Carl XII i Norge/17
Peter Tordenskjold har taget saa virksom Del i de fortalte Begivenheder og var saa mærkelig en Personlighed, at vi ikke kunne slutte denne Historie uden at dvæle lidt mere ved denne Carl den XII’s mærkeligste Modstander i Norge. Han hed oprindelig Peter Wessel og var født i Throndhjem 28 Oktober 1691. Han var bestemt til at studere, men havde dertil ingen Lyst, gik tilsøes og udmærkede sig saaledes ved sit Mod, Sømandsdygtighed og glimrende Bedrifter, at han i 11 Aar steg fra Søkadet til Viceadmiral og blev Kongens og Folkets store Yndling. 1716 ophøiede Fredrik IV Wessel, dengang Kapitain, i Adelsstanden og gav ham Navnet Tordenskjold, i hvilken Anledning han strax erklærede til Kongen, at han saa skulde tordne for de Svenskes Øren, at de skulde sande, at hans Konge ei havde skjenket ham dette sit nye Navn forgjeves. Under Krigen med Sverige udførte han mange Heltebedrifter, af hvilke vi have omtalt hans Kampe i Dynekilen og Marstrand.
Efter at Freden var sluttet, fik han Orlov til at reise udenlands, men han kom ei længer end til Hannover, hvor han paa en forræderisk Maade i en Tvekamp blev nedstødt af en falsk Spiller den 12 November 1720, kun 29 Aar gammel I Holmens Kirke i Kjøbenhavn hviler hans Støv.
Peter Tordenskjold var af Middelshøide, undersat, stærkbygget, bredskuldret med mørkt Haar, blaa dybtliggende Øine, krum Næse, stærke Læber og kløftet Hage, og en meget smuk Mand. Hans Aasyn var livligt, muntert, indtagende og venligt, men meget barskt, naar han blev vred, som ikke sjelden var Tilfælde. Han var udrustet med mere end sædvanlig Legemsstyrke og en stærk gjennemtrængende Stemme, var derhos hurtig og behændig i alle sine Bevægelser og havde ikke sin Lige i at skyde sikkert med Rifle og Pistol. Man saa ham ofte skyde Proppen af en Flaske og med en Pistolkugle at snyde et i temmelig Afstand holdt Lys. Hvad hans Sindelag angaar, saa var han af Sind gudfrygtig, dristig, redelig, troskyldig, oprigtig. taknemmelig, flittig, aarvaagen, utrættelig, medlidende, godgjørende, gavmild og forsonlig, men heftig og i høi Grad ærekjær.
Han lignede sin Modstander Carl XII i et urokkeligt Mod, stor Aandsnærværelse, fast Villie og stor Tillid til sig selv, sin egen Dygtighed og Mod, som gjorde, at de begge udførte Gjerninger, som Andre ansaa for umulige eller bævede tilbage for. Frygt var for begge en ukjendt Fornemmelse og Kamp deres Lyst, hvorfor deres Mod ei sjelden gik over til Dumdristighed. Dog vare de ogsaa i mangt og meget forskjellige. Carl var alvorlig betænksom i sin Tale selvbeherskende og ordknap. Peter Tordenskjold var luftig ubetænksom i Ord, fritalende, munter og meget yndet Selskabsmand, gjestfri og ei som Carl en Hader af Kvinder, men derimod en Tilbeder af Kvindekjønnet, skjønt han som Carl aldrig var gift.
Begge vare ualmindelige helstøbte Mænd, hvis Navne aldrig ville glemmes, saalænge Norden har en Historie.
Rul henover Fjeld og Belt
Kjæmpesang om Nordens Helt,
sjung med et Aarhundreds Røst
Heltens Navn fra Kyst til Kyst!
Tordenskjold! dit Kjæmpery
lysner stolt som Lyn i Sky.
Navn, som trodser Mulm og Grav,
rul som Torden over Hav!
Norge, priis din Kjæmpe bold!
Danmark, priis din Tordenskjold!
Sverrigs stolte Kjæmpedrot,
favn ham høit i Himmelslot!
Ven med Fjende bandt ham Krands,
trende Riger saa hans Glands;
Navn, som trodser Mulm og Grav,
rul som Torden over Hav.
(Ingemann).
Kong Carl og han, de skulde følges sammen
i Livets Tvedragt og i Dødens Fred,
i Daadens Glands og Rygtets Evighed;
thi de var Tvilling-Sind af Asastammen.
(C. Ploug).