Hopp til innhold

Visitatio in Telemarchis, ao 1595

Legg til lenke
Fra Wikikilden
Ao 1595.

Den dag nest for ieg for vd i denne visitatz som vaar den siste Junij eller den 29 Junij lente ieg her Nils paa Vllenssager min bog som den suenske Olaus Magnus haffuer giort de rebus Sueticis et historiis (?) regnorum septentrionalium, bunden i huid pergament in 4o. Oc samme tid antuorde ieg hannem sin bog igien som vaar in 8o eiusdem argumenti vaar den tid Peder Knudsen[1] hos mig oc nogle andre venner.

At visitere, fra Nummedall til Tind 5 miil imelum, fra Tind, offuer Tindsiø 4. mijll saa til lands igiennom Grandtzherrit annex til Hierdall och Seudeland oc annex til Hierdall, oc at huile en nat enten vdj Grandsherrit eller Seudeland, oc er fra Tindsiø oc til Hierdall 3½ mill. Men der som det bless at mand icke kand komme offuer Tindsiø, da til lands igiennom Tudalen annex til Hierdall.

Fra Hierdall til Vennie 5½ mijll om Oluff Nub i Langelien, oc igiennom Ødefield annex til Lauerdall, saa til Vennie derfra 1 mill oc 1 fiering.

Fra Vennie til Fyrisdall til lands igiennom Fyrisdals annex.

Fra Fyrisdal til Lauerdal igiennom Heggelands och Vædums annexer 4 mijll.

Fra Lauerdall til Huidesiø 2 mijll til baads offuer Bandall ther er och landuey imellum. Fra Huidesiø til Sillegiord 2 mijll.

Fra Sillegiord til Heiderdall offuer Grunningsdall 3½ mijll. Saa therfra til Seude 2 mijll. Saa til Sandsuer.

Venerandis viris Dominis pastoribus ecclesiarum in prouincia Thelemarcica, et aliarum, quæ hic infra scriptæ sunt, Joannes Nicolai Asloensis & Hammarensis dioecesium superintendens. S. D.

Ecclesias vestras inspecturus, fratres & amicj charissimi, ordinem, quo in itinere progrediar, vobis breuiter his literis significandum duxi. Primum igitur die Martis Calend. Julij hinc ad Lider me conferam vbi ipso die visitationis Mariæ sacris interesse, Deo votis annuente, decreui: Inde die Jouis ad Modem, vbi die Veneris: Die vero Saturni ad Sigdal, vbi die Solis 6. videlicet Julij: Inde die Lunæ ad Flesckeberg, vbi die Martis habebitur concio. Inde eodem die ad Rollaug, vbi die Mercurij, vnde die Jouis ad Tindsdal ibi die Veneris, vnde mox à concione quàm ocyssimè rectà ad pastoralem curiam Vennie contendam. Quo cum die sequente peruenero parochianos ibidem die Dominico 13o prædictj mensis sum salutaturus. Inde die Lunæ ad Lauerdal, ibi die Martis: vnde die Mercurij ad Fyrisdal, ibi die Jouis. Porrò die Veneris ad Huidesiø, vbi die Saturnj: atque eodem die ad Sillegiord, vbi die Solis 20. Vnde die Lunæ ad Hierdal, ibi die Martis; vnde die Mercurij ad Heiderdal, vbi die Jouis: mox inde à concione ad Seude, vbi die Veneris, atque inde die Saturni ad Sandsuer, vbi die Solis 27. mensis eiusdem, atque inde die Lunæ ad Eger, vbi die Martis: Vnde die Mercurij ad Ascke vbi die Jouis concionandum, vnde sacris peractis domum mihi, Deo propicio, redeundum est. Rogo autem peramanter & officiose vos omnes & singulos, vt id quod officij vestri ratio postulat fideliter exequamini rectè nimirum atque inculpatè docendo et viuendo, vtque non minus vosmetipsos quam auditores vestros ad veram pietatem & obedientiam erga Deum & verbi diuinj ministerium, declarandam, serijs ádmonitionibus exuscitetis. Cumque nihil mihi perinde in votis sit, quàm vt breui temporis intercapedine visitatio hæc absoluatur, necesse est vt non modo equi cum ephippijs, verum etiam cymbæ, vbi traiectione opus est, in procinctu habeantur, ne huiusmodi adminiculis destitutus lalabore labore cæpti itineris supersedere, vel visitationem alioqui difficilem admodum & periculosam interrumpere cogar. Interim etiam velim, vt hoc epistolium cognitum ob perlectum absque omni mora & cunctatione procedat cum vestro proprio famulo, vel alioqui fide digno nuncio, iuxta ordinem præscriptum. Quod si quis neglexerit, aut hic tergiuersatus fuerit, sciat se haud impune laturum. DEus omnipotens pater Domini nostri Jesu Christi vobis omnibus & singulis adsit sua gratia, cui vos vestraque omnia commendo. Bene & feliciter valete. Asloiæ 25. Junij Ao 1595.

Ao 1595.

♂ Then I. Julij hora 5. matutina Bispen far i visitatz ad Askesogn.foer bispen M. Jens vdj visitatz til baadtz henn ad Askesogn och haffde sin værmoders Margrete salig Oluffs[2] baad, en skiøn stor baad, och haffde, Gud vere loff gaat verligte. De som fulde hannem vaare disse Christiernn Skredder som er hoss hannem, Niels Lauritzen her Lauritzis søn paa Heydrem[3] och en fremmet studenter ved naffn Rasmus Mickelssen, och bispens dreng Oluff Birgerssenn. Och 2. roerskarle, her aff byen hed Tormo Mogenssen och Seffren Pederssen en vng karll som bispen leigde for sin pening aff den aarsage, at hand icke bekom de roerskarle som vaar bestillet aff slotzfogedenn, som vdloffuit vaar, at de schulle komme tilig nock och de icke kom. Och der wi lagde vd fra bryggen [saa wi] it stort makrill stim.

Fra byen fore wi i suduest oc vester vd om slottet och Hoffuitøen, saa i vester om en liden holme heder Kaffringen.Kaffringen liggendis paa den høyre haand strax vestenn for slottet. Der tuert offuer i fra haffde wi Nackholmen.Nackholmen strax hoss oss paa den venstre haand strax vesten for Hoffuitøen.

Siden fore wi om en holme heder Hug.Hug som wi haffde paa den høyre haand, liggendis i sudoust fra Ladegaardsøen.Ladegaardsøen it stenskast. Men 1½ fiering fra byen. Och haffde wi Ladegaardsøen noget langt fra oss paa den høyre haand.

Siden rode wi suduest offuer Fornebofiorden ½ vggesiøs lang, och om 2 holmer heder Fladholmer.Fladholmer liggendis hoss huer andre i øster och vester dem haffde wi paa den høyre haand iche langt fra oss. Och er der ferskt vand paa den østre holme, och findis karuser der wdj.

Ende i nord der fra ligger Snarøen.Snarøen strax hoss, huor der er it sund kallis Snarøesund,[4] der igiennom pleier wi fare hen ad Askesogn, men wi fore nu synder mere, om forschne holmer i vester til Ost, liggendis ½ fiering fra holmene, det haffde wi paa den høyre haandt 1 pilskud fra oss. Saa fore wi i suduest[5] vd medt Ostlandet som wi haffde paa den høyre haand, och Gaassøen.Gaassøen paa den venstre haand. I norduest fra Gaassøen, som er 2 eller 3 pilskud lang, ligger en liden laug suart holme ved Ostlandet beder Biørnen.[6]

Der wi slap Gaassøen droge wi derfra i vestsuduest 3 eller 4. pilskud, och siden igiennem it sund kallis Langaarsund i vester ½ fiering langt och er ickon smald kand vere I pilskud offuer sommestedtz, och haffde wi Langaaren, en øe saa kaldet, paa den venstre haand och Brynøen paa den høyre haand. Siden fore wi i norduest 1 fiering om den vestre ende aff Bryndøen om en gaard som der ligger kallis Brynnøenn, offuer Brynøefiorden till it lendestadt heder Syuerdstad stødit.[7] Der lagde wi vdj land och finge mad, och da vaar klocken ved 9. slet. Och der wi haffde faaet mad kom her Peder paa Aske[8] medt hester, der vaar och bispens landbo met sine hester. Saa lagde de salerne paa hesterne och bispenn antuordet roerskarlene Tormo och Søffren korffuen, medt 1 teenfadt och 2 tentalercken och hues mad som ther vaar til offuers, dog hand gaff dem och andre meste parten deraff, och en teenkande och bad dem føre dett hiem och antuordet moder det igienn.

Siden skienchte hand dem 2 marck for deris wmag.

Der effter lagde de vd medt baaden och fore hiem.

I denne samme vig saae wi tilforn it herligt ma[krill]stim, saa och smaa sild.

Siden foer bispen ochsaa sin kaass derfra medt her Peder och sit eigit selschaff, hen til Lider. Och fore wi først i vester op for en backe 2 eller 3 pilskud til Siuerstadt liggendis paa den venstre haand strax hoss veyen. Saa therfra i vester 2. pilskud til en gaard heder Hoffstadt.Hoffstadt paa denn høyre haand ret frem vd met husen. (I sudsudoust derfra 1 pilskud ligger Reyestadt.Reiesta).

Siden fra Hoffstadt i vester oc i norduest ½ fiering til 2 gaarde heder Høen der fore wi imellum baade gaarde liggendis tilhobe i norduest, saa atter i vester till 2. Askegaarde liggendis ret hoss huer andre i øster oc vester. Och er fra stranden oc did 1 fiering Imellum byen oc Aske er 2. mill.men fra byen 2 mijll baade til vands och lands.[9] Disse tuende gaarde haffde wi baade paa den høyre haand och strax ther hoss i nord noget til øster, ligger Asche kircke.

Siden fore wi i suduest ned for en backe 2 eller 3. pilskud till Askebro.Askebro, huor wi droge offuer i vester. (Der vnder rinder en Aske elff heder Aske elffuenAskerelff, hun kommer aff it vand kaldis Fløten.Fløten liggendis fra Aske i nord 1 stor mijll, och strecker samme vand sig i sønder och nord, der aff rinder forschne elff i synder aff den søndre ende ½ mijll vdj it vand heder Sembs vandSembs vand liggendis strax norden for Asche kircke tredie parten aff 1 fiering och er it rundt vandt. Saa rinder hun i synder derfra til Askebro, siden atter i synder en stor fiering vdj it vand heder Baande vand.Baande vand, saa ther aff i sudoust ½ fiering om Aaby der rinder hun synden for gaarden, saa i siøen derfra 2 eller 3 pilskud i sødoust).[10]

Der effter fore wi fra Askebro.Askebro i vestsuduest offuer en skoug heder Skieggertudtz skoug.Skieggeruds skoug 1½ mijll.[11]

Mit paa skougen fore wi offuer en ødegaard kallis Heden,[12] huor wi haffde husen paa den venstre haand. Der wi slap denne ødegaard droge wi offuer en liden elff kallis Groelff.Groelff, hun haffuer sit vdsprung aff en myr liggendis i nord paa forne Skieggeruds skoug 1 mijll. Och løber samme elff først i synder til Grobro som wi fore offuer, siden løber hun fra broen 4 pilskud vdj it vand heder Grønsiø er ½ mijll omkring, saa faller hun i synder der aff 2. pilskud vdj it andet vand heder Rønevand.Rønnevand, saa ther fra i synder 1 fiering vdj Gelim vand.Gelim vand ½ fiering langt strecker sig i sønder och nord och er smald, ligger det i Askesogn, saa i sønder igiennom Røgensogn 1 mill i sønder och i sødoust til Aaross, der rinder hun synden for gaarden der falder hun i siøen 2 pilskud fra Aaross.[13]

Siden fore wi fra Grobro i vester 1 fiering, och offuer Hiellebeck.Hiellebeck, der offuer vaar ingen bro, den samme beck fryss aldrig.[14] Hand kommer norden till aff myrer, och løber i sønder til it lidet vand heder Baandekiern liggendis 2 eller 3 pilskud fra almanne [veyen] som vi droge, siden løber hun i vester 4 pilskud til it vand heder Dambvand.Damvand er it trint vand, siden ther aff i vester om en gaard heder nordre Stocke ½, fiering fra vandet, rinder hun norden for gaarden liggendis i øster fra hoffuitkircken vdj Lider ½ fiering. Saa therfra i en aa kallis Hegsaa ther strax hoss.

Der effter for wi fra Hiellebeck i suduest ½ fiering. Saa offuer Breckene (slette berge huor bispen steg aff hesten och gick ther offuer). Der synden for ligger en ødegaard heder Skieggerud[15] aff huilcken forne skoug haffuer sit naffnn, denne ødegaard haffde wi paa den venstre haand strax hoss veyen. Siden fore wi i suduest, ½ fiering om Haaffskaall.Haffskaall liggendis paa den høyre hand ret hoss veyen, ere tho gaarde vdj en tungaard.[16] Och paa veyen, imellum den forne ødegaard Skieggerud och Haffskaall kom her Oluff vdj Lier[17] och møtte bispen. Siden fore wi offuer en stor bro i vester kallis Hægsbro.Hægsbro liggendis strax hoss Haffskaal. Vnder thenne bro rinder en stor aa heder Nittiø. huilcken haffuer sit vdsprung[18] aff it vand ligger vesten for Solberg ½ mijl heder Nittiøvand.Nittiøvand i Sillingdall vdj Lier prestegield ½ mijll fra Hægsbro.

Der fra rinder hun i synder igiennom Lider til Hægsbro. Saa ther fra i synder ½ fiering vd om Huseby der østen for, och norden for Lindenes her Nielssis gaard, saa i Drammen[19] i vesten och kallis samme elff nu paa denne thid Hægs aa.Hægs aa, aff en ødegaardt heder Hæg liggendis strax vesten for broen, huilcken ødegaard wi haffde paa den venstre haand.[20]

Saa ther fra fore wi i suduest oc vester 3 eller 4. pilskud till prestegaarden vdj Lier som kallis Froner prestegaardt och haffde wi kircken paa den venstre haand, och fore wi vdj prestegaarden i nord. Och komme wi der hora 2. post meridiem.

Imellum Imellum Aske oc Lier 2 mijll.Aske och Lier ere 2 store mijll.

Froner kircke (hoffuit kircken) staar strax hoss prestegaarden it stenskast i synder derfra.

Till Lier ere 2. annexer.[21] Den ene heder Traneby ligger i nordoust fra hoffuit kircken ½ mijll.

Den anden annex heder Sillingdals kircke ligger i nord fra hoffuit kircken 2 mijll.

Hudrems kircke ligger fra Liers prestegaard i sønder noget til øster 2 mijll och kand mand see hende aff Liers prestegaardt.

Samme dags [sic] den I. Julij en time effterat bispen vaar kommen til Lier foer her Peder paa Aske hiem igienn.

Samme dags afften giorde bispen afftensmaaltid nedre [i] stuen hoss her Oluff, och vaar her Niels capellanen samme tid tilgiest medt.

Samme dag den I. Julij Constitutio. aërea.smuckt klart solskien norduest vind, och bleste saare hart i denne forgangen nat, men idag ickon temmelig varmt vær.

☿ Then 2. Julij visitationis Mariæ besøgte bispen M. Jens Froner kircke vdj Lier, och predicket selff euangelium Luc. I. Exurgens Maria in diebus illis.

Och strax effter predickenn gick hand ned paa gulffuit och haffde formaning til almuen ther i Lier, at de schulle frøcte och elske Gud och hans gudommelige ord. Dernest at frøcte och tienne deris øffrig[hed] baade den verdslige och geiselige.

Siden att de skulle haffue god acht och skiøde paa deris kircke och kirckegaardt at bygge och forbedre, synderlige deris kirckegaard som er forfallen och at de ochsaa schulle bygge oc forbedre de husse paa prestegaarden som dem bør at giøre. Och andet mere saadant.

Siden examinerit hand det vnge folck i theris catechismo och børnelærdom end ochsaa de gamle.

Der tiennisten vaar nu vde och de vaare komne frem i prestegaarden gick bispen op paa sit kammer, och lod der kalle op til sig her Oluff her Niels Mickell Nielssen och sit eiget selschaff och i deris neruerelsse hørde hand her Nielsses predicken, oc tracterit hand det euangelium som falt i dag.

Der effter gick bispenn til bords nere vdj stuffuenn medt her Oluff Pharsen, vaar der och samme tid til giest her Niels capelanen, Mickell Nielssen och hans høstru Margrete Jensdaatter item Michels schriffuer Esbiern, item 3 eller 4 bønder och bønderquinder aff her Oluffs sognefolck och bleff bispenn nere hoss dem indtil imod 8 slet om afftenen, och der klocken vaar imellum 6. oc 7. om afftenen kom her Laue paa Modem[22] til her Oluff, och bleff strax der effter sat til bords. Siden gick bispen op paa sit kammer til forne tidt.

Samme dag den 2. Julij Constitut: aërea.solskiens vær, dog vaar himmelen offuerdragen vndertiden met blege schyer, sønden vind.

♃ Then 3. Julij om morgenen der bispen haffde giort maaltidt laugit hand sig strax till veys hen ad Modem. Och førend bispen foer af Huad bispenn skencher Marin her Oluffs.skenckte hand Marin her Oluffs 1. gammel daler, Marin och daatteren Birgitte Oluffsdaatter 1 marck.

Der effter som klocken kunde vere imellum 8. oc 9. Bispen far fra Lier til Modem.drog bispenn fra Lier, och fulde hannem her Laue och her Niels her Oluffs suoger, men her Oluff fick forloff at bliffue hiemme Thj det regne flux, saa fulde hannem oc hans eigit medthaffuendis folck Rasmus, Christiern Skredder och hans dreng Oluff Børgerssen. Men Niels Lauritzen drog fore met tøigit.

Och fore wi fra Liers prestegaard som ellers kallis Froners prestegaard, om Froner kircke liggendis paa høyre haand, i synder 1 pilskud til en gaard heder Huall igiennom gaarden, saa derfra i sønder 2 pilskud til en gaard kallis Viulstadt, almindelige steffne stue, igiennom gaarden saa ther fra i synder 1 pilskud eller 2 offuer en elff heder Lekenelff, den kommer vesten aff marcken aff myrer offuenfor en gaard heder Steenn liggendis en ½ fiering fra Viulstadt i vester, der rinder hun synden for gaarden och løber saa øster vdj Hegs aa, norden for Huseby och Lindenæs.

Der nest droge wi i synder 2 pilskud til 3. gaarder heder Lien liggendis i rad i synder oc nord fra huer andre, icke langt imellum huer, dem haffde wi paa den venstre haand.

Saa derfra i synder it pilskud til 2. gaarde kallis Stoppen liggendis i synder och nord fra huer andre ret hoss hin anden, paa den venstre haand. Dernest i sønder 3. pilskud til 2. gaarde heder Nyste den ene paa den høyre haand oc den anden paa den venstre haand i øster oc vester fra hin anden.[23]

Tuert offuer fra disse gaarde ½ parten aff ½ fiering ligger it almindelige ladsted heder Kaaberuigen vdj Drammen,[24] och haffuer sit naffn aff en gaard ligger strax hoss heder Kaaberuig vdj Skougbygden (annex til Sanden), der strax offuen slipper Drammen.

Saa droge wi fra Nystegaardene i vester igiennom Bragerhaffue til Bragenes liggendis strax norden for Kaaberuigen. Siden kallis det vand som er offuen for Bragenæs Egerelffuen men aff gamelt kallis den Drag eller Drum aff en gaard heder Drummedall.[25]

Saa fore wi fra Bragenes (som ligger 1 fiering fra Froner prestegaard) langs vd met Egerelffuen som wi haffde paa den i venstre haand til Løffuegaard i vester, igiennom gaarden, dog vaar det icke almanne veyen. Men den ligger strax offuen for gaarden i nordost paa denne gaard boer en heder Niels badschier. Dereffter fore wi derfra i vester 3. pilskud til Strøm, en gaard saa kaldet, paa den venstre haand strax hoss veyen.[26]

Saa derfra i vester ½ fiering til en gaard heder Landfald ligger paa den høyre haand, oc elffuen paa den venstre ret hoss. Saa derfra i vester ½ parten aff ½ fiering til en gaard heder Vienes liggendis paa den høyre haand och er den første gaard paa Eger.[27]

Saa derfra i vester 1 fiering til en aa heder Solberg aa, der fore wi offuer en bro heder Solberg bro i vester. Denne aa kommer norden aff marcken aff den skoug som ligger imellum Eger och Lier, och staar der 7 sauger paa den nordre siden i rad strax hoss huerandre. Och løber forne Solberg aa vd i Eger [elffuen] som wi haffde paa den venstre haand strax hoss oss.[28]

Saa fore wi fra Solberg aa i norduest ½ mijll til en anden elff heder Krogestadelffuen. Der staar 8. sauger oc droge wi om 2. sauger staaendis paa den nordre side dem haffde wi paa den høyre haand, 3. pilskud imellum huer, och 6. paa den venstre haand noget langt fra oss, ret hoss huer andre.

Denne elff kommer norden fra aff forne skoug imellum Lider och Eger, oc løber vd i Eger elffuen hen ved 2 eller 3 pilskud derfra som wi fore offuer forst Krogstad aa.

Siden fra Krogstad aa droge wi i norduest 1 pilskud om en gaard heder Krogstadt liggendis ret hoss veyen paa den venstre haand.

Saa fore wi derfra i norduest 1½ fiering igiennom nogen smaa skoug til en gaard heder Sande och haffde Egerelffuen paa den venstre haand 3. pilskud fra oss. Der wi kom til Sande møtte her Tiostell Olssøn her Lauritzis[29] capellan paa Eger, bispenn och antuordet hannem her Lauritzis breff.

Der effter skifftet wi hester paa forne Sande.

Siden fore wi derfra i norduest ½ parten aff en ½ fiering til Sundgaarden (ved Hougssuudt som mand drager offuer til her Lauritzis paa Eger) och er der Imellum Lier oc Hougssund 2. mijll.fra Lier och til dette sund 2 mijll.

