Hopp til innhold

Christiania første Kunstskole

Legg til lenke
Fra Wikikilden

CHRISTIANIA FØRSTE KUNSTSKOLE.
ET BIDRAG TIL VOR KUNSTHISTORIE.
AF
CARL WILLE SCHNITLER.
I.

Den 11te December 1811 feiredes i by og bygd udover Norges land nationale glædesfester i anledning af den kongelige beslutning af 2den September om universitetets oprettelse[1]. Tiltrods for at denne foranstaltning i mindst ligesaa høi grad var fremtvungen som frivillig fra kongemagtens side, flød ikke destomindre ved disse festligheder den obligate kongehyldest i rige strømme med underdanige taksigelser for den kongelige naades uforskyldte velgjærninger. Man begyndte nu i Danmark at forstaa det betænkelige ved længere at hindre gjennemførelsen af dette gamle nationalønske hos Nordmændene, saameget mere som landet nu viste alvoret i sit krav ved en storslagen offervillighed, idet man – som Jac. Aall siger – »lagde Midlerne ved Siden af Ønsket«.

Ogsaa i København feiredes paa foranstaltning af den københavnske afdeling af »Selskabet for Norges Vel« samme dag glædesfest i den saakaldte Gjethussal paa Kongens Nytorv. Tiltrods for at glæden paa allerhøieste sted antagelig neppe har været overstrømmende, bivaanedes festen af kongefamilien og statens høieste autoriteter. Professor Niels Treschow holdt en længere takketale, og lykønskningsadresser blev oplæst fra en række videnskabelige og kunstneriske institutioner. »Festens Glanspunkt var imidlertid Prinds Christian Frederiks Optræden som Præses for det norske Videnskabernes Selskab i Throndhjem og for Kunsternes Akademi i Kjøbenhavn. Den Anstand og Værdighed, hvormed Prindsen her for første Gang traadte offentlig frem, vakte almindelig Opmærksomhed, og den Varme, hvormed han udtalte sig i et norsk Anliggende, fremkaldte en Interesse og Begeistring for ham blandt de tilstedeværende Nordmænd, som under de senere politiske Begivender blev af stor Betydning«[2]. Specielt paa Kunstakademiets vegne udtalte Prins Christian Frederik ved denne anledning følgende: »Med ikke mindre levende Følelse udbryder Kunsternes Academie: Hil dig, Norges Høiskole! I den Lund, hvor Videnskabeligheds og Oplysnings Kilde har sit Udspring, blomstrer de skjønne Kunster. Academiet ønsker: at det Norske Folk, quægende sig ved denne Helligdom, maae elske og dyrke disse Blomster, og at denne ublandede Nydelse til sildigste Tid maae agtes som en af de største Velsignelser. Taknemligen vil det erindres, at ogsaa den skyldes dig, o! Frederik!«[3]

Hvorvidt nu Prins Christian Frederik med denne sin hentydning til »de skjønne Kunster«, som blomstrer »i den Lund, hvor Videnskabeligheds og Oplysnings Kilde har sit Udspring«, har havt i tanke nogen speciel existerende indretning for bemeldte kunsters blomstring i Norge, er vel tvilsomt. Den klinger mest som en frase hen i det blaa. Men paa den anden side er det ingenlunde umuligt. For der fandtes virkelig paa dette tidspunkt i sin vorden en norsk institution, som i nogen grad har krav paa at kaldes en kunstanstalt. Den skyldtes det samme »Selskab for Norges Vel«, hvis fortjeneste det for en stor del var. at universitetssagen var kommen ind i ny gjænge og nu tilslut ført frem til seir. Og prinsen var som det danske Kunstakademis præses allerede paa dette tidspunkt kommet i forbindelse med den.

Selskabet for Norges Vel havde under sine talrige bestræbelser for paa alle maader at fremme det forkomne lands aandelige og især dets materielle interesser ogsaa havt sin opmerksomhed henvendt paa forbedring af haandværksstandens uddannelse. I selskabets love § 2 B angives som »Gjenstandene for dets Bestræbelser i ekonomisk Henseende: at befordre Agerdyrkning, Fædrift, Huus-, Konst-, Manufactur- og Fabrik-Flid samt paa enhver anden Maade at bidrage til en rigtig Benyttelse af Landets naturlige Fordeele – og til Afhjælpning af dets Savn«.

Det staar derfor i fuld overensstemmelse med selskabets plan, naar der i dets organ »Budstikken«, bd. 2 (s. 201), tillægsblad for 30te Aug. 1810 under »Foreløbige Efterretninger meddeles: »Blandt de Forslag, som ere indgivne til Directionen, er ogsaa et af Hr. Grosserer og Borger Capitaine L. Mariboe, der angaar Oprettelsen af Tegneskoler i Norges større Kiøbstæder. Hr. Mariboe tilbyder selv 500 Rdlr. strax og 50 Rdlr. aarlig som Bidrag til en saadan Tegneskoles Underhold i Christiania. Directionen har i denne Anledning under 20de Juni sidstleden udnævnt en combineret Committee, bestaaende af D’Hrr. Oberste Sejersted, Oberstl. Hegermann, Secretaire Schandorff og Hr. Grosserer L. Mariboe, der ere anmodede om saavel nøiere at bedømme og overveie det indgivne Forslag som og at udkaste en fuldstændig Plan til en saadan Skole samt at gjøre Overslag over Omkostningerne ved samme.«

At en saadan skole er kommen istand omkring dette tidspunkt, har hidtil vel ingenlunde været ukjendt. Prof. L. Dietrichson fortæller saaledes[4], at i 1811 havde Selsk. f. N.s V. »sammen med nogle Kunstvenner, blandt hvilke nævnes Capitaine Ludvig Mariboe og Bergassessor D’Unker grundet en Tegneskole i Christiania, men Skolen maatte efter kort Tids Forløb nedlægges; de urolige Aar havde vel ikke Plads for den fredelige Syssel.«

Skolen traadte dog ikke i virksomhed før i 1812. Der er her samlet nogle hidtil ukjendte oplysninger om skolen. Saa ufuldstændige de er, kan de kanske give et beskedent bidrag til forstaaelse af det merkeligste tidsrum i vor nyere historie, dets gromuld af daadstrang, dets fylde af løfterige spirer.

Omtrent det vigtigste og vanskeligste af det hele foretagende har vel været at skaffe midlerne til skolens underhold. Som berørt havde Mariboe, en for kunstneriske og litterære ikke mindre end for økonomiske og politiske spørgsmaal sjelden interesseret mand, som utvilsomt har været sjælen i hele sagen, samtidig med forslaget til skolens oprettelse tilbudt 500 rdlr. til dens anlæg og senere 50 rdlr. aarlig. Ogsaa for restens vedkommende maatte man her som i universitetssagen og ved saa mangfoldige andre anledninger i denne tid ty til den private offervillighed, som da heller ikke denne gang slog feil. »Christiania goddædige Beboere« viste ogsaa nu »deres ædelmodige Gavmildhed til almeennyttige Anlægs Fremme ved at tegne sig til en saadan Skole her paa Stedet for en Sum af 800 Rdlr. for de første 3 Aar, og hvis dette ikke slog til, lovedes for det første aar understøttelse af Selskabets Fond[5]. Skolen fik saaledes en mere privat end offentlig karakter, omend selskabet holdt sit løfte om pengebidrag. Den »stod ikke under Selskabets Bestyrelse eller allene blev underholdt af det, men skyldte sin Tilværelse et Sammenskud af enkelte Personer, ihvorvel Selskabet baade ved Pengebidrag og ved at skjænke Skolen en Samling af Præmietegninger fra Kunst-Academiet i Kjøbenhavn bar bidraget«[6] til dens underholdning.

