Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge/Anhang I
1. Kilderne til Ordfortegnelsen ere dels mundtlige Meddelelser af flere Fanter, dels de ovenfor (S. 11 og 269) omtalte Haandskrifter af den norske Livsslave Gjest Baardsen og den svenske Dødsfange D. P. Andersson[1]. Det norske Skrift har jeg (under Mærket G. B.) benyttet delvis, nemlig forsaavidt det kunde tjene til at fuldstændiggjøre eller stadfæste mine egne Optegnelser; af det svenske har jeg derimod (under Mærket And.) optaget det hele Ordforraad.
2. Fantesproget er kun en fattig Samling af fremmede Ord, som i Talen anvendes inde imellem de norske og bøies aldeles efter Reglerne for det norske Almuesprog. Exempler herpaa vil man finde
i følgende Vise, som en Fant sang for mig:Min dad han er en spanare;
En spanar-tjavo asschar jeg.
Min dad han spanade bokkan,
Og lovoarne garade jeg.
Basschan bret, basschan bret, fallerallara.
Min dad han er en spanare;
En spanar-tjavo asschar jeg.
Min dad han spanade greien,
Og greien klidde mander pre.
Basschan bret, o. s. v.
Ogsaa Orddannelsen følger for en Del ganske det norske Sprogs Regler; saaledes er Subst. tjumm dannet af Verb. tjumma ligesom det tilsvarende „Kys“ af „kysse;“ dinrar og dinreste (dinreste-tjei), af dinra, svare ganske til „Tjener“ og „Tjeneste“ („Tjeneste-Pige“), af „tjene.“
3. Saa lidet charakteristisk dette Fantemaal end af denne Grund er, kunne dog Fanterne endnu selv forklare, at det oprindelig har været to ganske forskjellige Maal, som lidt efter lidt ere blevne sammenblandede, rommaní og rodi (Tater- og Skøiersproget, som jeg har kaldt dem, S. 18 fgg.) Dette bestyrkes derved, at 1) Fantesproget stundom har to eller flere Udtryk for et og samme Begreb (pofling og manusch, Menneske; hiril, rullor, trinter, Ærter), og 2) at der endnu i de forskjellige Ordrækker findes Spor af oprindelige Forskjelligheder i Lydforbindelser og Ordformer. Hvilke Ord der da tilhøre Tatersproget og hvilke Skøiersproget, det lader sig imidlertid ikke med Sikkerhed afgjøre enten efter disse ufuldstændige Mærker eller efter Fanternes egne upaalidelige Angivelser, men først ved Sammenligning med Ordbøger fra andre Lande, hvor lignende Fantekaster tale enten Tater- (Zigeuner-) Sproget eller Skøiermaalet (Rotvelsk) mere fuldstændigt og ublandet. For Tatersprogets Vedkommende har jeg benyttet det S. 24 omtalte fortræffelige Værk af Pott, for Skøierfprogets de S. 170 nævnte Værker af Dorph, Anton og v. Grollman, undertiden ogsaa Pott’s. Hvor jeg derfor i Ordfortegnelsen uden videre Forklaring har citeret Pott (P.)[2], skjønnes det, at det omhandlede Ord tilhører Tatersproget; de Ord derimod, som gjenfindes hos andre Forfattere (Dph., Ant., v. Gr.), høre til Skøiersproget. Ved Siden af disse Ord udviser Ordfortegnelsen ogsaa adskillige Udtryk, som maaske ere ukjendte i andre Landes Fantemaal og for en Del ere af ubekjendt Oprindelse.
4. Det norske Tatersprog har endnu visse Lydforbindelser og Ordformer, som minde om en Tid, da det, som Tilfældet endnu er f. Ex. imellem de bøhmiske og russiske Tatere, taltes som et naturligt Sprog med egne grammatikalske Former.
5. En egen Lyd, som svarer f. Ex. til det engelske ch, har jeg maattet betegne med tj, fordodblet ttj (tjuttje, bøhm. Taterspr. czuczi, lithau. tschutschi, tydsk dschutschin, spansk chucha); en anden Lyd har jeg gjengivet med det tydske sch (schero, bøhm. T. szero, lithau. schero, liefl. tschero, eng. shero, tyrk. shero, spansk jero); k har ikke altid som i Norsk den bløde Udtale foran e og i (ker, ikke kjer, bøhm. Taterspr. kher, lithau. kheer, tydsk kehr, eng. ker, spansk qver). Betoningen ligger ofte tvertimod det norske Sprogs Regler paa sidste Stavelse (rommaní, tjattjipá, barvaló, lithau. T. barveló).
6. Medens de fleste Substantiver (ogsaa Adjektiver) simpelthen ende med Stammens Konsonant (beng, bøhm. T. beng, litau. T. beng o. s. v.; but, bøhm. T. but, eng. T. boot, o. s. v), have adskillige beholdt de i andre Taterdialekter charakteristiske Kjøns- og Aflednings-Endelser, f. Ex. -o, Mask., -i og -e, Fæm. (piblo, Enkemand, pibli, Enke, lithau. T. phiblo, phibli; gavo, Mand, gaje, Kone, lithau. T. gajo, gaji), -ni, Fæm. (romni, Taterkone, lithau. T. rumni, af rom; grasni, Hoppe, lithau. T. graschni, af grei), -in, (summin, bøhm. T. zumin), -a, -ia, -ina, -ana, -una, Fæm., mest i Ord af fremmede Sprog (kaava, deía, kralia, saboria, droppina, kampana, sambuna; sml. lithau. T. taka, Tag, af Tydsk, Dach, zambuna, Tobakspibe, maaske af Ital. zampogna, Fløite o.. fl.). -us, i Fremmedord (akrus, bankus, af Tydsk Acker, Bank, krakus, lithau. T. korakkos, af Nygræsk κόρακας). Svenarus, Svenske, minder om lithau. T. Italienaris, Rymaris, Romer, o. fl., og Parikko, Finlænder, Parikko-tem, Finland, om lithau. T. Preussitko, preussisk, Turkutko, tyrkisk, Kellodíkko-temm, Rusland, Meklenburgodikko-temm, Meklenburg o. s. v. Kakkeraska, Ørn, synes dannet med den i andre Taterdialekter hyppige End. iczka eller itzka, f. Ex. tydsk T. weweritzka, Egern. – Ordet dan, Plur. danjar, viser Spor af den oprindelige Deklination for Fæm. i den lithau. Taterdialekt (f. Ex. peen, Søsker, Plur. penja).
7. Af Adjektiver, Verber og Substantiver dannes afledede Subst., oftest Abstrakter, paa -ben (-beng) og -pá eller -ba (jiben, Liv. lithau. T. dschiben, af Verbet dschivovaf; piben, Drikke, af pi, bøhm. T. piben; sterrabeng (se Ordfortegn.), bøhm. T. stariben; tjattjipá, Sandhed, af tjattjo, spansk T. chachipé; kurripá, Slagsmaal, af kurra, eng. T. kuraben; kjellipá, Dands, af kjella, tydsk T. kellepen, lithau. T. kellepen ell. kellepa; nakkipá, Snus, af nak, Næse, sml. bøhm. T. bengipen, Helvede, af beng, Djævel; kapjeba, Spisebord, af kapjen (kaben), Spise, af ka, spise).
8. Istedetfor Genitiv, som Tatersproget overalt mangler, dannes ved visse til Substantiverne føiede Endelser et Slags adjektiviske, possessive Ord, som betegne den eller det, der har Noget eller henhører til Noget; herhen høre i det norske Tatersprog nogle Ord paa -skro, -skero, -skjero, i Sammensætn. forkortet -ske (kaschtaskero, Stokkekonge ɔ: Staaderkonge, Bygdevægter, af kascht, Stok, sml. tydsk T. kaschteskro, Korporal, bøhm. T. kaszteskero, Tømmermand; moskro, Lensmand, tydsk T. moskro, Foged, af möi, mui, Mund, altsaa egtl. En, som kan bruge Munden, Befalingsmand; dummaskero, Vest, af dummo, Ryg, Liv, Side, sml. tydsk T. trupeskro, Snørliv, af truppos, Krop, Liv; randrebaskro, Skriver, af randrepá, Skrivning; paa samme Maade kan af tjattjipá, Ret, Domstol, dannes tjattjipaskro, det samme som lithau. T. tschatschepaskro, Dommer; dadeske pral, Farbroder, forkort. for dadeskero p., tydsk T. dadeskero prahl, af dad; maresko bau, liefl. T. maarsko bau, Bagerovn, af maro, Brød). Naar der skal dannes et saadant possessivt Ord af et Subst. Plur., tilføies End. -ngero, f. Ex. bøhm. T. kale-jakhengero, En, som har sorte Øine; herhen hører i det norske Taterspr. panlebangro, Strikkepinde. Af Subst. Fæm. Sing. dannes Possessiverne ved End. -akro, Mask., -akri, Fæm., f. Ex. i tydsk Taterspr. af deya, Moder, dakro prahl, Moders Broder, dakri pehn, Moders Søster; dette samme dakri forekommer ogsaa i de norske Tateres Mund, men besynderligt nok som Nominativ istedetfor det sjeldnere deia. Ganske ligedan bruges ogsaa mere og rummer som Nominat., „jeg,“ skjønt det første egtl. er possessivt Pron., „min,“ og det andet Ablat. af Nominat. me.
9. En, som det synes, i det norske Tatersprog eiendommelig Substantiv-Endelse, som føies til Ord, der optages af det norske eller svenske Sprog, er -an (med Forhærdelse af den foregaaende Konsonant) og -ddran, -ttran (bokkan, af Bog, flattan, Ansigt, af flad, altsaa egentl. Fladen af Hovedet, boddran, af Bud, vettran, af Veir, skyttran, af Sky, blyttan, af Bly). Der eneste Exempel, jeg har fundet herpaa i andre Taterdialekter, er lithau. Taterspr. kelltra, Kjelder, af Tydsk Keller.
10. Adjektiv- (Particip-, ogsaa Substantiv-) Endelser ere: -no, -ano) -kano (perno, tydsk Taterspr. parno; purranó, lithau. S. phuranno; rankanó, bøhm. T. raikano), -valo, -alo, (barvaló, lithau. Taterspr. barveló; bokkaló, lithau. T. bokelo; tyjall, (Fæm.[3]), lithau. T. thuvjeli), -to, do, (tatto, bøhm. Taterspr. tato; perdo, bøhm. T. pcherdo; jido, lithau. T. dschido: af denne Form dannes Verberne jida, Nemlig londra, pandra o.s.v.), -lo, (mulo) lithau. T. mulo; af denne Participform dannes ogsaa mange Verber, f. Ex. mula, panla, kanla).
11. Verberne have mindst bevaret Spor af de oprindelige Former; dog kan mærkes Endelsen -re, mest afledede og fra fremmede Sprog optagne Verber (londra, salte, bøhm. T. londaraf, af londo, saltet, af lon, Salt; tattra, varme, bøbm. T. tateraf af tatto, tato; tjingra, hugge, bøhm. T. czingerav; denkra, tænke, lithau. T. denkerava, af Tydsk denken; dinra, tjene, lithau. T. dynervava, af Tydsk dienen; lagra, le, rimel. af Tydsk lachen. Subst. schinra, Sol, forudsætter ogsaa et Verbum schinra, at skinne, af Tydsk scheinen).