Saa fore wi fra Hougssund 2. mijll.}}Hougssund i nordnorduest ½ fiering igiennom en skouff til Vldrene elffuen, der fore wi offuer it vad i norduest. Och kommer denne aa aff nogle smaa vand liggendis øster i marcken.[30]

Saa fore wi fra Vldrene elffuen i nordnorduest 3. fieringer til en gaard heder Drammedall,[31] der skifftet wi hester, och boer der en heder Anders och hans quinde, Aase, hun haffuer verit gifft tilforn och haffde en hed Christoffer, er smucke effnige folck, der vaar bispen op i stuen oc drack engang imeden de skifftet hester.

Der effter fore wi derfra i nord 2 pilskud til en bro heder Kniffuebro[32] liggendis 1 mijll fra Hougsund. Der vnder rinder en beck kommer østen aff marcken 1 mijll aff myrer oc løber vester vdj Egerelffuen.

Saa derfra i nord 1 fiering til en gaard heder Varp liggendis paa den venstre haand, iche langt fra veyen. Der ende vester i fra ½ fiering ligger Buskerud, der fogeden Peder Christiernssen her Laues suoger boer.[33]

Siden droge wi fra Varp i nord 3. fieringer offuer en skoug kallis Mælimskoug[34] til it vand heder Bærsiø,[35] som kommer norden fra it vand heder Tyrj ½ fiering. (Och haffuer sit vdlaab aff Vallers, och rinder thette samme vand vdj Egerelffuen ved Buskerudt norden for ½ fiering. Der staar kongens sauger[36] som ere 3. de 2. paa det østre och den ene paa det vestre land. Der kommer och 2 andre elffuer tilsammen och møder der, den ene kommer aff Hallingdall[37] aff norduest och den anden aff Sigdall[38] aff vester och der samles de ved Buskerød. (Her om findis ydermere her effter i bogen imellum Sigdall och Modem.[39] Siden

løber de i synder och i sudost vdj Drammen och kallis siden fra Buskerød Egerelffuen.

Vdj denne elff ere thuende fosser. Den ene heder Deuigfaass ligger ved Buskerød østen for der en kongens laxefiske.[40] Der neden for 1 mijll i synder ligger en anden faass heder Hillefsass).

Der wi komme til forschne Bærsiø, der stege bispen och her Laue till baads och bispens dreng Oluff Byrgerssenn och her Laues søn ved naffn Jens rodde baaden. Saa droge wi først i nord aff en effie neppelige saa bred at mand kunde ro, 2 pilskud, saa komme wi vd paa vandet i sig selff och droge saa i nord halffparten aff ½ fiering op vnder prestegaarden, der komme de andre som vaare met oss her Niels vdj Lier her Tiøstell och vort eigit selschaff til oss met hesterne thj de fore til lands, saa droge wi i nord op til prestegaarden 2 pilskud, som kallis Hæggins prestegaardt. Did komme [wi] ved 4. slet efftermiddag och vaare megit vaade thj det regnit den hele dag igiennom alt fra i morgens det liuste.

Imellum Fra Lier oc til Modem 5. mijll.Lier och Modem den vey som wi reiste er 5. mijll tilhobe. Men ellers ret lige tuert offuer it fiell[41] er det ickon .2. mijll och ligger i sudsudoust fra Modem och den vey far de icke gerne. Thj ere myrer oc saare ond vey.

Nordroug ligger fra Modem 2 mijll i nord noget till øster.

Samme dags afften den 3. Julij giorde bispen maaltidt paa sit kammer alene, men de andre som vaare met oss, nedre i stuen hoss her Laue.

I dag den gandsche dag igiennom Constitutio aërea.regn dog smaat alt ifra i morgens thet begynte at liuse och alt indtil afftenen, sudost stille vær.

♀ Then 4. Julij Bispenn visiterer Hægims kircke paa Modem.visiterit bispenn Hægims kircke som er hoffuit kircke paa Modem, och hørde hand her Laues predicken. Hand effter bispens befallingh tracterit det euangelium som falt i Søndags nest forgangen.

Effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen ther sammestedtz effter som hand pleyer. Først om Gudtz ords hørelsse. Siden om øffrigheden at frøcte och tienne. Och andet saadant mere, och iblant andet haardelige straffet nogle som schulle nu paa Vor Frue dag nest forleden fløtt bord och tømmer vdt till Bragenæss och forsømmit tiennisten.

Hægims kircke er ickon liden stenkircke der er it lidet pulpitum, och smucke stoler och predickestoll.

Till Modem er 2. annexer.[42] Den ene heder Ny kircke i syd oc 1 mijll fra hoffuit kircken men ickon 3. pilskud fra Buscherø vesten for. Der vdj giøris tienniste huer fierde Søndag.

Den anden annex heder Snarum, i nord noget til vester fra hoffuit kircken 1 fiering och en mijll, der giøris oc tienniste huer fierde Søndag.

End her foruden er der en steen kircke met spir paa er øde, och saa gaat som forfalden. Den ligger i nord ½ fiering fra hoffuit kircken.

Och heder samme øde kircke, Vige kircke.

Samme dag den 4. Julij giorde bispen maaltid nedre i stuffuen hoss her Laue, och vaar der samme tid til giest her Niels her Oluffs suoger i Lider, her Tiøstell Olssen Peder Buskerød, en gammel bonde aff Modem boendis strax hoss prestegaarden hed Nerj Hofflen och hans quinde som heder Astrid, huilcke haffue en søn haffuer lenge verit vild. Var der och 3 eller 4 andre af her Laues sognebønder met deris quinder.

Samme dag den 4. Julij Constitut: aërea.vndertiden solskien och vndertiden regnn, østen vind stille.

♄ Then 5. Julij effterat bispen haffde faait mad (paa huilcken tid der vaar til bords met hannem nedre i stuen, her Lauffue, her Niels, her Tiøstell Peder Buskerø och en bonde hed Siuerd aff Lier, da schreff hand hiem til sin høstru Anne Olsdaatter och antuorde her Niels breffuit at skicke hende tilhaande). Der effter laugit hand sig til veys at fare til Sigdall, och gaff hand her Niels och her Tiøstell [forloff] at fare hiem.

Samme tid skenckte hand Ragnille her Laues 1. gammel daler.

Fra Modem droge wi hora 8. matutina. Oc fuldes met bispen paa veyen ad Sigdall her Lawe och Peder Buskerø, Och de personer som følger bispen. Och fore wi først i nord ½ fiering til for“.“ Vige kircke liggendis paa den venstre haand strax hoss veyen, saa therfra i nord 2 pilskud til Vigesund, och droge der offuer i norduest 2 pilskud offuer.

(Ende sønder fra sundet 3. pilskud ligger en faass heder Vigefoss, der slipper Tyrj vand, och der tager forschne Bersiø ved, huilcken er ½ fiering lang och strecker sig i sønder och nord er 3. pilskud bred ved begge ender, men mit paa ickon 2. pilskud. Och aff den søndre ende i suduest rinder der en elff vd aff Bersiø kallis Houg elff,[43] løber i sydost hen ved en ½ fiering och faller saa vdj en faass heder Giuregraff).

Der effter fore wi fra Vigesund i vester och i suduest ½ fiering til en gaard heder Kongsrud paa den venstre haand ret hoss gaarden er veyen. Saa ther fra i vester ½ fiering til en gaard heder Hære paa den venstre haand strax hoss veyen. Siden i norduest 2½ fiering til en gaard heder Gundhuss paa den venstre haand strax ved veyen. Saa therfra i nord ½ fiering til Halgsem paa den høyre haand strax ved veyen. Siden derfra i synder 3. pilskud ned til Snarumsund. Saa fore wi offuer Snarum sund i vest norduest 1 pilskud offuer.

Ende nord fra sundet ligger Snarum kircke annex til Modem.[44]

(Denne elff kommer norden fra aff it field, liggendis imellum Hallingdall och Nordland[45] i vestnorduest fra Snarum sund, och er samme field 12 mill offuer, der mit paa begyndis allerførst denne Snarumelff, aff myrer, och er derfra och hid hen ved 27 eller 28. mijll. Saa rinder hun derfra i sydoust 6 mijll fram igennom it annex heder Quidtla[46] liggendis vdj Hallingdall i Staffuangers stigt. Saa derfra i sudoust 2 mijll vdj it vand heder Strands vand, en mijll langt strecker sig i sudoust, ½ fiering bred, siden rinder hun derfra i sudoust 3½ mijll til it annex heder Goull kircke 3. pilskud synden for kircken, siden gaar hun i nord ½ mijll til 2 gaarde den ene heder Hofftun och den anden Eglj oc ligger Egli paa den søndre side, och Hofftun paa den nordre side. Siden rinder hun der fra ende i sønder 2 mijll til it prestegield heder Næss vdj Hallingdall och løber i synder om prestegaarden som kallis Næss, der rinder hun vesten for 3. pilskud. Saa atter ende synder ½ mijll til it vand, beder Brumma 1 mijll langt, strecker sig i synder och i sødoust, ickon 4 eller 5 pilskud bred, saa ther fra først i synder oc vndertiden 1 sødoust, saa atter i sønder igiennom it annex heder Flaasogn vdj Hallingdall 2½ mijll fra det vand Bruma. Saa therfra i sønder ½ fiering vdj it lidet vand heder Flaasiøen 1 fiering langt 1 pilskud bredt i thet brediste, saa therfra i sødoust ½ mijl til tre gaarder[47] heder Guelsuig liggendis vesten for elffuen i rad, der faller hun vdj it stort vand heder Krøren 4 mijll langt strecker sig i sødoust. Aff samme vand hør 1 mijll til Hallingdall, men de andre 3. mile til Sigdall. Strax vesten for dette vand ligger Vleberg kircke annex till Sigdall. Der aff forne Krøren falder Snarum elff, och rinder i sødoust om en Mo kallis Slettemo 7. fieringer lang, saa fra moen 1 fiering i sødoust til Snarumsund, saa derfra i sødoust 3. fieringer til forschne Giuregraff der møder Hougelffuen, saa følgis de adt och rinder i suduest 1 fiering til it berg heder Aamods bergit liggendis i Modems prestegieldt).[48]

Der wi komme offuer forschne Snarumsund droge wi derfra i norduest ½ fiering, siden op for it berg kallis Byeraasen.Byeraasen i synder 1 fiering til en liden beck kallis Næs beck. Der møtte her Peder i Sigdall[49] bispen, saa gaff bispen her Laffue forloff at fare hiem, och der bødt de huer andre gode nat saa och Peder Buskerød, saa droge de tilbage igien hiem adt.

Men [wi] fore alt flux fram offuer forne Byraass først derfra ½ fiering i sønder til it lidet kiern heder Næskiern,[50] som wi haffde paa den høyre haand er trindt, der om fore wi i suduest siden derfra i vester ½ fiering til en setter kallis Bysetter[51] der skifftet wi hester. Saa fore wi therfra i sønder och i vester ½ mijll offuer forne Byraass en slem vey al aasen igiennem och komme saa til en gaard i Sigdalls prestegield heder By som er den første gaardt paa den venstre haand strax hoss veyen. Saa ther fra i vester 2 pilskud til en gaardt heder Skafftued liggendis paa den høyre haand, strax vd met veyen, saa i norduest 2 pilskud til en gaard heder Støffren paa den høyre hand. Samme kaass derfra ½ fiering til Hoffland 1 gaard, paa den venstre haand 1 pilskud fra veyen. Saa ther fra i norduest ½ fiering til en gaard heder Vad.Vad[52] paa den høyre haand ret ved veyen. Saa ther fra i suduest 1 pilskud om en saug staaendis paa den venstre haand ret op til veyen vdj en bæck kallis Vadtzbeck. Den kommer aff myrer liggendis i nordoust therfra ½ mijll. Saa løber hand i suduest och faller vdj en stor elff strax synden for forne saug 1 pilskud och kallis samme elff Semo.[53] (Huorfra hun kommer och rinder vdt findis strax her effter).

Saa fore wi fra forschne saug i norduest langs vd met den aa Semo 1½ fiering til hoffuit kircken i Sigdall som kallis Holmen kircke och haffde wi hende paa den høyre haandt ret hoss oss, saa strax vdj Holmen prestegaard liggendis ret hoss kircken i sønder. Och komme wi did hora 4. efftermiddag. Imellum Modem kircke oc Sigdall er 3 mijll. Imellum Hæggim hoffuit kircken paa Modem och Holmen kircke ere 3. store mijll, maa vell regnis for 3½ mill.

Samme dag der wi komme til Sigdall vaare wi megit vaade thj det regnit flux smaat regn all veigen igiennom.

I suduest fra prestegaarden 4 eller 5. pilskud ligger it stort vand kallis Sonerenn, som er 1 mijll langt strecker sig i norduest och i sødoust, och er sommesteds 1½ fiering bredt der aff løber forschne elff Semo, i sødoust til forschne gaard Vad, saa therfra i sødoust 3. mijll til Aamodsbergit der faller hun vd iblant de tuende forschne elffuer som kommer aff Hallingdall och Tyrj.

Till Sigdall ere 2. Annexer till Sigdall 2.annexer.[54] Den ene heder Krøsherrit, men kircken ther sammestedtz Vlebergs kircke liggendis i nord fra hoffuit kircken 2 mijll, der giøris tienniste huer tredie Søndag oc vndertiden huer fierde effter leiligheden. Den anden annex heder Eggedall men kircken Hofflandt liggendis i norduest 3 mijll fra hoffuit kircken, der giøris tienniste huer tredie Søndag. Men hiemme i hoffuit kircken huer anden Søndag.

Her Peders quinde i Sigdall heder Kirstin haffuer tilforn tient i Oslo hoss Rasmus Viborg. Hun er fød i Jeffnteland.

Samme dag den 5. Julij giorde bispen afftensmaaltid vdj Sigdal i Holmen prestegaard afftensmaaltidt [sic] paa kammerit for sig selff alene.

Samme dag den 5. Julij om morgenen Constit. aërea.skien solen noget lidet, siden bleff thet megit och noget vd paa dagen begynte det at regne smaat regn, al dagen igiennom indtil midafftens tid holt noget op, dog schyet, stille vær, indtil middags bleste det en sudoust.

☼ Then 6. Julij Dominica 3. post Trinitatis Bispen visiterer Sigdals kircke.visiterit bispen hoffuit kircken i Sigdall som kaldis Holmen kircke, som er ickon en liden trekircke met omgang omkring. Och haffuer de begynt at flj paa kirckegaarden met ny planckeuerck. Samme tid predicket hand selff ther sammestedtz euangelium dominicale, Luc. 15. De publicanis venientibus ad Christum.

Effter predicken haffde bispen sin formanning til almuen ther sammestedtz som hand pleer och der effter examinerit och offuerhørde bispen det vnge folck end ochsaa de gamle.

Siden der al tiennistenn vaar wde och bispen vaar kommen frem i prestegaarden lod hand kalle her Peder Matzen op paa kammeret til sig och ther hørde hans predicket [sic]. Hand tracterit euangelium dominicale.

Der effter gick bispen ned i stuen till her Peder och der giorde maaltid, och vaar der til giest nogle aff her Peders sognebønder, som vaar Knud Græsuig bispens landbo, huilcken och vaar i kircken i dag men ellers ingen aff bispens landbønder vaar til kircke. Item, vaar ther och til giest Reer Bergen som haffuer Nerj Hofflensdaatter i Modem, Ketill Støffren, Euind Floen, item en heder Peder Skredder och klockeren Simen Enerssenn. Och der maaltid vaar giort gick bispen strax op paa her Peders studere kammer och besaae hans bøger. Siden gick hand op paa sit kammer, och vaar der oppe al afftenen.

Samme dag den 6. Julij Constitutio aërea.klart solschiens vær formiddag regnit det en stor skur, och bleste en hard norduest der effter klar solskien och klar himmell.

I nordoust 1 mill fra hoffuit kircken i Sigdal ligger en setter kallis Hofflands setter, saare høyt, saa at mand kand see til Oslo, som ligger fra Sigdall i nordoust 11 mijll.

Mand kand oc see fra samme setter til Ringerige til Modem til Eger och til Hadeland.

I nord fra Sigdalls kircke, 1 mijll ligger it vand heder Glessiø[55] ½ mijll langt strecker sig i sønder och nord, och er 1 fiering bred, aff den nordre ende aff dette vand rinder en beck, haffuer ingen naffn, hen ad Krøsherrit ½ mill och løber i Krøren paa den vestre side, paa en fiering ner den søndre ende.

Vdj Eggedall ligger it vand heder Solems vand 3. fieringer fra Eggedalls eller Hofflands kircke i sudoust, er ½ mijll langt strecker sig vdj øster och vester, och er det brediste ved enderne, der er det ½ fiering bredt.

Aff dette vand rinder en elff aff den østre ende heder Narums elff och haffuer sit naffn aff en gaard heder Narum liggendis 3. fieringer fra Solems vand i øster, der om rinder elffuen i øster, vesten for Narum 1 pilskud, saa rinder hun derfra 1 fiering i sødoust vdj dett vand Soneren och løber der vdj den vestre ende.

☾ Then 7. Julij om morgenen tilig circiter 6. horam drog bispen fra Holmen prestegaard vdj Sigdall, och fulde hannem her Peder och bispens eigit folck, vden Niels Lauritzen hand føer fore i veyen till Flesberg met tøigit disligeste fulde ocsaa Knud Græsuig met oss oc en anden bonde hed Arffue Eger oc viste vey.

Oc droge wi fra prestegaarden først i øster it stenskast om en gaard heder Hougen[56] paa den venstere haand ret hoss veyen, siden i sudoust 3. eller 4. pilskudt til it vad heder Hogenvad vdj den elff Semo, der fore wi offuer i synder it stenskast, saa i sudoust och i øster en stackit ½ fiering til en gaard heder Rolffsstadt paa den venstre haand ret hos veyen, saa ther fra i synder och i suduest en fiering til it høigt berg kallis Graagalten,[57] der fore wi ende op fore saare slem vey i suduest och vndertiden i sønder, och regnis thet for ½ mijll, thj det er slem vey. Der wi kom der op, drog wi hen til Benknoll och saa ned til hoffuit kircken da laa hun i nord derfra. Saa fore wi fra det berg hen ved en ½ fiering offuer nogle myrer i synder noget til vester, och der nest offuer en liden elff kallis Rødaaen som kommer aff forne myrer och løber først i vester it lidet stycke saa i sønden. Der effter fore langs vd met hende i sønder ½ fiering, saa fore wi atter offuer forne aa.

Saa droge wi ij suduest 1 fiering til it lidet kiern och haffde aaen noget langt huilcken løb i sønder. Dette kiern heder Ingelbritz kiern er ickon it lidet rundt kiern, der vdj er ørit och aaber, och haffde wi samme kiern paa den høyre haand, ret hoss oss, saa therfra tredie part aff 1 fiering i synder och i sødoust til forne Rødaaen ther fore wi atter offuer i sødoust och saa derfra i sød sødoust ½ fiering igiennom it bygdelaug heder Vassaass bygden, vdj huilcken haffuer verit skiøne gaarde vdj gamle dage och er nu ingen vden nogle ødegaarde, oc komme wi til en ødegaard heder Vaslj,[58] liggendis paa den venstre haand strax hoss, och haffde it stort vand paa den høyre haand, heder Eger vand. (Vdj dette Eger vand faller forne Rødaa ij den nordouste side 1 fiering fra den nørdre ende. Dette vand er ½ mil i sønder oc i norduest, och det gaar megit viget, sønderlige paa den søndre ende. Aff dette vand løber en aa vd i norduest heder Horgen aaen 1 mijll, til Græsuig, der faller hun vdj forne vand Soneren strax synden for Græsuig, 1 fiering fra den søndre ende paa Soneren huilcken ligger strax østen for Gresuig). Saa droge wi langs vd met forne Eger vand hen ved 1 fiering i sudoust saa i søduest ½ parten aff ½ fiering ved enden om dette vand til it veyerskil, som løb i sødoust hen til Vassaass kircke liggendis ther fra 3 pilskud i sudoust. Och er øde. Men i gammel dage brugte de megit affguderj der vdj met deris helligdom. Thj der komme de sammen 3. gange om aarit alt der omkring. Och ligger samme kircke til Sigdalls prestegieldt.[59] Saa fore wi fra dette veyerskiell 4 eller 5 pilskud i suduest til it andet veyerskill, der møder den vey som kommer aff Grenskoug, den vey pleir mand ellers fare om vinteren fra Sigdall och til Flesberg. Saa fore wi fra dette veyerskill 3 pilskud eller 4. til it varp som de kaller Kastet i suduest. (Och der imellum snoffuet bispens hest saa at bispen vaar ner fallen fram offuer hoffuit paa hesten oc hatten røg aff hannem der ved. Thj det vaar en saare slem och veg hest, och wi haffde en ond vey offuer forne aass Graagalten. Ved dette varp slipper Eger vand, saa oc Sigdall, och der pleier de komme och møde met skiusheste af Flesberg, men der wi komme did waare der ingen heste, icke heller her Pouel i Flesberg).

Saa fore wi fra dette varp i synder ½ mijll ond vey stenet och blød sommesteds til en gaard heder Lecknelid som er den første gaard vdj Flesberg prestegield.[60] Der holt her Pouell met skiusheste. Och der gick bispen ind vdj it stegers och tog en bedsken mad met her Peder, aff den mad som her Peder førde met sig, thj der vaar ingen folck hiemme i den gaard. Der wi haffde skifft hester, gaff bispenn Knud Gresuig forloff at fare hiem igien, saa fore wi der fra och fuldes her Peder i Sigdall met til Flesberg. Och fore wi først fra Lecknelid i suduest 1 pilskud offuer en beck kallis Lecknelidbech.Lecknelidbech. (Denne beck kommer vesten aff marcken aff smaa vand 1 fiering och løber øster vdj it vand heder Lecknelidvand, som ligger strax østen for Lecknelid, det strecker sig i øster ½ fiering lang, och 3. pilskud bred.

Aff den østre ende vdaff dette vand rinder en elff heder Neffneaa, som løber i øster 3. mijll til en gaard heder Vlland liggendis paa Eger, der strax norden denne aa och faller vdj Egerelffuen strax østen for Vlland 1 stenskast. Och er der fra oc til Hougs Sund).