Den af selskabet under 20de Juni 1810 nedsatte komitte til udarbeidelse af plan for den nye skole – bestaaende af Mariboe, Hegermann, Schandorff og Sejersted, der sikkert med rette ansaaes for de i slige sager mest interesserede og sagkyndige blandt datidens Christianiaborgere – havde 25de Marts 1811 sit forslag færdigt[7]. Det er efter dette udkast, som senere blev skolens grundlov, klart, at den hele institution har været anlagt efter mønster af akademiet i København. Ogsaa dette var jo nemlig efter en gjennemgribende omlægning af sin virksomhed i 1771 gaaet over til at være en skole for haandværk i ligesaa høi grad som for fri kunst. Og den nye norske tegneskoles formaal var først og fremst at hæve det norske haandværk ved at give svendene og drengene en systematisk undervisning i elementær tegning, hvad de hidtil havde savnet, – sætte dem istand til at arbeide med en paa forhaand af dem selv udarbeidet plantegning for øie, ikke paa maafaa som hidtil. –

Undervisningen skulde – ifølge planen – foregaa i to klasser under hver sin lærer, den ene med frihaandstegning som undervisningsfag, herunder indbefattet figur, landskabs-, blomster- samt ornaments-tegning, den anden med fagene architektur-, perspektiv-, maskin- og møbeltegning samt den til architekturen nødvendige ornamenttegning.

Da institutet først og fremst havde taget sigte paa at uddanne »Subjecter af Haandværksstanden«, skulde svende og drenge have fri undervisning. Men man havde ogsaa sin opmerksomhed henvendt paa andre, antagelig da særlig amatører i tegne- og malerkunsten for dens egen skyld. Egentlige kunstnere har der i datidens Christiania været meget ringe grund til at vente sig noget besøg af[8]. For slige »Subjecter udenfor Haandværksstanden« var der adgang mod erlæggelse af 25 Rdlr. aarlig »indtil videre, – for dem, som ikke magtede denne betaling, lovede man at holde 8 à 10 pladse aabne. Aldersgrænsen nedad var for haandværkeren 14, for andre 12 aar, og ingen maatte optages »uden at kunne skrive eller i det mindste læse inden i en Bog«.

Undervisningen foregik alle hverdages eftermiddag kl. 5–7, mandag, onsdag og fredag for haandværkere, tirsdag, torsdag og lørdag for de øvrige. Skolen skaffede gratis de fleste tegnematerialier, undtagen til de betalende elever. Ligesaa var »Mønstere« – modeller, kobbere, tegninger – altid gratis.

Bestyrelsen skulde udnævnes af »Selskabet for Norges Vel’s« direktion og bestaa af 6 medlemmer, »hvoraf 3 vælges iblandt Byens agtværdige og i Tegning kyndige Haandværksmestere, som dertil maatte være at formaae. De øvrige trende vælges iblandt de indenbyes Medlemmer af det Kongl. Selskab, der have Indsigt i og Smag for Tegnekonsten«.

Selskabets direktion ansatte videre efter bestyrelsens forslag de to lærere, hver med en løn af 400 rdlr. aarlig. Før sin ansættelse var de forpligtet til at aflægge »praktiske Prøver paa deres Kyndighed i Konsten samt en Plan til Underviisnings-Methoden:«. Af læreren i frihaandsklassen kunde saaledes kræves »en Tegning efter en nøgen levende Figur, et Landskab og Blomster i Couleur«, – af læreren i architekturklassen »Grundtegning, Gjennemsnit og Façade af en Bygning samt af en sammensat Maskine:. Lærerne kunde fratræde sin post efter et fjerdingaars varsel, hvorimod de, i tilfælde det befandtes nødvendig, uden nogensomhelst frist kunde afskediges af direktionen. Bestyrelsen havde at føre regnskaber, ved hvert aars slutning indsende dem til direktionen og anskaffe alle tegnerekvisita »med muligste Oekonomie«. Den udstedte alle instruktioner for lærere og elever og havde overopsynet med undervisningen, forpligtes endog til »vexelviis at besøge Institutet under Læretimerne«, saaledes at haandværksstandens repræsentanter kontrollerer de tre haandværkeraftner, de andre forresten.

Det synes efter dette klart, at det virkelig har været en slags elementær kunstskole, man har søgt at faa istand. Man dristede sig til at sigte en liden smule udover haand- værkernes niveau. Det halve timetal var jo forbeholdt ikke-haandværkere.

At saa virkelig har været tilfælde, synes endyderligere at fremgaa af en bestemmelse, som utvilsomt er optaget efter direkte forbillede af de guld- og sølv-medaille-»Concurser«, som blev afholdt ved Akademiet i København, og de dermed forbundne aarlige udstillinger af elevarbeiderne, hvor præmierne uddeltes af Akademiets fyrstelige præses. I § 11 siges nemlig: »For at opmuntre Eleverne, bliver eengang om Aaret deres Arbeider offentligen foreviste og bedømte i Directionens Nærværelse. De Elever, der af Lærerne og Bestyrerne ansees at have udmerket sig ved Flid og Talent, meddeles af det Kongl. Selskab ved dets Præses eller i hans Fraværelse af Vice-Præses smaae Præmier, bestaaende i Sølv-Medailler. Eleverne i og udenfor Haandværksstanden have lige Adgang til disse Præmier.« – Endelig indeholder lovenes sidste § følgende: »For at forebygge de Forsømmelser, der kunne finde Sted af de Elever, der henhøre til Haandværksstanden, enten formedelst egen Ligegyldighed, eller ved Hindringer, deres Mestere maatte kunne lægge i Veien for dem, foreslaaes: At Directionen indgiver allerunderdanigst Ansøgning til Hans Majestæt Kongen om, 1) At efter 3 Aar at regne fra Institutets Oprettelse, ingen Svend antages til Mester i Christiania, uden at han er forsynet med Institut-Bestyrernes Attest, der viser, at han med Flid og Opmerksomhed har besøgt Læretimerne i Tegne-Institutet i en Tid af 2 Aar i det mindste som Dreng og Svend. 2) At efter 1 Aar fra Institutets Oprettelse at regne, ingen Dreng antages til Svend, med mindre han har en lignende Attest for et Tidsrum af 1 Aar i det mindste.« Derpaa følger specifikation af, hvilke laug bestemmelsen mentes at burde ramme.

Denne § 12 tør vel siges at berøre kjærnepunktet i skolens virksomhed. Det var ogsaa her, der mødte den de største vanskeligheder.

Direktionen bifaldt straks alle planens §§, som altsaa ni blev skolens grundlov, dog netop med undtagelse af § 12, idet direktionen fandt, at denne indeholdt »Forslag til et Tvangsmiddel, der ei var overensstemmende med den Frihed, ethvert Individ af denne Borger-Classe bør nyde; som Følge af denne Formening skulde hiin § bortfalde«. I alle tilfælde vilde den ikke foretage et saavidt radikalt skridt uden at kunne støtte sig til erfaringer om dets nødvendighed[9].

Denne plan tænktes ogsaa lagt til grund for lignende tegneskoler i rigets øvrige stiftstæder, idet Christiania tegneskole skulde tjene som »Prøve paa slige Indretningers Fremgang her i Landet«.

Den 8de Juni 1811 anmodede saa Selskabets direktion komitteen om at bringe i forslag bestyrere for skolen. Herpaa svarede komitteens medlemmer Hegermann og Schandorff, at de selv paa grund af alle sine offentlige og private gjøremaal ikke saa sig istand til at indtræde i bestyrelsen af »et saa væsentligt Institut«. Da de imidlertid fandt det saare vigtigt, at i det mindste en af komitteens medlemmer tiltraadte bestyrelsen, havde de »anmodet Capitaine Mariboe ikke ved sin Fratrædelse at berøve denne Indretning sin virksomme Indflydelse. Saavel med Hensyn til hans Indsigt som den varme Deeltagelse, han skjænker denne gode Sag, synes det saa gavnligt, at han er med paa Raad, naar Grundvolden lægges for denne Institution«. Man havde derfor med overvindelse af hans »beskedne Indvendinger« formaaet Mariboe til at erklære sig villig[10]. Som øvrige bestyrelsesmedlemmer foresloges valgt to blandt følgende: Oberst v. Ramm, Major v. Sundt, Major d’Aubert, Capitaine v. Hedenburg, Krigsassessor Krog, og som de tre repræsentanter for haandværksstanden: Maler Schäfer, Blikkenslager Schøne, Snedker Holfoth. – Den 3die September udnævnte direktionen Mariboe (formand), Aubert, Krog, Schøne, Holfoth og sandsynligvis Maler Holm til bestyrelsesmedlemmer[11].