12. Ved de forunderligste Bogstavovergange, Forkortelser o. s. v. fjerner Tatersproget sig overalt daglig fra sin oprindelige Skikkelse, og dette gjør Ordene ofte fast ukjendelige. De to i det svenske og norske Tatermaal brugelige Former forusar og falatjer forklares dog let af Tydsk Taterspr. fornótschia og lithau. T. forlozja; med samme Ombytning af l og r kan stil maaske være det samme som tydsk Taterspr. schiro; Formerne jila og jija, synge, gjenfindes i bøhm. T. gilovav og spansk T. giyabar, og med samme Ombytning af l og j sees juje) Fruentimmer, eng. Tat. juvu, persisk T. jivi o. s. v. at være det samme som bøhm. Taterspr. xuvli, russ. T. dschuli; mijan, Mil, lithau. T. myja, er paa samme Maade beslægtet med spansk T. milla og dannet af Valachisk mile, Romansk μιλε eller Alban. μίλλ; sml. röi, Ske, lithau. T. roj, ruy, med spansk T. rolli; af lithau. T. ladsch (bøhm. T. lax, spansk T. lacha), Skam, Undseelse, er dannet lithau. T. ladschverdo, norsk T. leivardo, undselig). Ved Siden af saa mange Forandringer er det paafaldende at finde saadan Lighed som f. Ex. imellem servaní, Sild, og det hidtil kun i den spanske Taterdialekt forefundne servani, Sardelle.
13. Tatersproget stammer med sit meste Ordforraad (og mange Ordformer) fra Indien, men har optaget en stor Del af sit Stof fra de Lande, som Folket i sin Udlændighed bar besøgt (se S. 49 fgg.). Derfor findes ogsaa i det norske Tatersprog adskillige Udtryk, som vise Slægtskab med Sanskrit eller dets Døttresprog, Hindustani og andre, eller som ere hentede fra Persisk, Nygræsk. Valachisk, Slavisk, Tydsk, Kvænsk og flere asiatiske og øst-europæiske Sprog (trin, tre, Sanskr. trini, Hindi teran; dan, Tand, lithau. T. dand, Hindust. dant; lon, Salt, Hind. lona, luni; pæna, Søster, Hind. bhena, Sanskr. bhagni, Prakrit bahini; pania, binde, bøhm. T. pchandav, Hind. bandhna, Sanskr. bandhana; nagno, nøgen, lithau. T. nango, Hind. nanga, Sanskr. nagna; tjumma, kysse, tjumm, tydsk Taterspr. tschummoben, Kys, Hind. tschuma, Sanskr. tschumbana, Kys; le og de tjumma, tage og give Kysse, Hind. tshuma lena wa dena; tjor, Tyv, Hind. chor; tjuttje, Patte, Sanskr. tshutshi; – bahi Lykke, lithau. T. bacht, Persisk bakht; por, Fjeder, Pers. par; mommalí, Voxlys, af bøhm. T. mom, Vox, Pers. mom; – kolko, Søndag, bøhm. T. kurko, Græsk κυριακή; kakkavé, Kjedel, Nygræsk κακάβι; foro, By, Nygræsk eller Romansk φόρος, Ungarsk Lat. fora, af Latin forum; kambana, Klokke, Alban. καμπανε, af Lat. campana; stamlon, Bænk, tydsk T. stammen, Romansk σκαμνι, af Lat. scamnum; stadi, Hat, Romansk σκιάδι; tjokka, Skjørt, Kurdisk ciuk, Lasisk coche, Ossetisk tzuka, Ungarsk czuha o. s. v.; kolliva, Strømpe, Ossetisk chalaf; – truppo, Krop, Polsk trup; grikka, synde, Slav. grzech; hispa, Stue, lithau. T. isba, Polsk izba; fannās, Kakkelovn, lithau. T. fanna, Fyrbækken til at opvarme en Seng med, af Tydsk Pfanne; schornan, Laave, Lade, ved Sammensmeltning af Tydsk Scheuer og Scheune; diklo, Tydsk Tüchel; denkra, dinra o. s. v., se No. 11[4]; – Alako, ragusta, sytt, se Ordfortegn., Kvænsk). I Sverige og Norge er det altid mere og mere fattige Tatersprog blevet blandet med Udtryk af Landets Sprog, som kun ere forandrede for at gjøres ukjendelige (nin og tin) omdannet i Analogi med det ægte Taterord trin af „ni“ og „ti“; som i Analogi med mero, dero, af „sig“; se de under No. 9 anførte Ord). De mange af Lappisk optagne Ord (sjas, vauta o. s. v., se Ordfortegn.) tilhøre maaske snarere Skøiersproget. – Ved Siden af de Ord af Tatersproget, hvis Herkomst saaledes kan eftervises, forekomme ogsaa adskillige og det i alle Taterdialekter almindelige Ord, som dette ikke er Tilfældet med, f. Ex. beng, Djævel, bar, Sten, belvel, Aften, balo, Svin, o. s. v.
14. Skøiersproget, der ikke som Tatersproget har været et naturligt Tungemaal, men fra først af kun et opdigtet Tyvemaal (se S. 173), har naturligvis aldrig havt egne grammatikalske Former; kun finder man, ligesom i det danske og tydske Rotvelsk, visse substantiviske Afledsformer, navnlig -us, dansk Rotv. -es (kampus, duftus, diskus, dansk R. kambes, dustes, diskes), -um, -rum (holtum, onum, patrum, lektrum, dansk R. padrum, erdrum, Jord, landrum, Land, o. s. v.), -ing, -ling, (pofling, pommerllng, grönning, grumsing, vandring, dansk R. grofning, Gryde, krytling, Urtegaard, o. s. v., tydsk R. rädling, Vogn. schmierling, Sæbe, o. s. v.), -ik, (jennik, fändrik, hemmik, dansk R. rullik, Vogn, svömmik, Fisk, tyrik, Øie, o. s. v., tydsk R. terich, Land, perlich, Perle, lummik, Daler, o. s. v.), -ert, (langert, knaspert, dansk R. slangert, Aal, trappert, Hest, mjavert, Kat o. s. v., tydsk R. runckhart og tunkert, Ild, flosshart og flossert, Vand, o. s. v.). Dansk R. rullik og tydsk R. rollert, Vogn, er Exempel paa, at Endelserne -ik og -ert (hart) kunne ombyttes, og saaledes kan norsk og dansk R. jennik, Djævel, mulig være dannet af samme Rod som tydsk R. ganhart (gannert, gænnert, gænnik, jænnik).
15. Skøiersproget er blevet uddannet mellem Landstrygerbander i det vestlige Europa, og man finder derfor endnu i det norske Skøiersprog Ord af de fleste vest-europæiske Sprog, af Latin (lektrum, kannis, se Ordfortegn.), af Italiensk (kalsing), af Fransk (pommerling), af Tydsk (holtum), af Dansk (gladrum), af Norsk (grönning, rixus), af Lappisk (jölga), af Kvænsk (jumlia, nen). Mange Ord ere ogsaa tagne af Tatersproget (tjuring, Taterspr. tjuri; gasse, tydsk R. gasche, tydsk Taterspr. gatsche, norsk T. gavo, lithau. T. gajo; sjar, Græs, Taterspr. tjar). Ved Siden af disse og flere Ord, hvis Herkomst kan kjendes, findes ogsaa mange af dunkel eller ubekjendt Oprindelse (kvant, rota, bökt o. s. v.).
16. Det er underligt at se, hvorledes Ord af saa mange og saa forskjellige Tungemaal ere blandede sammen i det hemmelige Sprog, som tales paa vore Landeveie og i vore Strafanstalter, og det kunde være interessant at forfølge hvert enkelt Ords Historie lige op til dets oprindelige Form og egentlige Hjem. Men efter de her fremsatte Antydninger og Exempler maa jeg, navnl. med Hensyn til Tatersproget, i Ordfortegnelsen for det meste indskrænke mig til at henvise til det anførte Skrift af Pott; det vilde nemlig fore til en paa dette Sted altfor stor Vidtløftighed, om jeg vilde forsøge paa en nogenlunde tilfredsstillende Maade at meddele Resultaterne af hans med sjelden Lærdom og Grundighed udførte Kritik, og de Faa, som maatte ville fortsætte disse Undersøgelser, skulde alligevel nødvendig ty til det Pott’ske Hovedværk.
Agno (G. B.), ond, slem (sml. lak, mijak).
agsi, se agta.
agta, en; gvogta, to; kulma, tre; njelja, fire; vitta, fem kutta, sex, kjækja, syv; agsi, sands. Forvexling for kagsi, aatte, kagsi sands. Forvexling for agsi, ni; loggi, ti (G. B.) (Lappisk åft, 1, guoft, 2, gålm, 3, njælja 4, vit, 5, gut, 6, čečča, 7, gaftse, 8, åftse, 9, låge, 10, sml. jikk, onum).
akrus, Ager (Tydsk Acker; se Forbemærkn. 6)
Alako, Maanegud, Taternes foregivne Skyisgud, som ogsaa kaldes Dundra, se ovenf. S. 105 (Kvænsk ala-kuu, aftagende Maane).
ali, Glas; valo (And.,) Vindu (P. 2, 69; sml. gladrum).
alliantum, (alliantum, G B), Guld, Sølv, Kostbarheder (vistnok af Latin argentum ell. Fransk argent; sml. rup, sonneka).
altsåsarot (And.), d. e. allt-såsarot altsammen (af Svensk allt og såraro, se såshāro).
andri, i, inde (P. 1, 299, sml. binum).
angel, Fiskekrog (lithau. Taterspr. anglervaf, fiske, af Tydsk Angel, P. 1, 97).
anum, Aar (Latin annus; sml. bersh, nanor).
Assas, en foregiven By i Landet Assaria i det fjerne Østen, hvorfra efter et norsk Tatersagn den hele Taterslægt skal nedstamme, se S. 105).
asta, se hasta.
astro (G. B.), Stjerne (Lat. astrum; sml. tjikken).
attja, asscha, (atja And.), være (P. 2, 49).
ava (ava, hava, And ), komme (P. 2, 52).
avri, ud, ude, udaf (P. 1, 301; sml. butum).
Bab, Skjæg.
badne, Slægt. Familie.
bahi, Lykke; penna b., forudsige god Lykke, spaa (P. 2, 398).
bakaló, fed; bakalo (G. B.), hed (sic) (snil böito, tulo).
bakro (bakro And.), Faar (P. 2, 83).
bal (bal, And.,) Haar (P. 2, 419; sml. lav, krölles).
balgo (G. B.), Bug, Mave (sml. kjöivo, per, possik).
balo, Svin; balivas (ballevas, And.), Flesk (P. 2, 420).
bandra, binde (enten af Dph, bandes, Baand, Tydsk Band, eller det samme som pandra, besl. med panla).
banek, Kage.
bankus, Bænk, Stol (Tydsk Bank; sml. stamlon, skjæsus, sess).
bar (barr, And.), Sten; bareske Alako, et af Sten utskaaret Billede, som skal forestille Guden Alako, se S. 106 (P. 2, 409; sml. kampus).
bar, Ort, Mark (spansk Skøierspr. barria, en Unze Guld, se Borrow, 2, 147; sml. krans).
baro, (baro, And.), stor (P. 2, 411).
barvaló, rig, mægtig; karvalipá, Rigdom, Formue (P. 2, 416; sml. rixus, multrum).
baschtanó, stræng, myndig.
baskro, se randrebaskro.
basscha, spille, lege; basschipá, Spil (P. 2, 426).
basscha (for „bascha,“ And., skjælde, være urimelig; bacha, And., Urimelighed, Skjældsord (maaske det samme som bøhmisk Taterspr. baszovav, gjø, P. 2, 426; sml. græla).
bau, Ovn, Bagerovn, bengeske b., Helvede (P, 2, 405).
bedda, Pottemaal; bädda (And.), Tønde, Kar, Saa (sml. holkus, stoppina).