Saa fore wi fra Lecknelidbecken i suduest ½ mill offuer en skoug til en gaard Fetien[61] igiennom gaarden, den første gaard i it lidet bygdelagd hør til Flesberg oc kallis Liungdal. Der fra fore wi 2 pilskud i suduest til en bro, heder Lyngbro, der offuer i suduest, (der vnder rinder en aa, heder Liungaa, huilcken kommer norden fra, aff it vand liggendis i norduest fra broen ½ mijll, och heder Strande vand 1 fiering langt strecker sig i sudoust och i norduest, och er icke bred, ickon 1 pilskud offuer, saa løber denne elff fra broen i sødoust 1 fiering, vdj it vand kaldis Lidevand. Vdj huilckett vand ligger mange holmer. Der er 1 mijll langt. Men der som det er brediste er det ½ fiering, der aff rinder den aa Liungaa vdj den store elff Lougen i vest ½ mijll, ved en gaard heder Skartim, der norden for, oc i Lougen som rinder vesten for Skartim 1 pilskud).[62]

Siden fore wi fra Liungbro 1 pilskud i suduest om en gaard heder Berg liggendis paa den høyre haand ret hoss veyen. (Ende i nord derfra 1 pilskud ligger it lidet tre kapell heder Kamperstadt der vdj giøris ingen tienniste).[63]

Siden fore wi til en gaard heder Liffland i suduest 2 pilskud, liggendis paa den venstre haand ret hoss veyen. Saa therfra i vest suduest 1 fiering offuer en skoug heder Lijdskoug, och komme til 3. gaarde, heder Lijd. De 2. gaarde ligger vdj en tungaard, der fore wi igiennom dem. Men den tredie ligger i øster therfra strax hoss. (Strax østen for disse gaarde ligger forschne Liid vand).

Saa fore [wi] i suduest ½ fiering offuer en kleff heder Lijde kleff, saa therfra i suduest ½ fiering til en gaard heder Ødeberg liggendis paa venstre haand, siden i suduest 1 pilskud til 2. gaarde heder Lande liggendis i øster och vester fra huer andre, och droge wi igiennom den østregaardt. Siden therfra i synder och i syduest 1 fiering til en gaard heder Syndstegaard som brugis vnder Flesberg prestegaard den haffde wi paa den venstre haand, saa therfra i vester 1 pilskud til Flesberg prestegaard. Did komne wi middags tidt imellum et och 12 nogit vaade, thj det regnit smaat regn.[64]

Imellum Fra Sigdall oc Flesberg 4 mijll.Sigdals kircke och Flesberg ere 4 mijll, dog de regner icke vden 3. mijll. Ondt vey.

Flesberg kircke staar fra prestegaarden i synder 1 pilskud, och er en trekircke met omganger.

I nord fra prestegaarden ligger it høgt field heder Flexaass[65] en halffierding. Och i øster fra prestegaarden ligger it andet høigt berg heder Kollekind 1 fiering. Men i vester fra prestegaarden ligger it høigt berg heder Vrengaassen en stor fiering. Paa denne aass ligger it vand heder Hoppevand[66] en stor ½ mijll fra kircken i vester, det er en fiering langt strecker sig i øster och vester, oc er sommestedtz 2 pilskud bredt och sommestedtz 3. pilskud bred.

Vdj dette vand faller it vand heder Lillevand ligger i vester derfra it pilskud, dernest ligger it vand heder Holmevand i suduest 1 pilskud derfra, och rinder vdj Lillevand, och er forscne Holmevand 1 fiering langt strecker sig i suduest 1 pilskud bredt. Saa løber der vdj it andet vand heder Miovand i suduest 1 pilskud, det strecker sig i øster och vester ½ fiering langt 1 pilskud bredt. Der vdj løber fremdelis it andet vand heder Sandvand er ickon en faass imellum, er 1 fiering lang och ½ fiering bredt, strecker sig paa lengden i vester oc øster. Aff forschne Hoppevand rinder der en elff vd heder Vrengeraa[67] ned for Vrengeraasen i nordoust ned i Lougen norden for Hemyr[68] lensmandtzgaarden, som ligger i suduest fra kircken 3 pilskud. Och løber Lougen strax vesten for kircken 1 pilskud och hend ad Sandssuer.

Till Flesberg er en annex, ved naffn Sueningh kircke 1½ mijll i sudoust fra hoffuit kircken och giøris der tienniste 2 Søndager i hoffuit kircken och den tredie ved annexet.[69]

Samme dags afften kom her Peder paa Rollaug[70] till Flesberg effterat bispen vaar gaaen til seng.

Samme dag den 7. Julij om morgenen tilig skien solen noget igiennom skyerne, saa bleff thet strax skyet offueralt, men i øster och i nordoust, vaar der en glætte, siden der effter som wi vaare dragne fra Sigdall begynte det at regne smaat regnn indtil middag, saa klaret det lidet op, och solen begynte at skine ved 1 slet, saa atter schyet och regn, der effter skien solen vndertiden och regnit vndertiden, indtil imod [aften] bleff det heell skyet, stille vær och regn al natten til Tisdags.

Samme dag der bispen vaar kommen til Flesberg giorde hand maaltid alene paa kammeret der var saare ont øll.

♂ Thenn 8. Julij visiterit bispen Flesbergs kircke och hørde her Pouells predicken oc tracterit hand euangelium dominicale, Luc. 15. de publicanis & mediocriter concionatus est.

Siden effter predicken repeterit bispen korteligen predicken for almuen oc examinerit dem. Der effter haffde hand formaningen til almuen som hand pleier at giøre. Der alting vaar wde bleff der siunget budordene: Gud fader vdj Himmerig, sin vilie hand os kiende.

Samme dag strax tiennisten vaar vde gick bispen frem i prestegaarden och giorde maaltid, och samme tid sagde bispen till her Pouell och til lendzmanden Oluff Hømyr Knud Græsuigs broder, at de for ingen skulle tilstede bønderne ther sammesteds att holle nogen kiørmesse her effter men slet den at afflegge.

Siden ther maaltid vaar giort Bispen far fra Flesberg til Rollaug.drog bispen fra Flesberg, da vaar det ved middags tidt, och sagde hand her Pouels quinde ved naffn Cicelle tilforn god natt. Her Pouell fuldes met bispen och her Peder Lauritzen paa Rollaug saa och lensmanden Oluff Hømyr, och bispens eigit selschaff. Och droge wi først fra Flesberg i vester och i norduest ½ fiering til en gaard heder Forløff[71] liggendis paa den høyre haand ret hoss veyen. Saa therfra i nordnorduest ½ fiering til en gaard heder Aslefeed,[72] paa den venstre haand ret hoss veyen, och ligger Lougen strax vesten fore. Saa therfra den samme koss ½ fiering om Lougen til en effie, och løber hen i nord aff Lougen, der er megit vred vell 2 eller 3 pilskud, och løber hun der aff norduest.

Saa droge wi langs vd met forschne effie ½ fiering i nord siden fore wi tuert offuer effien i norduest och strecker hun sig derfra som wi fore offuer ½ fiering i nord. Der effter fore wi op for en backe i vest norduest, saa om en gaard heder Effie[73] paa den høyre haand liggendis 2 pilskud fra veyen dereffter i norduest ½ mijll offuer en slet mo heder Effiemo, god vey til en bro kallis Stenkloppen, der slipper Flesbergs prestegield och Rollaug begyndes der. Och kommer den beck som rinder vnder forschne Stenkloppen østen aff fielden 1 mijll aff myrer och løber vest i Lougen som rinder strax hoss, huilcken wi haffde paa den venstre haand.

Saa droge wi fra Steenkloppen i norduest ½ fiering til en gaard kallis Fossan,[74] och er den første gaard vdj Rollaug, der møtte lendtzmanden Knud Tradem vdj Rollaug met skiusheste och der wi hoss [sic] och der gaff bispen leensmanden vdj Flesberg Oluff Hømyr forloff hiem igien, men her Pouell vdj Flesberg fulde bispen till Rollaug.

Siden fore wi fra Fossem i norduest 1 fiering til en gaard kallis Helle, igiennem gaarden. Derfra i norduest 1 fiering till Vlluig, der igiennom gaarden. Siden i nordoust 1 pilskud, och der effter i vester ned for en backe huor Vluigs kleff begyndes der ned for 1 fiering. Saa i nordoust op for høieste kleffuen som bær ende op saare slem, saa mand kand icke ride der op, men wi maatte gaa der op fore.

Siden fore wi i norduest ½ fiering ned for en backe vdj en dall kallis Suinsigdall, oc offuer en beck kallis Suinsigbeck 1 mijll fra Stenkloppen. Denne beck kommer aff nordoust fra fieldet 1 mijll, och løber i suduest vdj Louen 1 fiering fra den lille bro som vi fore offuer forschne beck.

Saa fore wi derfra i nord tredie parten aff 1 fiering til tre[75] gaarde heder Hoffsgaarder, liggendis i synder och nord vdj rad strax hoss huer andre. Dem haffde wi paa høyre haand. Saa therfra 1 stenskast i nord offuer en effie som skiuder sig ind vdj nord ½ fiering vdj marcken aff Lougen som wi haffde strax hoss oss paa den venstre haand. Vdj denne effie strax ved Lougen faller en liden aa vd, kallis Hoffsaa, den kommer och aff nordoust aff myrer liggendis 2 eller 3. mijll hen vdj marcken.

Siden fore wi fra Hoffs effie i nord ½ fiering til en gaard heder Biergen[76] paa den høyre haand ved veyen. Derfra i nord till nordre Bergen 1 pilskud oc paa den høyre haand fram vd met husen. Saa therfra i nord 1 stor fiering til lænsmands gaarden som kallis Tradem[77] igiennom gaarden.

Dereffter fore wi strax offuer en aa kallis Rollaugs aa,[78] der vaar ingen bro offuer.

(Denne aa kommer aff it vand heder Rollaug siøen liggendis nordoust i fieldet 1 mijll derfra. Och er det vand ½ mijll langt strecker i øster och vester, 1 fiering bredt. Aff den vestre ende rinder forschne Rollaugs aa vd, och rinder i suduest vdj Louen som rinder strax vesten for lensmands gaarden).

Siden fra Tradem 2 pilskud i nord till Rollaugs prestegaard. Did komme wi hora 4. a meridie. Imellum Rollaug och Flesberg 3 mijl.Och er imellum Flesberg och Rollaug 8. mijll.

Rund omkring Rollaugs prestegaardt ligger store høige berg.

Samme dag den 8. Julij om morgenen tilig lod solen sig tilsiune igiennom schyerne noget lidet strax schyet och begynte at regne och regnit den gandsche hele dag, och om afftenen effter wi vaare komne til Rollaug stri regnit det den hele afften igiennom och al nat til Onsdags, sudost vind. Saa at alle becker och aaer bleffue megit store.

Rollaug kircke ligger fra prestegaarden 1 pilskud i vester noget til sønder och rinder Lougen ret vd met hende paa den vestre side.

Till Rollaug ere 3. annexer.[79] Den første heder Veglj kircke, ligger i norduest fra hoffuit kircke 1 mijll. Der giøris tienniste huer tredie Juledag, huer tredie Paaskedag och huer tredie Pindtzdag, och ellers saa offte som bønderne begierer tienniste effterdj den ligger iche saa langt fra hoffuit kircken som de andre annexer.

Den anden annex heder Nore kircke ligger fra hoffuit kircken i nord 3 miill der giøris tienniste huer tredie Søndag.

Den tredie annex heder Opdals kircke ligger och i nord fra Rollaug kircke 5. mijll. Der giøris tienniste huer fierde Søndag.

☿ Thenn 9. Julij Bispen visiterer Rollaugs kircke.visiterit bispen Rollaugs kircke som er en trekircke medt omgang runde omkring, megit liden, och hørde hand her Peder[s] predicken, och tracterit hand euangelium dominicale Luc. 15. De publicanis. Och om det fortabte faar. Et bene concionatus est.

Effter predicken haffde bispen formaningen til almuen och offuer hørde det vnge folck, saa och de gamle, och kortelige repeterit predicken som her Peder haffde for dem.

Siden der de vaare komne hiem fra kircken och bispen vaar gaaen op paa sit kammer lod hand kalde her Peder i Rollaug her Pouell i Flesberg och sit eigit selschaff op till sig oc examinerit dem, och siden hørde hand Niels Lauritzens och Rasmus Michelsens predicken. Och tracterit Niels epist. I. Johan 3. Ne miremini fratres, si oderit vos mundus. Duas habuit partes.

I. De ingratitudine mundj de præmijs ingratitudinis, cur persequuntur pij, & quare Deus hoc permittat.

II. De consolatione contra mundj ingratitudinem ponenda.

Men Rasmus tracterit epist. 1. Cor. 11. De cæna domini. Quid hic cæna dominj; & quod titulj.

Siden gick bispen ned i stuenn till her Peder och der met hannem och her Pouell i Flesberg giorde maaltid, och vaar der til giest nogle aff her Peders sognebønder, som vaar leensmanden, Knud Tradem, Haluord och .3. eller 4. andre aff her Peders sognebønder.

Samme tid sagde bispen till her Peder, leensmanden, och de andre, att de skulle icke holle kiørmesse, och at de kiørmesse oster och det redemiell som de kaller skulle de ochsaa afflegge effterdj det vaar dem fradømt paa Oslo raadstue.[80] Men ellers kunde de dog giffue til de fattige.

Strax maaltid vaar giort stod bispen op fra bordit och gick op paa sit kammer. Och leensmanden och bønderne gick hen och laugit flaader til, at wi kunde [komme] offuer Lougen medt i morgen.

Siden gick bispen lidt vd i marcken met her Peder och sit eigit selskaff.

Samme dag den 9. Julij om morgenen Constitut. aërea.sky vær och regnn indtil halffgangen til middags saa klaret det op, och vaar siden klart vær och solskienn den hele dag igiennom norduest.

♃ Then 10. Julij om morgenen tilig inter 5 du 6. horam drog bispen fra Rollaug och fulde hannem her Peder vdj Rollaug och leensmanden der sammestedtz Knud Tradem, och hans eigit medthaffuendis folck. Och droge wi først i norduest om kircken som wi haffde paa den venstre haand, och dernest offuer en skoug 1½ fiering i norduest til Lougen huor wi haffde 2 gaarde heder Mo,[81] paa den høyre haand i synder och nord strax hoss huerandre, 1 pilskud fra Louenn.

Siden fore wi offuer Lougen i vester 1 pilskud bred, och vaar hun megit strid och stor. Det sund kallis Mostødit.

Siden derfra om Sundgaarden som kallis Lougen liggendis ther strax hoss paa den venstre haand. Derfra i norduest ½ fiering til en aa kallis Hegle aa, offuer en bro i norduest.

(Den aa kommer vesten aff fieldet ½ mijll aff nogle smaa vand och løber øster i Lougen ½ fiering fra Heglebro).

Saa fore wi derfra i norduest en fierdepart aff en fiering til en gaard heder Rijsstegen,[82] oc igiennom gaarden. Siden i norduest 1 pilskud oc offuer en liden bro heder Rijsteigbro. Der vnder rinder en flumbeck øster i Louen. Siden therfra fore wi vdj norduest 2 pilskud til en aa kallis Syndste aa,[83] der offuer it vad i nord. (Denne aa kommer 1 mijll vesten fra fieldet, aff it vand heder Baatnedals Vand, er 1 mijll langt strecker sig i vester och i øster, en ½ mijll bredt der rinder samme elff aff den østre ende oc løber saa øster i Louen 1 fiering fra veyen som wi fore). Saa therfra i norduest 3 pilskud til en anden elff kallis Midtaaen och ther offuer i norduest. Den aa kommer aff it vand ligger vest i fieldet ½ mijll, det haffuer intet naffn, hun løber och øster i Louen.[84]

Siden fore wi fra Midtaa i norduest 2 pilskud och offuer en aa kallis Nørdste aa, den er stor och løber vdj 3. grener, och fore wi offuer alle tre grener och vaar ingen bro offuer nogen aff disse forschne elffuer. Strax østen fore som wi fore offuer samlis de 3. grener 1 pilskud fra veyen.

Denne aa haffuer sin begyndelsse aff it vand heder Lauge vand liggendis vester i fieldett 1½ mijll. Det vand er 2 mill langt i synder och nord, och 3 fierdinger bred, och rinder forschne Nørdste aa aff den østre side imod den nørdre ende, och løber øster i Louen.[85]

Disse 3. forschne elffuer heder tilhobe Vegli aaer.

Saa fore wi framdelis i norduest op for en backe 3 eller 4 pilskud til Vegli kircke annex til Rollaug och haffde dem paa den venstre haand ret hoss veyen, 1 mil fra Rollaug kircke. Der gaff bispen leensmanden Knud Tradem forloff hiem.

Siden fore wi derfra i norduest 2 pilskud til 2. gaarde heder Møckestue[86] liggendis vdj en tungaard paa den høyre haand strax hoss kircken i norduest.

Siden om en gaard heder Hougkind i norduest 3 pilskud, oc ligger den paa høyre haand. Och fulde oss 2 bønder ved naffn Haluord Barck, en gammel mand, och Niels Houkind som vaare tilsæt aff leensmanden at følge oss offuer fieldet.

Och droge wi fra Houkind i vester till en gaard liggendis vdj marcken heder Bøler ½ mijll fra Houkind slem vey, och haffde den paa denn høyre haand ret hoss veyen.[87] Saa derfra i norduest ½ mijll offuer en skoug kaldis Bølermarcken, ond och blød vey met field och myrer, saa offuer en aa (den haffuer intet naffn vden den kand kallis Bøler aaen, den kommer ad forschne myrer, och løber synder vdj Nørdste aaen ½ mijll).[88]

Saa therfra 1 fierding i norduest til it field kallis Rollaugs field, eller Killing field, aff en vaare som ther staar opreist aff steen och kallis Killingen som wi haffde paa den venstre haand.[89]

Saa therfra offuer forne field, (som er slet ingen skoug paa, men der voxer skiønn søde, huor aff bispen lod hente en stor

hob).[90] Der fore wi offuer i vester 1½ fiering til en anden vaare kallis Biskops vaaren. Der pleier sognepresten vdj Tind møde bispen med hester. Men der wi komme vaar huercken her Hanns vdj Tind eller nogen hester kommen derfra.

Saa fore wi therfra med de hester wi haffde i vester offuer forne field 1 fiering, der huilte wi och finge mad, och derfra kunde wi see i suduest it saare høigt [field] ligge kallis Gousta field,[91] vell 4. mijll derfra. Och der paa laa megen sne, och skal der neppelige findis høyre field synden fields. Och der kand ingen komme op, paa det høyeste aff det field.

Der wi haffde nu faait madt droge wi derfra middags tid, och ned for en backe aff dette Rollaugs fieldt i suduest 1 fiering. Dette field gjør skilsmisse imellum Numedall och Tindsdall.

Saa komme wi ned til en seter kallis Fieten, liggendis vdj en dall, heder Ordall imellum Tind och Nummedall, der møtte nogle hester aff Tind, och der skiffte wi hester, saa gaff bispen for Haluord Barck och Niels Houkind forloff at fare hiem. Men her Peder i Rollaug fulde oss fremdelis. Thi her Hans i Tind kom icke och møtte. Men bønderne som komme met hesterne sagde att hand skulle møde ved stranden met baad 1⅔ mijll derfra vdj Tindsiø.

Strax norden for denne setter ligger it stort vand, heder Skiersiø ½ fiering langt strecker sig vdj sønder och nord, och er ickon 2. pilskud bredt, och det gaar megit viget. Der all rinder en aa heder Skierffuenn strax østen for setteren om huilcken wi fore i vester och løber denne aa derfra i synder 1½ mijll vdj Tindsiø. Saa fore wi dernest offuer nogle myrer liggendis vdj forne Ordall saare bløde och onde, siden i suduest ½ mijll offuer field til en anden setter heder Tyrisetter ret fram om husen paa den venstre haand, der vd met paa den østre side ligger it lidet trindt kiern heder Tyrisetter vand.[92]

Siden fore wi fra denne setter i suduest offuer Tindsfield, som er slet ingen skoug paa, der voxer och søde. Och fore wi først der offuer ½ mijll. Siden vd for samme field en saare lang backe ned til bygden imod Tindsiø ½ mijl i suduest saare slem vey och farlig. Saa komme wi til en gaard heder Backe liggendis ret hoss veyen paa den høyre haand.[93]

Saa therfra i sønder 2 pilskud til Rud paa den høyre haand, saa therfra 2 pilskud til Tindsiø om en gaard heder Siøtued paa den venstre haand strax hoss vandet.[94] Der wi komme ned till Tindsiø da vaar her Hans icke kommen der met baadt, men wi finge en liden baad aff bønderne ther hoss. Der steg bispen ind och her Peder i Rollaug och bispens dreng Oluff Byrgerssen, och droge saa vestsuduest offuer Tindsiø ½ mijll thill en siøbo hør presten till vdj Tind. Men de andre bispens folck Rasmus och Christiern, fore till lands med Asser schriffuer som fuldes met oss fra Rollaug, och de møtte oss ved denne forne siøbo, och de vaare ned drucknet vdj en stor aa kallis Moren, som løber i Tindsiø strax norden for siøboen 3 eller 4 pilskud, vdj en faass, offuer huilcken ingen er nogen [tidt?] kommen offuer thj den er saare dyb och strj, saa at hesterne suømidt ther offuer met dem, och en bonde dreng som vaare met dem viste dem ther offuer och red fore i lige stor fare[95].

Men der wi komme til forne siøbo, vaar her Hans icke end da kommen, wanseet at bispens karll Niels Lauritzen vaar da kommen til hannem for oss met tøigit.

Saa fore wi fra siøboen i norduest och i vester 1 fiering offuer en mo, till Tinds kircke som kallis Atraa kircke. Der sende bispen sit folck fra fore i prestegaarden, och drog saa met her Peder och sin dreng Oluff Børgerssen i synder til en aa strax synden for prestegaarden, oc ville faret der offuer til en bondegaard effterdj her Hans icke møtte hannem nogen steds, men ther vaar ingen bro offuer, och elffuen vaar stor, saa at hand icke kunde komme ther offuen. Saa vende hand tilbage til prestegaarden. Da kom her Hans och møtte hannem ved gaarden. Saa talet bispen til hannem huorfor hand icke møtte hannem paa veyen som andre prestemend pleier at giøre. Dereffter steg hand aff hesten och gick op paa thet kammer som hand schulle være. Och der wi komme til prestegaarden som kallis Atraa vaar klocken hen ved 5. slet.