Man havde nu haabet at kunne begynde skolen straks, men er vel blevet sinket ved uforudseede vanskeligheder og udtalte haab om at kunne begynde »først i næste Aar«. Paa dette tidspunkt sees den ogsaa at være kommen i gang, idet den i Marts 1813 omtales som begyndt »for noget over et Aar siden«[12].

Som lærer i architekturklassen fungerede Major Hirsch, utvilsomt den samme som en aarrække havde været ansat som tegnelærer ved det daværende »Norske Militaire Institut«[13], Som lærer i frihaandstegning fungerede Bergassessor d’Unker[14].

Da nu midlerne var bragt tilveie og planen lagt for skolens virksomhed, gjaldt det at skaffe undervisningsmateriel. Selskabets direktion havde derfor allerede i April 1811 officielt paa den halvt private skoles vegne henvendt sig til den institution, som det laa nærmest at søge i dette tilfælde, og som i tidens løb havde udviklet sig til den øverste officielle autoritet og raadgiver i alt, som angik kunst og haandværk, nemlig kunstakademiet i København[15].

I akademiets møde 27de Mai 1811 meddelte saaledes præses, Prins Christian Frederik, en skrivelse, han havde modtaget fra Selskabet for Norges Vels direktion, dateret 25de April 1811. Heri oplyses, at »idet Selskabet blandt sine fleere Bestræbelser ogsaa har henvendt sin Opmerksomhed paa Tegnekunstens større Udbredelse i Norge, har den blandt andre Hindringer ogsaa fundet en i Mangelen af gode og hensigtsmæssige Tegne-Mønstre«. Derfor anmodede man nu om, »at der af Academiets Forraad af Præmie-Tegninger maatte høigunstigst tilstaaes vort Selskab et lidet Partie, der kunde bruges til Mønstere ved Tegneøvelserne, deels i den Tegneskole, som Selskabet haaber med det første at faae oprettet i Christiania, deels i de allerede existerende Underviisnings-Anstalter her i Landets øvrige Kiøbsteder, hvor Tegneøvelser finde Sted«[16]. Prinsen lagde akademiets direktion denne anmodning paa hjerte, den han »meget vilde ønske at see fyldestgiordt«, og allerede 30te Mai sendte akademiets direktion, som »med levende Deeltagelse« havde erfaret tegneskolens oprettelse, »en Samling Prøve- og mindre Præmie- og Avance-Tegninger, som kunne bruges til Mønstere ved Tegneøvelserne«. Det oplyses, at »disse Tegninger ikke ere for de allerførste Begyndere, og at den Classe, som vil bruge dem til Mønster med Nytte, i Forveien maae have lagt en god Grund i Tegnekunsten«. – Man »forventer af Selskabets oplyste Iver for det ædle og skiønne, at der i den Tegneskole, som Selskabet haaber med det første at faae oprettet i Christiania, vil blive sørget ikke alleene for Underviisningens første Grunde, men ogsaa for de mer Færdiges Dannelse«. »Af Bygningstegninger til store Compositioner sender man intet, men tilbyder sig ogsaa deraf at meddele Selskabet en Samling, naar Elevernes videre Fremgang paa Kunstens Bane giør det ønskeligt at eie en saadan«, og lover for fremtiden al mulig assistance »til Tegnekunstens Fremme i Tvillingriget«[17].

20de Juli 1811 afsendtes selskabets takkeskrivelse, hvori oplyses, at »det allerede er overdraget nogle kyndige Mænd saavidt mueligt at organisere Tegneskolen i Christiania, og at inddele samme i Classer efter Elevernes Forkundskaber og Fremgang«. Man haaber saa snarest at kunne komme til at bruge de simpleste fortegninger. Naar Selskabet saaledes først har prøvet og indseet Nytten af Tegneskolens Oprettelse og Indretning i Christiania, vil det med Tiden ogsaa være betænkt paa at foranstalte oprettet Tegneskoler i det mindste i de øvrige Norske Stiftstæder, for saaledes efter Evne at bidrage til Udbredelsen af denne ligesaa nyttige som skiønne Kunst«[18]. Med henblik paa denne korrespondance og paa den derefter følgende ovenfor berørte festlighed 11te December 1811 i anledning af det norske universitets stiftelse kunde akademiet ved sin sædvanlige – endnu altid feirede – stiftelsesfest 31te Marts 1812 i aarsberetningen bl. a. hævde, at det forløbne aar havde været et af de allermest betydningsfulde i dets virksomhed: »– – Under saadan Forvaltning og Styrelse, hvad Under, om Academiet vinder i offentlig Agtelse? Om det nu hyppigere end tilforn raadføres? saaledes som vore Brødre, de Norske, nyeligen raadførte sig med det, da Selskabet for Norges Vel blandt sine fleere Bestræbelser ogsaa havde henvendt sin Opmerksomhed til Tegnekunstens større Udbredelse i Norge. Lykkeligviis saae Academiet sig istand til at bortrydde een af de Hindringer, som modsatte sig Fuldbyrdelsen af et saa priseligt Anlæg. Med en til Hensigten passende Samling af Ornament-, Friehaands-, Model-, og Bygningstegninger ilede det til Hjælp, og Hjælpen var velkommen. Denne Agtelse hos andre kommer deraf, at vi agte os selv. Vor Virkekreds er stor; den begriber (sic) jo Kunsterne, og hvo maalte disses Veie og Udstrækning? Denne Sandhed beseglede De, vor Ypperste, da De med den Myndighed, som dette Forsæde giver, fremstod og tolkede Deres Academie’s Følelser ved Oprettelsen af et norsk Universitet. Da stadfæstedes Academiets Værdighed, da følte vi os større, da, da blev Gratiernes Tieneste os vigtig og dyrebar. – –«[19]

Selvfølgelig har ved skolens planlæggelse i alt væsentligt hensynet til haandværkernes uddannelse været det afgjørende. Den adgang, som ved lovene var aabnet ogsaa »Subjecter udenfor Haandværksstanden« til at deltage i undervisningen, er visselig i meget ringe grad blevet benyttet. Selve akademiet i København, der tjente som mønster for det nye anlæg, var paa dette tidspunkt sunket ned til at blive en halvveis haandværksskole.

Akademiet var stiftet aar 1700 og fik efter længere tids løse og halvt private ordninger sin første egentlige fundats 31te Marts 1754. Ifølge denne var »Det Kongelig danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn« en statsinstitution til fremme af maler-, billedhugger- og bygnings- samt af kobberstikkunst, altsaa en skole for den frie kunst.

Imidlertid var i September 1770 Struensee kommen til magten. Blandt hans mange stort anlagte planer var ogsaa den at hæve det danske haandværk. Herigjennem blev ogsaa akademiet gjort til gjenstand for hans reformiver. Overensstemmende med rationalismens og det oplyste enevældes filantropiske tænkesæt, under paavirkning af den noget fladbundede lykke- og nytte-moral, som mere saa sit maal i godernes udbredelse til det størst mulige antal end i deres fylde i hvert enkelt tilfælde, omskabtes saa akademiet ved en af de sædvanlige kabinetsordre fra et institut for fri kunst til en halv haandværksskole[20].

Det blev nu – ifølge det nye reglement af 21de Juni 1771, afdeling III, art. 1 – tilladt enhversomhelst uden betaling at lade sig undervise ved akademiet, og videre udtales: »Paa det og den gode Smag og de rigtige Grundsætninger i Tegning, ikke alleene iblandt Konstnere men endog iblandt Haandværkere, som udkræve Kundskab i Tegning, kunde vorde udbredet, ville Vi, at alle i Vores Kongelig ResidentzStad værende Professionister og Haandværkere, som ikke kand undvære Tegning, skal tilholde deres Lærlinge flittig at besøge Academiet«.

I overensstemmelse hermed bestemtes endelig (art. 3), at »til saameget des meere at befordre den gode Smag« enhver som vilde nedsætte sig i København som mester i noget haandværk af ovennævnte art, forinden maa »forelegge Academiet Ridset af deres Mesterstykke, og endelig Mester-Stykket selv til Approbation, som skriftlig og uden Betaling af Academiet skal meddeles dem og derhen sees, at nyttige og ingen kostbare Stykker bliver forfærdigede«. Det forbødes magistraten at tillade nogen haandværker, som ikke kunde forevise saadan attest fra akademiet, at indskrives i lauget som mester.