beddo, Vægter, Slavegevaldlger, Politibetjent; beddor (And.), Herre.
bella, gjø (Tydsk bellen).
bello, Øre (Lappisk bælje; sml. hei).
bels, Pengepung (Dph. bels).
belvel, (bervel, G. B., bellven, And.). Aften (P. 2, 418).
beng (beng, And.), Djævel, Fanden; sastra-beng, „selve Fanden;“ bengesta, (bengesta, And.), Helvede, sandsynl. for bengestad, Djævelens Stad, se jennikstad; benga, bande, bengaló, besat gal, ustyrlig (P. 2, 407; sml. jennik).
berro, Baad, Skib (P. 2, 89; sml. langert).
bersch (bechäs, And.) Aar, egtl. Regntid, den indiske Betegnelse for Aaret, besl. med brusscha (P. 2, 87; sml. anum).
besscha, sidde, staa; sætte, stille; b. uppri, sætte op, overtale til (P. 2, 81).
bikna, sælge; biknipá, bikn, Salg; bäknat (And.), solgt (P. 2, 87; sml. emra).
billing, Bede, Stykke (sml. bittan, bäkka, kottro).
binkus, Bygd, Egn.
binum, i, inde (se butum; sml. andri).
biståkar (And.) Støvler (Säve bemærker, at Svensk bi-stockar, egtl. Bikuber, bruges som Øgenavn paa Bønders Buxer; sml. ellers skorn, stobbruk).
bittan, Bid, lidet Stykke (rimel. af Norsk Bid, se Forbemærkn. 9; sml. dog Lappisk bitta, Smule, tydsk Taterspr. bitto, liden, P. 2, 402; sml. billing).
blankus, Messing (Ant. blank, af Fransk blanc, hvid).
blattan, Blad (se Forbemærkn. 9; sml. patron).
blava, hænge (P. 2, 57).
blavanó, blaa (P. 2, 424).
blavi, Bryllup (P. 2, 87).
blyttan, Bly (se Forbem. 9).
boddran, Bud, Befaling (se Forbem. 9).
bokka, sulte; bokkipá, bokk, Sult; bokkaló, sulten (P. 2, 396).
bokkan, (båkkon, And.), Lommebog (se Forbem. 9).
bolla, døde; bollipá, Daab (P. 2, 422).
bralar, se pralar.
brasa, fryse (sml. kjöldra, tjumla).
briant, Grød (P. 2, 416, sml. pultus).
brillor (And). Dette i det sydlige Sverige efter det Danske og Tydske almen brugelige Udtryk bruges i de nordligere Egnes Fantemaal, istedetfor Svensk glasögon; sml. gladrumjakkar.
brusscha, regne; brusschipá, Regn, (P. 2 81; sml. kjatsa).
bråka (And.) sladdre, aabenbare (Svensk bråka, støie, buldre).
braatfælling (G. B.), Forbryder (En, som er falden i Brøde, af Svensk brot).
buddar (budan, And.), Dør (P. 2, 78; sml. bygda, dunta).
buding (And.), Forstue (maaske dannet af frg.).
budna (G. B.), svinde (af Lappisk badnet?).
bul (bul, And.), Rumpe (P. 2, 422).
bullo, Bjørn, (sml. starman).
buno, stolt.
buro (buro, G. B.), Bonde, bosat Mand, i Alm. Enhver, som ikke hører til Taternes Slægt; buro-gavo, b.-gaje, b.-raklo, Bonde-Mand, B.-Kone. B.-Gut (af Tydsk Bauer, eller besl. med busno, de spanske Tateres Udtryk om de bosatte Spaniere, P. 2, 434?).
buschni, Ged (P. 2, 366).
but, Plur. bute, megen, mange; butt (And.), vel, brav (P. 2, 400).
butum, ude (se binum; Dph. buttenom, udenom; sml. avri).
bygda (G. B.) Dør (maaske ved Forvanskning af buddar).
byja (byja, And.), besove (P. 2, 87).
byling (And.) Bytjener, Politibetjent (af Svensk by).
bäkka (And.) Stykke (se peiko; sml. billing).
böito (G. B.), fed; böitus (G. B.), Høst, ligesom den fede, frugtbringende Aarstid (Lappisk buoide, fed; sml. bakaló).
bökt, Penge (tydsk Rotvelsk pucht, P. 2, 17; sml. lovo, kjöiter).
böna, bönna, se penna.
Chäning, d. e. sands. schäning,
And.), Falskhed, Usandhed.
Dabba, slaa, prygle; dabb (dab,
And.), Slag, Prygl (P. 2, 282;
sml. dusa, kurra).
dad (dad, And.) Fader; dadeske d., Farfader (P. 2, 308; sml. patrum).
dakri, se deia.
daltrum, Dal (af Norsk eller Dansk paa samme Maade som jydsk Skøierspr. erdrum af tydsk Erde, se Forbem. 14).
dan (Plur. danjar), Tand (P. 2,
dandra, bide; dandras (recipr.), bides (af frg. se Forbem. 11).
Danik, Danske; Daniken, Danmark og Norge (fra den Tid, da begge Riger vare forenede; se Forbem. 14.
danka, hamre, smedde, hugge; dankus, dankar (dankus, G, B.), Hammer; danke (danka, G. B.), Øx; dank, Smedie; de besschar i dank’a og dankar en danke med dankus’en, de staa i Smedien og smedde en Øxe med Hammeren (Dph. dangenak, Hammen, Øx).
darr, Strube.
darra, skjælve (vel egtl. frygte, sml. tydsk Taterspr. darawe, jeg frygter, P. 2, 315). darrani, bange (P. 2, 316; sml. malum).
dasto (G. B.), Maane (sml. schon).
deia, dakri, Moder (se Forbem. 8; P. 2, 309; sml. matrum).
de, dela, give (P. 2, 300; sml. dokka, valta).
denkra, tænke (Tydsk denken, P. 1, 97; sml. ima).
dero (diro, And.), du; deros, din (P. 1, 229; sml. dinnus).
dersnus, se minnus.
devel, Gud; baro d., den store Gud, i Mods. til Alako, der tænkes som Guds Søn; tikno d., Engel (P. 2, 311; sml. gjeddo, jumlia).
dikka (dikka And.), se (P. 2, 304).
diklo (diklåk, And.). Tørklæde (P. 2, 305).
dilichader (læs dilischader, And.), Sko af alle Slags (sml. tydsk Taterspr. delija, Strømpe, P. 2, 170, 285; sml. tirak, kalsing).
dingel (And.), fjantet, gal (P. 2, 313; sml. toking).
dinnus, se minnus.
dinra, tjene; dinreste, Tjeneste (af Tydsk dienen, se Forbem. 11; P. 1, 97).
diskus, Bord (Dph. diskes, Alter; Tydsk Tisch; sml. taflan).
dives, dyvvus, (divers, G. B., dives, And.), Dag (P. 2, 310).
dokka, give (Dph. dogge; sml. de).
dopli, der, hist (sml. döi).
dorja, Baand, Strømpeband.
dorma, sove; dormus, Søvn (v. Grolm. dormen, Fransk dormer; sml. dumra).
doschta, nok, tilstrækkelig (P. 2, 308).
drabb, Lægerod, Medicin, Gift; drabbeske mokti, Medicin-Æske (P. 2, 316).
drabbra (drabla, And.), læse; drabbranó, lærd; drablopa (And.), Læsning; drabelina (And.), Bog (P. 1 ,439; sml. kulta).
dragna, (G. B.), sauge (af flg.).
dragni, dragruta, se trekrut.
drill, se trin.
dromm (dromm, And.), Vei (P. 2, 318; sml. strattan).
droppina, Draabe (ikke af Norsk, men lithau. Taterspr. droppa, af Tydsk Tropfen, P. 1, 159).
drosscha, orke, mægte, holde ud.
draavont, overmaade, særdeles (P. 2, 318).
dubbling (And.), Speil (af Svensk dubbel, dobbelt).
duftus (duftus, G. B.), Mel; duftus-mangar „Meltraver,“ Taternes Benævnelse paa Skøierne, se S. 19 (Dph. dustes; sml. varo).
dukk, (dykkeba, G. B.), Sygdom; kirja d., den stygge Syge, d. e. Spedalskhed; dukkaló (dåkalo, And.), syg (P. 2, 306).
duklak, syg, sygelig (af frg. og Skøierspr. lak).
dummaskero (domaskiro, And.). Vest, Livstykke (af flg., se Forbem. 8).
dummo (domm, And.), Ryg, Liv, Midte (P. 2, 314; sammenl. emo).
dumra, sove (vel ved Omsætning af dorma).
dunno, tynd (sml. sano).
dunta (dunta, G. B.), skyde (sml. puffa).
dunta (dunta, G. B.), Port (sml. buddar).
dur, lang (P. 2, 317).
dus, dusse, se onum.
dusa (dusa, G.B ), slaa, knuse (Dph. dise; sml. kurra, dabba).
dy (dy, And.), se jikk).
däkkelskiro (And.), Soldat, Krigsmand (sml. merist).
daava (dova, And.), denne (P. 1, 271).
döi, der (P. 1, 256; sml. dopli).
Edit, (G. B.), Morgen, (Lappisk
idded; sml. teisa, morföi).
ehe (æhæ, G. B., ee, And.), ja P. 1, 318? sml. sibi).
emo (G. B.), Ryg (sml. dummo).
emra (emra, G. B.), sælge; emmer, Salg (sml. bikna).
Fakka, gjøre, arbeide; fakkar (fakare,
And.), Arbeider, Haandværker,
f. Ex. kabane-f., Urmager
(Dph. fakke; af Latin facere? sml.
kjera).
falatjer, se forusa.
fannās, Kakkelovn (se Forbem. 13; P. 1, 433).
fante (And.), Usling, Stakkel (gl. Svensk og Norsk Fant).
fedig, vakker (sml. fenum, kvant, schukar, sjero).
felsing (fælsing, G. (Tydsk Fels; sml. jemlo).
femtes, se onum.
fenum, venum, d. s. s. fedig.
firse, se onum.
fjettran, Fjeder (se Forbem. 9; sml. por).
flandra, brænde (tydsk Rotvelsk flader, Brand, P. 2, 345; sml. jaggra).
flattan, Ansigt (rimel. af Norsk flad, se Forbem. 9, altsaa egtl. Fladen af Forhovedet; sml. litscho.
florus (G. B.), Foraar (Lat. flos, flora).
foktan, Foged se Forbem. 9; sml. kuma).
foro (forum, And.), By: Girna-f., Christiania; Fröidis-f., Fredrikstad (P. 2, 393).
forusa (falatjer, Plur., And.), Vante, Hanske (begge Former forklares af lithau. Taterspr. forlozzo. Plur. forlozja, P. 2, 394).
forlunsa, forstaa (se lunsa; sml. jana).
fransjar, Skorstensfeier (Dph. kaminflanser; v. Grolm. pflanzen, gjøre, forfærdige; tydsk Rotvelsk pflanzer, Haandværker, P. 2, 32).
ful, Lort; fula, gjøre sit Behov; fulaló, skiden; fulinna, Skidtmær (P. 2, 391; sml. skunt).
fuldrani: Kværn, Mølle.
funka (G. B.), nøle.
fändrik (And.), Ost (Dph. fennerik, tydsk Rotvelsk fändrich, fenrich, wenderich, wuderich o. s. v., P. 2, 33; sml. keral, kjaagar, kes).