Imellum Fra Rollag oc til Tind 5. store mijll.Rollaug och Tind ere 5. store mijll saare slem och farlig vey. Och er fieldene offuer, bøgdene imellum 3. mijll.

Samme afften giorde bispen maaltid paa kammeret alene.

Samme dag den 10. Julij Constitut. aërea.smucht klart solskien stille vær.

Strax østen for prestegaarden staar kirckenn it stennskast er en liden trekircke.

Till Tindzdall ere 3. annexer.[96] Den første heder Hoffuin kircke ligger i øster noget till nord 3. mijll hoffuit kircken.

Den anden heder Meels kircke ligger fra hoffuit kircken i sødoust 1 mijll och 1 fiering.

Den tredie heder Dalls kircke ligger fra hoffuit kircken hen ved 2 mijll i synder.

I nord 4 mijll fra prestegaarden ligger it vand heder Maar, paa it field heder Vijd[97] som ere 16. mijll offuer hvilcket mand far til Nordlandt.[98] Dette vand er 2 mijll langt strecker sig i synder och nord, 1 fiering bredt, der aff rinder den aa More i sødoust, vdj Tindsiø 2 pilskud norden for siøboen vdj den vestre ende aff Tindsiø ved den nordre side.

Strax sønden for prestegaarden rinder en elff kallis Giøst, kommer aff it vand beder Giøstis vand, liggendis i vester fra prestegaarden 3 mijll, det er 1 mijll langt, strecker sig i synder och nord 1 fiering bred, der aff den østre side, rinder forschrne aa, hen i øster til prestegaarden, der lige i synder fra, kommer en anden aa heder Beraa, vdj Giøst, som kommer aff it vand heder Bærebu vand, 1½ mijll fra prestegaarden i sønder, det er 1 fiering lang strecker sig i øster och vester, och 2 pilskud bred, der begynder forne Beraa, aff den østre ende, saa løber hun først i nordoust siden i nord ned for bergit vdj den aa Giøst lige for prestegaarden. Siden løber de baade sammen vdj øster i Tindsiø 1 fiering fra prestegaardenn.[99]

♀ Thenn 11. Julij Bispen visiterer hoffuit kircken vdj Tind.visiterit bispen Attraa kircke hoffuitkircke vdj Tind, och hørde hand her Hanssis predickenn, oc tracterit hand euangelium dominicale Luc. 15. de publicanis aduenientibus ad Christum, & de oue perdita & drachma perdita.

Siden effter predicken haffde Bispen sin formaning til almuen ther sammestedtz om Guds ords hørelsse, och huad andet som hand pleier at formanne dem till. Dernest examinerit hand det vnge folck, saa oc de gamle. Och vaar der samme tid tilstede gandske faa aff her Hanssis almue och sognefolck.

Samme dag førend tiennisten begyntis lede her Peder i Rollaug her Hanssis quinde vdj Tindall i kircke effter sin barnefødsell, och christnet her Hanssis barn. Samme dag effterlod bispen her Hanss sin forsømmelsse at hand icke møtte hannem igaar.

Sidenn ther al tiennisten vaar vde, gick bispen fram i prestegaarden och giorde maaltid met her Hanss nedre i stuen, met her Peder, Asser och leensmanden Oluff Goudestadt och sit selschaff som hand haffuer met sig.

Samme dag den 11. Julij strax maaltid vaar giort drog bispen fra Atraa prestegaard hora 9. ante meridiem, och bød prestequinden Karin god nat, och droge wi den samme vey til Tindsiø som wi komme did til prestegaarden, nedt til siøboen. Der gaff bispen her Peder i Rollaug och Asser forloff at fare hiem igienn. Saa fore wi til baads medt her Hans offuer Tindsiø, oc droge wi først i øster ½ fiering siden i sudoust 2½. Siden 1 fiering i suduest om it næs som wi haffde paa den høyre haand, aff det syndre land, it saare høigt field, der droge wi langs vd met fra det første wi fore fra siøboen och indtil wi komme i landt ved Meels kircke annex til Tind, der slipper Tindsiø paa den søndre side, och er 1 mijll fra siøboen som wi gick till baads, och til Meel kircke, huor wi lagde vdj land, och gick bispen medt her Hans der ind och besaag samme kircke.[100]

(Forne Tindsiø er 4 mijll langt och strecker sig i øster 3 mijll fra det næss, wi fore om, vd imod Hitterdall. Och er Tindsiø 1 mijll bredt fra den gaard Hakeness[101] liggendis fra det næs i øster 1 fiering, och til en gaard heder Siøtued der wi lagde vd met baaden til Tind, ellers er Tinndsiø icke vden 1 fiering och sommesteds ½ fiering bredt).

Saa ginge wi fra Meels kircke fram i Meels gaardene som ligger strax hoss synden och ere 3. gaarde. De 2. ligger nest kircken i øster och vester strax hoss huer andre, och den 3. ligge i sønder ther fra. Och finge wi hester vdj disse gaarde, saa droge wi therfra langs vd met en aa heder Maanen som wi haffde paa den venstre haand, 1 fiering i vester noget til sønder och offuer en anden aa heder Medøll.[102] Hun kommer aff it lidet kiern heder Medelkiern[103] i nord fra almanne veyen 1 mijll, och løber sønder i Maanen. Saa fore wi ther fra i vester 1 pilskud til 2. gaarde heder Melem[104] paa den høyre haand vdj en tungaardt, ret vd met veyen. Saa therfra i vester 1 pilskud till 2. gaarde heder Biørtu[105] paa den høyre haand, liggendis i øster och vester 1 pilskud imellum dem, och haffde wi Maanen paa den venstre haand strax hoss. Saa therfra i vester 3 pilskud til Goudestadt[106] leensmandtz gaarden liggendis ½ mijll fraa Meels kircke. Therfra i suduest ½ fiering till Halleland[107] en gaard saa kallet liggendis paa den høyre haand, saa therfra 1 fiering i vester til sønder till 2. gaarde heder Dall[108] paa den venstre haand, i øster och vester strax hoss huer andre. Saa therfra i suduest 1 pilskud til Dals kircke annex til Tind och ligger ret vnder Goustafieldet, oc Maanen løber imellum fieldet och kircken. Och haffde wi hende paa den venstre haand en ½ mijll fraa Goutestadt. Dernest i suduest fra Dals kircke 2 pilskud til en gaard heder Tuergrøt.[109]

Saa therfra i vester 1 fiering til Øffueland[110] paa den venstre haand. Siden i vester 2. pilschud til Tueiten[111] paa den høyre haand strax hoss veyen. Saa therfra 2 pilschud i vester til Ingulsland,[112] paa venstre haand, siden therfra hen ved ½ fiering i vester til 2. gaarde heder Bøe[113], den ene paa den høyre, den anden paa den venstre haand. Saa therfra i vester till nord ½ fering til Soims bro, som er en lang høy och small bro liggendis i sønder och nord met begge ender offuer den elff Maanen, der ginge wi offuer, siden therfra i suduest 1 pilskud til 2 Soimsgaarde[114] liggendis ret tilhobe, der bleffue wi om natten, och komme wi did hora 3. eller noget ther effter. Och ligger samme gaarde ret vnder fieldet som wi schal offuer till Vennie och laagh bispen i den søndre stue och her Hans met leensmand Oluff Gouthestadt i then nordre gaardt, och bispens folck ther hoss. Den mand som bode vdj den stue bispen laa heder Asle Soim.

Samme dags afften lod bispen kaage nogen fersk øret, som wi haffde met oss fra Meel och giorde bispen maaltid met her. Hans och sit eigit folck och bønderne, som ther vaare tilstede met skius hesterne, paa huilcken tid lensmanden kom til oss och haffde en god flaske øll met sig.

Samme dag den 11. Julij formiddag noget schyet oc vndertiden skien solen dog iche ret klart, efftermiddag regen vær, østen vind, och nat til Lørdags regnit det flux.

♄ Anden dag der effter som [vaar] den 12. Julij om morgenen tilig 3. hora drog bispen fra Soim och fulde hannem her. Hans och bispens eigit selchaff och nogle bønder, Asle Soim, Tosten Soim och en anden mand hed Nerj, och paa samme tid regnit thet flux men leensmanden Oluff Gouthestadt bleff igienn paa Soim. Saa fore wi fra Soim 2 pilskud i vester til kleffuen som kallis Kloffsaass. Saa ther op ½ mijll baade i vester i norduest oc i synder, men vor visse kaass ther op vaar i norduest. Saa komme wi til en setter kallis Kloffsaassstoullen liggendis paa den venstre haandt noget fra veyen hen ved 1 pilskud oc de paa Soim bruger samme setter. Saa fore wi i norduest oc i vester ½ mijll om it vand heder Sanssesiø[115] liggendis paa den venstre baand strax hos veyen. Oc strecher samme vand sig i norduest oc i sudoust ½ mijll langt oc en ½ fiering bredt.

Siden droge wi frem bedre fra vandet i suduest 1 mijll offuer forne Tinds field der komme 2 veyerskill, den ene vey som siuntis noget holt hen ad Aamodsdall annex til Sillegiord, den anden holt hen ad Vennie och siuntis ingen vey andet end som wi stemde, der droge wi i vester oc i norduest om it field heder Bostnud[116] ½ mijll saa komme wi til it vand heder Veisfeed[117] liggendis paa den venstre haand der droge wi ret vd met vandet huilcket vand strecker sig i sønder och nord 1 fiering langt oc fore wi om den nordre ende, i norduest saa fremdelis den samme koss 1 fiering och haffde Menns vandet 1 fiering fra oss i nord paa den høyre haand, oc io nermer wi komme til Bostoul io nermere fore wi om den vestre quisle eller green aff Møons vandet[118] som ligger paa it field heder Viden det er 16 mijll offuer, oc kallis derfor Viden.[119] Saa fore wi norduest vd for en slem backe til Bostoull, der huilte wi och giorde maaltid aff den mad her Hans haffde met sig.[120] Och strecker forschne Møns vand sig indtil Bostoull, der skiuder en tange sig vd i vandet vandet [sic] fra Bostoull 2 mijll i norduest och er forne Meens vand 4 mijll langt strecker sig i sødoust oc i norduest 1 fiering bredt der aff kommer forschne elff Maanen aff den østre ende oc løber til Soim liggendis fra Møøns vand 2 mijll, oc haffde wi samme Maane paa den høyre haand der wi droge op for kleffuen.

Der maaltid vaar giort droge wi fra Bostoul offuer Tindsfield[121] i suduest oc i vester oc norduest 1 mijll saare ond vey blød oc myret. Saa komme wi til en setter hør til Vennie prestegield[122]. Der møtte her Matz Jenssen met hester. Oc er fra Soim oc til den setter 4 store mijll offuer fieldet saare ond oc farlig vey. Paa dette field voxer skiersøde nock, och angelich, som bønderne kaller huannerød vd met becker, oc er 2 slags. Det ene er knuded paa stilcken och er iche den rette. Den anden er slet och roden lige som en næbe den er sødt.

Der nest fore wi fra denne setter i norduest 1 fiering. Saa komme wi til en gaard kallis Tuetecke[123] i Østbø bygden vdj Røelandsogn annex til Vennie, der fore wi norden for gaarden vd met husen.

Synden for denne gaard 3 pilskudt, ligger it vand heder Østbø vand,[124] er 3. fieringer langt strecker sig vdj øster oc vester fra forne Tueteke (som ligger imod den vestre ende), vdt til en gaard heder Lomuig liggendis paa den nørdre side imod den østre ende, och er det 3 pilskud bredt mit paa.

Siden fore wi fra Tuetecke i vest suduest I fiering til it bygdelaug heder Nesland[125] vdj Roelandsogn imellum tuende gaarde, ved naffn Sualestue paa den venstre haand, och Vadshuss paa den høyre haand, liggendis ret hoss it vand heder Totag, der droge wi tuert offuer i vester till nord, ½ mijll til en gaard heder Koerstueidt,[126] och er thet it farligt vand at fare offuer naar det bless. Thi der tager saare vind. Men nu wi komme der offuer vaar det stille vær. Dette vand Totag strecker sig i sudsuduest oc i norduest, er 2½ mijll langt. Men fra Koerstueid och til Røelandskircke er forne vand brediste som er 3. fieringer. Oc ligger kircken fra Korstued i nordoust vdj en vig, och strecker Totag sig therfra i norduest 2 mijll der baatner det, ved en gaard i Røelandssogn heder Wrebø liggendis hoss enden.[127]

I nordnordoust fra forschne Vadtzhuss ligger Røelands kircke en ½ mijll, østen for vandet ret hoss det imod den søndre ende, aff huilcken ende en elff heder Todka[128] vdrinder igiennom Vennie. Der wi vaar kommen til Koerstueid droge wi strax derfra met hester til Vennie, først i vester ½ mijll offuer myrer, kleffuer och berg, offuer en hed, heder Koerstueid hed.

Siden i suduest ½ mijll offuer myrer till en gaard heder Orhuss[129] i Venniesogn vdj Haagen grenden ret vd met husen liggendis paa den venstre haand. Saa therfra i norduest 2 pilskud och offuer en aa heder Jemskaar aa,[130] oc kommer hun østen fra aff nogle smaa vand heder Thiøn vand, oc løber saa i vester indtil veyen der wi fore offuer, saa i norduest 3 eller 4 pilskud vdj Vennie vand.

Saa derfra i vester 1 fiering oc i suduest til Vennie preste gaardt did komme wi der klocken vaar 9. om afftenen oc vaar bispen samme tid saare træt oc mødig, saa at der hand kom ind paa kammeret til her Matzis, da siuntis hannem att ther løbe om baade bord och bencker.[131]

Oc Fra Tind oc til Vennie 9. mijll.er fra Koerstueid 1 fiering och 1 mijll, men fra Tind och til Vennie 9. mijll 1 fiering ringere naar mand kommer lige offuer det vandt Totag som wi nu fore offuer, men ellers naar mand schal til lands der omkring er der en stor mijll lenger, saa at ther er da vell hen ved 10. mijll imellum Tind och Vennie.

Samme dag den 12. Julij Constitu: aërea.mørcht vær taage oc smaat regnn den gandsche dag, nordoust bister vær, sønderlige der wi vaare paa fieldet.

Till Vennie ere 2. annexer[132] den ene heder Røelands kircke ligger fra hoffuit kircke i nordoust 1½ mijll.

Den anden annex heder Netzlands kircke ligger fra hoffuit kircken i sudsudoust 1½ mijll. Och giøris i disse annexer [tienniste] vndertiden huer tredie oc vndertiden huer fierde søndag.

☼ Then 13. Julij Dominica 4a post Trinitatis Bispen visiterer Vennie kircke.visiterit Vennie kircke, och predicket selff euangelium dominicale Luc. 6. Estote misericordes sicut pater vester misericors est.

Siden effter predicken haffde bispen sin formaning till almuen om Gudtz ordz hørelsse oc om deris øffrighedt at frychte och tienne, och andet mere saadant.

Siden ther alting vaar endt och bispen vaar kommen hiem i prestegaarden, lod hand kalle her Matz op paa kammeret til sig och hørde hans predicken, och tracterit hand euangelium dominicale som faldt i dag.

Der effter gick bispen ind till bordz till her Matz oc vaar der til giest lendsmanden Gunder Smørklep och nogle andre aff her Matzis sognebønder.

Samme tid sagde bispenn thill her Mats och leensmanden att de for ingen deell skulle tilstede almuen, att holle kiørmesse men den afflegge, saa och det sion och arffue som de bruger, skall slet være afflagt och iche brugis her hereffter i nogen maade.

Siden strax maaltid vaar giort gick bispen ind paa sit kammer och bønderne som der vaar ginge hiem allesammen.

Samme dag den 13. Julij Constituio aërea.smucht klart vær norden vind.

☾ Thenn 14. Julij om morgenen tilig en liden stund som en halff time førend wi fore fra Vennie lod her Matz sine drenge drage vd paa Vennie vandit strax vden for prestegaarden och fiske, och finge de samme tid 8. skiøne øret, som her Matz tog met sig ther wi fore fra Vennie.

Strax som drengene kom hiem met forschne fisk drogh bispen fra Vennie och skenchte hand samme [tid] Elze her Matzis en daler.

Saa ginge wi til baads strax synden for prestegaarden der klocken vaar 6. om morgenen och haffde 3. baader. Den ene vaar bispen, her Matz och bispens dreng Oluff Børgerssen paa. Den anden vaar noget aff tøigit och Niels Lauritzen och Rasmuss paa. Den tredie vaar Christenn paa. Thi de vaare smaa baader. Saa droge wi langs ad Vennie vand i sudoust ½ mijll, huilcket vand er it herligt fiskevand, och er icke megit dybt icke vden 2 faffne der som det er diubeste, och gresbaand och er ½ fiering bredt, strecher sig i sudoust och i norduest paa lengden ½ mijll. Saa lagde wi i land ved den østre ende aff vandet, til en aass heder Serenaass (den haffuer sit naffn aff 3. gaarde ligger der tuert ifra i nordoust 3 pilskud. De 2. gaarde ligger vdj en tungaard, men den tredie ligger therfra i suduest).[133]

Der wi komme vdj land ved forschne Serenaass vaar her Peder i Lauerdall ther tilstede. Saa huilte bispenn der och giorde maaltid met her Peder och her Matz och andre.

Der wi haffde faait madt fore wi therfra i sudoust offuer Serensaas ½ mijll til it lidet bygdelaug heder Manaass ligger til Vennie.[134] Der droge wi i øster om en gaard heder Nordbøn och igiennom gaarden, saa therfra 1 pilskud i øster til Grouen, en gaard saa kallet, der oc igiennom gaarden. Saa ther fra i sudoust lige saa langt til en gaard heder Kaldager liggendis paa den venstre haand. Der bleff en dreng stucken nu vor frue afften Mariæ visitationis, saa at tarmene runde vd aff maffuen, och leffde hand it jeffn døger. Hand slog først øret sønder met en øxe paa den som hannem stack.

Strax synden for denne gaard vaar der vdj en kaarss vey en graff vdj jorden som de bruger til at smøge folck igiennom naar de haffue liggit lenge siuge. Om denne graff fore wi (thi den vaar mit i veyen) vdj sønder och i sødoust ½ mijll ond vey oc blød, oc komme til en bro heder Giøtell bro, der fore wi offuer i nordoust, det vaar en slem small bro, saa wi icke kunde ride den men maatte gaa ther offuer.[135]

Vnder denne bro rinder en aa kaldis Todka[136] som kommer aff tuende vand. Den ene gren aff Vennie vand aff den østre ende strax østen for som wi lagde vdj land ved Serensaass, och løber hun der fra i sudoust 3. fieringer. Der møder den anden grenn som kommer aff det vand Totag, (som wi fore offuer fra Rølandsstrand) aff den søndre ende, och løber saa i søduest 1 fiering siden i sønder 1 mijll, der møder denne forschne aa som rinder aff Vennie vand siden løber de baade sammen i sudoust ½ fiering til Giøtelbro.

Siden løber hun fra Giøtelbro i synder oc suduest ½ mijll vdj it vand heder Bandall[137] der faller hun vdj enden der aff 1 mijll fra Lauerdals kircke i norduest.

Saa fore wi fra Giøtel bro i nordoust och øster op for en backe 2 pilskud til 3. gaarde heder Giøtel. De 2. gaarde nørdre gaard ligge vdj en tungaard der skiffte wi heste, oc der effter gaff bispen her Matz paa Vennie forloff at drage hiem fra Giøtell. Saa droge wi derfra i sønder til den tredie Giøtelgaard it pilskud igiennom gaarden, saa therfra i sudoust 1 fiering blød veig offuer myrer til en setter kallis Gaasekiern, der hoss strax synden ligger it lidet kiern heder Gaasekiernskijll som wi haffde paa den høyre haand.[138]

Siden droge wi therfra i sudoust ½ fiering til Langsee, it vand saa kallet, der vd met ½ fiering i sudost, til it vad offuer forschne vand, der offuer i sudost huilcket er icke bredere end 1 liden aa. Fra dette vad strecker Langesee sig vdj synder ½ mijll och i nord der fra 1½ fiering oc nest synden for vadit er det bredest som er ½ fiering bred i norduest, men ellers er ther icke vden 1 pilskud eller 2 bredt der vdj er baade øre oc aber. Aff den nordre ende aff dette vand rinder en aa heder Gryte aa, hun løber i norduest i Todka 1 fiering norden for Giøtell.

Saa fore wi fra Langeesee vad i sudoust 1 fiering offuer nogle myrer och becker thill en setter kallis Fieldsetter liggendis mit paa it field heder Ørfield, der strax vd met i synder er thet saa høyt at mand kand see therfra till Goustafield i nordoust therfra, oc er ingen skoug paa dette Eerfield.[139] Saa fore wi østen for dett høyste der aff och offuer samme field i sudoust och ned for en backe 1 fiering. Siden i nordoust 1 pilskud til en gaard heder Vlffuesacker der skiffte wi skius heste och druck engang aff det øll som her Peder i Lauerdall haffde ladet ført did. Der effter droge wi derfra tilbage i suduest ½ pilskud til en gaard heder Midbøn och igiennom gaarden. Saa therfra i suduest igiennom Stolledalen offuer nogle myrer 2 pilskud. Siden i sudoust offuer en elff heder Stolledals aaen,[140] som kommer aff forne myrer, saa fore wi i sudoust 1 pilskud vd met forne aa oc haffde hende paa den venstre haand, til en ødegaard heder Mo, der droge wi atter offuer Stolledals aaen oc haffde hende paa den høyre haand. Saa offuer Mo 1 pilskud i sudost der effter 1 pilskud vd met forschne aa, i sudost, saa atter offuer hende, och haffde hende da paa den venstre haand her ved ½ fiering i sudoust til Stolledalsbro, der fore wi østen for broen och haffde hende paa den høyre haand ret hoss.

Saa droge wi langs vd met elffuen oc haffde den paa den høyre haand ½ fiering i sudoust til Orlandslid[141] ther boer leensmanden vdj Lauerdal ved naffn Osuald. Och fore wi igiennom gaarden vd met it stort gammelt høigt lofft paa den venstre haand. Saa therfra i sudost 1 pilskud ned for en backe til Orlandslid bro. Der fore wi vesten for offuer it vad der møder en anden elff kallis Hegtued aa,[142] hun kommer norden fra it vand heder Louge vand er rund 1 fiering omkring vdj huilcket er øret och aaber, och ligger ½ fiering fra Orlandslidbro. Der aff rinder Hegtued aa aff den søndre side, strax østen for Orlandslid, oc Stolledals aaen strax norden for och mødis vdj forne vad.

