Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom/Nærmere Oplysninger om Schweigaards Slægt
Den norske Slægt Schweigaard nedstammer fra Johan Ludvig Schweiger, der ifølge Notitsen om hans Død i Kongsberg Ministerialbog var født i Kiel 4de eller 5te Marts 1719, men om hvis Herkomst der intet vides, idet anstillede Undersøgelser har vist sig unyttige. Formodentlig er han i voxen Alder indvandret til Norge, da intetsomhelst her i Landet har kunnet findes om hans Forældre. Det første, man her ved om ham, er, at „Johan Ludvig Schweiger“ i Christianssand den 14de November 1752 blev viet hjemme i Huset – efter kongelig Bevilling – til Laurette eller Laurentse Nielsdatter Klastrup, Datter af den 1755 sammesteds afdøde Kjøbmand Nils Larsen Klastrup og Inger Pedersdatter Schaarup († 1748). Han synes nu, uden at hans Stilling kjendes, at have været bosat i Christianssand indtil 1761. I dette Aar fik han under 31te Januar af Stiftamtmand og Biskop Bestalling som Organist i Stavanger; herpaa søgte han under 16de Marts 1761 fra Stavanger kongelig Konfirmation, der blev ham meddelt under 8de Mai s. A.; saavel i Bestallingen som i den egenhændige Underskrift paa Ansøgningen skrives hans Navn Sweigaard[1]. Man skulde imidlertid tro, at han senere er kommen tilbage til Christianssand, da hans Enke i sin Pensions-Ansøgning af 1782 (i Rigsarkivet) siger, at han „fra Christianssand blev hidkaldt for 15 Aar siden, hvor han sin tilhørende Gaard og Eiendom med et Par hundrede Rigsdalers Forlis da maatte afhænde“; men det er dog muligt, at der her kun menes Christianssands Stift.
I 1767 ansattes han med aarlig Løn 48 Rdlr. som Organist i Kongsberg, i hvis Sølvværks Arkiv man finder hans under 30te September s. A. udfærdigede Kvittering for orglet til Formanden, Faktor Clausen. En ydre Anledning til, at han kom til Kongsberg, har maaske været, at han her havde en Svoger, Leverandør Christian Høy, gift med hans Hustrus Søster. Under 3die November 1768 oprettede han gjensidigt Testament med sin ialfald dengang barnløse Hustru; her underskriver han sig atter Schweiger[2], og saaledes – eller ialfald Sweiger, Schveiger – kaldes han nu stadig paa Kongsberg. Maaske kan den stærke Brug af det tydske Sprog i denne Stad – saaledes endog i Gudstjenesten – have ledet ham til at gjenoptage den tydske Skrivemaade. Hans første Hustru blev begravet paa Kongsberg 22de November 1769. Allerede den næstfølgende 30te Mai 1770 ægteviedes han med „Madame Alhed (Adelheid) Kjærbo sal. Johan Hoffs uden foregaaende Trolovelse hjemme i Huset“. Hans anden Hustrus Slægt kjendes forøvrigt ikke; kun vides, at der i forrige Aarhundrede saavel i Christiania som Fredriksstad var en til den ringere Kjøbmandsstand hørende Slægt, der skrev sig snart Kjærbo, snart Kjørbo. J. L. Schweiger døde paa Kongsberg 1ste April 1781 i en Alder af „62 Aar og 27 Dage“, efterladende sig Enke og 4 Børn[3]. Det ene af disse kjendes ikke, idet der i Ministerialbogen paa Kongsberg kun er fundet 3 Børn. Der er imidlertid i Slægten en Tradition om, at en Datter, Ursula, i sin Ungdom er død som Følge af et Fald fra Hesten, og dette er maaske det fjerde Barn, skjønt hun efter Traditionen skulde være af første Ægteskab. Paa Grund af sine mislige Formuesomstændigheder fik Enken, „Madame Sweiger“, ved kongelig Resolution af 29de Mai 1782 en Pension af Kongsberg Kirkekasse stor 20 Rdlr.[4] Enken døde i Kragerø, hvorhen alle hendes Børn imidlertid var flyttede, 13de Juni 1813 i en Alder af 83 Aar[5]. Hendes og Johan Ludvig Schweigers Efterkommere sees af hosfølgende Stamtavle No. 1.