Gad (gard, And.), Skjorte (P. 2,
132; sml. hemmik, tönnik).
gaer (Plur.), Folk, Mennesker (rimeligvis af gavo).
gaje, gae, gæje, gjei, Kone (Fæm. af gavo).
gapstokk (And.), Spiseske, Slev (Dph. gaben, Spise (af Taterspr. kaben), but-stok, Spiseske (af butter, spiser); sml. röi).
gara, gjemme, skjule (P. 2, 140).
gasse, se gavo.
gasselire, Kvindfolk (af frg.).
gav, Landsby, Grænd (P. 2, 134).
gavo (gavo, And.), i Skøierspr. gatse, gasse, geis, Mand; gauve (G. B.). Ægtemand, gasse (G. B.). Mandsperson (sml. bøhm. Taterspr. gaxo, lithau. gajo og gadscho, engelsk gajo og
georgio, spansk gacho, tydsk Rot- velsk gatscho, gasco o. s. v., P. 2, 129).
Gern, „den Korsfæstede,“ Christus (se S. 106), ogsaa Christian; Girna, Christiania sml. bøhm. Taterspr. géro, salig hensovet eller lithau. T. geero, elendig, P. 2, 141).
gija (And.), se jila.
giv, Korn (P. 2, 67).
gjagno (G. B.), Trøie (sml. nuta, vampe).
gjeddo, Gud (Kjedde, en af de hedenske Lappers Guddomme, se S. 217; sml. devel).
gjukni, (G. B.), Suppe (Lappisk jufta; sml. Taterspr. summin).
glarum, gladrum, Glas; gladrum-jakkar, Briller (Taterspr. jak; Dph. glarm, af Dansk Glar; sml. ali).
gloris, Kam (P. 2, 104).
gomp, Brød (sml. maro, leipa).
goschvardo, forstandig (P. 2, 132).
gragla (G. B.), sluddre, sladdre.
grasni, Hoppe (Fæm. af grei).
grav (eller gnav, And.), Skurk, Lømmel.
grei (græ, G. B., grei, And.), Hest; greieske tjingrar, Hesteskjærer; græna, (G. B.), kjøre, ride (P. 2, 143).
grellas, graane.
grifling, Haand (tydsk Rotvelsk greiffling, af Tydsk greifen, P. 2, 7; sml. vascht).
grikka, synde; grikko, Synder; grikkaló, syndefuld; grikkipá, Synd (P. 2, 144).
groffan, Grav (Valach. grof).
groffe, Gryde (Dph. grofning; sml. piro).
groller, Gryn (Dph. groller).
gromsing (And.), Barn (Dph. grumsling; sml. grævling, tjavo).
græle (G. B.), skjelde (Svensk gräla; sml. basscha). grævling, d. s. s. gromsing (maaske af grave, ligesom grumsling kanske af Grums ɔ: Snavs, fordi Smaabørn gjerne lege med at grave i Snavset).
graala, (G. B.), tordne (sml. gurmin).
grönning (G. B.), Sommer (af grøn; sml. somföi).
Gula, Gudbrandsdalen.
gulo, sød; gulot, noget Sødt, Sukker (P. 2, 133; sml. njalko).
gunnis, (G. B.), hvor (Laplandsk konne).
gurma (G. B.), brække sig, kaste op (sml. tjadda).
gurmin, Torden (P. 2, 176).
gurni, Ko (P. 2, 141; sml. kromma).
gurris (guris, And.) Skilling (P. 1, 52; sml. passchær).
gustri, (gustring, And.), Fingerring (P. 2, 56; sml. sormus).
gustro, Finger (P. 2, 55).
gutto (G. B.), hvem (Lappisk gutte).
gvogta, se agta.
gvottra, (G. B.), bære (Lappisk guoddet).
gaala (gola, And.), skrige, skraale; gaalar, Vægter (P. 2, 134).
gaano, (gaaning, And.), Sæk; et mellem de norske Tatere brugeligt Signal, se S. 137 (P. 2, 136).
göie, Pølse (P. 2, 134; sml. lubbani)
göie (G. B.), Potetes; sml. parrere, pomming pab, prolor).
Hansnus, hasnus, se minnus (sml.
lo).
harga, lide, taale.
hark, Fil; harka, file (maaske af Norsk harke, fordi Filen frembringer en lignende Lyd; sml. il, skrosse).
haschta (asta, And.), hjælpe; laane; haschtaló, hjælpsom haschtipá, Hjælp (sml. hämpra).
hava, se ava.
Hea, Hedemarken.
heia, høre, forstaa; hei, Øre (tydsk Taterspr. hei o. s. v., P. 2, 168; Ordet bruges i enkelte Taterfølger, enstydigt med det ellers brugelige schuna; sml. lunsa).
hemmik Skjorte (Tydsk Hemd; sml. gad).
hensus, se minnus, (sml. li).
hir, hire, et ødselt, udsvævende Menneske; bengalo h., en ugudelig Krop.
hiril, Ært (P. 2, 167; sml. trinte, rullor).
hisar (And.) se isar.
hisp (hisp, And.), Stue; lidet Hus (P. 2, 65).
hofsar (hoffsor, And.), Buxer (sml. pralar).
holkus, Pottemaal, Potte (Dph. holges, Flaske; sml. bedda).
holtum, Skov, Ved (Dph. holtes, Tydsk Holz, Plattysk Holt; sml. vesch).
homla, Himmel (sml. pun)
honom, Hestehov.
horta, (horta, hortalo, G. B.) god, brav, ægte, rigtig; h. romani, ægte Tatersprog; h. lil, ægte, uforfalsket Pas.
huskus, Husmandsplads (sml. lauso).
hvervel (G. B.), Kiste, Skrin (sml. kastrina),
hyvare (And.), Onanist (sml. klaidari).
hämpra (And.), hjælpe; h. tji, hjælper ikke (sml. haschta).
häring (And.), et Slags Sild, som fanges i Sverige, strömming (Tydsk Hering; sml. servani).
härtan (And.), Kakkelovn, Skorsten (Tydsk Herd; sml. fannās, kjerviba).
haata, stjæle; haatar, Tyv (sml. tjaara, spana, purra).
hölkus, Kniv (af Norsk Holk, Messingbeslaget paa Tollekniven? sml. veisal, tjuri, kultrum).
Il, Fil (sml. hark).
ima (G. B.), tænke, tro (Lapp. ibmerdet, immerdet, forstaa sml. denkra).
isar (hisar, And.), Plur., Klæder; voldro-t., Sengeklæder; isar-kjerar, Skiædder; isa, klæde (sml. vestring, kåstitje).
Ja (ja, And.), gaa; jaben, Gaaen,
Gang (P. 2, 212).
jag (jagg, And.), Ild; jaggra, brænde; jagralo (G. B.), varm (P. 2, 47; snil flandra).
jak (jak, And.), Øie (P. 2, 46).
jana (jana, And.), vide, forstaa (P. 2, 218; sml. teta, forlunsa).
jaro, Æg (P. 2, 51).
jemlo, jelm, Fjeld (sml. felsing).
jennik, Djævel, Fanden; jennik-stad, Djævelens Stad d. e. Helvede (Dph. jenniken, Fanden, maaske dannet af v. Grolm. jen
juklo, (jukklo, And.), Hund (P. 2. 213; sml. kannis).
ne, inne, Pinebænk, innen, pine
jumlia, Krist-jumlia, Gud de
ell besl. med tydsk Rotvelsk ganhart Djævel, se Forbem. 14; sml. beng).
jernus, se minnus.
jido, levende; jida, leve; jiben, Liv (jida er dannet af jido, men dette samt jiben af et tabt Verbum, se Forbem. 7 og 10; P. 2, 217; sml. vesa).
jikk (gikk, jikk, And.), en; dy, (dy, And.), to; trin (drill, And.), tre; schtar, fire; pansch, fem; sink, sex; schuh, oftere sytt, syv; okto, aatte; engja, oftere nin, ni; tin, ti (sml. f. Ex. lithau. Taterspr. jek, 1, dui, 2, trin, 3, schtaar, 4, pantsch, 5, schoov, 6, efta, 7, ochto, 8, enja, 9, desch, 10; som man ser, ere de norske Taterord sink, sytt, nin og tin afvigende; sytt, er dannet af Kvænsk seitemen og ligner dermed Talordet seize i det lieflandske Taterspr., der er dannet af Esthnisk seitze; nin og tin ere dannede af Norsk ni og ti, men i Lighed med Talordet trin; P. 1, 216 flgg.; sml. agta, onum).
jikkjak, enøiet (af frg. og jak).
jila (gija, jija, And.), synge; jilipá, Sang (P. 2, 140; sml. jöiga).
jin, Tal; jina, tælle (P. 2, 135).
jiv, Sne; jiva, snee (P. 2, 67).
ju (juva, And.), Lus (P. 2, 114).
juje (juja, guja, And.), Fruentimmer; jujeske gad, Serk (P. 2, 215).
jukkelpi (for „jukklpi“ And.), Politi, Politiret.
Christnes Gud (Kvænsk jumala, Lappisk Rist-ibmel; sml. devel).
jäng, (for „gäng,“ And.), Knæ (P. 2, 195; sml. knettran.
jöiga, synge (Lappisk júoigat; sml. jila).
Ka (cha, And.), spise; kaben (kapjen,
G. B., kabeln, And.), Spise;
kapjeba (G. B.), Spisebord
(P. 2, 157).
kagsi, se agta.
kakkavé, Kjedel (P. 2, 93).
hakkeraska, Ørn, (se Forbem. 6).
kakni, Høne (P. 2. 91).
kalo (karlo, And.), sort (P. 2, 106).
kalsing (kalsing, And.), Sko; kalsingfakkar, (k.-fakkare, And.), Skomager (Dph., kalsling, af Ital. calzo, se P. 2, 32: sml. dilichader).
kambana, kabane, Klokke, Ur (P. 2. 105).
kamma (kamma, And.), have (P. 2, 104).
kampus, Sten (Dph. kambes; sml. bar.
kangari, kanaria (kanderina, And.), Kirke; kagno, kanno, Kirkebetjent, Lærer (P. 2, 150).
kanla (kandra, And.), lugte ilde, stinke (P. 2, 150).
kannis, Hund (Latin canis; sml. juklo).
kara, kalde; kalde sammen (P. 2, 153).
karja, klybe, knibe.
karna, kunne, formaa.
karo (karo, And.), det mandlige Lem (P. 2, 94).
karolina-piben, godt Øl, Flaske-Øl (se piben; karolina, vistnok en efter Person-Navnet Karolina dannet, skjærmende Fordreielse af det i andre Taterdialekter forekommende lovina, Øl, af Valach. olavina, der igjen kommer af Lithau. allus, besl. med Eng. ale, P. 2, 335).
karti, (kartring, And.), Kort, Spillekort (tydsk Rotv. karding, af Tydsk Karte, P. 2, 117).
kas, Hø (P. 2, 156).
kascht (kas, G. B., kast, And.), Ved, Træ; kasfakker (G. B.), Snedker, Tømmermand (P. 2, 120).
kaschtaskjero, Stokkekonge ɔ: Staaderkonge, Bygdevægter (af frg. se Fordem. 8; sml. kjönnik).
kaschtakrajo, d. s. s. frg. (se krajo).
kaskdives (G. B.), Middag (Lappisk kask, imellem, midt i, og Tarerspr. dives; sml. paschdives).
kastrina, Kiste, Dragkiste (Tydsk Kasten; sml. hvervel].
kattjali, (kattjali) And., kakjervil, G. B.), Brændevin (P. 2, 160; sml. rypavina, rabba).
kava, tigge, betle (Laplandsk köve; sml. manga).
kei (kell, And.), her, hid (P. 1, 256).
ker, kjer, (kell, And.), Hus, Gaard (P. 2, 153; sml. pendri).
keral, Ost (P. 2, 257); sml. fändrik).