Det er let forstaaeligt, at en saa radikal forandring til en begyndelse maatte medføre mange og store vanskeligheder fraseet de strængt øgede krav til akademiets kræfter og den plumpe og støiende tone, som disse der af haandværksgutter førte med sig ind i kunstens hellige haller[21]. Men særlig førtes der stadige klagemaal fra akademiets side dels over laugenes forsømmelighed med at indsende de færdige mesterstykker til bedømmelse, dels over at det indsendte var udført efter daarligt forbillede eller ligefrem slet. Akademiets annaler fortæller om dets mange sammenstød med laugssvende og mestre[22]. – Men at Struensees reform af samtiden ogsaa blev erkjendt som et meget betydeligt fremskridt for haandværkets vedkommende bevidnes bl. a. af et i 1792 offentlig fremsat vidnesbyrd, som ogsaa for os har interesse. Det heder her: »Academiet har uddraget os af et Slags Barbarie, og har omdannet vore Haandværkere (i det hele taget) fra ukyndige, ubehjælpelige, med Nød, grovt nok, efter eet og det samme Model arbeidende, til Folk, der selv have Ideer, kunne selv give Tegninger i forskjellig Smag og kunne med Ziirlighed, om ei med engelsk Fuldkommenhed udføre det«[23].

Naar tilstanden havde været saadan inden den danske haandværksstand, var den efter al mulig sandsynlighed fremdeles i det mindste ligesaa slet inden den norske. Det mangler ikke paa udtalelser herom. Efter dansk mønster søgte man nu derfor i Christiania at hæve »Haandværksstandens videnskabelige Uddannelse«. Men det var paa den anden side visselig at forudse, at disse samme haandværkere vilde komme til at gjøre vanskeligheder ved pludselig at skulle paalægge sig selv større uddannelsespligt, end de før havde havt. Skulde det overlades til dem selv efter forgodtbefindende at benytte sig af den nye skole, vilde den rimeligvis meget snart komme til at blive staaende tom.

Allerede i komitteens udkast til plan for skolen havde – som ovenfor berørt – tanken været at faa udvirket et regjeringspaabud til svendene og drengene om at besøge den – et hidtil ukjendt tvangsmiddel, som selskabets direktion iallefald foreløbig havde vægret sig ved at søge bragt i anvendelse. Skolens bestyrelse havde senere paa aaret[24] paa samme maade fremholdt, at »i nærværende Tid, da Alting anslaaes til Penge, vil deels ensidig, deels vrang Tænkemaade hos Haandværkermesterne, uden Tvivl, bevæge den største Deel af dem til at forbyde Deres Svende og Drenge Adgang til Skolen. De vil finde, at 6 Timer om Ugen er et altfor betydeligt Tab og af misforstaaet Fgennytte glemme: at De ved at lade Deres Folk og Sønner besøge Skolen selv høster i Fremtiden den største Fordeel ved at faae disse dannede til kyndige og smagfulde Arbeidere. – Da Bestyrelsen nu fuldkommen er overtydet om: at Skolen næsten ingen Elever vil erholde blandt. Haandværkere, medmindre den førnævnte allerhøyeste Befaling udvirkes« – henstillede man indtrængende til selskabets direktion at udvirke saadan kgl. resolution, forinden skolen aabnedes, idet man endyderligere hævdede, at »dette Paabud synes ingenlunde at være mere Indgreb i Individers Friehed, der vælge et Haandværk til Nærings Vey, end de forskjellige Examina ere det for Ynglingen, hvis Bestemmelse er Embedsstanden«.

Imidlertid var skolen traadt i virksomhed i de første maaneder af aaret 1812.

Først henimod et aars tid senere spores en lignende aktion, som muligens staar i forbindelse hermed, idet Kammerherre Rosenkrantz i møde 25de August 1812 i Selskabet for Norges Vel’s Klasse for Industri, Kunstflid o. s. v. fremlagde en forestilling til Statholderen »om at faae bevirket en Lov, der paalagde enhver Haandværker at gjøre en paalidelig Prøve paa hans Duelighed førend han blev Svend eller Mester«[25]. Det er utvilsomt dette forslag, som med indskrænkning til kun at gjælde mesterstykket sees at være nedsendt til cancelliet. Deri foreslaaes nedsat kontrolkommissioner i Norges kjøbstæder bestaaende af »Magistratens og Borgerskabets Repræsentantere«, som i sin dom ikke skulde være bundne af »Laugs-Artikler eller Laugs-Former, hvor Laug ikke allerede ere etablerede i det Haandværk, i hvilket Borgerskab søges«[26]. – Andragendet blev af cancelliet oversendt akademiet til udtalelse, men sagen sees ikke foreløbig at være fremmet videre[27].

Hvad enten nu tegneskolens bestyrelse har havt nogen andel i dette forsøg eller ikke, – det gjaldt i alle tilfælde et forhold, som var af høieste interesse for den. Det var høsten 1812 ca. 3⁄4 aar siden skolen var traadt i virksomhed. Den prøvetid, som direktionen vel har stillet som betingelse, var udløbet. De erfaringer man i denne sag havde gjort var ikke opmuntrende. Uagtet en hel del elever oprindelig havde tegnet sig, kunde der gaa uger, ja hele maaneder, i hvilke bare 2 à 3 elever havde indfundet sig, saaat lærerne begyndte at tabe lysten, elevernes fremgang blev følgelig liden, og man maatte forudsætte, at ogsaa bidragsydernes interesse og dermed deres pengebidrag ved de skuffede forventninger kunde komme til at bortfalde. Bestyrelsen havde faaet sin formodning sørgelig bekræftet, at »Haandværksstanden mangler tilstrækkelig Receptibilitet saavel for moralsk som intelectuel Forædling og derfor vil nu Egennytte og eensidig Tænkemaade standse det Værk, som alles Lyst og Iver kunde drive«. Paany lagde den direktionen varmt paa hjerte at tage § 12 under fornyet overveielse, da den var en livsbetingelse baade for denne skole og for dem, som tænktes anlagt efter dens mønster. I henstillingen herom til regjeringen (»der med saa megen Varme arbeider paa at fremme Konster og Videnskaber«) kunde man saa med det samme slaa par onskeligheden af statsbidrag til skolerne, da man fandt det uretfærdigt baade overfor det bidragsydende publikum og overfor »en saa vigtig Konst«, at dens fremme skulde bero paa tilfældig sammenskud[28].

Direktionen rugede længe og vel over det fornyede forslag. Var kanske ogsaa ræd for at ophidse haandværkerne mod sig, men bestemte sig efter 5 maaneders betænkning til gjennem vicestatholderen at søge opnaaet kgl. sanktion paa den omstridte § 12, med gyldighed for Christiania og de andre kjøbstæder, idet den pegte hen paa den københavnske ordning[29]. Vicestatholderen anbefalede andragendet, idet han henviste til, at den norske haandværkerstand »i mange Ting er særdeles tilbage mod andre Nationers Professionistere«[30]

Cancelliet forelagde 13de April 1813 som vanlig akademiet sagen til betænkning. Dette fandt dog nu, at dets spæde norske kollega i ungdommelig iver gik for vidt, saameget mere som akademiet selv var saa inderlig kjed og træt af al den befatning med haandværkerne, som Struensee’s reform havde paabyrdet det. Og selv den nye fundats af 1771 søgte paa ingen maade ved lov at tvinge haandværkerne til at tage undervisning, selv om dette paa den anden side blev stadig nødvendigere for dem paa grund af lovpaabudet om syning af svende- og mesterstykker. Akademiet besvarede derfor nu det norske krav paa tvungen fagskoleundervisning med, at det fandt det »ikke passende at paalægge Svende og Drenge et Tvangsmiddel, som er ukjendt her«. Man hævdede derimod, at et eventuelt paabud, »om at Tegninger af baade Svende- og Mesterstykker skulde forelægges en Komitte af Øvrigheden og sagkyndige Mænd: – omtrent som tilfeldet var i København – burde være tilstrækkelig[31]. Man haabede saa, at denne forordning af sig selv vilde formaa haandværkerne til at søge skolen[32].

