Ribbungernes Hovedstyrke var oppe paa Raumarike, medens en Deel andre vare i den søndre Deel af Viken. Da Flaaden atter var bleven samlet, besluttedes det, at Jarlen skulde drage hen at opsøge disse, medens Kongen imidlertid med sit Mandskab skulde forblive i Tunsberg. Det lader saaledes til, at man ikke engang vovede noget Forsøg mod Hovedstyrken paa Raumarike, der endog, som det af det følgende vil sees, havde hele Oslo-Syssel med selve Byen inde. Jarlen var ret heldig: da han kom øst over Folden, fik han høre at den ovenfor omtalte Gunnar Aasessøn, en af Ribbungernes fornemste og farligste Høvdinger, just befandt sig paa Gaarden Avaldsseter[3] i Vettahered med sin egen store Trop og tvende andre. I Nattens Mørke begav man sig derhen, og Birkebeinerne omringede Gaarden. Kun faa af Fienderne kom ud, og bleve strax dræbte, men Gunnar og de øvrige forsvarede sig inde i Huset med største Tapperhed, saa at Jarlens Mænd havde en haard Kamp at bestaa; endog Merkesmanden, Aamunde Aakav, blev dræbt af en Piil. Endelig maatte dog Ribbungerne bukke under for Overmagten, og Gunnar faldt med 90 til 100 Mand[4]. Fra denne Tid synes Ribbungerne ikke at have haft saa meget Fodfæste, som for, i den søndre Deel af Viken og Borgesyssel, hvor vi nu atter finde Arnbjørn Jonssøn paa sin Plads, men det lader til, at de fornemmelig have holdt sig i den sydlige Deel af Oplandene. Jarlen vendte med vel forrettet Sag tilbage til Kongen, som han fandt i Tunsberg, og det blev nu bestemt, at han skulde tilbringe Vintren i Viken, lide at bolde Øje med Ribbungerne, medens Kongen skulde vende tilbage til Bergen og overvintre der. Dermed var det ogsaa, som man skulde formode, bedst sørget for Enigheden mellem Kongen og Jarlen. Begge havde dog, som det strax vil sees, upaatvivleligt hemmelige Planer, som den ene ikke meddeelte den anden.
- ↑ De islandske Annaler ved 1221. Vi see ogsaa strax nedenfor Ribbungerne strejfende lige ind paa Agder.
- ↑ Da Kongen og Jarlen samme Dag sejlede fordi Grenmar og Nesje, maa den Deel af Agder, hvorom der her er Tale, have været den allerøstligste, sandsynligviis ved Sundeled, og det er da det rimeligste, at Ribbungerne vare komne over Land, fra Sandhaukadal, og have draget plyndrende ned ad den velbebyggede Dal fra Gerestadvandet forbi Thveit, Holte, Ekeland, Homme, o. s. v. ned enten til Søndeled eller til Rod, hvor de have drevet det røvede Kvæg sammen og slagtet det, og hvor de bleve overfaldne af de udsendte Birkebeiner, medens Hovedflaaden laa længer ude, maaskee ved det nuværende Østerrisøer eller ved Varø.
- ↑ Gaarden kaldes nu Apelseter, og ligger strax nordenfor Skydsskiftet Skjellerød i Lurs (Luders) Sogn, Tanums Prestegjeld, der nu danner et Hered for sig selv.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 75. De islandske Annaler. Disse nævne 100, Sagaen 90 Mand.