kes, (And.), Ost (Tydsk Käse; sml. fändrik).
ketanes, tilsammen (P. 2, 99).
kev, kjev (kjer, And.), Hul, Aabning; Tyvehul, Tugthus (P. 2, 162; sml. snurre, lakkeri).
ki (And.), Slutning (se tji).
kia, vaad (vel besl. med kindo i andre Taterdialekter, P. 2, 103.
kil (kill, And..), Smør (P. 2, 257; sml. vauta).
kingjo, træt, mat (P. 2, 151).
kirja, styg; k. vascht, venstre Haand (sml. sjuni).
kiska, god (P. 2, 157; sjeldnere end lattjo).
kjatsa (G. B.), regne (af Lapp. čacce, Vand; sml. brusscha).
kjella, (egtl. kella), dandse; kjellipá, Dands (P. 2, 155).
kjera (egtl. kera; kira, And.) gjøre, arbeide; k. uppri, pali, lukke op, igjen; k. til paggen, dømme til Slaveriet; kjerar, Arbeider, f. Ex. röieske-k., Vævskedinder; kjeripá, Arbeide (P. 2, 111); sml. fakka).
kjermo (egtl. kermo), Orm (P. 2, 109).
kjerva (egtl. kerva, koge; kjerviba (G. B.), Skorsten (P. 2, 112).
kjinna (kina, And.), kjøbe, kjinnipá, Marked (P. 2, 103).
kjæka, (G. B.), søge, lede efter (sml. rodra).
kjækja, se agta.
kjöiter, Plur., Penge (Dph. köit; sml. lovo, bökt).
kjaaggar (G. B.), Ost (Lappisk čuvkko; sml. fändrik).
kjaarkanev (G. B.), Tyv (af Taterspr. tjaara, og tydsk Rotv. kannov, ganf, Tyv, af Hebr. ganab, se P. 2, 14; sml. tjaar, haatar.
kjöivo (G. B.), Bug (Lappisk čoavgje, Laplandsk čoive; sml. balgo).
kjöldra (G. B.), fryse, af Norsk Kjøl, Kulde, eller Lapp. goallot; sml. brasa).
kjönnik, Staaderkonge, Bygdevægter (Tydsk König; sml. kaschlakrajo).
kjötta (G. B.) staa, (Lapp. čuozzot).
klaidari (ell. klaidani, ell. kläidari, utydl., And.), d. s. s. hyvare.
klava, Kjøkken.
kli, ride; kliben, Ridt (P. 2, 122).
klina (G. B.), vadske (vel af Norsk, kline Sæbe paa Tøiet; sml. taava).
klissin (klissing, And.), Nøgel; klissa (klisa, And. laase, lukke op eller igjen; klisaskiro, (And.), Fangevogter, Vagtdreng (P. 2, 122).
knaspert, Person, Fyr, Kammerat (Dph. knasper; sml. mors).
knerka, Violin (vel af norsk knirke).
knettran, Knæ (se Forbem. 9 ;sml. jäng).
knops, Knude paa en Traad (vel af Knop, se spiks).
kokka, lyve; kokkaló, (kokkano, G. B., kåkkaro, And.), løgnagtig, usand, forfalsket; kokkipá (kåkk, And.), Løgn, Falskhed; kokkibaskro, Løgner (P. 2, 160).
kokkaró, alene (P. 2, 108; sml. solo).
kolliva, Strømpe (P. 2, 169; sml. strikling).
koppina, Kop (af Norsk).
korpus (karpo, G. B.), Legeme, Krop (Latin corpus; sml. truppo).
korko, Søndag, Helligdag; baro k., Jul (P. 2, 116).
korraló, blind (P. 2, 109).
kosscha, bande, sværte (P. 2, 120).
kottjik, Knap (P. 2, 131).
kottro, Stykke, Del (P. 2, 97).
krajo (kralo, And.), Konge; krali, Dronning (P. 2, 123, 539).
krako-farare (eller. k.-farani, utvyl., And.), Dagdriver.
krakus, Krage (neppe af Norsk, men d. s. s. lithau. Taterspr. korakkos, P. 2, 116).
krans, Ort, Mark, (Dph. krans; sml. bar).
kri (And.), fortære, æde (Säve anfører til Sammenligning Sanskrit grî, deglutire; sml. ka).
kromma (kråmni, And.), Ko (Dph. krummik, rimel. formedelst de krumme Horn; sml. gurni).
krossus, Kors, Korsvei (neppe af norsk Kors, men af det i andre Taterdialekter forekommende kerestos, P. 2, 118).
kråmm (And.), „Benævnelse paa et Slags Straf, som bruges blandt Fanger, for dem, der forse sig mod nogen af de imellem dem vedtagne Love. Den udøves paa den Maade, at en Kjep indbringes under Knævinklerne og over Nakken paa Delikventen, og i denne krumbøiede Stilling maa han ligge indtil i 2 Timer, i hvilke hver Medfange efter Behag kan slaa og sparke ham“ (Ordet er naturligv. dannet af det svenske Adj. krumm).
krölles, Haar, Uld (Dph. krölles, af Dansk Krølle; sml. bal, sarrali).
kulma, se agta.
kulta, læse; kultanum, Bog (skal tilhøre det svenske Skøiersprog; sml. Taterspr. drabbra).
kultrum, Kniv (Dph. kultes, Latin culter; sml. hölkus).
kuma, Foged (sml. foktan).
kuro, Føl (P. 2, 155).
kurra, (kura, And.), slaa; kurras (recipr.), slaaes; kurripá (kurning, And.), Slagsmaal, Prygl; kuropaskor, (And.), Profos (P. 2, 113).
kutta, se agta.
kutti (kuti, And.), lidet; k.-nakkipá, en Pris Snus (P. 2, 96).
kussehar, Kursmed, Dyrlæge, Hesteskjærer (P. 2, 120; 1, 388).
kvant, smuk, god, fortræffelig; kvanting, fornem Herre, Embedsmand; kvantings-gjei, Frue (Dph. kvant; snil. fedig, lattjo).
kvast, Taare.
kviksalverine-fölge, et Navn, som Skøierne give Taterfolket med Hensyn til Taterkvindernes Kvaksalveri.
kåstitje (for „kåstjtje,“ And.), Klædning (sml. isar).
kaava, Ting, Eiendel, Gods (P. 2, 97).
Labbelalla, Myssmør.
laffan, Laave, Tærskeplads (vel af Norsk Laave, se Forbem. 9).
lagra, (G. B.), le (Tydsk lachen, se dinra, sml. sa).
lak (lakk, And.), ond, slet, ussel, i physisk og moralsk Henseende (Dph. lak, gl. Dansk Lak ɔ: Skade, Lyde; sml. agno).
lakkeböna, sige Ondt paa, vidne imod (af frg. og böna).
lakkeri, Tugthus (af lak, Dph. lakkeri, Fortræd, Knibe; sml. Talemaaden: komme i Omstændigheder, d. e. blive dømt til Straf; sml. kev).
lakkepenneri, lakkehisp, det samme som frg. (se penneri, hisp).
lakkestroppa (G. B.), Arrest; lakestrop-fakkar, Arrestforvarer (af frg. og Dph. streblin, Stue, Kammer).
Lallaró, Lap, Finlap (egtl. en Stum, dernæst En, som taler et fremmed Sprog; ds. i det lithau. Taterspr. Lallero, en Lithauer, P. 2, 339).
Lallarotemmen, Finmarken; Lalarotämen, (And.), Norge (af frg. og temm).
langert, Baad (vel af Norsk lang, ligesom Dph. flaggert, af Dansk flak, flad; sml. Taterspr. berro).
lattja, finde (P. 2, 332).
lattjo, god, fortræffelig; latjut, (And.), godt, vel: lattjlpá, Godhed (P. 2, 329; sml. kvant).
laupia, d. s. s. tjukni (skal tilhøre det svenske Fantesprog).
laupia, d. s. s. huskus (ligesaa).
lav, (lav, And.), Ord (P. 2, 321; sml. verbum).
lav (G. B.), Haar (sml. bal).
lavra, ro (sml. rampa, sarda, sukka).
le (le, And.), tage, hente, faa (P. 2, 327; sml. nökka).
leia, bedrage (sml. starda, stultra).
leipa, Brød (Kvænsk leipä; skal tilhøre det svenske Skøiermaal; sml. Tatersprog maro, norsk Skøierspr. gomp).
leivardo, skamfuld, undselig (P. 2, 331).
lekk, Gnid i Haaret (P. 2, 329).
lektrum, Sang (Latin lectus; sml. voldro).
lenn, Led, Ledemod.
lettran, Læder (se Forbem. 9).
li, se lo.
libbri, Bog (Latin liber, ogs. i tydsk Taterspr. libro. P. 2, 339; sml. drabelina, kultanum).
libra (G. B.), elske (Tydsk lieben; sml. pira).
lil (liller, And;), Brev, Pas; rankano-l., Fogdepas; rascho-l., Præsteattest; lilla (G. B.), skrive (P. 2, 339).
linder, (And.), Papir (sml. Dph. lini) Reisepas).
lindra, laane af Nogen (sml. baschta; af Tydsk lehnen, i dagl. Tale for leihen, ligesom dinra af dienen).
litscho. Ansigt (P. 2, 334; sml. flattan).
lo, han; li, hun (P. 1, 242; sml. hansnus, hensnus).
lodd, loddipá, Logis, Herberge; lodda, logere (P. 2, 334).
loggi, se agta.
lokk, Lensmand (sml. moskro).
lokke (låkk, And.), Daler; tydsk Taterspr. lokin, P. 1, 52; sml. sasterkon, trumming).
lokki, Barsel; suta i lokki, ligge i Barselseng.
lon (låder, And.), Salt; londra, faste (P. 2, 336).
longaló, halt (P. 2, 337).
longsto, bred (P. 2, 337).
lorra, røve, plyndre.
lovo, Plur. lovoar (lofor, And.), i Skøierspr. lobi, Plur. lobiar, Mynt, Penge (Dph. lovi, v. Grolm. lowi, bøhm. og lithau. Taterspr. lovo o. s. v., P. 2, 335; sml. bökt).
lubbani, (lubni) G. B.), Pølse (sml. göie).
lubni, Skjøge (P. 2, 334).
lull, Skurv; lullaló, skurvet.
lunte, Fille, Lap (sml. peiko, trasa).
lunsa, høre; sunselak, tunghør, døv (Dph. lunse, v. Grolm. linzen; sml. heia).
lædran, Lære, Lærdom; lædra, lære (se Forbem. 9).
laalo (lolo, And.), rød; l. jik, en rød En, d. e. Soldat (formedelst den tidligere røde Uniform) (P. 2, 338).
löik (G. B ), lad, Imper. af lade.