Saa fore wi therfra langs vd met aaen oc haffde den paa høyre haand, i sudoust ½ fiering til Haatuedbro[143], der fore wi østen for broen, och droge saa vd met aaen liggendis paa den venstre haand, 1 pilskud i sudost til Homs kleff,[144] och ther offuer i suduest it stenskast. Siden therfra i suduest 4 eller 5 pilskud til prestegaarden som kallis Eg liggendis ½ fiering fra Haatuedbro. Och komme wi did circiter horam 3. pomeridianam.

Imellum Fra Vennie oc til Lauerdall 5. mil.Vennie och Lauerdalls kircke 4 mijll ond vey synderlig naar thet er regnvær som thet nu haffuer verit en tid lang.

Imod det wi komme til Egs prestegaard Constit: aërea.begynte det at regne, och regnit siden en stund indtil imod afftenen. Men i dag formiddag solskiens vær stille.

Strax synden for prestegaarden ligger kircken som kallis Egs kircke.

Och der strax hoss ligger det vand Baandaff synden och østen for prestegaarden och kircken och er der bredist hen ved 1 fiering, och strecker sig i øster fra prestegaarden 1 mijll, saa i synder 4 mijll igiennom Lauerdall och Huidesiø til Flaabygden liggendis 3 mijll fra Huidesiø i synder.

Siden strecker Baandal sig i vest norduest fra Lauerdals kircke 1 mijll ½ fiering bred. Det er saare diubt, synderlige vd for prestegaarden, och de kand derfor icke offte bekomme nogen god stor øre, men smaa och vndertiden nogen sig.[145]

Till Lauerdall er 3. annexer.[146] Den første heder Esborg kircke i norduest 1 fiering och 1 mijll.

Den Annexer til Lauerdall 3.anden heder Hedalsmo kircke ligger i nordnordoust 1 mijll. Och giøris tienniste huer tredie Søndag vdj disse tho kircker saa och hiemme i hoffuit kircken, och vndertiden huer fierde Søndag.

Den tredie annex heder Ødefields kircke, ligger i nord 2½ mill fra hoffuit kircken, der giøris tienniste 8. gange om aarit.

Her Peders quinde heder Marin Jensdaatter her Jenssis daatter i Hitterdall, hun haffde tilforn her Seffren fordum sogneprest i Vennie.

♂ Then 15. Julij visiterit bispen hoffuit kircken vdj Lauerdall, och hørde her Peders predichen. Oc tracterit hand euangelium dominicale, Luc. 6. Estote misericordes sicut pater vester misericors est.

Siden effter predicken examinerit bispen almuen, det vnge folk oc en part aff de gamble vdj theris christelige børnelerdom, och repeterit noget aff her Peders predicken for dem oc offuerhørde dem ther vdj.

Siden haffde hand sin formaning til dem om Gudtz ords hørelsse, om øffrigheden at beuise lydighet reuerentz och ære, och mere andet saadant. Och iblant andet formante hand dem alffuorlige at de schulle afflegge saadan wgudelige affgudsdyrckelsse och papistiske handel som de vaare von at bruge, som er sion och arffue och met kiørmesse at holle.

Siden, der alting vaar endt och bispen vaar kommen hiem i prestegaarden, gick [han] op paa sit kammer, och strax der effter nedt till bords medt her Peder.

Samme tid haffde her Peder til giest lendsmand Osuald, och en tysk mand heder Jens[147] huilcken kand saa god norsk som de andre bønder i Telemarcken, och boer vdj Lauerdall paa it saare høigt field ½ mijll fra kircken. Hans fader som oc er en Tysk boer vdj.[148] Item vaar der oc til giest nogle andre aff Lauerdals prestegield.

Strax maaltid vaar giort gick bispen op paa sit kammer igienn. Och bønderne ginge alle sin kaass hiem.

Samme dags afften kom her Jens i Fyrisdal til her Peder imod bispen oc bleff der om natten.

Samme dag den 15. Julij Constitutio aërea.smucht klart vær formiddag oc om morgenen kalt vær norduest bleste stifft. Siden gick den til vester och efftermiddag kulevær met regn och atter vndertiden, oc sommetid baade regnn och solschienn, saadant vaar det ind til afftenen.

☿§ Then 16. Julij om morgenen circiter 4. horam Bispen far fra Lauerdall til Fyrisdall.drog wi fra Lauerdall først till vands tuert offuer Bandaff i synder ½ fiering, och fulde bispen her Peder i Lauerdall och her Jens i Fyrisdall, saa lagde wi i land ved it lendestedt heder Kløffuerrudstødet,[149] der effter droge wi til hest op for en kleff kallis Kløffuerudsbrecken først i sydoust oc i synder, oc siden i suduest ½ fiering till den gaard Kløffuerud, igiennom gaarden. Siden atter i suduest 1 pilskud til en anden gaard heder Blekan igiennom gaarden, saa therfra i sudsuduest oc i sønder en liden fiering til en gaard heder Eggeland igiennom gaarden. Saa therfra i sønder, offuer berg och myrer hen ved 1 mijll, saa atter offuer it berg 3 pilskud i suduest til en bro, heder Fontzøbro, der offuer i suduest. Vnder denne bro en aa megit strøm met faasser heder Fontseaa hun kommer aff it vand ligger strax hoss broen i suduest heder Faansøe, er ½ mijll langt strecker sig i suduest oc i norduest, er 1 fiering bredt, der aff rinder denne aa aff den nordre ende, i nordoust 1 fiering, strax østen for almanne weyen som wi fore, vdj it vand, heder Roevand der tager Huidesiø ved.

Saa fore wi fra Faansebro i synder offuer en mo, kallis Fonsøstrand oc haffde Fonsøe paa den høyre haand 2 pilskud fra veyen och sommesteds mere, saa komme wi til en gaard heder Hougom ½ mijll fra Faansøebro, der fore wi igiennom gaarden, oc ligger den mit imellum Lauerdall och Fyrisdal 2 mill fra Lauerdall. I suduest 1 pilskud fra Hougom ligger en gaard heder Faantze, aff huilcken gaard, forschne vand och elff haffuer sit naffn.[150]

Siden fore wi fra Hougom i synder igiennom en skoug 1 fiering, siden i suduest 1 fiering igiennom en skoug, til en gaard heder Vædum,[151] der droge wi frem och huilte wi och finge madt. Och droge saa strax derfra i suduest om Vædum kircke liggendis strax synden for gaarden, annex til Fyrisdall, och haffde wi hende paa den venstre haand.

Saa therfra i vestsuduest oc i suduest 1 fiering til en bro kallis Kieserbro, der offuer i synder. (Vnder denne bro rinder en aa heder Kieseraa, hun kommer af 2. smaa fiske vand liggendis hoss huer andre, i øster och vester, haffuer ingen naffn, en ½ mill fra Kieserbro, och løber samme elff i vester til Kieserbro, och faller vdj en beck rinder ret strax vesten for broen, och kommer norden til, ½ fiering aff myrer som wi haffde paa den høyre haand ret vd met veyen førend wi komme til Kieserbro. Der effter løber forne Kieseraa i sønder ½ fiering, vdj en aa heder Spaakelj aa, den aa kommer aff tuende grener. Den ene aff it vand heder Miovand liggendis i vester 1 stor mijll paa Hesteheden, och er samme vand 3. fieringer langt strecker sig vdj sødoust oc norduest, 3. pilskud bred. Saa rinder samme Spaakelj aa aff den syndre ende i synder til en gaard heder Spaakelj liggendis strax norden for hende, 2. pilskud vesten for Kieser aa siden løber Spaakelj aa i øster vdj Kieser aa, den anden green aff Spaakelj aa, heder Sangedals aa, den kommer all it vand heder Skaadelj vand liggendis i vester fra Kieser aa 2 mijll, løber derfra i øster til den gaard Spaakelj och kommer i aaen paa den syndre side).

Saa fore wi fram bedre i synder langs vd met Spaakelj aa, som wi haffde paa den høyre haand, ½ mijll oc til en aa heder Gryte aa, oc offuer en bro heder Grytebro i synder oc haffde it quernehuss paa den venstre haand.

Denne Gryte aa kommer aff it vand heder Rollestad vand liggendis paa Hægefield i nordoust fra Grytebro 5. fieringer, det er ½ mijll langt strecker sig i øster oc i vester 1 fiering bred, aff den vestre ende rinder Gryte aaen i syduest till forne Grytebro, saa kommer hun strax vdj Spaakelj aa, icke langt fra broen.

Der effter fore wi langs vd met Spaakelj aa i synder (østen for hende) ½ fiering til en gaard heder Hougen paa den høyre haand, och en gaard heder Lillestue paa den venstre haand.

Siden fore wi therfra i synder 1 fiering til Heggelands kircke annex til Fyrisdall der fore wi fram om hende oc haffde den paa den høyre haand, siden fore wi therfra langs vd met forne Spaakeli aa østen for hende 1 fiering til en liden aa beder Modill och ther offuer i synder, denn aa kommer østen ad fielden 1 mijll aff myrer, oc løber i Snertims aa (oc er dog den i forne Spaakeli aa) oc løber denne aa ½ fiering therfra i synder vdj Fyrisvandt.

SaaFra Lauerdal oc til Fyrisdal 4. mijll. fore wi fra Modell i synder 1 fiering til prestegaarden i Fyrisdall som kallis Moland. Did komme wi hora 11. ante meridiem. Och er imellum Lauerdall och Fyrisdall 4. mijll temmelige god vey en part der aff.[152]

Hoffuit kircken som kallis Molands kircke, en trekircke, ligger ret hoss prestegaarden vesten for. Och der synden strax hoss ligger it vand kallis Fyrisvand, det strecker sig i nord fra kircken met den nordre ende ½ fiering, och er samme vand 3 mill langt i sønder oc nord och en ½ mill bredt, fra en gaard heder Breuig, liggendis vesten for vandet, och til en gaard heder Mommerag østen for vandet.

Aff den syndre ende rinder en faass heder Glummen i synder vdj it vand heder Drang (icke mere imellum end fossen) huilcket vand Drang ½ mil langt strecker sig i synder, er en ½ fiering bred. Der aff rinder en aa vdj suduest hen til Nenes. Her om findis ydermere her effter aff Huidesiø vandet [sic].

Til Fyrisdall ere 4. annexer.[153] Den første heder Heggelandtz kircke ½ mil fra hoffuitkircken i synder.

Den anden annex heder Vædum ligger fra hoffuit kircken i nordnordoust 1½, mill.

Den tredie annex heder Skaffse kircke i nordoust 3½ mijll fra hoffuit kircken.

Den 4. annex kallis Mokircke ligger 2 mijl i suduest fra Skaffse, men fra hoffuit kircken 5 mijll i suduest. Och giøris tienniste vdj alle disse annexer huer for sig huer 5 Søndag oc vndertiden huer siette. Saa och hiemme.

Samme dag den 16. Julij formiddag Constitutio aërea.klart solskien men efftermiddag bleff thet schyet, och regnet noget lidet stille vær synden. Siden skien solen vndertiden noget, dog icke ret klart.

♃ Then 17. Julij Bispen visiterer Fyrisdals kircke.visiterit bispen Molands kircke hoffuit kircken i Fyrisdall. Och hørde her Jens Christiernsens Sogneprest ther sammesteds hans predicken, oc tracterit hand den kircketext I. Rom. 8. Jeg holder det saa faare, at denne tidtz pinactighed er icke.

Siden effter predicken examinerit bispenn det vnge folck saa och en part aff de gamble vdj deris christelige børnelærdom, och forfor huad de merckte aff predicken.

Der effter haffde bispen sin formaning till almuen ther sammestedtz, at de flittelige skulle søge kircken och høre Gudtz ord.

Siden at de skulle ære och frycte deris øffrighed baade den verdslige och geislige. At de skulle bygge oc forbedre kircken och deris kirckegaard som megit er ilde forfallen, och de huss paa prestegaarden at forbedre och holle ved macht. Och andet saadant mere.

Siden der bispen vaar kommen hiem paa kammeret, lod hand kalle her Jens och her Peder i Lauerdall ind til sig, saa och de vnge personer som medt hannem ere, Niels, Rasmus och Christiernn. Och lod hand samme tid Niels Lauritzen och Rasmus predicke. Først predicket Niels, den sententz Joh. 3. Sic Deus dilexit mundum. Siden predicket Rasmus sextam petitionem orationis dominicæ: Et ne nos inducas.

Der effter tilspurde bispen dem huad bønen er vdj almindelighet.

Siden gick hand ind til her Jens till bords, och met hannem och her Peder och sit eigit selschaff giorde maaltidt Och her Jens lod samme tid kalle 3 eller 4. til sig all sin grander til giest, och bispen vdj deris neruerelsse talet til her Jens om den kiørmesse som de holler i Telemarcken alleuegne, oc en sion oc erffue som de bruge effter deris døde, skulle hand for ingen deel tilstede sitt sognefolck her effter, saa framt de icke ville lide skade derfaar.

Samme thid kom bispen i tale om her Jenssis daatter ved naffn Marin Jensdaatter, och spurde om hun vaar gifft, da sagde her Jens och hans quinde Karin ney, men at en degne ved naffn Erick Lauritzen, som ther for nogen tid lang siden leste for hans søn, belaag hende, och rømde sin kaass, och vaar samme Erick fød strax inde vdj Suergit oc haffde tilforn gaait i schole vdj Oslo.

Sammetid talet her Jens om den Jørgen som vaar scholemester i Skien, at hand haffde stedt hannem til at lese for sin søn it aar, och her [Jens paa?] Hollen och her Seffren i Bøe, toge hannem til sig at lese for deris børn wanseet at her Jens haffde stedt hannem til sin søn, och hans søn bleff forsømt. Mente therfor sig aff dem at vere skiet wret.

Siden strax maaltid vaar giort gick bispen ind vdj sit kammer och bleff ther. Och bønderne som vaare til giest ginge hiem.

Samme dag den 17. Julij formiddag Constitutio aërea.smucht klart vær, men efftermiddag imod afftenen bleff thet skyet dog regnit thet icke vden noget lidet, suduest.

♀ Then 18. Julij: om morgenen tilig inter 3. de 4. antuordet Bispen sender breff till M: Jørgen i Staffanger.bispen en bonde vdj Fyrisdalls prestegaard hed Ouden Lijd it breff som hand schreff till M. Jørgen i Staffanger, at denne Ouden skulle føre til her Peder i Setterdal vdj Staffuangers stigt. Her Jens och samme tid antuorde forne Ouden it breff til her Peder at hand met it vist bud wfortøffuit ville sende bispens breff til Jørgen. Denne forne H. Peder boer vdj it gield heder Vallegield vdj Settersdal liggendis i vester fra Molands prestegaard i Fyrisdal 4. mijll. Der tager it field ved at reise offuer til Staffuanger heder Settersfield 12 smaa mijll offuer, saa kommer mand till M. Jørgens gaardt ved naffn Liuse[154] liggendis vdj Høfflesogn vdj Strand prestegield 2 mijll [fra] byen. Fra Liuse tager siøen ved och er derfra 5. mijll til Staffuangers by.

Siden samme dags morgen den 18. Julij hora 4. Bispen drager far Fyrisdall til Huidesiø.drog bispen fra Fyrisdall, och fulde hannem her Jens sogneprest der sammesteds, her Peder vdj Lauerdall, och her Christiern i Huidesiø, och de vnge personer som er met bispen.

Och fore wi fra Fyrisdall i nord oc i nordoust den samme vey tilbage igien som wi komme did 2 mijll til en gaard heder Hougom[155] igiennom gaarden. Siden fore wi derfra en anden vey end wi komme did først heden i nordoust 7, parten aff ½ fiering offuer it field kallis Roelij aass, der effter fore wi fram bedre offuer samme aass i nord ½ fiering, saare slem vey, och vaar mogit [sic] igienfalden met store træer och louger[156] saa at vi haffde ont at komme ther offuer. Siden i øster oc vdj nordoust 3. eller 4 pilskud vd met en myr til en ødegaard heder Napper paa den høyre haand oc fore wi da ned for en backe i norduest der effter i nord 4 pilskud til it vand heder Roevand[157], der huilte wi och finge madt. Siden der maaltid vaar giort gaff bispen her Jens i Fyrisdall [forloff] at fare hiem saa och her Peder i Lawerdall, saa foer hand tuert offuer forne Roevand och hiem ad. Och bispen och her Christiernn lagde och vd met baad paa samme vand aff it lendested heder Rolistødit[158], och strax norden for 1 stenskast faller forschne aa Fontze vd i enden.

Saa fore wi i øster til synder langs ad samme vand 1 fiering om en gaard heder Heggeland paa den venstre haand ½ parten aff ½ fiering fra oss. Siden fore wi i ost sudoust ½ fiering om 2 gaarde heder Roegaarde, liggendis strax hoss huer andre i synder och nord paa den høyre haand 2 eller 3 pilskud fra oss.

Siden fore wi i sudoust 5 fieringer langs ad forne vand om en gaard liggendis ind imellum fielden heder Sundaass 3 eller 4 pilskud fra oss. Saa therfra i sudoust 1 fiering til enden af forschne vand som er vngeferlig 2 mijll langt och ½ fiering bred, oc til en strøm kallis Store Strøm (en faass) der stege wi vdj land, och lod drage baaderne offuer it lidet berg vd met samme foss. Saa lagde wi atter vd met baaderne och droge i øster ½ fiering vdj it smald vand lige som en elff heder Nisser, til en liden strøm oc der igiennom siden atter i øster en ½ fiering offuer samme vand vd met en øe som wi haffde paa den høyre haand och kallis Øyen, der er en gaard mit paa kallis ochsaa Øyen. Saa lagde wi vdj land til it lendestødt kallis Eidstødit[159].

Emellum midielandet och forne Øye er it lidet sund itt stenskast offuer. Saa strecker forne vand Nisser sig fra denne øe, i sønder 37, mijll[160] til Tredungs kircke annex til Huidesiø, er en ½ mijll bredt mit paa, der faller en aa vd paa den vestre side ad kircken, och løber 1 mijll fra Tredungs kircke i suduest, der møder den aa som kommer fra Fyrisdall aff Drang, saa løber de baade sammen i suduest 3. mijll igiennom it gield i Staffangers stigt kallis Omlid strax østen for Omlidtz kircke. Saa fra kircken i sødoust 6 mijll vdj siøen[161].

Saa fore wi fra Eidstødit, tuert offuer it berg som de kallet Eiden først i nord 1 fiering, siden i øster och i nordoust ½ fiering, siden i nord, ost sudoust 1 fiering til Huidesiø prestegaard om kircken som wi haffde strax hoss prestegaarden, och komme vd did hora 3. efftermiddag, da begynte det at regne och regnit all afftenen igiennom.

Imellum Fra Fyrisdal oc til Huidesiø er 5½ mill.Huidesiø och Fyrisdall den vey som wi nu foer er 5½ mijll baade til lands och vandtz. Men fra Fyrisdall och til Huidesiø offuer it field heder Hægefield[162] er 5 mijll dog saare slem och farlig vey.

Till Huidesiø ere Annexer til Huidesiø ere 4.4. annexer. Den første annex kallis Brunckeberg i norduest 1 mijll fra hoffuit kircken. Der giøris tienniste huer tredie Søndag. Den 2. annex kallis Roeli ligger fra hoffuit kircken i vester 1 mijll. Der giøris tienniste huer fierde Søndag.

Den 3. annex heder Nissedals kircke ligger fra hoffuit kircken 3 mijll i suduest, men fra Roeli i synder 1 mill. Vdj denne annex giøris tienniste huer femte Søndag.

Den 4. annex heder Tredungs kircke ligger fra hoffuit kircken i suduest 5. mijll. Der giøris tienniste huer 6. Søndag[163].

Huidesiø kircke er en stenkircke och haffuer verit saa gaat som nedfalden paa den søndre side, men nu er thet opmurit, och de haffuer begynt at ferde[164] tagit. Men inden til haffuer den god hielp behoff, baade met stoler och andet.

Samme dag den 18. Julij formiddag Constitut. aërea.klart solskien, men efftermiddag skyet, och midafften begynte det at regne och regnit al afftenen. Sønden vind.

♄ Then 19. Julij visiterit bispen Huidesiø kircke, och hørde hand her Christiern Olssen sogneprest i Huidesiø, hans predicken. Och tracterit hand euangelium dominicale som falt i nest forgangen Søndag.

Siden effter predicken examinerit det vnge folch saa oc en part aff dett gamle folck vdj theris christelige børnelerdom.

Der effter haffde hand sin formaning til almuen ther sammestedtz om Gudtz ords hørelsse oc andet mere saadant som hand er von att giøre. Och vaar der samme tid nogle flere aff almuen tilstede end som thet pleier naar der visiteris, dog vaar der saare mange borte aff gieldet, synderlige vnge folck och quindfolck.

Der alting vaar nu at ende gick bispen frem i prestegaarden, som er nu vel forbedrit baade met huse och andet som ther hør til, och giorde maaltid hoss her Christiern. Samme tid kom der til her Christiern den gode mand Peder Iffuersens tienner Hans Fod, som nu achter sig til Norlanden[165] til Bergen, och vaar der til giest[166]. Samme tid vaar der en stor hob aff her Christierns sognebønder, baade leensmendernu[167] och andre til giest.

Samme dag den 19. Julij strax maaltid vaar giort drog bispen fra Huidesiø der klocken vaar it efftermiddag oc bød hand Hans Fod god nat, som och samme tid drog aff.

Samme tid bød hand her Christiern och hans quinde Marin Seffrensdaatter, her Seffrens daatter i Bøherrit, god nat och skenckte hende 1 daler, huilcken daler her Christiern igien antuordet bispen i dag for den daler bispen vdlagde paa her Christierns vegne for hans collatz.