Schweigaards Slægt paa mødrene Side, eller Slægten Dahll, vil sees af følgende Stamtavle No. 2, der ligesom de samme ledsagende Anmærkninger er velvilligen meddelt af Bergmester T. Dahll.
Endelig bemærkes, at Schweigaard ifølge Kragerø Ministerialbog døbtes af Præsten, Fredrik Christian Dreyer, den 26de April 1808 under Navnet Anton Martinus. Fadderne var: „Hr. Jørgen Rendtlers Kjæreste, Jfr. Johnssøn, Hr. Thomas Møller, Capt. Hammelev,
Hr. Krogh, Hr. Simen Bjøren og Hjortaas.“
1) Om Lars Dahll vides kun, at han i sin Ungdom var Sømand og at han senere levede i Næskilen, der var Ladested, før Arendal blev Kjøbstad, som en formuende Skibsreder og sandsynligvis ogsaa som Udskiber af Trælast. Han havde efter de af Hr. Jacob Chr. Larssøn i hans „Optegnelser om Familien Larssøn“ meddelte Oplysninger flere Børn; men da der om samme kan reises adskillig Tvivl, udelades de her. Opmærksomheden er henledet paa hans mulige Forbindelse med den i „Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie“ 6te Bind Side 254 af J. C. Berg omhandlede Familie Dall til Malkenæs og Sandvigen, men de for Tiden forhaandenværende Oplysninger er ikke tilstrækkelige til sikre Slutninger. Om hans Hustru Edel Magrete vides intet. Han var efter Larssøn gift anden Gang med Maren Mogensdatter, men det er ikke bekjendt, at der var Børn af dette Ægteskab.
2) Fra Helgie Dahll og Anders Nilsen Hastendsund nedstammer Felttøimester Lars C. Dahll, Konsul N. Dahll paa Molde og Hr. Jacob Chr. Larssøn. Helgies Børnebørn antog hendes Familienavn.
3) Tellef Dahll var Borger til Christianssand, boede først i Næskilen og siden i Arendal, som imidlertid var bleven Kjøbstad. Hans Hustru Agathe var Datter af Fredrik Børgersen, Borger til Christianssand og Indvaaner af Arendal og Else (Søfrensdatter), som senere blev gift med Kammerraad Hans Nielsen Kierulf.
4) Fredrik Dahll var Borger til Christianssand og boede i Arendal. Han saavel som Broderen Lars drev uden Tvivl Trælasthandel. Han havde 10 Børn, hvoraf kun de, som, saa vidt vides, har nulevende Descendenter, er anførte paa Stamtavlen. Hans Hustru Karen Pedersdatter Brink nedstammede fra Lagmand Jacob Friis til Landvig.
5) Tellef Dahll kom til Kragerø som Fuldmægtig for Peder Clausen Paulsen for at bestyre dennes Trælasthandel og Eiendomme, som han havde arvet efter den Adlerske Familie. Han forblev der, kjøbte det Hus paa Øen, som senere har tilhørt Familien indtil 1830, og havde i den senere Tid af sit Liv utvivlsomt Trælasthandel for egen Regning, hvorhos han eiede nogle Skibsparter. Hustruen Else Katrine var en Datter af Johan Georg Rendtler og Johanne Marie Heegaard.
- ↑ De fleste af disse Oplysninger skyldes Meddelelser af Arkiv-Assistent, Kand. jur. E. Thomle.
- ↑ I Texten staar Schweigaar.
- ↑ Saa staar der udtrykkelig i den nedenfor nævnte Ansøgning.
- ↑ En Del af disse Oplysninger skyldes Meddelelser fra Myntmester Langberg og afdøde Sognepræst Thorne.
- ↑ Hun kaldes i Ministerialbogen »Madame Abel Schweigaard. Enke efter Organist Schweigaard paa Kongsberg«.