Ma, ikke, ved Imper. forskj. fra
tji, f. Ex. ma kokka, du maa
ikke lyve, mander kokkar tji,
jeg lyver ikke (P. 1, 319)
malum, feig, bange (vel af Lat. malus; sml. darrani).
mander, mero (mandro, miro, And.), jeg; manders, meros, min (P. 1, 229; sml. minnus).
manga (manga, And.), tigge; mangar, Tigger, Betler (P. 2, 445; sml. kava).
manna (G. B.), bræge, skrige.
manusch, mannus, Menneske (P. 2, 446; sml. pofling).
marmo (G. B.), Sjel, Aand (sml. sino).
maro (maro, And.), Brød (P. 2, 440; sml. gomp).
marokko, Padde, Frø.
marra, slagte (P. 2, 450).
marrapina, Grime (Seletøi).
mas (mahss, And.), Kjød {{rettelse||(P. 2, 456).
maschkan, Kat (P. 2, 438; sml. stirno).
matrum, Moder (Dph. madrum, Latin mater, sml. deia).
mattjo (matjo, And.), Fisk; mattja (matja, And.), fiske (P. 2, 437; sml. peissus).
matta (G. B.), kunne (Lappisk {{antikva|mattat).
mekka, kline, smøre; m. sig, smøre sig, d. e., skynde sig (P. 2, 434)
mera, dræbe (P. 2, 448).
merist (G. B.), Soldat (sml. däkkelskiro).
mero (miro, And.), se mander.
min, Hals (P. 2, 444).
mijak, ond, slem, slet; mijipá, Ulykke (P. 2, 459); sml. lak).
mijan, Mil (P. 2, 454; 1, 88).
minnus, jeg; vorsnus, vi; dinnus, du; jersnus, I; hansnus, han; hensnus, hun; dersnus, de; minnuses, vorsnuses, min, vor o. s. v. (Dph. minnoses, dinnoses,
mutter (mutter, And.), Urin; muttra
(mutra, And.), kaste Vandet
(P. 2, 440).
möi, Mund, (P. 2, 435).
Naben, namen (noben, And.), nei; noba (And.), nægte (P. 1, 318).
nagno, nøgen (P. 2 ,322).
s. v.; sml. mander, dero, lo).
nak (nak, And.), Næse; nakkipá
minsch (mynka, And), det kvindelige Lem (P. 2, 95).
mjöltraavar, „Meltraver,“ se duttus.
mokti (mufta, And.) „Daase, Æske (P. 2, 437).
molla, koste; mollipá, Pris (P. 2, 456).
mollavis, Tin (P. 2, 456).
mommali (mummali, And.), Voxlys, Talglys (P. 2, 443).
monschta, monsta, mosta, mostapiben (mosta-piben, G. B. mufta-piben, (sic), And.), Kaffe.
morföi, Morgen, imorgen (af Norsk Morgen, ligesom somföi; sml. edit).
mors, moss (mhuss (sic), And.), Mandsperson; mosseske, stadi, Mandshat (P. 2, 447; sml. knaspert).
moskro, Lensmand (af möl, se Forbem. 8, P. 2, 436; sml. lokk).
mukka, slippe, lade fare; overlade, laane; mukka (And.), slippe fri, blive løsladt; mukk (And.), Frihed (P. 2, 434).
mulo, død; mula (mula, And). dø; mulare, (And.), Morder (P. 2, 448).
multrum, rig, mægtig (af Latin multus; sml. Taterspr. barvaló).
muril, Bær (P. 2, 451).
muskro, Kalv.
mussi, Arm (P. 2, 457).
(nakopa, And.), Snustobak (P.
2, 320; sml. nen, snasus).
nani (nani, And.), Intet (P. 1, 318).
nanor (G. B.), Aar (sml. anum).
nasscha (nacha, And.), løbe, fly, undvige; nasschar, Rømling (P. 3, 324).
nav, Navn (P. 2, 321; sml. verbum).
neita, gifte (sig) (Lapp. naittet, bortgifte, naittalet, gifte sig; sml. rommedina).
nen (njönno G. B.), Næse (Kvænsk nenä, Lappisk njunne; sml. nak).
nevo, ny (P. 2, 321).
nikli, bort, borte (Dph. niggel, ned).
nin, se jikk.
ninna, nu (P. 1, 316?).
nitan, Eng, Mark (Kvænsk niittu, niitty).
njalko (G. B.), sød; njalkus, (G. B.), Sukker; Lapp. njalgis; sml. gulo).
njelja, se agta.
noh, velan! se der! (P. 1, 316).
Nortemmen, Nordlandene (se tem).
notarus (G. B.), Loft, Tag (se tarus).
nuta, (nutta, And.), Trøie.
nökka, tage (Dph. nökke; sml. le).
Okto, se jikk.
oldri, gammel (Dph. olmsk, v. Grolm. olders, oltrisch, olmisch; sml. puro).
onum, en; dusse, to; tresse, tre; firse, fire; femtes, fem (onum af Latin unus; Dph. tvis (v. Grolm. zwis), to; tras (v. Grolm. dris), tre; firgen, fire; fiftaris, fem; sml. jikk, agta).
oppri, uppri, op (P. 2, 74).
Pab, Æble; Jordæble, Potetes (P.
2, 378; sml. gøie).
pabbani, Flaske.
paggen (pagen, And.), Fæstning; Slaveri (hvilket holdes paa Fæstningen); paggeske mors, Fæstnings-Slave (af Lapp. baggit, tvinge, baggem, Tvang?).
paggra (pacha, And.), sønderbryde (P. 2, 373).
pali, pallar, efter, tilbage; palla (And.), faa tilbage (P. 1, 294).
pandra (And.), lukke en Dør (se panla).
pani (pani, And.), Vand (P. 2, 343).
pankert, Tobak (Dph. panges; sml. Taterspr. tyjall).
panla, binde; strikke; panlebangro, Strikkepinde (panla af et Partic. panlo, bunden, af det i andre Taterdialekter forekommende bandaf, hvoraf det ovenfor anførte bandra, pandra, kan være dannet, se Forbem. 10; P. 2, 387).
pansch, se jikk.
pappani, (papja, And.), Gaas (P. 2, 350).
para, (para, Aud.), bytte; greieske parar, Hestebytter (P. 2, 354).
pari, frugtsommelig, drægtig (egtl. Fæmin. af paru, tung, svær, P. 2, 379).
parikka, takke; parikkipá, Tak (P. 1, 438).
Parikko, Finlænder, Kvæn; Parikkotemmen, Finland (se Forbm. 6).
parma (G. B.), maatte.
parrere, Potetes (sml. göie).
pasch, halv; paschdives, (sml. kaskdives,) Middag (P. 2, 363).
passcha, tro; passchanó, tro, paalidelig; passchipá (patja, And.), Tro, Tillid (P. 2, 346).
passchær, passiar, i Skøierspr. passik, Stilling (P. 1, 52).
patron, grøn Kvist, Blad; ligesom gaano, et Signal, se S. 137. (P. 2, 348).
patrum, Fader (Dph. padrum, v. Grolm. patris; Latin pater; sml. dad).
pattersi, Alter; ja til pattersi, gaa til Alters (P. 2, 347).
patttri (?), svare.
pauk, Gut; pöie, Gjente (Svensk poik, Kvænsk poika, poju, poijan, liden Gut; sml. raklo).
pei, (pei, G. B.), Side.
peiko, Lap paa Klæder (sml. lunte).
peissus, Fisk; peissa, fiske (Latin piscis; sml. mattjo).
pellus, Hat (Latin pileus; sml. stadi).
pendri, penneri, Hus (Dph. penne, Opholdsted, penne, opholde sig; v. Grolm. benne, Herberge; sml. ker).
penna, i Skøierspr. böna, bönna, sige; pänato (d. e. päna to, Aud.), tale til (P. 2, 386; sml. puka).
per, Mave (P. 2, 356; sml. balgo).
pera, falde (P. 2, 354).
perdo, fuld, fyldt (P. 2, 380).
peri, suta peri, „lægge Følge,“ gjøre Selskab.
perno, (pärlo, And.), hvid (P. 2, 359).
pesa, Beg (Latin pix, picis).
pi (pi, And.), drille; pialó, (pjalo, And.), drukken; piben, (piben, And.), Drikke, Øl (P. 2, 342).
piblo, Enkemand; pibli, Enke (P. 2, 377).
pikka, stege; pikkori, Stegepande (P. 2, 345).
pinscha, kjende (P. 2, 432; sml. primja).
pira, elske, beile (P. 2, 353, sml. libra.
piri, Gryde (P. 2, 350; sml. groffe).
pirka, (And.), Hue.
piro (piro, And.), Fod (P. 2, 351).
plaktan, Lagen (P. 2, 368).
plato, (G. B.) Laas (v. Grolm. besiche, Laas, platte, besiche, fast Laas, modsat Hængelaas).
pokti, Væv, Teppe; pokti-röi, Vævske (P. 2, 367).
pofling, Menneske (sml. manusch).
pomling, Jordæble, Potet (v. Grolm. pommerling, Æble, Fransk pomme, se m. 2, 36;sml. Taterspr. göie, pab).
por, Fjeder (P. 2, 357; sml. fjettran).
pord, Sund (lith. Taterspr. purt, Bro, P. 2, 382).
porda, blæse, storme (P. 2, 382).
pordisar, Sengeklæder (af por og isar).
positta (puhstan, And.), Lomme (P. 2, 367).
possik, Mave (sml. balgo, per).
postil, Skindfeld (P. 2, 367).
pral (prall, And.), Broder (P. 2, 383).
pralar (brallar, G. B.), Buxer (Dph. brall, Lomme).
praschta (prastra, And.), springe, hoppe (P. 2, 244).
pre (pri, And.), paa (P. 1, 292).
preder, igjennem, imellem (P. 1 294).
preisa, pressa, betale; preisa (And.) sælge (P. 2, 344).
primar, Præst; primfakka (se fakka), ægtevie (Dph. primer, tydsk Rotvelsk priemer, (P. 2, 16; sml. rascho).
primja, (And.), kjende (enten af frg. eller for prinj af prinscherwa, P. 2, 361; sml. pinscha).
prolor (And.), Plur., Potetes (sml. göie)
pu, Jord, Mark (P. 2, 376).
puffa, skyde; puffa, Gevær (sml. Norsk Lommepuffert, sml. dunsa, puskan).
puka, sige, yttre (sml. penna).
pultus, Grød (Dph. pultes, Latin puls; sml. briant).
pun, Himmel (sml. homla).
purjelt (And.,) best., Gulvet (sml. tarus).
puro, purranó, gammel; purja (And.), Kjærring (P. 2, 381; sml. oldri).
purra, stjæle, rapse (sml. haata).
pus, Straa (P. 2, 388).
puskan, Bøsse, Gevær (P. 2, 365).
pusschan, Loppe (P. 2, 366).
puttja, spørge (P. 2, 375).
päiko (And.), Brev, Billet (maaske egtl. en Lap Papir, se peiko).
pæna, Søster (P. 2, 385; sml. tyttrum).
pævi, Sol (Kvænsk päivä; sml. schinra).
paava, spaa; paavipá, Spaadom.
pöie, se pauk.