Der effter drog hand fra Huidesiø offuer Huidesiø vand som ligger ret hos prestegaarden och kircken østen oc sønden for, der fore wi offuer Huidesiøsund (som løber aff Baandall) i nord ½ fiering om en øe heder Huidingsøe som wi haffde paa den høyre haand, 2 pilskud fra oss. Och haffuer Huidesøe prestegield sit naffn deraff. Der voxer och Mysicke paa samme øe. Och en aadde som vaar midielandet paa den venstre haand, saa droge wi om samme aadde i norduest ind vdj en vig aff samme forne vand, ½ fiering och laugde vdj [land] ved 2. gaarde heder Vdsund. Der møtte her Lauritz Hanssen vdj Sillegiord, saa gaff bispen her Christiern vdj Huidesiø forloff at fare hiem. Der effter steg bispen til hest och droge wi igiennom disse gaarde liggendis hoss huer andre i norduest och i sudoust. Saa fore wi therfra i norduest ½ fiering god slet vey til en gaard heder Midsund igiennom gaarden. Saa ther fra i norduest ½ parten aff ½ fiering til en aa heder Morgedals aa, som wi haffde ret hoss oss paa den venstre haand, huor hun falt vdj forne vig aff Huidesiø vand[168].

Denne aa kallis Sifftesta aa, och kommer aff it vand heder Morgedals vand, liggendis 1 miil fra ossit eller elffuemunden i norduest, det vand er ½ fiering langt strecker sig paa lengden i nord och i sønder, 3. pilskud bredt. Och rinder forne elff derfra, aff den den [sic] søndre ende i sudoust vdj Huidesiø vand vdj forne vig.

Saa fore wi fra osit eller elffuemunden i norduest ½ part aff 1 fiering til en gaard heder Gadebolt god slet vey, och laag gaarden paa den høyre haand ret hoss veyen.

Saa therfra i nord ½ fiering til en gaard heder Groffuen liggendis paa den høyre haand 1 pilskud fra veyen[169]. Saa therfra i nord 2 pilschud om Brunckeberg kircke som wi haffde paa den venstre haand liggendis ret hoss veyen. Siden therfra i nordoust offuer Brunckebergskoug 1 fiering til en gaard heder Sandland igiennom gaarden. Saa therfra i øster 1 pilskud och strax ned for en backe i øster 1 fiering til it lidet vand heder Vigdesiø, der fore wi langs vd met forschne vand offuer Brunckebergskoug som er .3. pilskud paa lengden och 2 pilskud bred, siden therfra i øster ½ mijll vd met 1 aa som rinder aff den østre ende aff Vigdesiø, til en platz huor der haffuer staait it capell ved naffn S. Lauritz capel paa den søndre side hoss veyen oc ther strax sønden rinder forschne aa.

Och er fra Huidesiø kircke och till forne capell 2 miill. Och derfra och til Hiertdall 2 mijll.

Saa fore wi fra forne capell i nordoust ½ fiering til en beck heder Skirffuebeck, som kommer af moraser och myrer liggendis i nord derfra paa fieldet en halff mijll, och løber vdj Nessaa som rinder aff forne Vigdesiø, strax hoss veyen som wi fore offuer becken, och løber samme aa i øster 1 fiering vdj Sillegiords [vandet] imod den den [sic] nordre ende.

Siden fore wi therfra i nordoust 1 pilskud om 2 gaarde heder Oppebø[170] liggendis paa den venstre [haand] hoss veyen strax hoss huer andre i nordoust och i søduest. Saa therfra i nordoust 1 pilskud til en gaard heder Graff[171] igiennom gaarden, derfra til Sillegiords kircke i nordoust ½ fiering, den haffde wi paa den høyre haand ret hoss veyen.

Saa i nord och norduest 2 eller 3. pilskud offuer en aa heder Prestegaardtz aa. Saa therfra it stenskast til prestegaarden vdj Sillegiord som kallis Skornes. Did komme wi hora 6 vespertina.

Och er Fra Huidesiø til Sillegiord 2 mil oc 1 fiering.imellum Huidesiø och Sillegiord 2 mijll och 1 fiering. Den ene mil temmelig vey den anden ond vey fieldet.

Samme dag den 19. Julij Constitutio.solskienns vær suduest stille.

Forschne Prestegaards aa[172] kommer aff norduest fra nogle myrer 3. fieringer fra prestegaarden och løber først i synder, siden i sudost om prestegaarden, och rinder derfra i øster til kircken, norden for kircken, och faller vd i en stor aa strax østen for kircken kallis Berger aa, saa løber de baade sammen vdj Sillegiordsvand liggendis synden for kircken 1 pilskud och strecker samme vand sig i sønder 1 mijll en ½ fiering mit paa. Der ligger en ødegaard vesten for heder Sillegiord. Huor aff gieldet haffuer sit naffn.

Vdj dette vand tagis ørit, aabor, sijg och aall, och it slags ørit kallis hakeørit er lige som lax. Och i gammel tid gick lax ther ind.

Aff dette Sillegiords vand rinder 1 aa vd i sønder igiennom Bøherrit 2 mil i Nordsiø oc kommer der vdj den nordre ende. Och er Nordsiø .3. mijll langt strecker sig først i sønder 1 mijll och er 1 fiering bred. Saa gaar det ind til en øe heder Valeøe, som ligger mit imellum Hollensogn och en gaard heder Vale ½ mil det brediste. Saa skiøder vandet sig i sødost 2 mill til en faas heder Skaadfaass, liggendis ifra Skienn 1½ fiering i norduest.

Vdj dette vand Nordsiø faller ochsaa en aa vd aff Huidesiø vandet eller Flaa vandet som kallis der offuen for ved Lauerdall Baandall, och vdj Flaabyg faller en aa eller sund kallis Lundefar, aff en kircke heder Lunde kirche annex til Bøherrit, 3. mijll fra Huidsiø, saa rinder hun fra Lundefar vdj øster 1 mijl til en faass kallis Vlefoss liggendis i Hollensognn, den faller vdj Nordsiø mit for vandet vdj den vestre side[173].

Til Sillegiord ere 2. annexer. Den ene heder Aaamodsdall ligger i norduest fra hoffuit kircken 3 mijll, der giøris tienniste huer fierde Søndag oc vndertiden huer femte. Det haffuer sit naffn aff 1 gaard heder Aamod ligger i nordoust fra kircken 1½ fiering.

Den anden annex heder Fladals kircke, men aff gammelt Raabygd, ligger fra hoffuit kircken i norduest 3 fieringer der giøris tienniste huer tredie Søndag[174].

☼ Then 20. Julij Dominica 5. post Trinitat. S. Margaretæ dag visiterit bispen Sillegiords kircke, och predicket selff euangelium dominicale Luc. 5. om det store fiskefang. Der effter examinerit hand folcket der sammestedtz baade de vnge och en part aff de gamle. Siden haffde hand sin formaning til dem om Guds ords hørelsse och om den lydighet ære och tienniste som de ere deris øffrighet baade verdslig och geislige plictige, och andet saadant.

Denne Sillegiords kircke er en steenkircke ilde holden inden til met stoler och andet saadant.

Staar der och paa samme kirckegaard i sødoust fra hoffuit kircken en anden steen kircke imod kirckegaards muren, som de bergsgeseller haffuer i gamel dage bygt och er nu slet forfallen. Thi der [er] intet tag paa, och alt treuercket er nedraaddit[175].

Siden der bispen kom hiem i prestegaarden lod hand kalle her Lauritz Hanssen sogneprest i Sillegiord op paa kammeret til sig och ther hørde hans predicken. Hand predicket evangelium dominicale som falt i dag.

Der effter gick bispen ned i stuen til her Lauritz och giorde maaltidt met hannem, och vaar der samme tid til giest en tysk gammel mand boer der i sognit en aff de bergsmend heder Casper til giest, och saa nogle andre aff her Lauritzis sognefolck.

Samme tid vaar ther tilstede en aff her Lauritzis sognebønder ved naffn Christiern Tho, som haffuer verit affskild met sin echte quinde for capitelet vdj Oslo for horerj som hand bedreff met en pige, siden ther hans quinde var fraskildt met hannem belagde hand sig met en løss quinde, som her Lauritz berettet. Der effter kom ther schriffuelsse til Oslo at hand ville gerne haffue sin førrige echte quinde igien, och de finge forloff at komme tilsammen. Och hand haffuer nu atter paa ny afflit barn met forne løsse quinde. Huor til hand suarit ney, at thet icke er saa, dog sagde her Lauritz at quinden haffuer thet frilige for hannem bekient, och her Lauritz meente det saa i sandhet at vere. Da sagde denne Christiern at hand ville lade hente sine breff hand haffde faait aff capitelet, men de kom iche tilstede, och hand løb och bort och kom icke igienn.

Siden der bispen vaar gaaen op paa sit kammer kom her Lauritz op paa kammeret til hannem medt En mand oc quinde ville skiellis aff met hin anden.it par folck aff sit sogn ved naffn Torckil Offrebø och Maritte Suenckesdaatter som paa nogle aars tid haffuer verit fra huer andre aff oc til for hendis stride sinde schyld. Och bispen bad dem at de schulle forligis och vere tilhobe, da sagde manden ney, och er vden tuiel en suar skalch, men paa det sidste bad bispen at her Lauritz och de vnge personer som ere met bispen schulle see om de kunde forlige dem, huilcket oc skiede langt omsiger [sic].

Samme dag den 20. Julij strax disse forne folck vaar nedgangne fra bispenn kom her Niels Olssenn vdj Hiærdall til bispenn hoss her Lauritz, och bispen lod kalle her Niels op til sig och taledt met hannem, der effter bad hannem gaa ned til her Lauritz. Och bispen bleff saa paa kammeret alene om afftenen och giorde maaltidt.

(Her Lauritzis [quinde] heder Marin, hunn bode tilforn i Edanger och haffde en mand hedte Mickel Oterbeck for end her Lauritz fich hende. Hun er noget ved alder.)

Samme dag den 20. Julij formiddag Constitut: aërea.regen vær och vndertiden schien solen, men efftermiddag solskien norduest vind.

☾ Then 21. Julij om morgenen hora 5. Bispen far fra Sillegiord.drog bispen fra Sillegiord, och fulde hannem her Lauritz och her Niels i Hierdall, och fore wi ij norduest 4 pilskudt til en aa heder Berge aa, der red her Niels vdj Hiærdall medt bispens dreng offuer it vad vdj samme aa kallis Laxehøll, men bispen her Lauritz, Rasmus och Christiern droge omkring til en bro offuer samme aa kallis Sathabro ½ fiering fra hølen i vester och i nord en slem vey offuer field och kleffuer[176].

Oc ligger samme bro imellum thuende berg it stort diubt suelg til vandet er lige som 2 myrer och er broen icke vden it trees lengd laug, och ligger offuer aaen met begge ender i nordoust och i suduest.

Saa fore wi therfra i norduest ½ fiering til en bro kallis Grundebro, ther offuer i norduest. Dervnder rinder en liden Grundaa.aa kallis Grund aa, kommer fra aff it lidet vand heder Sloke vand, liggendis vdj øster fra broen 1 fiering och 1 mill vdj en dall heder Grundings dall, och ligger mit imellum Sillegiord oc Hitterdall, dette vand er 1 fiering langt strecker sig i øster og vester ½ fiering bredt, derfra løber hun aff den vestre ende i vester til broen, siden der fra 1 pilskud vdj forne Berge aa.

Siden therfra i norduest 4. pilskud til 1 gaard heder Orhuss, liggendis paa den høyre haand it steenskast fra veyen.

Der lagde bispen och her Niels vd met baad paa it vand heder Fladsiø, der fore de langs offuer i norduest 1 fiering ligesaa langt er vandet och ½ fiering bredt mit paa.

(Aff dette vand rinder forschne Berge aa aff den sødøstre ende. Men vdj samme vand rinder en aa kallis Fladals aaen som kommer aff forschne vad Sanssøe och Veisfeed liggendis paa Tinds fieldet paa hin side Bostoullff[177]

Och wi andre fore til lands om forne Fladsiø langs ther vd medt.

Saa fore wi therfra, der bispen och her Niels komme vdj land, i norduest ½ fiering til en gaard heder Sundbø, liggendis paa den høyre haand nogit lidet fra veyen. Saa fore wi fra Fladals aaen i vester saa i norduest ½ fiering til Fladals kircke liggendis paa den venstre haand. Saa therfra i nord op for en backe och saa ned til en aa heder Aassbeck. Och kommer nordost fra ad myrer liggendis strax offuer for bergit, och løber i vester vdj Fladals aa 2 pilskud fra den vey som [wi] kom offuer. Saa op for en backe i nord 2. pilskud til en gaard heder Aass.[178] Der fore wi frem i gaarden och taledt met quinden ther sammestedz om it horn som skulle vere kommen aff en houg liggendis strax norden for gaarden heder Vallerhoug. Da suaret quinden, at samme horn vaar fallet vdj arffueskiffte, och er nu paa en gaard ligger vdj Huidesiø kallis Øsenaa. Medt dette horn haffuer thet sig saaledis, at en bonde som ther bode vdj fordum tid ved naffn Gunder Giesemand, hand drog om Juletid fra Hierdall och hiem til sin gaard, och som hand kom frem til Vallerhoug, da raabte hand och sagde: hør du drog i Vallerhoug, stat op oc giff Gunder Giesemand dricke. Da suaret den i hougen, ia, och sagde til sin dreng tap vdj oc giff hannem dricke, icke aff thet heste och icke aff thet verste. Der forne Gunder hørde dette, saa kiørde hand paa hesten, da kom der en vd aff hougen, oc kastet hornet effter hannem, oc ramte hesten bag paa lenderne, der effter gick baade haar och bud bort. Och samme horn falt ned i veyen, saa tog Gunder hornit op met en skudhiørne (et slags øxe saa kallit)[179]) ved saadan manering, och førde det hiem met sig til sin gaard. Och siden naar de drucke aff samme horn, och sloge det imod bordet, da bleff ther strax slagsmaall aff imellum saa mange som i stuen vaare.

Siden fore wi fra forne gaard Aass, i nord om Vallerhoff liggendis paa høyre haand. Och staar ther rund omkring hougen store biercke træ.

Siden fore wi fra hougen i nord fierdepart aff 1 fiering offuer it berg heder Skieggeberg[180]. Saa der ned fore i nord, der nest i øster offuer en liden aa, heder Suarte haffuer sit naffn aff en dal kallis Suartedall som hun rinder igiennom och giør samme aa skilsmisse imellum Fladall och Hierdall.

Saa fore wi langs vd met denne aa i øster 1½ fiering igiennem Suartedalen. Saa løber forne aa Suarte i øster derfra som wi slap hende ½ part aff 1 fiering til en gaard heder Fladeland der faller hun vdj en stor aa heder Risuals aa norden for Fladeland[181].

Siden fore wi fra Suarte aa i nordoust 1 pilskud til Tho, første gaard vdj Hierdall, liggendis paa den venstre haand.

Saa therfra i øster 3. eller 4. pilskud til forne Rissuald aa och ther offuer i øster til prestegaarden som ligger strax hoss, och haffde kircken paa den høyre haand liggendis strax sønden for prestegaarden. Did komme wi hora mediata decima ante meridiem.

Och er Fra Sillegiord och til Hierdal 1 mil och 3. fieringer.imellum Sillegiord och Hiertdall 1 mijll och 3. fieringer. Men fra S. Lauritz capell i Sillegiord och til Hierdall er 2. mill.

Forschne Rijsuald aa.Rijssuald aa kommer aff nogle smaa vand liggendis norduest i fielden, och thet vand som aaen vdfaller aff heder Skiedes vand[182] ligger 2 mijll therfra i norduest. Saa løber hun therfra i sudoust igiennom Hierdall, hen til prestegaarden der rinder hun vesten for, oc synden oc vesten for kircken, och bøyet sig saa om kircken i nordoust, huorfor kircken staar paa en aadde som er danit oc skicket lige som it hierte, saa ligger oc gieldet lige som it hierte vd met fielden, och haffuer der aff sit naffn, och kallis Hiertdall. Siden løber samme aa i østen oc ost sudost 1 fiering vdj it lidet vand heder Hiersiø. Huor om findis ydermere her strax effter vdj bogenn.

Annexer til Hierdall ere 3[183]. Den første heder Seudelandz kircke ligger fra hoffuit kircken som kallis Holms kircke i ost sudoust 2 mill. Der giøris tienniste vndertiden huer anden Søndag oc vndertiden huer tredie Søndag.

Den 2. annex heder Grandzherrit men kircken Landtzvercks kircke, haffuer sit naffn all en ødegaard, som haffuer verit gammell prestegaard. Men sognit haffuer sit naffn aff en gaard ligger sønden for kircken 4 pilskud heder Grandaass. Och ligger samme annex i nordoust fra Seudeland 1 mil oc 1 fiering, men fra hoffuit kircken 3 mil och 1 fiering i nordoust, der giøris tienneste vndertiden huer fierde Søndag och vndertiden huer femte Søndag efter leiligheden.

Den 3. annex heder Tudall ligger i nordnordoust fra hoffuit kircken 3 mil och 1 fiering, der giøris tienniste vndertiden huer femte vndertiden huer siette Søndag effter som verit er till.

Tind ligger fra Hierdall i nordnordoust 7 mijll.

Vennie ligger fra Hierdall i vester 5½ mill.

Samme dag den 21. Julij formiddag Constitut. aërea.klart vær siden vndertiden klart oc vndertiden schyett dog regnit det icke, norduest vind.

Her Nielssis quinde vdj Hierdall heder Her Nielssis quindis naffn.Anne de haffue 2 børn en dreng heder Claus och en pige heder Karin er voxen.

♂ Then 22. Julij Bispen visiterer Hierdals kircke.visiterit bispenn hoffuit kircken vdj Hiertdall som kallis Holms kircke oc er en trækircke, der er smucke stoler oc predickestoll och nyt lofft nedre vdj kircken.

Samme tid [hørde] bispen her Niels Olssen sogneprest i Hiærdall hans predicken, och tracterit hand it euangelium om Maria Magdalena Luc. 7. huorledis at Christus vaar indbøden aff en Phariseer til bords, oc der kom en synderinde til hannem. Tres habuit locos.

1. De pænitentia. 2. De iustificatione. 3. De causis pænitentiæ.

Siden haffde bispen sin formaning till almuen der sammestedtz efftersom hand er von at giøre. Dernest examinerit oc offuerhørde hand det vnge folck saa vell som en part aff de gamle vdj theris christelige religions lerdom om pænitentz och om retferdiggiørelssen och andet sligt.

Der alting vaar nu at ende, och de schulle gaa hiem, kom her Jens prouisten paa kirckegaarden till bispen, saa fuldes de frem i prestegaarden met her Niels och her Lauritz i Sillegiord.

Samme dag den 22. Julij Constitutio aërea.vndertiden solskien och vndertiden sky vær, dog iche regn norduest vind.

☿ Thenn 23. Julij om morgenen tilig hora 5. drog bispenn fra Hierdall, och samme tid gaff hand her Lauritz i Sillegiord forloff hiem. Och fuldes met bispen, her Jens prouisten vdj Heiderdal, her Niels i Hierdall och bispens egit folck. Och fore wi først i nordoust aff prestegaarden, saa bøyet wi strax i øster oc drog ½ fiering til en gaard heder Meland paa den høyre haand, der lige sønden faar ligger it field heder Melandsfield[184]. Saa fore wi fra Meland i øster en fierde part aff 1 fiering til en gaard kallit Hoffuin paa den venstre haand strax hoss veyen. Saa therfra øster til nord 2 eller 3. pilskud til en gaard heder Berg[185] paa den høyre haand ret hoss veyen. Saa therfra i nordoust och i øster 2 eller 3. pilskud offuer nogle kleffuer til Huamsgrænden, der komme wi til it vand heder Hiersøe er en liden fiering langt strecker sig i øster och vester, der vdj faller forschne Risualds aa i den vestre ende, huilcken wi haffde strax sønden for oss alt fra prestegaarden och til dette vand. Saa fore wi langs vd met forne vand Hiersø i øster strandveyen slem vey 1 fiering om en gaard heder Hiersøe[186] liggendis ret hoss den østre ende aff dette vand som wi haffde paa den høyre haand, liggendis strax synden for en aa kallis Hiersiø aa som vdfalder aff den østre ende och løber i øster oc i sødoust ½ mijll vdj en aa heder Skougssa[187].

Saa fore wi der nest strax norden for aaen i øster ½ fiering, ond vey, til leensmandtzgaarden ved naffn Lone, der boer lensmanden Annulff, och haffde wi samme gaard paa den venstre haand.

Siden fore wi vdj øster 1 fiering til en aa heder Skaarnes aa, der offuer i nord (den er ickon liden, och er en ond bro offuer) och kommer denne aa aff it vand heder Vatner liggendis therfra i nord 1 mill. Och løber saa i sødoust till Skornes bro. Siden der fra 2 eller 3. pilskud vdj Hierdalsaa eller Hiersøe aa, strax sønden for 2. gaarde heder Skaarnes och haffde wi samme gaarde, den ene paa den venstre haandt, och den anden paa den høyre haand, liggendis i øster fra broen fierde part aff 1 fiering[188]. Siden fore wi fra Skaarnes i øster offuer en mo heder Spiudemo hen ved 1 fiering saa ned for en backe, kallis Spiudemo brecke, saa fremdelis offuer Spiudemo i øster ½ fiering til en gaard heder Moesbø, der droge wi frem och huilte och giorde maaltid.

(I sødoust therfra 1 mijll ligger it fieldt heder Heming[189].)

Siden fore wi fra Moosbø i øster I pilskud til Seudelandtz kircke annex till Hierdal der fore wi først om en gaard heder Kaarshuss[190], der haffuer her Niels bøgt et skønt nyt huss, som hand bruger naar hand giør tienniste vdj annexen. Och der gaff bispenn her Niels forloff at fare hiem igien. Saa fore wi frem om kircken liggendis paa den venstre haand ret hoss veyen. Saa strax om en anden gaard heder Prestegaard liggendis østen for kircken, den haffde wi paa den høyre haand, och bruger her Niels baade denne och den anden som ligger vesten for kircken som er kirckens gaard, huor der oc stod herligt kornn.

I suduest derfra 2 eller 3. pilskud ligger en gaard heder Frøeland strax synden for aaen, der bor en heder Toff Frøland som haffuer en træfod, huilcken vaar fremme i Mosbø der wi finge mad och skifftede hester, och er hand noget graaskeggit en firskudt mand. Den samme mand hand schal for en tid lang siden haffue spaattet en anden hed Tosten Skelbrit i Lauerdal vdj Telemarcken for 1 træbeen, oc begierit det til kiøps, oc en kort tid der effter da falt der 1 stock paa hans been och slo det aff oc hand laa paa sengen it aar. Saa maatte hand bruge træbeen.