I tilslutning hertil resolverede derfor kongen under 11te Mai, at »i Liighed med hvad forhen for Vor Kgl. Res.-Stad Kiøbenhavn – – – af Os er bestemt – – Ingen i Christiania for Fremtiden mane antages som Mester eller Svend« i visse Laug[33] »medmindre han forelægger Tegning til Mester- og Svende-Stykker, der skulle bedømmes af Øvrigheden og sagkyndige Mænd; hvorved dog maae drages Omsorg for, at Omkostningerne ved Mester- eller Svende-Stykkers Forfærdigelse ikke derved forøges; og at endvidere samme Bestemmelse maae gjøres gjældende i de øvrige norske Kiøbstæder, efterhaanden som Tegneskoler der kunde blive indrettede – –«[34].

Dette var jo blot en halv indrømmelse. Loven paabød kontrol, men overlod det forøvrig til haandværkerne selv, hvorvidt de for den sags skyld fandt det nødvendigt at søge undervisning. Urimelig er det ikke at opfatte bestyrelsens anskuelser om tvungen fagskolegang som et bevis paa handværksstandens endnu lavere niveau i Norge end i Danmark, hvad imidlertid de københavnske autoriteter neppe har havt videre tanke for. Skolens trivsel var jo ikke af ringeste personlig interesse for nogen af bestyrelsens medlemmer. Den var en ren velgjørenhedsanstalt.

Skolen havde nu faaet i det mindste nogen støtte i lovgivningen, og dens tilværelse skulde, naar midlerne var tilstede, synes nogenlunde sikret. Den var som nævnt traadt i virksomhed i begyndelsen af aar 1812. Imidlertid skulde dens korte levetid snart være afsluttet. – Det nye paabud har kanske ikke i synderlig grad forandret haandværkernes træghed til at følge opfordringen eller bragt dem til at indse nødvendigheden af elementær faguddannelse. Dette i forbindelse med kursfaldet i 1813 – skolen levede jo væsentlig af private bidrag – og den store og uventede oprystning i tingenes rolige gang, som fyldte hele aaret 1814, har vel tilsammen gjort, at skolen har maattet ophøre, uden at det er muligt at sige naar. Man hører iallefald ikke det ringeste til den, før det i 1818 siges om den, at den »dog snart gik ind, da dens Tilværelse beroede paa frivilligt tildeels temporært Bidrag«[35].

I løbet af dette aar stiftedes jo nemlig dens direkte efterfølger, tegneskolen af 1818, den endnu existerende »Kgl. Kunst- og Haandværksskole«, som til dato er Norges eneste kunstskole. Denne tegneskole af 1818 viser sig foruden i sit hele anlæg endyderligere som arvtager efter skolen af 1811 dels derved, at alle dens bevarede rekvisiter, tegneredskaber og de fra akademiet i København erholdte fortegninger gik over i den nye skoles eie som gave[36], dels derved, at den kgl. resolution af 11te Mai 1813, som traadte ud af kraft ved den første skoles opløsning, men som ikke var hævet ved noget senere lovpaabud, paa initiativ af den nye skoles bestyrelse igjen blev fornyet[37]. Thi ogsaa dengang klagede den nye skoles bestyrelse bitterlig over Christiania haandværkere, som »for Største Delen, i Sammenligning med fremmede Stæders, staae saa langt tilbage i deres Metié, at ofte det simpleste Arbeide maae forskrives fra Udlandet – –«.

Endelig sees tildels de samme individer, hvis undervisning var bleven afbrudt ved den gamle skole under Hirsch og D’Unker, at have søgt til den nye under Grosch, Munch og Flintoe[38].

At Tegneskolen af 1811 maatte gaa ind efter saa kort virksomhed beroede saaledes ikke paa nogen feil i dens anlæg, langt mindre paa, at den i sin art var overflødig. Den var tværtimod forud for sin tid. Forholdene var endnu altfor umodne til at gribe og drage nytte af den gode tanke, som laa til grund for den. »Uden at træde Beskedenheden for nær – siger skolens skaber og bærende kraft, Ludvig Mariboe, i sin selvbiografi[39] – tør jeg vel sige at have givet et lille Stød til den nuværende, efter en større Maalestok saa vel organiserede Tegneskole, som bestaaer ved et aarligt Bidrag af Statscassen.

Dermed var det første forsøg paa at skabe en - omend tarvelig – kunstnerisk institution i Christiania afsluttet. Den bærende tanke havde levedygtighed. Eftertiden hævede dens arv.


II.

Ludvig Mariboe’s oprindelige forslag til tegneskolers oprettelse (vaaren 1810) gjaldt ikke bare Christiania men alle »Norges større Kiøbstæder«, det vil da sige stiftstederne. I den korrespondance, direktionen for Selskabet for Norges Vel førte med de forskjellige danske myndigheder – dels med cancelliet, dels med akademiet – havde man ogsaa som ovenfor bemerket stadig havt for øie muligheden af en oprettelse af lignende anstalter i andre norske byer, hvad der da ogsaa fik udtryk i den kgl. resolution af 11te Mai 1813. Det er kanske netop dette, som er det største ved tanken, at den tager sigte paa det hele land.

Alligevel indeholder Selskabet f. N.s V.s archiv ligesaalidt som »Budstikken«, der ellers bringer detalierede efterretninger fra selskabets filialer – sogneselskaber og distriktskommissioner – landet rundt ikke et ord om nogen saadan skole udenfor Christiania undtagen paa et eneste sted, nemlig paa Frederikshald. Den nævnes derimod flere gange. – Vistnok gjordes der forskjellige forsøg paa at ophjælpe haandværket. Saaledes korresponderede direktionen med distriktskommissionerne i stiftstederne om oprettelse af »Skoler for Naturvidenskaben og Technologien« nærmest med hensyn paa haandværkernes tarv[40]. Det ser ud til, at der i Christiania ogsaa har været oprettet søndagsskoler til hanndværkets fremme[41].

Det er paa den anden side ikke klart, hvad bestyrelsen sigter til med de flere gange omtalte »allerede existerende« tegneskoler. Kanske har der været søndagsskoler ogsaa i andre byer. Dokumenterne oplyser intet.

Men af egentlige tegneskoler har det tydeligvis ikke ladet sig gjøre at faa andre oprettet udenbys end netop den paa Frederikshald. Og naar denne ene er kommen istand, skyldes det sikkert overveiende en enkelt fremmed mands initiativ, som gjennem en lang aarrække skulde komme til at spille en vis rolle i det unge Norges høist beskedne kunstliv. Denne mand var maleren og kobberstikkeren Heinrich August Grosch[42].

I det brev (af 31te Mai 1811), hvori Prins Christian Frederik som præses, paa akademiets vegne besvarer Selskabet f. N.s V.s begjæring om mønstertegninger, lover han at sende disse op til Christiania med landskabsmaler Grosch. Denne kom til Norge i løbet af sommeren 1811 (efter 31te Mai) for at male norske motiver, som han dels efter bestilling skulde benytte til dekoration af det efter branden 1794 nyopførte Christiansborg slot, dels til udgivelse af en »voyage pittoresque« i farvede kobberstik som fortsættelse af de danske malere Pauelsens og Lorentzens bekjendte serie fra Norge, som forhen var stukket af Grosch og Haas. Endelig skulde han samle motiver til fortsættelse af en panoramarække fra Norge, som han havde begyndt at stille i København. Smagen for den vilde natur var netop oppe paa denne tid ved siden af bestræbelserne mod et realistisk gjennembrud i kunsten, og Groseh nærede selv – som han siger – »Længsel efter at see Fieldegne«[43].