Rabba (rabba eller rubba, utydl.,
And.), rypavina (dette sidste skal
tilhøre det svenske Fantemaal), Brændevin (Kvænsk ryyppiä,
drikke, ryyppy en Slurk, Dram,
ryyppö, Dranker; sml. kattjali).
ragusta, Trolddom (vel af Kvænsk rokous, Bøn, altsaa saadan Trolddom, som øves ved „Læsning“ eller Fremsigelse af Bønneformularer; sml. summipá).
rakka (raka, And.), tage vare, vogte; rakk dero, tag Dig i Agt! (P. 2, 268).
rakra, rakla (rakla, And.), tale; raklipá, Tale, Sprog; raklo, (And.), ufordelagtig omtalt, berygtet (P. 2, 268; sml. rota.
raklo, Gut; rakli, Pige (P. 2, 269; sml. pauk).
rambana (rambana, And.), Sang (sml. trekrut).
rampa, ro (sml. lavra).
randis, Elv.
randra (randra, And.), skrive; randukirare (And.), Skrivepen (se kjera); randripá, Skrivning. Skrivelse; raudribaskro, eller forkortet baskro, Sorenskriver, forkort. Skriver (P. 2, 276; sml. skribenta).
ranjer (Plur.? And.), Spø, en i Sverige brugelig Pidskestraf (sml. stråter).
rankanó, fornem (Adjekt.); fornem Herre, Embedsmand; rani, (ranja, And.), Frue; rani (And.), Jomfru, ogsaa et Maal, Kande, i daglig Tale paa Svensk jumfru; rani-juja (And.), Frøken (P. 2, 264; sml. kvanting).
rasscho, Præst (P. 2, 278; sml. primar).
rat, Blod (P. 2, 272).
rattan, Rok (P. 2, 280).
ratti, (ratin, And.), Nat (P. 2, 273).
rekla (räkla, And.), Kjole (Dph. rokkel-poi; sml. tjokka).
reppani, Kaalrod, Næpe (P. 2, 274).
riggra, rikkra, bære, løfte, holde (P. 2, 269; sml. gvottra).
rixus (G. B.), Rigmand; rixano (G. B.), rig (af det Norske; sml. barvaló).
rodi, Skøiernes hemmelige Sprog, Labdelensk, Rotvelsk (vistnok af rota, S. 178; sml. rommaní).
rodra, ransage, søge efter; rodra (And.), Undersøgelse, Visitation (P. 2, 263; sml. kjæka).
rokkan, Rug (se Forbem. 9).
rommanó, i Sammensætn. rommani, tatersk, rommani-sæl, Tater; r.-tjei, Taterpige; romni, Taterkone, Hustru; rommadina, ægte, tage til Ægte; rommaní (rommani, And.). Tatersprog (Adjektivet rommanó er regelret dannet af det i andre Taterdialekter forekommende rom, Rom, en Mand, en Tater, hvoraf romni er Fæmininform; Forandringen af Adjektivets Endelse -o til -i i Sammensætn. er ligeledes regelret, og Ordet sæl, hvis egentlige Betydning dog er uvis, forekommer ogsaa i andre Taterdialekter (tschei, chel, chal, o. s. v.) i Sammensætn. med rommano for at danne et Folkenavn; rommaní, Tatersprog, er egtl. Adjekt. i Fæmin. med et underforstaaet Subst.; Verbet rommedina, tage til Ægte, forklares af den dobbelte Betydning, som Ordet rom oprindelig har, nemlig Mand (især af Taterfolket) og Ægtemand (se ovenf. S. 62; P. 1, 35 fgg. 2, 259 fg. 275 fg. 528).
roschto, vred; raschtipá, Vrede (P. 2, 279).
rosla, beslægtet, i Slægt med.
rota, tale; rota rodi, tale Skøiermaal (se rodi; rimel. besl. med tydsk Rotvelsk roter, Betler, hvoraf sandsynl. det tydske Ord „Rotwälsch,“ Betler- eller Tyvesprog, er dannet, P. 1, 7; 2, 1; sml. rakra rommaní).
ruf, Ulv (P. 2, 267).
rulla (And.), Kjærne, Frø; rullor (And.), Plur., Ærter (af Svensk rulla ligesom tydsk Rotvelsk röllerchen, Ært, af tydsk rollen, fremd. Dph. ruller, Mølle, rullik, Vogn, af Dansk rulle; sml. hiril).
rup (rub, And.), Sølv; rupeske gustri, Sølvring (P. 2, 275; sml. alliantum).
rustna (G. B.), hade (vel af roschto).
ryparina, se rabba.
raava, græde (P. 2, 267; sml. vöidna).
röi, Slev, Ske (P. 2, 268; sml. gapstok).
Sa, le (P. 1, 466, sml. lagra).
saboria, Prindsesse.
saddra, seile (sml. trinsa).
salvaria, Bidsel (P. 2, 239).
sambona (sambuna, And.), Pibe, Tobaks-, Skorstenspibe (egtl. Fløite, P. 2, 193).
sano, tynd, fin (P. 2, 238; sml. dunno).
sapp, Vælling (maaske af frg.; sml. slinke).
sapp, Orm, Mark (P. 2, 234).
sarla, trække; ro; sml. lavra).
sarralí, Uld (P. 2, 258; sml. krølles).
sarstil, altid (af sasharo og stil).
sartno (G. B.), sand, sandfærdig (sml. tjattjo).
sarvi, Horn, Negl (Kvænsk sarvi).
sas-haro, al, hel; se altsåsarot (P. 1, 275).
saster (skjaster, G. B., chaster, And.), Jern, Fangejern; s.-fakkar) Smed (P. 2, 224).
sasterkon, Daler (sml. lokke).
sastra-beng, se beng.
savo (savo, Aud.), saadan (P. 1, 252).
schali, døv, stum.
schalo, Munk.
scharo (charo, And.), Sværd, Sabel (P. 2, 161).
schelanó, kold (P. 2, 231).
schero, (chöro, And.), Hoved (P. 2, 221).
schinra, Sol (af Tydsk scheinen, se Forbem. 11; sml. pævia).
schon, Maane (P. 2, 194; sml. dasto).
schornan, Lade, Laave (P. 2, 228).
schuh, se jikk.
schukar (chukar, And.), vakker, artig, snild (P. 2, 223; sml. fedig).
schukaló, sur (P. 2, 229).
schuna, høre; schunan, Øre (P. 2, 221; sml. heia, lunsa).
sea, Evighed.
serlat, aarle, tidlig om Morgenen (P. 2, 287).
sero, sig (sml. mero, jeg, mig; se Forbem. 13).
servani, (silvano, And.), Sild (P. 2, 249; sml. häring).
sess, Stol (af Tydsk Sessel, eller besl. med skjæsus).
sevaní, Silke.
si, Hjerte (P. 2, 216).
sibi, ja (Dph. sibe; sml. ehe).
sig, sik, hurtig; sikka, skynde, paaskynde (P. 2, 226).
sikka, vise (P. 2, 225).
sila, Kjærlighed (P. 2, 65. 216).
sillas, Sæle, Sæletøi.
simaló, Pant (P. 2, 237).
simaní, Møde, Stævnemøde (maaske egtl. Tegn eller Signal til et Stævnemøde, altsaa besl. med frg.).
sink, se jikk.
sinnus, se minnus.
sino, Sjel (sml. marmo).
sippan, Smedie; sippan-mors, Smed (Kvænsk seppä; sml. ogs. P. 2, 204; sml. smitjo).
sissar, Sax (Fransk ciseaux, Eng. scissars, scissors).
sittan, Villie (Kvænsk sittet, ville, sittem, Villen, Villie).
siva (sivra, And.), sy; sivrare (And.), Skrædder; sivaske-rakli, Sypige (P. 2, 236; sml. tima, tyva).
sjar, se tjar.
sjas, Vand, Sø (Lappisk čacce, Vand, se kjatsa; sml. pani).
sjero, vakker (sml. fedig).
sjubaning (And.), Tolvskilling, Seddel paa 12 Skilling.
sjuni, styg (sml. kirja).
skali, Skaal (vel af det Norske).
skjerma (G. B.), halte (Lappisk skerbmat).
skjæsus, (G. B.), Bænk, Stol (sml. bankus).
skjættran, Skjær (Fugl) (se Forbem. 9).
skjæva (G. B.), stikke.
skorn, Støvel (P. 2, 233; sml. biståkar).
skravse, Skraber, Skorstensskraber (vel af det Norske).
skribenta, skrive; skribentar, Sorenskriver (Dph. skribente, af Skribent; sml. randra).
skrosse, Fil (sml. hark).
skröve, En, der har havt et Barn med en Pige.
skunt, Lort; skuntfakkar, Skidager (Skjeldsord) (Dph. skunt, Tydsk Schund; sml. ful).
skyttran, Sky (se Forbem. 9).
slava (And.), arbeide (Svensk slafva, arbeide som en Slave, trælle).
slinke, Vælling (sml. sani).
slittan, Slæde (Tydsk Schlitten, P. 2, 228).
slo, Følge, Fantefølge.
smekkra, smage (Tydsk schmecken).
smettaní, Fløde (P. 2, 233).
smira, (G. B.), kysse (sml. tjumma).
smitjo (And.), Smed; smitjo-kel (And.), Smediegaarden, et Fængsel i Stockholm (kell, se ker; Tydsk Schmied; sml. sippan).
snasus, Næse (sml. nak).
sneider, Skrædder, (Tydsk Schneider; sml. isarkjeyar, sivrare).
snurre, Tugthus (Ant. schnur, Politibetjent, schnüren, binde, hænge; sml. kev).
solo, saalus, alene (Latin solus; sml. kokkaró).
somföi, Sommer (af Norsk Sommer, se morföi; sml. grönning).
somp, sopp, Grud, Kaffegrud.
sonneka(sonkani, And.), Guld (P. 2, 227).
sormus, Ring) (Lappisk suormas, Kvænsk sormus; sml. gustri).
sorraló, stærk (P. 2, 253; sml. strango).
spana, stjæle, rapse; spanar, Lommetyv, Rapser (sml. haata).
sparstila, (And.). „pina“ eller „penna“ (utydl.).
spikkan, Skab; spikkari, Madbod, Stabur (Tydsk Speicher, Oplagshus).
spiks, Spiger (af det Norske, sml. knops).
stadi, (stadig, And.), Hue, Hat (P. 2, 243; sml. pellus).
stamlon, Bænk, Stol (P. 2, 243; sml. bankus).
stanjan, Stald (P. 2, 245).
schtar, se jikk.
starda, narre, bedrage, egtl. fange (dannet af et f. Ex. i den lithau. Taterdialekt forekommende Particip schtardo, fangen, af Verbum schtarava, jeg fanger, hvilket ogsaa er Stamordet til starrabeng, se nedenfor, P. 2, 246; sml. leia).
starman (stalmo, G. B.), Bjørn (sml. bullo).
starrabeng, Slaveri (forvansket for starraben, se Forbem. 7; se starda; sml. paggen).
stil, Tid (P. 2, 200?).
stilla (stillad, Partic., And.), holde, gribe; arrestere; stilla möi, hold Mund; stila diro (And.), vogt dig, tag dig i Agt; stildo, arresteret; {{antikva|stilo, (And.), tyst, stille; stillipá (stìlopa, And.), Arrest (P. 2, 246).
stirno, (And.), Kat (P. 2, 247; sml. maschkan).
stobbrok, Støvel (sml. biståkar, skorn).
stoppina, Pottemaal (sml. bedda).
strango (G. B.), stærk, stor (Eng. strong; sml. sorraló).
strattan, Gade, Vei (Dph. strades, tydsk Rotv. strade, Ital. strada, se P. 2, 17; sml. dromm).
strikling, streklin, (strækling G. B., stråkling, (And.), Strømpe (Dph. streifling, straïg, tydsk. Rotv. streifling, af Tydsk streifen, P. 2, 37; sml. kolliva).
stråter (Plur? And.), d. s. s. ranjer.
stultra, narre, bedrage (Dph. stulte; Latin stultus, taabelig; sml. leia).
su, söi, Synaal (besl. med siva, P. 2, 236).
sukka (G. B.), ro (Lappisk sukkat; sml. lavra).
summa (summa, G. B.), hexe, bedrage; summano (G. B.), bedragerisk; summipá, Hexeri; taveske-, muskroske-, rupeske-summipá, forskjellige Arter af Hexekunster, se S. 157 flgg. (sml. tydsk Taterspr. tschawigani, Hex, lithau. Tat. tschovkirvava, Hexe, o. s. v., P. 2, 190).
summin, Suppe (P. 2, 254; sml. gjukni).
suta (suta, G. B.), sidde, sætte; ligge, lægge (sml. vella).
svakko, hver, enhver (P. 1, 276).
Svedin, Sverige (Tydsk Schweden, sml. lithau. Taterspr. Schwedo, Svenske af Schwede, P. 1, 53).