Siden fore wi fra Seudelandtz kircke i øster fierdepart aff 1 fiering til forneffnde Skougs aa, ther fore wi offuer it slemt vad i nord. Saa op for en backe i nordoust til en gaard heder Skoug, liggendis paa den venstre haand ret hoss veien. (Aff denne gaard haffuer forschne aa sit naffn, och kommer samme Skougs aa norduest fra fielden aff it vand heder Vindsiø[191] ligger fra Skoug 4 mijll i norduest, oc er samme vand en ½ mijll langt strecker sig i øster och vester och en ½ fiering bredt der faller forschne Skougsaa aff den østre ende, och løber derfra i synder oc vdj sødoust igiennom Thudalen annex till Hierdall liggendis i nordnordoust fra hoffuit kircken 3 mijll och 1 fiering mit imellum Tindsdall och Hierdall, och rinder forne aa frem om Tudalskircken strax sønden for[192], siden i sødoust derfra 3 mill om en gaard heder Olmnes der sønden for der ligger en faass heder Olmnessfaass i Seudelandssogn, fierdeparten aff 1 fiering, siden rinder hun derfra i øster igiennom all Hitterdal 1½ miill til Hitterdalsvand.

Siden fore wi fra Skoug i sødoust ½ fiering til en mo heder Olmo, saa ther offuer en stor fiering i sudoust, god vey. Ved enden paa denne mo komme wi offuer en sand backe, kallis Hollegathu. Saa therfra fore wi 1 pilskud til en liden aa, heder Erffuill[193], der offuer it vad i sødoust. Denne aa kommer al Grandtzherrit annex til Hiærdal aff myrer liggendis fra den vey som wi fore 1 fiering i nord. Saa løber hun i sønder och kommer vdj Skougsaa, 2 pilskud sønden for almanne veyen.

Siden fore wi fra Erffuill i sødoust ½ aff 1 fiering til Tellebrecke (en sand backe saa kallet). Der slipper Telemarcken och Skatlandet som hør til Hammers Stigt. Och Tindtaget begyndes der som hør til Oslo Stigt.

Der vaare 2 veye, den ene vey holt paa den venstre haand heen ad Grandtzherrit, och den anden paa den høyre haand til Heiderdal, ther fore wi i sudoust ½ fiering och komme til 4 gaarde heder Seude ligger vdj Heiderdall. Der droge wi igiennom den første gaard, siden i sudoust therfra 1 pilskud til tho aff de andre gaarde liggendis vdj en tungaard paa den høyre haand.

Saa therfra i sudsudoust om den fierde gaard, oc paa den høyre haand. Siden i sudost ½ mill offuer en skoug god vey til en aa heder Recku[194], och theroffuer i øster, den aa kommer fra en aass ligger imellum Hitterdall och Grandzherrit, rinder aff nogle myrer liggendis i nord 3. fieringer, saa løber hun i den store aa Skougs aa i synder ½ fiering fra veyen.

Siden fore wi fra Recku i sudsudoust ½ mil till Ryen kircke, hoffuitkircken vdj Heiderdall, der fore wi vesten for, och haffde den paa den venstre haand, saa i sønder it steenskast til Ryen prestegaard, och komme wi did inter 11. da 12. horam ante meridiem. Och er Fra Hiertdal oc til Heiderdall 3½ mill.fra Mosbø och til prestegaarden 1½ mijll, men fra Hierdall och thill Heiderdals prestegaard 3½ mijll. Den første mil ond vey men de andre 2½ mijll god vey.

Och haffuer Heiderdall sit naffn aff heden som der omkring ligger.

Ende i nord fra kircken 1 pilskud ligger 2. gaarde heder Hiterdals kircke kallis Ryen kircke.Ryen strax hoss huer andre i sønder och nord.

Til Heiderdall er ickon en annex heder Lilleherritz kircke ligger i nord fra hoffuitkircken 3. store fieringer[195].

Igiennom denne annex rinder en stor aa heder Tinde, hun kommer aff Tindsiø, som ligger fra Lilleherritz kircke i norduest 2½ mil. Och løber forne Tinde aa strax norden for kircken[196], siden rinder hun therfra i sønder 3. fieringer till Tindebro, som ligger i øster fra Heiderdals kircke ½ mill. Saa løber hun derfra i sønder ½ mijll vdj Heiderdalsvandet.

Samme dag den 23. Julij effter bispenn vaar kommen til Heiderdall kom prousten her Jens[197] op paa kammeret til hannem och iblant andet begieret hand at bispen ville haffue hannem forskonit met prouiste embede her effter, for hans skrøbeligheds skyld, thj hand beklaugede sig at vere saa skrøbelige i sine been aff rosen at hand icke kand fare vd at besøge kirckerne ther vdj prostiet.

Samme dag den 23. Julij formiddag klart solskienn, efftermiddag bleff thet skyet och midafftens inter 4. da 5. begynte det at regne en stor skur, støbregn, och strax der effter lod regenbuen sig tilsiune i ost nordoust syduest vind bleste hart der den regn kom, och vaar vden tuiell torden vær langt vester vdt. ♃ Then 24. Julij Bispen visiterer Heiderdals kircke.visiterit bispen Heiderdals kircke som er en trækircke megit vnderligt bygt met 3. smaa torn, it paa den østre ende paa chorit, it mit paa choret, och it mit paa kircken som klockerne henger vdj oc er størst. Oc er hun smucht flidt inden vdj [met] stoler, der er oc en smuck predichestoll, och andet saadant.

Samme tid predicket her Jens prouisten oc tracterit hand euangelium Luc. 18. de cæco sedente iuxta viam, quem Jesus sanauit.

Siden haffde bispen sin formaning till almuen ther sammestedtz, om Gudtz ords hørelsse, och om lydighet ære och tienniste at beuise deris kiere øffrighed och andet mere saadant.

Siden der alting vaar vde, och bispen kom frem i prestegaarden och gick ned i stuen till her Jens til maaltid, da kom der en quinde ved naffn Anne Jørgensdaatter ind, for bispen och prouisten och berettet at for 3 aar siden skall hendis echte mand vere løben fra hender for horerj och andet saadant, och hun siden dismidlertid haffuer belagt sig met en anden, huilcken hun begierer til echte, och nu for en kort tid siden skall hendis førrige mand vere igienkommen, och vill haffue hende igien. Och fick hun den beskied at hun skulle komme ind for capitelet met breffue och beskied.

Samme tid berettet her Jens prouisten, at ther en løss quinde heder Thone Heliesdaatter haffuer leigit sit barn ihiell, hun skiøder huercken om prouist eller prest, eller om fogeden eller leensmanden, de haffuer sagt hende at hun skulle fare ind til Oslo naar hun haffuer faait sit proffs breff, och tage beskied huad hun skall giffue til de fattige. Men hun vill iche dertill.

Och den som hende haffuer beleigit er en gil skalck.

Der skall oc vere kommen en vng karl ved naffn Niels Askildssen til Hitterdal, skall haffue hiemme i Vangsogn, huis pasbord vaar leest vdj Hitterdals prestegaardt, skal forfaris om thet er saa eller iche, om hans vilkaar.

Samme tid haffde her Jens til giest, bispen och hans folck, item sin suoger Bent oc hans høstru Anne Jensdaatter, item Jahanne Jensdaatter, her Jenssis døttre.

Item en vng karl heder Niels Claussen, her Claussis søn vdj Sønderborg, som er her Jenssis Slegt. Item Matz Matzen en vng karl, som er oc her Jenssis slegt och boer i Skien, bruger kiøbmandschab, vaar der och en scholedægne aff Oslo heder Engel Lauritzen som kom did til prestegaarden i dag.

Der vaar oc leensmanden och en 2 eller 3 andre aff her Jenssis sognebønder foruden roerskarlene.

Siden der maaltid vaar giort och klocken vaar 12. Bispen far fra Heiderdal och til Seude.drog bispen fra Heiderdal, och tilforn skenchte bispen her Jensis quinde Metthe 1. gammel daler och bød hende god nat.

Der effter foer hand aff och fulde hannem her Jens Jacobssen prouisten, Mats Matzen, Niels Claussen, och en snicker heder Jens boendis i Skien och bispens eigit folck. Saa fore wi fra prestegaarden i øster oc i sudoust fierde parten aff 1 fiering til Heiderdals aa som løber strax sønden for prestegaarden (offuer huilcken wi tilforn fore i gaar ved Skoug, och kallis Skougs aa, men her kallis hun Heiderdals aa), der ginge wi til baads saa for wi vndertiden i sødoust oc vndertiden i øster langs ad Helderdals aa 1 fiering til elffuemunden som kallis Heiderdalsoss, der faller hun vdj Hitterdalsvand, saa fore wi fremdelis offuer dette vand langs ad det, imod det søndre land i sødoust 3 fieringer til it bygdelag heder Hiogsebygd, som hør til Seude, der ligger 8 gaarde och haffuer samme bøgdelag sit naffn aff en gaard heder Hiogse ved vandet oc haffde wi den paa den venstre haand[198].

Der norden for rinder en aa heder Hioxe aa.Hioxe aa vdj Heiderdalsvand, strax norden for Hiogsegaard. Der staar 4. sauger mit vdj aaen i rad, strax effter huer andre. Siden fore wi fremdelis i sudoust ½ mijll till it sund heder Soudeskaarsund aff en liden [gaard] liggendis paa den østre side ad sundet heder Soudeskaar paa den venstre haand, strax hoss oss, och er sundet smald 1 stenskast offuer, saa fra Seudeskaar 1 pilskud i sønder om en gaard heder Arud der begyndes vandet at vide sig[199].

Denne gaard ligger høig paa en backe paa den venstre haand, ther fore wi frem om. Vdj denne gaard En quinde ved naffn Suanog slaaes ihiell aff torden i Seudeherrit.slog torden en quinde ihiell hed Suanog den 27 Maij som vaar den Tisdag nest for Ascensionis Domini .2. bededag efftermiddag, som hun sad inde i en gamell stue paa bencken oc en liden pige hendis daatter 8 eller 9 aar gamel sad hoss hende, men de andre hendis børn haffde hun lidet førend hun bleff ihielslagen lucht inde vdj en stolpebosuall oc lucht døren igienn for dem, och vaare de tilhobe 4. børn, en liden dreng oc 3. smaa piger, men ellers haffde hun derforuden 2. piger som vaare hendis døttre vdj setter. Da slog torden ned vdj den gamle stuffue igiennom taget ved gafflen lige offuer som hun sadt, men pigen som sad hoss hende skadde intet. Och hendis mand vaar gangen samme tid ned til stranden, och strax begynde stuen at brende, oc kom der da bud til manden therom, saa gick [hand] ind i stuen oc bar sin quinde vdt, som laa omkuld falden i bencken, och der vaar icke kient paa hende huor [hun] haffde faaet slaget, vden haaret vaar sueet.

Siden tog nogen mielck och slog paa ilden, saa sløgtis den, der effter sluchte de den vd slet met vand. Och berettet folcken for bispen at samme lue vaar huid och tyck, och gaff sig icke saa op i verit som anden ild, men brende saa stille. Siden fore [wi] fra denne gaard, och haffde paa den høyre haand i vester 3 eller 4 pilskud en gaard heder Kløffuerud[200] strax hoss vandet der boer her Lauritzis suoger ved naffn Rolled Amundssen. Der strax norden rinder en liden aa heder Kløffueraa hun kommer aff smaa kiern och myrer liggendis i norduest derfra ½ mijll, saa rinder hun i sødoust hen til Kløffuer, saa rinder hun vdj Hitterdals vand strax østen for Kløffuer, der staar en saug.

Siden fore wi fremdelis i synder 1 fiering imod det vestre side, der lagde wi vdj land, och kallis samme lendestødit Sanden[201]. Der vaar da her Lauritz i Seude[202] tilstede och her Jesper i Drangedall[203] met hannem. Oc ½ mijll førend wi komme til landtz møtte de oss paa veyenn, dog taledt bispen icke medt dem førend wi komme vdj land.

Strax østen for som wi lagde i land, rinder en elff[204] vd aff Heiderdalsvand oc løber i sønder ½ mijll til Nordsiø der faller hun vdj Nordsiø vdj den nordre ende.

Saa rode bispenn och her Jens prouisten och her Lauritz och wi andre ginge til prestegaarden paa Seude i synder oc i suduest en tredie part aff 1 fiering. Och komme wi did imellum 4 oc 5 om afftenen. Fra Heiderdall oc till Seude 2 mil oc 2 fiering.Imellum Heiderdal oc Saude ere 2 mijll och 1 fiering.

TillTil Seude er 1 annex. Seude er ickon en annex heder Næs ligger fra hoffuit kircken i suduest ½ mill der gjøris tieneste huer tredie Søndag[205].

Seude kircke er en sten kircke smucht flidt hun staar strax [hos] prestegaarden østen for.

Samme dags afften som vaar den 24. Julij effterat bispenn vaar kommen til Seude kom her Her Thomes i Skien kommer til Seude.Thomes Anderssen[206] vdj Skien till Sende, och der taledt med bispen op paa hans kammer, oc antuordet bispen borgmesternis breff vdj Skienn om en person til kommer scholemester ther sammestedtz.

Samme tid haffde her Thomes en foerflaske met 5. eller 6. smaa glas vdj, och der adskillige slags vin, baade brende vin och reinske viner som hand ville forære bispen, men hand vill den iche haffue til skienck, men sagde at her Thomes kunde beholle den hoss sig indtill hand kommer til hannem.

Samme dags afftenn, lod bispen kalle her Jens prouisten op til sig och iblant andet talede hand met hannem om M. Beda, at her Jens ville anten selff tale met M. Beda om hans leilighed kunde sig saa begiffue, eller och paa bispens vegne schriffue M. Beda, at hand ville sende bispen det breff igien som her Christoffer Jenssen[207] gaff hannem der hand drog til Skotland, och at M. Beda ville anamme sine breffue igien hos bispen, som hand haffde antuordet her Christoffer Jenssenn. Dette loffuit her Jens al giøre. Her om dette samme taledt och bispen medt her Thomes, at tale met M. Beda.

Samme tid begieret her Jens at hand maatte forskones medt proste[208] embede, oc at ther maatte tilskickes vdj hans stedt en anden anten her Christiern i Huidesiø eller her Niels i Hierdall. Da sagde bispen at hand ville tage det i betenckende. Siden bød her Jens bispen god nat, och strax effter midnat drog hand hiem igienn.

Samme dag den 24. Julij, formiddag, Constitut: aërea.solskien, dog vaar himmelenn blegactig sønderlige vdj øster, men efftermiddag schyet vndertiden och regnit en skur der wi vaare paa Heiderdalsvandet, siden dereffter skien solen vndertiden. Sønden vind imod oss.

♀ Then 25. Julij ipso die Jacobi Bispen visiterer Seude kircke.visiterit bispen Seude kircke. Och hørde her Lauritz vdj Seude hans predicken, som tracterit kirche euangelium Matth. 20. de filijs Zebedæi, Johanne euangelista & de Jacobo Maiore.

Siden effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen vdj Seude, som hand er von at giøre, och iblant andet talet hand dem til for hellige dags misbrug och for slagsmaall och druckenschaff oc anden saadanne laster, och straffet dem haardelige.

Siden examinerit oc offuerhørde hand det vnge folck saa oc en part aff de gamble vdj deris christelige religions lerdom.

Samme dag den 25 Julij. der alting vaar vde i kircken och bispen vaar kommen hiem i prestegaarden, lod hand kalle op paa kammeret til sig her Thomes, her Lauritz i Seude, her Jens Nielssen[209] paa Hollen som kom i dag for tiennisten, oc her Jesper i Drangedall, oc vdj deris neruerelsse hørde de vnge personer Rasmus Mickelssens och Niels Lauritzens predicken, oc tracterede de baade det euangelium Luc. 5. om den store fiskedrette disciplene giorde effter Christi befaling.

Siden talede her Jesper paa kammeret met bispen om en gaard heder Find, vdj huilcken halffparten hør til presten och halffparten til kircken, der boer en bonde paa, och mente her Jesper sig at vere den nermere end en anden leilending, och begieret derfor at bispen ville forhielpe hannem til at hand maatte den bekomme.

Han talede och met bispen om de husse paa Drangedals prestegaard, som bønderne ther sammestedtz bør at bygge ere icke ferdiggiort,[210] och begieret derfor bispens schriffuelsse til dem her om.

Samme dag schreff bispen dem til met her Jesper om forne huse at indrede och giøre ferdige.

Her Jesper talede och medt bispen om en gaard heder Bø[211], som aff øffrigheden schulle veret vndt her Jenssis quinde i Drangedal som her Jesper nu haffuer til echte, at bo paa quit foruden landschyld, oc effterdj her Jesper nu haffuer quinden kreffuis hannem landschyld, och begieret hand nu bispens gode hielp ther vdj.

Siden gick bispen nedt til bords hoss her Lauritz, oc vaar samme tid til giest her Thomes Anderssen prousten, her Jens paa Hollen, her Jesper paa Drangedall, item leensmanden vdj Seude ved naffn Peder Amundsen och hans broder, Rolleff Kleffuer her Lauritzis suoger och nogle andre aff her Lauritzis sognebønder och deris quinder.

Samme tid komme de i tale om en hed Houne Hokeli boendis vnder Hogeli field som ligger fra Vennie 2½ mill i norduest, at begynte først til Rommerport met kiøller[212], och en hedt Torbiørn Tælen hand vaar medt.

Samme dag den 25 Julij kom ther til bispen som hand med de andre forne sad offuer maaltid vdj Seude prestgaard it par folck boendis vdj Seudeherrit ved naffn Gudulff Anderssen och Torbiør N. som ere kommen i schade for theris barn, och effterdj at de iche haffde deris proffs breff, da schulle de tag[e] det beschreffuit, oc saa skal forne Gudulff anten selff komme ned til Oslo, eller it vist bud met det første oc da at haffue met sig 1 daler til hospitalet, som hannem bleff nu forelagt at giffue vdj barneskade, effterdj hand er ickon en hussmand. Samme tid taledt och bispen medt prouisten her Thomes om det par folck i Edanger som her Thomes schreff bispen til om nu sist ved naffn Jacob Røraa huilcken skall paa sin pigis vegne, som schal vere schyldig i barnens død, vdlægge 2. daler oc sende dem til Oslo medt det første, och schall pigen tage schrifft.

Samme dags afften schreff bispen her Thomes till at hand ville medt den fromme mand Peder Jørgenssen tale met M. Beda om thet breff som her Christoffer Jenssen haffuer giffuit hannem oc anamme sine breff igien. Dette breff her Thomes tilschreffuit sende bispen til hannem paa hans kammer i Seude prestegaard om morgenen der effter met sin dreng Oluff Børgerssenn.

Samme dag den 25. Julij Constitut: aërea.schy vær och regn vndertiden formiddag oc vndertiden skien solen noget lidt igiennem skyen, men efftermiddag begynte flux oc regnit al dagen stridt regn, saa oc natten til lørdagen stiff sødoust vind.

♄ Then 26. Julij schreff bispen her Thomes i Skien til om morgenen førend hand foer fra Seude, at hand ville paa bispens vegne helse borgmesterne ther i byen, och sige dem, at hand ville det første handt kunde bekomme en god duelig person til scholen i Skienn sende dennom den.

Samme tid førend bispen foer aff skenchte hand Ingeborg her Lauritzis 1 g. daler och bød hende god nat. Strax der effter bød hand her Thomes her Jens i Hollen och her Jesper i Drangedall god nat, och drog aff til Sandsuer och fulde hannem her Lauritz paa Seude oc da vaar klocken hen ved 5. slet, saa ginge wi den samme vey nedt til stranden som wi kom til Seude om en stor steen heder Ligsteen som ligger i en backe 3 pilskud fra siøen paa den østre side ad veyen, der pleier de at huile met lijg som føris offuer vandet, och der vaar endnu kiend blodsdropper paa stenen effter den quinde Suannogs lig som torden slo ihiell paa Arudt.

Der wi komme ned til stranden ved Heitterdals vandet saa droge wi fra det lendestedt Sanden, och droge i nord til Arud, der lod bispen legge vdj land, och foer op till gaarden och saae huorledis at torden haffde slagit ild i tagett der hun slog Knud Jenssens paa Arud hans quinde Suanog ihiel och vaar nogle smaa ribler i vegger och aasen vnder taget effter stenen.

Denne forne Knud er fød vdj Maarss oc men sig att vere her Peder scholemesters slegt, hand eiger selff en part i gaarden som hand fich met sin quinde, men det andet ligger til Gimsøe kloster[213]. Saa gick bispen fra Arud ned for en backe i vester til baaden, der effter rodde ij nordoust 1 fiering, saa lagde wi i land ved Hiogsebygden och droge saa i nordoust 2 pilskud til en gaard heder Søgaard[214], der droge wi frem och huilte och tog en bisken madt som her Lauritz haffde met sig. Och den mand som boer paa gaarden ved naffn Tord Søgaard oc hans quinde ved naffn Gurun Anders daatter vaare bispens oc her Lauritzis giester, oc haffde samme Tord gaat Rostocker øll och skenckte dem.

Denne forne quinde Gurun siger sig att vere bispens høstru Anne Olssdaatters slegt, och at forne Guruns fader schulle vere Anne Reuls søskenbarn.

Der bispen och de andre haffde nu faaet madt droge de de derfra, och fulde dem forne Tord Søgaard oc viste dem vey offuer Raadtzheen och [droge] wi fra Søgaard imellum 8 oc 9. først i nordoust 2 pilskud til en gaard heder Jerssøe strax hoss veyen paa den venstre haand, saa komme wi strax til en gaard heder Andengaard der droge wi igiennom gaarden, som hør fru Gurun till paa Eger[215]. Strax hoss denne gaard i thet samme thun ligger den gaard Hiogse.

Saa fore wi therfra i nordoust offuer Raadsheden 1 fiering, den offuer samme hee 1 fiering i ost sudoust, da kunde wi see til Goustafield liggendis therfra i norduest.