Oprindelig har derfor hans hensigt sikkert været at reise ned igjen til København efter endt studiereise. Men efterhaanden har vel planer modnedes hos ham om at slaa sig ned heroppe for at søge et bedre erhverv her end i København[44]. Denne mand havde nemlig altid været og vedblev hele sit liv igjennem at være i økonomiske vanskeligheder, og umuligheden af at opdrive reisepenge var det da ogsaa, som holdt ham definitivt tilbage i Norge efter 1814, da Frederik VI aabnede alle i Norge bosatte danske adgang til at vende hjem. Allerede før sin opreise havde han drevet underhandlinger med Selsk. f. N.s V.s direktion om udgivelsen af sin »Maleriske Reise gjennem Norge« som pragtværk med text, – en plan som efter langvarige forhandlinger gik i vasken. Han stod da nu raad- og hjælpeløs med stor familie i et fremmed land. »Boepæl kunde jeg den Tid ikke erholde i Christiania; – fortæller han selv[45] – og maatte opsøge min Exil 14 Miil herfra i Frederikshald; for nu at komme i Beskjeftigelse etablerede jeg i Frederikshald først en privat, og siden en offentlig Tegne- og Søndagsskole for Haandværkere – –«. Det var da utvilsomt efter mønster af skolen i Christiania, at Grosch oprettede sin skole paa Frederikshald. Han greb som en reddende planke Selskabet for N.s V.s plan om oprettelse af haandværksskoler ude i provinsbyerne, og dens af ham selv nævnte overgang fra privat til offentlig betegnes visselig med det tidspunkt, da den indgik som led i Selskabet for Frederikshalds Vel’s virksomhed.

Dette selskab var – ligesom de andre sogneselskaber og distriktskommissioner udover landets bygder og kjøbstæder – udgaaet fra og korresponderede med centralinstitutionen i Christiania. Det blev stiftet i løbet af 1812 med kjøbmand David Faye som formand og bestod af tre hovedkommissioner, »den første til Haandværkerstandens Oplysning og Dannelse, den anden til Fremme af Industri i Almindelighed og den huuslige Vindskibelighed i Særdeleshed, den tredie til Byens Providering«. Den første blev bestyret af Grosch. Gjennem denne kommission aabnedes 29de November 1812 – »for at tilstræbe Selskabets Formaal« – en søndagsskole, af hvilken men »lovede sig de herligste Frugter«. Den havde til en begyndelse 56 elever, hvoraf 17 mestre, 7 svende og drenge. Hver søndag kl. 1–3. gav Grosch undervisning i frihaands- og architekturtegning, Hr. N. Jacobsen fra 3–5 i regning og skrivning, og Lektor Adler synes onsdag 5–7 at have givet experimental undervisning i mekanik[46].

I overensstemmelse hermed findes i kunst-akademiets dagbog allerede under 26de October 1812 en skrivelse (af 1te Oct.) fra samme »Selskab for Frederikshalds Vel’s« bestyrelse, som for at skaffe materiel til skolen har fulgt ganske samme fremgangsmaade som Selskabet i Christiania. Man henvendte sig til akademiet med bøn om »Bygningstegninger af de 5 Søile-Ordener, – Portalerne, – Hoveder efter Raphael, – Figurtegninger efter Abildgaard og Preisler og nogle Ornament Tegninger« – – »for at kunne fremme denne, som vi troe, særdeles gavnlige Underviisning i en Kunst, som yttrer sig i alt, hvad der hører til Livets Forskiønnelse –«. Der sees ogsaa under samme dato fra akademiets side at være gjort skridt til at efterkomme denne anmodning.

Hvor længe denne Frederikshaldske filial af den første norske tegneskole i Christiania virkede, er ligesaalidt muligt at afgjøre, som det er for Christianiaskolens vedkommende. Langt ind i aaret 1814 har neppe denne heller kunnet bestaa, om overhovedet saa længe.

I det oftere citerede brev til Thorvaldsen omtaler Grosch urolighederne i 1814, Carl Johans angreb paa Frederikssten og den derpaa følgende forening. »Men min Velfærds Plan gik op i Røg – tilføier han – da man nu andet havde at tage og tænke paa!!! – –«

Men ogsaa Frederikshaldsskolen fik ligesom skolen i Christiania sin direkte fortsættelse i tegneskolen af 1818, der tog saavel dens materialiesamling som dens bestyrer i arv[47]. Grosch virkede som lærer ved den nye Tegne- og Kunstskole i Christiania fra dens oprettelse indtil 1840.


III.

Selvfølgelig var denne tegneskolebevægelse – som gjentagende paapegt – i første række fremgaaet af rent praktiske krav. Søger man paa den anden side at afvinde foreteelsen noget værd som tidsbillede, prøver man at se den ikke løsrevet, men i dens sammenhæng med tidsalderens almene strømninger, turde der maaske være grund til at betragte den som et fattigt norsk udslag af en almen-europæisk bevægelse, som netop i det 18de aarhundredes sidste halvdel havde kulmineret i manien for at anlægge kunst-akademier. Som udtryk for de absolutistiske fyrsters magt- og pragt-syge gik den lig en farsot over landene. I løbet af henved 30 aar, mellem 1752 og 1781 stiftedes fra nyt af eller reorganiseredes mindst 18 akademier fra den ene ende af Europa til den anden, – en bestræbelse som for kunsten selv havde de mest skjæbnesvangre følger.

I vor nærhed fandtes saaledes akademiet i København, hvis historie før er berørt, og akademiet i Stockholm, stiftet 1735, reorganiseret 1768.

Visselig har stifterne af skolen i Christiania aldrig nogensinde taget navnet akademi forfængelig om sit eget foretagende. Men den samme tanke om kunsten som den »skjønne og nyttige videnskab«, der helt og holdent kunde meddeles i en skole, synes bevidst eller ubevidst at have ligget bagom.

Skolen af 1811 var forøvrig ikke det første norske forsøg i retning af kunstskole. Allerede i 1770-aarene skal en tegneskole have været sat igang i Bergen, hvor ogsaa en ny blev oprettet i 1790 af J. G. Müller[48], professor Dahls lærer. Muligens er det bl. a. hertil, Christiania-skolens bestyrelse sigter med sin gjentagne omtale af de »allerede existerende« tegneskoler. Men disse var som mulige lignende indretninger iallefald helt tilfældige og private, med det hovedformaal at skaffe sin stifter et levebrød. Mens skolen i Christiania jo havde et hovedsagelig officielt præg. Og det nye og store ved tanken var netop, at den tog sigte paa det hele land, – paa at hæve skjønhedssansen og den praktiske uddannelse.

Kuriøst er det derfor netop paa dette tidspunkt – 1811 – at møde tanken om et virkeligt norsk akademi i europæisk stil fremsat for fuldt alvor omend rigtignok kun som foster af en meget fantasifuld hjerne. Det var Nicolai Wergeland, som i sit prisskrift om et norsk universitet tænkte sig et saadant med et fakultet for de skjønne kunster, lærere i kunsthistorie og kunstarchæologi, tegne-, maler- og kobberstikkerkunst, have-kunst, musik o. s. v. Heraf skulde da med tiden udvikle sig et fuldstændigt akademi med skoler baade for bygnings-, maler- og billedhugger-kunst samt for haandværks-fagene[49].

I et næsten komisk skjær fremtræder disse fantastiske planer under vor norske armodsdom. Her var nok ikke rum for noget kunstakademi. Foreløbig ikke engang for en tarvelig haandværksskole. I dette selvsamme aar 1811 maatte den første norske kunstner af europæisk rang og ry, J. C. C. Dahl drage bort for at faa sin grundlæggende uddannelse og saa leve hele sit lange liv langt borte fra det land, han havde sat sig som sit livs maal at forherlige.

Det er betegnende for niveauet herhjemme, at de folk, som antoges at sidde inde med den bedste slags fagkundskab, og som man derfor tyede til, naar det gjaldt noget i retning af kunst, det var de militære. De havde jo gjennemgaaet et elementært tegnekursus paa krigsskolen og ofte i embeds medfør syslet med lidt karttegning o. lign. De militære bidrog da ogsaa med sine produkter for en ikke ringe del til de kunstudstillinger, der som de første I sit slags afholdtes i Christiania ca. 1820[50].

Men det er kanske mere end et tilfælde, at netop i disse bevægede aar for vort land, da det gjærede og spirede paa alle omraader, da vore nationale følelser og stemninger viste de første vaarlige tegn til virkeligt gjennembrud, – i disse aar, da landets første mænd begyndte at tumle med dristige tanker om vor politiske frihed, da kravene paa egne nationale institutioner for næringsliv og videnskabeligt liv gav sig de første kraftige og lykkelige udslag, netop i de samme aar sporer vi ogsaa de første mere omfattende tanker paa vort folks kunstneriske opdragelse. Det var tanker, som visselig snart maatte skyves tilside for mere øieblikkelige og mere paatagelige interesser. Men deres betydning for fremtiden blev derfor ikke mindre.



Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ H. Birkeland: Selskabet for Norges Vel 1809–1829. Christiania 1861, S. 46.
  2. ↑ Birkeland: Selsk. f. N.’s V., s. 48.
  3. ↑ Talen er trykt i »Forhandlinger ved Festen i Kiøbenhavn d. 11te December 1811. Kbhvn. 1812.« S. 108. – Anførte brudstykke findes indført i det danske Kunst-Akademis Dagbog (i dets archiv paa Charlottenborg) for 18de December 1811 som fra præses indløben skrivelse, hvori han har tilføiet følgende: »Saaledes ønsker jeg at have udtrykt Academiets Følelser paa en for et hædret Kunstner-Samfund behagelig Maade, – at ogsaa min Interesse for dette har ledet min Tanke og fordoblet min Følelse i en saa vigtig Anledning vil Academiet være forsikret«. – I copibogen for 14de December findes saa indført følgende takkeskrivelse til præses: »Aldrig kunde Academiets Følelser tolkes værdigere, end det behagede Deres Høyhed at tolke dem paa hiin uforglemmelige Dag, som Oplysningens Venner feirede den huldrigeste og viseste Konge til Ære. Ikkun faae iblandt os var den Lykke forundt, nærværende at deeltage i Deres Høyheds med Hiertets Ild og Varme udtalte Følelser. Men disse faae ønskede at kunne meddele Indtryket deraf til alle. Og saa! ei Indtrykket allene men Ordene selv meddeles ved Deres Høyheds Naade. Med Taknemmelighed har Kunsternes Academie modtaget denne Naade for at overantvorde den med selve Ordenes hele Vægt til sine Aarbøger, som allerede nu vidne høit om Academiets Lykke under Deres Høyheds udmærkede Præsidium.» – Chr. Frederik var Akademiets præses fra 21de April 1808, indtil han i 1813 drog til Norge. Under 7de Marts d. a. findes i Dagbogen indført hans afskedsskrivelse, dat. Christiania 23de Febr. 1814. – Han var en sterkt kunstinteresseret mand, hans forhold til Thorvaldsen og J. C. C. Dahl er bekjendt. Efter sin tilbagekomst fra Norge indtog han igjen forsædet i Ak.’s forhandlinger 23de Nov. 1811 og forblev dets præses indtil sin død (som konge) 1848, cfr. Meldahl og Johansen: Det kgl. Akademi for de skjønne Kunster 1700–1904. Kbhvn. 1904, s. 147.
  4. ↑ »Det Norske Nationalgaleri, dets Tilblivelse og Udvikling.« Christiania 1887, s. 2.
  5. ↑ Rektor Rosteds tale ved Selsk. f. N.s V.s festmøde 6te Febr. 1812 i »Budstikken« no. 24 (21de Febr.) 1812.
  6. ↑ Skr. af Januar [udateret] i Copibogen for 1819 i den nuværende kgl. Kunst- og Haandværksskoles Archiv.
  7. ↑ Planen er neppe nogensinde blevet trykt. Den meddeles her i sine hovedtræk efter gjenpart i Rigsarchivet (blandt 3de Departements Indlæg, 19de Mai 1813).
  8. ↑ Den første og paa lang tid den eneste kunstner af nogen betydning, som vides at være udgaaet fra Christiania, portrætmaleren kaptein Jacob Munch opholdt sig i disse aar (1804–1814) med offentligt stipendium paa studiereise i udlandet.
  9. ↑ Skr. af 13de Oct. 1812 fra skolens bestyrelse til Selsk. f. N.s V.s Dir. og Skr. af 18de Marts 1818 fra Dir. til Vicestatholderen i Rigsarchivet (blandt 3de Departements Indlæg) 9de Mai 1813. Dette punkt skal i en anden forbindelse nærmere behandles senere.
  10. ↑ Skr. af 16de Juli 1811 fra Hegermann og Schandorff i Selsk. f. N.s V.s Archiv.
  11. ↑ Skr. af 9de Oct. 1811 fra bestyrelsen til Direktionen i Selsk. f. N.s V.s Archiv.
  12. ↑ Skr. fra Selsk. f. N.s V.s Dir. til Vicestatholderen af 13de Marts 1813 i Rigsarchivet (3de Depts. Indlæg).
  13. ↑ Indtil han i 1801 blev remplaceret af daværende fændrik Jacob Munch. Cfr. Registratur over indkomne Ordres efter 1769 i Den norske Krigsskoles Archiv (under 21de Marts 1801).
  14. ↑ Den citerede skr. af 16de Juli 1811. Cfr. ogsaa den Kgl. Kunst- og Haandværksskoles Copibogs skr. af 14de Febr. 1819 og skr. af 15de April 1819. Den samme Bergassessor d’Unker sees samtidig – hvad der i denne forbindelse kan være af interesse – at have oprettet en blyantfabrik, hvorved »altsaa atter en Mangel [var] afhjulpen, da der var den Tiid her i Byen og høist rimeligen paa fleere Steeder i Landet, at Blyantspenne ikke vare at faae tilkjøbs«. Cfr. »Budstikken« 1811, nr. 77 og 78, og 1813 nr. 5 og 6, 1813 nr. 10 og 11.
  15. ↑ Saaledes havde akademiet f. ex. under 7de Januar 1792 af regjeringen faaet i opdrag at opsende af sin samling præmietegninger 294 blade architektur- og frihaandstegning til »Kongsberg Skole«, der uden tvil maa være identisk med det da endnu existerende bergseminarium sammesteds. – Meldahl & Johansen: Det Kongelige Akademi for de skjønne Kunster, s. 113.
  16. ↑ Akademiets Dagbog 27de Mai 1811. Skrivelsen er undertegnet: Rasmussen, Rosted, Platou, Bull, Maschmann, Rosenkrantz, H. Wedel-Jarlsberg.
  17. ↑ Akademiets Copibog 30te Mai 1811. – Skr. findes i original i Selsk. f. N.s V.s archiv (pakke Juni–December 1811). 31te Mai sendte Prins Christian Frederik egenhændigt svar til selskabets direktion, lover tegningerne opsendt med landskabsmaler Grosch og slutter: »Med Glæde erfarer jeg et saa virksomt Selskabs Opmerksomhed henvendt paa Tegnekonstens Opkomst i Norge, og det skal altid være mig en behagelig Syssel at medvirke til dette Formaal – –.« Selsk. f. N.s V.s archiv (pakke Januar–Juni 1811).
  18. ↑ Akademiets Dagbog 29de Juli 1811.
  19. ↑ Akademiets Dagbog 31te Marts 1812.
  20. ↑ Meldahl og Johansen, s. 77 flgg. Den tankegang, udfra hvilken Struensee handlede, faar et karakteristisk udtryk i et bevaret aktstykke, der antages at hidhøre fra hans egen haand. Det er citeret i J. M. Thiele: Kunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalienborg. Kbhvn. 1860. S. 149: »L’Académie est utile à l’Etat et aux Finances du Roi; aux derniers parce qu’elle forme des Artistes dans la nation, qui seront moins chers que les étrangers, à l’Etat, parce que les élèves qui n’arrivent point à l’excellence, repandent dans les différens métiers et fabriques l’agrément et le goût, surtout si à l’avenir on dirige leurs études vers ce but. – – – Il n’est guéres probable, qu’il y aura à la fois douze artistes éminens dans ce pays, et ils seroient de trop. – – –« Karakteristisk og fornøielig er ogsaa en optegnelse af enkedronning Juliane Marie: »Vi har et Konstacademie; det er anstændigt at have Konster; og vi have ledet vores hen til at danne og[saa] gode Haandværkere, og det [er] sær vigtigt«. (Citeret efter Meldahl og Johansen, S. 85).
  21. ↑ Disse haandværksgutter, de saakaldte »Akademidrenge«, var det, som langt ind i det 19de aarh. gjorde strøget i Charlottenborgs nærhed, Kongens Nytorv og tilstødende gader, berygtet paa grund af sin vildskab og de optøier, de foranstaltede om aftenen ved skolens slutning. (Cfr. herom Philip Otto Runge: Hinterlassene Schriften, herausgegeben von dessen ältesten Bruder, Hamburg 1841, I, p. 66.