Svenarus, Svenske (se Forbem. 6).
svingum (G. B.), Bor (vel egtl. Drillebor, som hurtig svinges om), svinga (G. B.), bore.
sytt, se jikk.
Taftan, Bord (Tydsk Tafel, P. 2,
283; sml. diskus).
tamlo, (tamlo, And.), mørk (P. 2, 284).
tarus, (G. B.), Gulv (se notarus; sml. purJett).
Tas, Tydsker, „Vildtydsker“ (et Taterudtryk om Skøierne; sml. „Tatzer,“ ovenf. S. 78, Anm.).
tatto, varm; tampá, tatt, Varme; tattra, varme (P. 2, 283).
tav, Traad (P. 2, 298).
tavätt (d. e. rimeligv. tavet, tav-et, best., And.), Tvangsarbeidsanstalt, Korrektionshus (rimel. egtl. et Spindehus, fordi Lemmerne i Tvangsarbeidshuse gjerne beskjæftiges med Spinding og Vævning, altsaa af frg. tav ligesom i tydsk Taterspr. taweskero kehr, Tugthus, P. 2, 298).
teisa (teisan, And.), Morgen; itelsa, imorgen (P. 2, 287; sml. edit).
teli, ned, nede, under (P. 2, 285).
terno (täm, And., se Lalarotämen), Land, Rige (P. 2, 295).
terno, ung (P. 2, 286; sml. unno).
tessa, due, nytte, gavne.
tikno (tikro And.), liden (P. 2, 282).
tima (G. B.), sy (Forvanskn. af tyva?).
tin, se jikk.
tirak, tyrak, Sko (P. 2, 256; sml. dillchader).
tjadda, spy, kaste op (P. 2, 207; sml. gurma).
tiak, Kaal (P. 2, 229).
tjala (And.), sladdre.
tjalo, mæt (P. 2, 201).
tjamla, tygge (P. 2, 193).
tjar, i Skøieispr. sjar, Græs (P. 2, 198).
tjaro, Fad (P. 2, 198).
tjattjo, sand, ret; tjattjipá, (tjatjupen, And.), Sandhed; Ret, Domstol, Forhør; Thing (P. 2, 178; sml. sartno).
tjavo, Søn, Barn; tjavon (And.), han, du, i Tiltale, f. Ex. hava kei, tjavon, kom hid, han! (P. 2, 181).
tjei (And., tjej), Pige; Kjæreste (Fæmin. af frg. ligesom gaje, gjei, af gavo, P. 2, 182.)
tjeiko, Ting, Gjenstand.
tji (ki, rimel. læst som kji, And.), ikke (se ma; P. 1, 323).
tjikken, Stjerne (P. 2, 197; sml. astro).
tjingra (kingra, And.), skjære; fægte (P. 2, 209).
tjivra, kaste (P. 2, 183; sml. varpa).
tjokka, Skjørt, Fruentimmerkjole (P. 2, 178; sml. rekla).
tjonkra, spytte (P. 2, 196).
tjoro, tjorraló, fattig), elendig, stakkels (P. 2, 211).
tjukni (tjåkkni, And.), Svøbe; Svøbeeskaft, Fægtestav (se ovenf. S. 138; P. 2, 181; sml. laupia).
tjumla, fryse (sml. brasa).
tjumma, tjymra, kysse; tjumm, Kys (ikke Lappisk čubmat, men lithau. Tatersp. tschummewawa, bøhm. Tat. czumidav, o. s. v., kysse, Hindi tshuma, Sanskr. tshumbana, Kys, P. 1, 193; sml. smira).
tjuri, tjuring, tjuril (tjuring, And.), Kniv; kaben-tj., Bordkniv; tjurodine, Knivstik (P. 2, 210; sml. hölkus).
tjuttje, tjyttje, Patte, Bryst (P. 2, 180).
tjaar (tjårare, And.); Tyv, tjaara (tjåra, And.), stjæle; tjaaripá (tjåropa, And.), Tyveri, Tyvegods (P. 2, 200; sml. haata).
to (And.), til.
toking, Galning (Svensk tok).
tovre, Øx; tovra, hugge (P. 2, 284; snil. danka).
traddra (tradra, And.), kjøre (egtl. trælle, P. 2, 290).
trasa, Fille (sml. lunte).
trasch, frygtsom, bange, mistænkelig; trascha, frygte (P. 2, 292; sml. darrani).
traskja (G. B.), smytte, krybe.
trekrut (dragrúta, dragni, G. B.), Saug; dragna, se ovenf. (sml. rambana).
tresse, se onum.
trin, se jikk.
trinnarumtrá, Kjærre (et onomatopoietisk Udtryk, ligt v. Grolm. trallarum, Karm; sml. vordina).
trinsa (G. B.), seile (sml. saddra).
trinte, Ært (vel ligesom Dph. trindels, Pølse, af trind; sml. hiril).
trissa (trissa, G. B.)træffe, møde.
tromma, (tromma, And.), turde, vove (P. 2, 291).
trumming (G. B.), Daler (v. Grolm. tromme, lith. Taterspr. trommen, P. 1, 52; sml. lokke).
truppo, Krop (P. 2, 291; sml. korpus).
tud, Melk (P. 2, 296).
tulo, fed; tulipá, Fedt (P. 2, 296; sml. bakaló).
tusnia, Sølvbæger (sml. Borrow’s spanske Taterlexikon tusni, Lerkrus, tuni, Olieflaske; se P. 2, 287).
tyjali, se töi.
tyttrum, töttrum, Søster (Kvænsk tyter, Datter; sml. pæna).
tyva, sy (sml. siva).
tæta, vide (Lappisk diettet, Laplandsk tetet; sml. jana).
taasa, tørre.
taava, vadske (P. 2, 299; sml. klina).
töi, Røg; töia, ryge; tyjalí (tiali, And.), Røgtobak, Tobak i Alm. (P. 2, 297; sml. pankert).
tönnik, Skjorte (Latin tunica; sml. gad).
Ulma (G. B.), trodse, pukke.
unno, ung (sml. terno).
uschlo, skyldig; uschla, skylde, være skyldig; uschlipá, Gjæld (P. 2, 76).
Vago, først, før (P. 2, 77).
vagri (G. B.), Aare (til en Baad).
valo, se ali.
valta (G. B.), forære (sml. de).
vampe, vamse, Trøie, Vams (sml. gjagno).
vandring (vandring, G. B., vandring, And.), „Reisende,“ som Landstrygerne eller Fanterne benævne sig selv; vandrings-raklipá, Fantemaal (af vandre; om Endelsen -ing se Forbem. 14).
vantan, Væg (Dph. vantes, tydsk Rotv. wanta, af Tydsk Wand. P. 2, 85).
varna (G. B.), formane (Tydsk warnen).
varo, Mel; varomangar, d. s. s. duftusmangar (P. 2, 50; sml. duftus).
varpa (G. B.), kaste (Tydsk werfen, sml. tjivra).
varvara, vinvana, Rose.
vascht, vas, (vast, And.), Haand (P. 2, 86; sml. grifling).
vatsa (G. B.), reise (Lapp. vazzat, gaa).
vauta, Smør (Lapp. vuoidas, Salve; Lapp. vuogj, Kvænsk voi, Smør; sml. kil).
vavarig (And.), saadan; vavaritt (And.), saadant (rimel. af flg.).
vaver (vavrig, And.), anden, den anden (P. 2, 52).
veilear, Verden.
veisan, veisal, Kaarde (rimel. Forvanskn. af flg.).
veiste, (vejsta, And.), Kniv; Ordet henregnes af de norske Fanter til det svenske Fantemaal; Kvænsk veitsi; sml. hölkus).
veivan, Ven.
vella, (G. B.), sidde (Lapp. vællhot, ligge; sml. suta).
vemling, Tarm (maaske d. s. s. lithau. Taterspr. vendria, P. 1, 109).
verbum, Ord. Navn (Dph. verbum, Latin verbum; sml. nav, lav).
vesa, (G. B.), leve (Laplandsk viesot; sml. jida).
vesch, (viss, And.), Skov (P. 2, 85; sml. holtum).
vestring, Klædningsstykke; lektrum-vestringar, Sengeklæder; vestra, Klæde (Lat. vestis; sml. isar, voldro-isar, pordisar).
vettran, Veir (se Forbem. 9).
vindfang, Segl (v. Grolm. windfang, Kappe, ogs. Hat, altsaa saadanne Gjenstande, som fange Vind).
vironi, Guldkjæde (P. 2, 80).
vitta, se agta.
vittus, (G. B.), Vinter; vitta, snee (af hvid).
voldro (vaddro, And.), Seng (P. 2, 78; sml. lektrum).
volto, Plur. voltar, volschar, (vålta ell. vultan, utydl., And.), Gang, f. Ex. volschar, trin, 2 Gange 3 (P. 82; 1, 222).
vordina, Kjærre, (P. 2, 80; sml. trinnarumtrá).
vraattan, Vraa, Krog (se Forbm. 9).
vöidna (G. B.), græde (af Tydsk weinen; sml. raava).
vöi (G. B.), sy (P. 2, 375).
- ↑ Det første Skrift leverer, næst Nøglen til et hemmeligt Alphabet, en (ikke alphabetisk ordnet) „Samling af de mest forekommende Ord i det saakaldte Vandrings- eller Skøiersprog,“ hvilken Samling dog, som det ogsaa i en Efterskrift forklares, bestaar baade af saadanne Ord, som tales af „Storvandringerne, Barorommanierne“ (Taterne), og saadanne, som tilhøre „Meltraverne“ (de af mig kaldte Skøiere). Det andet Skrift: „Det Svenska Zigenar-språket, såsom det under namn af Rommani, talas i Svenska Fängelserna, uppsatt af Djòs Per Andersson,“ indeholder i alphabetisk Orden mest Ord af Tatersproget. I begge Skrifter er Ortographien meget ustø; i det sidste er et navnlig at mærke, at ch for det Meste bruges for sch, stundom for k. – Jeg tør her frembære min Tak til hr. Mag. Carl Säve i Upsala, som ikke alene har afskrevet mig Anderssons Skrift med bogstavret Nøiagtighed, men ogsaa har gjort sig den Umage at ledsage det med Oplysninger fra et Par beslægtede Ordfortegnelser (Dorph til det danske Rotvelsk og Franskmanden Kogalnitschan til Tatersproget) samt Bopps Glossarium Sanscritum, Oplysninger, som dog findes fuldstændigere i det af mig benyttede Pott’ske Værk.
- ↑ Pott har i sit Værk optaget og kritisk bearbeidet Alt, hvad der tidligere var meddelt om Tatersproget i de forskjellige Lande; en Følge heraf er, at han i sit Lexikon (Værkets 2den Del) ikke har kunnet meddele de med saa høist forskjellig Ortographi skrevne Ord og Ordformer i nøiagtig alphabetisk Orden, og jeg har derfor maattet anføre Sidetallet for at vise, hvor de ofte møisommelig opsøgte Ord forekomme.
- ↑ Adjektiver paa -o skulde egentl. i Fæm. have -i; dette er der ogsaa Spor af i Adjekt. pari, der nu kun kjendes i Betydn. „frugtsommelig,“ medens lithau. T. paaro, -i, egtl. betyder „tung.“
- ↑ De mange tydske Ord i vore Taterfølgers Sprog ere ikke noget Bevis for, at Taterne igjennem Tydskland og Danmark ere komne til vore Bygder, da de samme Ord ogsaa findes i de lithauiske Tateres Dialekt og saaledes vel kunne være fulgte med Folket østen- og nordenom Østersøen, gjennem Finland, hvilket Land ogsaa nævnes i Taternes Sagn (se S. 72).