Alferne
“Der dandse de tidt saa veltilfreds.
Mens Fugle qvidre paa Grene,
Beskriver i Duggen den mørke Kreds,
Og plette de mosgroete Stene.“
Nordens Guder.
Om Alferne har man i Norge kun ufuldstændig Kundskab, da de paa de fleste Steder indbefattes under og forvexles med de Underjordiske. Paa Søndmør forestiller Almuen sig dem som smaa nøgne Drenge med Hatte paa Hovedet. Stundom seer man i det vaade Græs, især ved Elvebredderne, Spor af deres Dands. I Soløer har man i Mands Minde en Nat seet de smaa „Elvefolk dandse omkring en af Jorden opstigende Varme.“ De holdt hverandre i Haand og dandsede deels i en stor Ring, deels i mange smaa. Om Morgenen saa man Mærke baade efter Varmen, som havde brændt Græsset af, og efter Dandsen, som havde efterladt mørke Ringe i Græsset. Dette lægger sig vel, men bliver siden tykkere og frodigere. Slige Ringe kaldes ofte Alfedands. De skade Folk ved deres Gust, som kaldes Alfgust eller Elfblæst, der bestaaer i Hevelse paa Legemet, som man let kan paadrage sig ved at komme paa de Steder, hvor de have spyttet eller ladet deres Vand. De have en vis Forkjerlighed for visse Steder, især for store Træer, som Eierne derfor ei tør røre, men betragte som en reen Helligdom, hvorpaa Gaardens Vee og Vel beroer. Visse Svagheder hos Kreaturer tilskrives ogsaa Alferne, og kaldes derfor Alfild eller Alfskud.
Anm. Alferne deeltes efter den nordiske Mythologi i Lysalfer, der havde deres Bopæl i Alfheim hos Freyr, og vare blankere end Solen; og Svartalfer, der boede nede i Jorden og vare sortere end Beg. Svartalferne sammenblandes ofte med Dvergene, med hvilke de endog i Eddaerne synes at være eensbetydende, skjønt der i Odins Ravnesang nævnes baade Dvergar og Døckalfar (Svartalfer) ved Siden af hverandre. Den norske Almue gjør Forskjel paa Dverge og Alfer. Hine tænkes at leve ene og stille medens disse leve i Selskab, ynde Dands og Musik, og ofte have deres Tilhold i gamle Træer. De ere at betragte som en Mellemting af Lys- og Svartalfer, da de vel ere lyse, smukke og livlige; men derhos slemme og skadelige.
Alfer (de oldnordiske Alfar) svare til de svenske Elser, danske Elve- eller Ellefolk, Tydskernes Alp, Irlændernes Shefro, Scoternes Daoine Shie, Persernes Peris o. s. v. Sammenlign Ordet Alf i Eddas lexicon myth. og Thorlacius Anm. til Thorsdrapa S. 160. Afzelius’s Sago-Häfder 1, 17. 2, 136, 143. Riises Archiv 4, 334. Urda 2, 363.