  22. ↑ Meldahl og Johansen, s. 112–114.
  23. ↑ Meldahl og Johansen, s. 113. Først i 1857 blev akademiet befriet for al befatning med haandværkernes undervisning.
  24. ↑ I den citerede skr. af 9de October 1811.
  25. ↑ Ifølge en haandskreven »Udsigt over Classens Forhandlinger« Februar 1810–December 1813 i selskabets archiv (pakke 1814–1818).
  26. ↑ Skr. fra cancelliet til akademiet af 17de October 1812.
  27. ↑ Ved Plakat af 26de mai 1812 havde kongen for Københavns vedkommende paabudt en kommission bestaaende af en lovkyndig magistratsperson, et medlem af akademiets bestyrelse og vedkommende laugs oldermand at paadømme ogsaa haandværkernes svendestykker, medens Akademiet hidtil – ved fundatsen af 1771 – kun var paalagt at afgive dom om mesterstykkerne. [Skr. til cancelliet af 6te October 1812 i akademiets copibog]. Da nu cancelliet oversendte akademiet til udtalelse ovenfor citerede norske andragende, svarede akademiet, at det fandt, at hvad der i plakaten var bestemt for Københavns vedkommende meget vel kunde passe ogsaa for de norske kjøbstæder. [Skr. til cancelliet i akademiets copibog den Nov. 1812].
  28. ↑ Skr. fra bestyrelsen til selskabets direktion af 13de October 1812 i Rigsarchivet (blandt 3de Departements Indlæg, 19de Mai 1813).
  29. ↑ Skr. fra direktionen til vicestatholderen af 13de Marts 1813 i Rigsarchivet.
  30. ↑ Skr. fra vicestatholderen til danske cancelli af 20de Marts 1813 i Rigsarchivet.
  31. ↑ Dette var jo ikke mere end hvad der var fremme i Rosenkrantz’s forslag af 25de August 1812.
  32. ↑ Akademiets dagbog og copibog 17de April 1813.
  33. ↑ Nemlig de laug, hvor der trængtes tegning: Bogbinder-, Dreier-, Gjørtler-, Glarmester-, Kleinsmed-, Possementmager-, Guldsmed-, Hjulmand-, Kandestøber-, Kobbersmed-, Lygtemager-, Maler-, Murmester-, Gibser-, Stenhugger-, Snedker-, Stolmager-, Sverdfeier-, Tømmermester-, Bøssemager-laugene.
  34. ↑ »3de Departements Registrant 1811–1814« nr. 5 i det Danske Rigsarchiv, hvor kongebrevet er indført under 19de Mai. Rescripter udfærdigedes samme dato til stiftamtmændene i Akershus og i de øvrige stifter. Meddelt vicestatholderen Prins Christian Frederik fra cancelliet 25de Mai, af ham igjen meddelt selskabets Direktion 4de Juni 1813 og trykt i »Budstikken« 1813, nr. 48 og 49.
  35. ↑ Skr. af 7de December 1818 til Justitsdept. i den kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog. Birkeland oplyser s. 54, uvist hvorfra, at den »opløstes efter noget over et Aars Virksomhed«. Han angiver dog ikke, naar den begyndte. I en skr. i kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog af 15de April 1819 omtales den som »et for nogle Aar oprettet« tegneinstitut.
  36. ↑ Skr. 31te Oct. 1818 og af (uden dato) Januar 1819 i kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog.
  37. ↑ Ovenfor citerede skr. af 7de Dec. 1818, cfr. ogsaa skr. af 14de Aug. 1820 i kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog.
  38. ↑ Skr. af 15de April 1819 i kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog.
  39. ↑ I »Patrouillen« 1826 (Tillæg s. 12).
  40. ↑ Cfr. Rosteds oftere citerede tale 6te Febr. 1812 og Birkeland s. 54.
  41. ↑ Skr. af 28de Sept. 1811 fra Skomagermester L. J. Wergeland i Selsk. f. N.s V.s archiv (pakke Juli–December 1811) samt Skr. fra Flor af 18de Juni 1811 (pakke Jan.–Juni 1811).
  42. ↑ H. A. Grosch, født i Lübeck 26de Febr. 1763, var tysker af fødsel, kom til Kbhvn. for at uddanne sig til kunstner ca. 1782. Gik flere aar paa akademiet, søgte at slaa sig igjennem ved forskjellig slags kunstnerisk virksomhed, saaledes ved at male panoramaer med norske motiver. I disse ungdomsaar ved akademiet havde han lært Thorvaldsen at kjende, og hele sit triste liv igjennem vedblev han med stolthed at se op til og værne om dette ungdomsbekjendtskab med datidens berømteste europæiske kunstner. Saa sent som op i 1830-aarene sender han breve til Thorvaldsen, opfrisker fælles ungdomsminder og benytter anledningen til at berette om sit beskedne livsløb oppe i den unge hovedstads pinagtige forhold. Disse breve er i det følgende benyttet. Grosch døde 6te Juli 1843 i Christiania.
  43. ↑ Brev til Thorvaldsen af 3die Juli 1836 i Thorvaldsens Museums archv, cfr. ogsaa Andreas Aubert: Den første norske Kunstudstilling i Kristiania og Professor Dahl (Skillings-Magazin 1891, s. 527).
  44. ↑ Grosch siger i brevet til Thorvaldsen af 3die Juli 1836, at han forinden [Afreisen] havde den Glæde af Academiets Præses Christian Frederik at modtage en udsøgt vakker Samling til at sende hid, af Hoveder, – Figurer, – og architektoniske Tegninger til at begrunde en Tegneskole med – –«. Men dette er uden tvil – efter alt det foregaaende – de tegnemønstre, som var lovet skolen i Christiania. Naar A. Aubert i Skillings-Magazin 1891, s. 527 opfatter dette, som om Grosch allerede ved sin afreise selv havde til hensigt at oprette en tegneskole i Christiania, saa beror dette sikkert kun paa, at Aubert ikke har kjendt hele den foregaaende korrespondance.
  45. ↑ Brev til Thorvaldsen af 3die Juli 1836.
  46. ↑ Skr. fra Bestyrelsen for Selsk. f. Fr.halds Vel af 1ste December 1812 (trykt i »Budstikken« 1812 31te December, nr. 77–78)
  47. ↑ Skr. af 30te Nov. 1818 i Kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog til bestyrelsen for »den forhenværende Tegneskole paa Frederikshald«. Cfr. ogsaa. Groschs brev til Thorvaldsen af 3die Juli 1836.
  48. ↑ L. Sagen og H. Foss: Bergens Beskrivelse, Bergen 1824, s. 623. L. Sagen i »Bergens Stiftstidende« 1840, nr. 68 og Andreas Aubert: Professor Dahl, Christiania 1898, s. 13 flg.
  49. ↑ N. Wergeland: Mnemosyne, Christiania 1811, III, s. 30 flg., cfr. L. Daae i »Vidar:« 1887, s. 61. Wergelands planer kulminerer i følgende (IV, s. 251): »Men eet pium desiderium kan jeg her ikke undlade at ytre. Hvad om man formaaede Thorvaldson til at forlade Italien? Hvad om man tilbød ham den 17de Professors Plads og fritog ham for at holde Forelæsninger. – – – – Saaledes tør man ogsaa forsikre, at en Thorvaldsons Navn paa det norske Universitets Professor-Liste, og hans blotte Nærværelse vilde være nok til at gjøre hele Høiskolen berømt og besøgt, endog af Fremmede. – – – – Han skal indlægge sig et udødeligt Navn, som den første, der bragte Græsk Konst og Smag saa høit op mod Nord-Polen, som Stifter af et Konsternes Akademie i Norden. –«
  50. ↑ Katalogerne over kunstudstillingerne 1818 og 1820 findes i universitetsbibliotheket.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Christiania_første_Kunstskole&oldid=225777»