Siden fore wi bedre frem offuer forne Raadshee, i sudoust oc vdj sudoust ½ mijll oc 1 fiering til en aa heder Hiogsaa som løber i norduest oc i vester i Hitterdals vandet strax norden for den gaardt Hiogse, och kommer hun aff nogle myrer och smaa myre kiern liggendis strax synden for veyen 2 pilskud om huilcke wi fore oc haffde dem paa den høyre haand. Dernest i sudoust ½ fiering til it vand heder Holms vandt liggendis paa den venstre haand ret hoss veyen. Oc der wi vaare imellum forschne myrer oc Holms vand møtte her Marcus Jensen her Nielsis suoger och medtiener i Sansuer och sagde at her Niels er saare siug derfore kunde hand ingelunde møde.

Der effter fore wi om dette forne Holms vand vd met den søndre ende i sudsudoust 3. eller 4. pilskud. Och strecker forne vand sig derfra paa lengden i nord 1 fiering. Saa fore wi langs vd met en aa som faller aff Holmsva[n]d i sønder, som wi haffde paa den venstre haand ind til wi komme til en setter heder Arebo liggendis fra Holmsvand ½ part aff 1 fiering. Der skiffte wi hester, oc dernest gaff bispen her Lauritz vdj Seude och Tord Søgaard forloff hiem igien.

Saa droge wi fra Arebosetter i nordoust ned for en liden backe offuer den aa som kommer aff Holmsvandet oc rinder vdj Arebo vand som wi haffde paa den høyre haand der wi fore offuer aaen 1 pilskud fra oss i sønder. Der effter 2 eller 3. pilskud i sødoust offuer forne hee, der nest i nordoust ½ mill ond vey stenet och klippet oc vndertiden myrer og diger. Saa komme wi til it vand heder Raievand liggendis paa den venstre haand ret hos veyen, der fore wi om i sudoust 2 eller 3 pilskud. Dette vand er hen ved en fiering langt løber megit viget, strecker sig i nordnorduest oc i sudsudoust. Saa fore wi therfra i nordoust op for en backe til 4 eller 5. setter kallis Raiesettre, liggendis strax hoss huer andre. Oc haffde wi somme paa denn venstre haand och somme paa den høyre haand. Saa fore wi fremdelis offuer forne heed i nordoust ½ mijll til den den [sic] første gaard i Sansuer som kallis Liuterud liggendis paa den venstre haand noget fra veyen som it pilskudt[216]. Saa fore wi frem bedre 2 eller 3 pilskud. Der kom Lauritz Plommgaard[217] til bispen oc antuordet bispen her Rasmus Hiortis breff bispen tilschreffuit om kirckernes bygning ther i Tonsberg leen.

Huilcket breff bispen strax opbrødt oc leste imedens hand red. Saa fore wi fremdelis i nordoust 2 eller 3. pilskud och offuer en bro heder Liuteruds bro i nord.

Saa fore wi fra broen i nordnordoust ½ fiering til 2 gaarde heder Muggerud oc Krogsrud,[218] liggendis i øster oc vester 1 pilskud fra hin anden, der fore wi igiennom Muggerudt och haffde Krogsrud paa den venstre haand, saa therfra 2 pilskud i øster der effter i nornordoust hen ved 1 fiering til en gaard heder Hyllestedt liggendis paa den venstre haand, vd met veyen. Saa fore wi therfra i nordoust ½ fiering til en gaard heder Strenge der drog wi fram och skiffte hester. (Der saae wi Hedestad kircke annex till Sandtzuer 1 fiering derfra i nordnorduest[219]). Saa fore wi fra Strenge i øster oc i sudoust tredie part aff 1 fiering til 1 gaard heder Risstued paa den venstre haand vd met veyen. Saa ther fra i sudoust 2 eller 3 pilskud til 2 gaarde heder Morck[220] paa den høyre haand strax hoss veyen i sønder oc nord hoss huer andre. Saa therfra i øster 1 pilskud til en gaard heder Lindtued paa den venstre haand. Saa therfra i sødoust offuer en liden skoug 4 eller 5. pilskud til en gaard heder Kirffuestad liggendis paa den høyre haand paa en høy backe ret fram om husen.

Saa i sødoust ned for en backe til Kirffuestadbro der offuer i sønder. Der vnder rinder en aa heder Kirffuestads aa[221], hun kommer suduest fra aff fieldet som ligger der strax hoss oc løber øster i Louen 3 eller 4 pilskud fra broen.

Saa fore wi i øster fra broen 1 stenkast om en nye saug der strax østen for i samme elff staar en anden saug. Och der vaar den saug som den bonde i Sansuer ved naffn Arne Vettestadt faldt ned vnder vadshiulet den 26. Maij første bededag, paa huilcken dag hand forsømte predicken och vaar der paa saugen och skar oc ligger end nu megit haardelige der aff. Saa at de troer hannem icke til liffuit. Thj hand vill intet koste paa sin sandhet som de siger. Oc ligger samme Vettestadt strax vden for Sansuer kircke hen ved 1 fiering vdj sønnder.

Saa fore wi fra den saug 2 pilskud i sødoust frem til en gaard heder Haartueid[222]. Och førend wi komme til gaarden fore wi om 2 lange graffuer paa den venstre haand ret hoss veyen, der sigis en konge oc en dronning vdj hedenschabit at vere begraffuen, och at schulle heedt koning Raie och droning Helge och kallis den platz som de ligger, Kongsvollen.

Saa komme wi strax frem om husen paa Haartued, liggendis paa den venstre haand. Saa fore wi dernest i sødoust 1 fiering offuer en skoug til en stor lang bro offuer en effie som skiuder sig i vester hen aff Louen, der fore wi østen for broen offuer it vad op til broen och haffde 2. gaarde heder Effie[223], den ene paa den høyre haand oc den anden paa den venstre haand ret hoss Louen.

Saa derfra offuer en skoug i sødoust oc i sønder ½ fiering frem om en gaard heder Lijd paa den høyre haand, saa komme wi strax til 2. gaarde heder Lund, liggendis oc paa den høyre haand i sønder oc nord 1 pilskud fra huer andre oc lige saa langt fra veyen. Der effter vdj øster offuer en liden skoug ¼ aff 1 fiering frem om hoffuit kircken vdj Santzsuer som kallis Effteleute liggendis paa den venstre haand. Saa i sønder 1 pilskud til Effteleute prestegaard. Der kom her Niels[224] imod oss i gaarden oc stødde sig met en staff och vaar saare skrøbelig. Da wi kom vaar klocken imellum 4. oc 5. efftermiddag.

Imellum Fra Saude och til Sandsuer er 5. mijll ringer en fiering.Seude och Sandsuer er 1 fiering ringer end 5. mijll ond vey indtill mand kommer vdj Sandsuer prestegield der er god slet vey alt til prestegaarden. Heden er 2½ mijll offuer, oc siden derfra oc til Effteleute 1½ mijll, och førend mand kommer til Heden fra Seude ere 3. fieringer.

Der bispen kom i prestegaarden gick hand strax op paa sit kammer, och giorde der maaltid om afftenen.

Effteleute kircke och prestegaard ligger vd met Louenn strax vestenn for.

Samme dag den 26. Julij om morgenen tilig begynte Constitutio aërea.klares och bleff solskien al dagen igiennom norduest vind.

Til Santzsuer ere 3. annexer[225]. Den første heder Hedestad kircke ligger en mijll fra hoffuit kircken i norduest, strax vesten for Louen. Der giøris tienniste hver tredie Søndag.

Den anden annex heder Kopmannes, ligger i sødoust ½ mijll fra hoffuit kircken.

Den tredie annex kallis Tofft i sødoust ½ mijll. Och giøris tienniste vdj baade disse annexer huer fierde Søndag tillige.

☼ Then 27. Julij Dominica VI. post Trinitatis Bispen visiterer Sandzuer kircke.visiterit bispenn M. Jens Effteleutes kircke hoffuit kircken y Sanssuer, oc predicket selff evangelium dominicale Matth. 7. Nisi abundaueritiustitia vestra Pharisæorum, non potestis.

Siden effter prædicken examinerit bispen folcken ther i Sandsuer, oc dernest haffde sin formaning som hand pleier at giøre och iblant andet straffet Guds ords foractelse och hellige dags misbrug och andet saadant mere.

Sidenn ther al tiennisten vaar endt oc bispen vaar kommen hiem i prestegaarden lod hand kalle her Marcus[226] op paa kammeret til sig, och hørde hans predicken. Paa huilcken tid vaar tilstede Lauritz Plommegaard och bispens eigit folck. Oc tracterit her Marcus euangelium dominicale. Nisi abundauerit & mediocriter concionatus est høy stemme. Och haffuer en god røst at messe medt.

Samme dag førend bispen gick i kirckenn kom her Nielssis quinde Inge op til hannem paa kammerit oc taled met bispen om en klocher bolig, och berettet at ther ligger en ødegaard strax hoss kircken som tilforn haffuer ligget till klockeren, oc begierit at bispen ville forhielpe hannem der till. Oc er samme klocker her Oluff Pedersens i Øyer hanns broder.

Samme dag giorde bispen middags maaltid nedre i stuen, oc vaar her Niels till bords met hannem en liden stund, saa gich vd paa sit kammer och laugde sig for sin skrøbeligheds schyld.

Samme tid vaar der oc til bords Inge her Nielssis, her Marcus och hans quinde Karin Nielsdaatter Lauritz Plommegaard, oc en god dannemand heder Jacob Snicker boer der i sognet. Item bispens folck och saa nogle andre bønder.

Strax maaltid vaar giort gick bispen op paa sit kammer, och lod sin dreng Oluff schriffue it breff til her Rasmus Hiort, suar til igienn paa thet som hand schreff hannem till om kirckernis bøgning oc om hospitalit i Tønsberg.

Samme dags afften den 27. Julij vaar Lauritz Plommegaard bispens giest paa kammerit, oc der antuordet hand hannem breffuit till Ceruinum.

Samme dag den 27. Julij formiddag Constitutio aërea.schy vær oc smaat regn en liden schur, siden klart vær sønden.

☾ Then 28. Julij om morgenen tilig hora 5. drog bispenn fra Santzuer och til Eger och fuldes met bispen her Marcus, Lauritz Plommegaardt och bispens eigit folck, vden Niels Lauritzen hand vaar dragen førre met godzit.

Och fore wi fra prestegaarden i nord om kircken oc haffde hende paa den venstre haand oc ned til Louen 2 pilskud fra prestegaarden, der droge wi offuer i nordoust medt baadt, saa komme wi strax til en gaard heder Skulestad liggendis ved Louen der fore wi igiennom gaarden. Saa therfra i nord ½ fiering til en gaard heder Senning liggendis strax østen for Louen[227].

Vdj denne gaard boer en enkemand heder Kiedell, hand haffde en tienniste quinde hedte Liffue som vaar fød i Nummedall, denne samme quinde En quinde i Sandzuer ihelslaaes aff tordenn.slog torden ihiel den 19. Junij som vaar en Torsdag, oc vaar der samme tid inde hoss hende en liden dreng ickon paa 3. aar oc it lidet speet barn laa ther inde i stuffuen som quinden bleff ihellslagen, oc vaar manden samme tid gaaet hen i en smedie der strax hoss. Oc viste her intet aff førend der kom bud effter hannem. Oc der hand kom hiem laa quinden dø ved skorstenen paa gulffuet.

Saa fore wi frem i gaarden och ginge ind i stuen och saae huorledis torden haffde slagit ned, och der siuntes endnu vnder en hylde offuer en kaaffuedørren haarit paa veggen som torden haffde slagit aff den quinde som hun schulle gaait ind ij kaaffuen, der siuntes och offuer døren nogle blods dropper paa veggen endog thet vaar meste parten affuaskit. Och stedet som torden slog ned giennom veggen ved møns aasen ret offuer kaaffue dørren oc der gaait it stycke vd aff veggen vd met aasen ret offuer kaaffue døren och haffde stenen flogit vd aff stuedøren och i faastuen [sic] och slagit ned i gulffuit bag ved dørren ved kaaffue bolcken huor der var it lidet hul effter, oc vinduerne floige oc vd samme tid der torden slog ned.

Siden ginge wi op i raffnen[228]. Der kunde wi see huor ilden haffde teent vdj enden paa aasen, och der vaar 3. vegger offuenfor som hun haffde slagit ned igiennom.

Der wi haffde nu thette seet och forfarit fore wi therfra i nordnorduest 1 pilskud til den anden Senings gaard igiennom gaarden. Saa therfra i nordnorduest paa den østre side ad Louen til 2 gaarde heder Biertnes liggendis ½ fiering fra Senning, oc haffde wi samme gaarde paa den venstre haand oc ligger i sønder oc nord for huer andre.

Siden i nordnorduest fierde part aff 1 fiering til en gaard heder Breffio[229] liggendis paa den venstre haand. Derfra i vester paa hin side Louen ligger en skiøn gaard heder Gunnæss.

Siden fore wi fra Breffie offuer en liden skoug i norduest 3 eller 4. pilskud til en gaard kallis Hougenæss liggendis paa den venstre haand 2 pilskud fra veyen ret hoss Louenn. Saa droge wi offuer Hougenæselffuen offuer en bro, och haffde it quernehuss paa den høyre haand oc it quernehuss paa den venstre haand och 2 sauger ther strax hoss vesten for quernehusidt det er ickon en liden flumelff.

Saa fore wi derfra offuer en skoug i norduest 2 eller 3. pilskud. Saa offuer Huams enger och haffde husen paa den høyre haand 1 pilskud fra veyen oc ere det Huam 2 gaarde ligger i sønder och nord for huer andre[230].

Siden fore wi i vest norduest 1 pilskud om en gaard heder Øyen ligger mit vdj Louen[231], som wi haffde strax hoss oss paa den venstre haand, saa i suduest oc i sønder 2 pilskud fram om 2. gaarde kallis Haastueid[232] liggendis paa den venstre haand vdj en tungaard. Der slap wi Louen. Saa fore wi dereffter i nordoust offuer en skoug ½ fiering om en saug staaendis vdj en liden flummebeck paa den høyre haand som wi fore offuer.

Saa therfra i nordoust offuer samme skoug 3 eller 4 pilskud, om 2. gaarde heder Verp liggendis i øster oc vester fra hinanden, den ene paa den venstre haand oc den anden paa den høyre haand.

Siden i nordoust 1 pilskud om en gaard heder Nyhuss paa den høyre haand vd met veyenn. Saa atter i nordoust 1 pilskud eller 2. om 2 gaarde heder Graauoll, den ene paa den venstre haand, oc den anden paa den høyre haand, 1 pilskud fra veyen [233].

Derfra i nordoust ½ fiering til en gaard heder Teigen igiennom gaarden. Saa i nordoust fremdelis 2 pilskud til en gaard heder Hasle. Der boer Jakob Snicker, der fore wi frem och huilte hoss hannem och finge madt. Forne Jacobs quinde heder Gunor. Hun er fød i Tønsbergsleen vdj Vaalesogn. Hun vaar til bords met. Der wi haffde giort maaltid gaff bispen Lauritz Plommegaard forloff at fare tilbage igien. Men her Marcus fulde til Eger.

Saa fore wi fra Jacob Snicker i øster om en anden gaard heder Hasle 1 stenskast fra den andre, den bruger och Jacob, der fore wi igiennom gaardenn. Saa komme wi ind paa Eger til en gaard heder Vego[234] liggendis paa den venstre haand strax hoss Hasle.

Saa fra Vego i øst nordoust ½ fiering offuer en liden skoug ther møtte her Tiøstell capellan paa Eger och fru Guruns tienner Jens N. och bød bispen at hand ville komme frem til fru Gurun[235] da vndschyldet bispen at hand icke kunde det giøre. Saa komme wi til 2 gaarde heder Stafflem[236], den ene paa venstre haand oc den anden paa den høyre haand. Siden i nordoust 1 fiering til 2. gaarde heder Fiskumgaarde den ene paa den venstre oc den anden paa den høyre haand. Saa strax offuer Fiskum bro i nord. Saa i nordoust om Fiskum kircke annex til Eger, liggendis paa den høyre haand ret hoss veyen.

Vnder forschne Fiskumbro rinder en aa heder Fiskumselff[237]. Hun kommer aff it lidet kiern liggendis i suduest fra Fiskum 1 mill, der rinder hun fra i nordoust till Fiskum kircke oc løber saa sønden for kircken, siden løber hun i øster fra kircken 1 pilskud der faller hun vdj it vand heder Fiskum vand, huilcket va[n]d strecker sig i nordoust oc i suduest 1 fiering langt, oc en ½ fiering bredt mit offuer der faller it andet vand heder Egeren paa den østre side.

Saa fore wi fra Fiskum kircke i nordost 1 pilskudt om Fiskum prestegaardt som haffuer verit prestegaard i gammel dage och kallis derfor endnu intet andet endt Prestegaarden. Den haffde wi paa den venstre haand. Saa fore wi therfra i nordoust langs vd met Fiskum vand (liggendis paa den høyre haand) 1 stackit fiering til fru Guruns gaardt Skelbred paa den venstre haand paa en backe oc da begynte at regne flux. Saa fore wi strax offuer en elff heder Dørieaa offuer en bro kallis Dørrie bro vdj øster. Denne aa kommer aff norduest fra nogle myrer och moraser 1 mill fra forne bro, och løber vdj Fiskum vand i den nordre ende ved den vestre side[238].

Saa fore wi fra Dørie bro i nordoust op for en backe til Lunder Reul Pederssens gaard liggendis paa den høyre haand strax hoss veyen. Der nest i nordoust 2 eller 3. pilskud til den søndre Kolberggaard liggendis paa den venstre haand, strax hoss veyen. Saa therfra i nordoust ½ part aff 1 fiering til Sperem gaarde, och komme wi først til den søndre gaard liggendis paa den høyre haandt[239]. Derfra i sødoust 3 eller 4. pilskud ligger Fossem fru Ingeborgs gaard. Der strax østen for rinder en elff som kommer aff Fiskum vandet aff den nordre ende ved den østre side, som ligger fra Fossem i sønder 3. eller 4. pilskud. Der staar Hans Pederssens sauger lige ved Fossem de 2. paa det østre land och den tredie paa det vestre land. Och ligger der en bro tuert offuer heder Fossembro. Saa løber hun der fra i nordoust[240].

Dernest fore wi fra Sperem 3 eller 4. pilskud om Berg[241] liggendis paa den venstre haand siden i nordoust derfra 1 pilskudt, til Sem Hans Pederssens gaard. Der stod Hans selff vde, och bød bispenn ind met sig til giest. Da vaar klocken 12. Saa bleff da bispenn hoss hannem till middags maaltid, och her Marcus met hannem och hans karll Christiern Skredder. Men de andre bispens folck fore effter hans befalling til Hougs prestegaard. Och fore wi fraa Sem som wi haffde paa den høyre haand vd met veyen i nordoust 3 eller 4 pilskud til Fiskem bro oc der offuer, vnder huilcken rinder en liden regnbeck. Saa fore wi derfra i nordoust 2 pilskud til Hogs prestegaard om Hougs kircke som wi haffde paa den høyre haand, liggendis strax vesten for prestegaarden. Och komme wi did inter 12. & 1 horam.

Imellum Fra Sandzuer oc til Eger 2 store mill.Sandsuer och Eger kircke imellum 2. store mijll, temelige god vey paa den venstre side Louen, men paa den østre side som wi fore er det icke saa god vey.

Samme dag den 28 Julij formiddag solskien indtil imod middag, da begynte det at regne en stor skur. Siden holt det op och solskien vndertiden imod afftenen, sønden vind.

Samme dag der klocken vaar hen ved 5. slæt kom bispen fra Hans Pederssen och til Hougs prestegaard til her Lauritz[242].

♂ Then 29. Julij S. Oluffsdag visiterit bispen Hougs kircke paa Eger och predicket selff den text Rom. 13. de magistratu & subditis. Och vaar samme tid tilstede i kircken Hans Pederssen och fru Anne och hans dotter jomfru Anne Hansdaatter item fru Gurun.

Siden der predicken vaar vde gick bispen ned paa gulffuitt som hand er von at giøre och haffde formaningen till almuen ther paa Eger och iblant andet lastet hand flux deris uskickelige væsen met druckenskaff och slagsmaall och andet saadant.

Siden der formaningen vaar endt examinerit hand folckit baade vnge och gamle vdj theris christelige religion och cathechismo.

Siden bleff der siunget Gud fader vdj Himmerig sin vilie hand oss kiende.

Der effter gick Hans Pederssen och bispen hiem i prestegaarden och gick Hans op met bispenn paa hans kammer, och der skenchte bispen hannem 3 eller 4. maarskin och 6. hermelin. Siden lod Hans sin tiennere [hente] en liden stenflaske aquæ vitæ och skienchte bispen, och igaar skienchte hand bispen en liden tønne syltedt Ingefær.

Samme dag haffde her Lauritz til giest hoss sig Hans Pederssen och hans frue fru Anne Skinckell, jomfru Anne Hansdaatter och Hanssis søn Frederick Hanssen en liden vng juncker, item fru Gurun Green, och hendis søn en liden juncker heder Niels Jonssen och hendis daatter jomfru Alitz. Item bispen M. Jens, oc 2 smucke mend ther i sognet ved naffn Oluff Reyerssen paa Ager liggendis i sønder fra prestegaarden 3 eller 4. pilskud oc Pouell Hoen Torgier Hoens søn. Oc ligger Hoen i nord fra prestegaarden 3 eller 4 pilskud.

Saa vaar der ved de andre 2. bord først en hed Christiern Berg oc hans quinde Anne Berg, Niels Kolberg, Engelbret Snicker och hans quinde Elze. Item Jens fru Guruns foget och Hans Pederssens fogit Casper Dirickssen och 2 eller 3 vnge kiøbsuenne aff Bragenes.

Och om afftenen der klocken vaar 7. drog Hans Pederssen oc fru Anne hiem och deris folck til baads. Och l[idet] tilforn foer fru Gurun hiem.

Saa gick bispen strax op paa sit kammer effter hand haffde met her Lauritz fuldt Hans Pederssen och fruenn ned till baads.

Samme dag den 29. Julij om morgenen noget skyet och regnit smaat regnn, siden bleff thet klart vær solschienn. Søndenn vind.

Samme dags afften siden folckit vaar hiemgaaen kom Hans Pederssens folck igien til prestegaarden och met de vnge kiøbsuenne begynde at dricke, och siden imod dagningen sloes de met tørre hug och buldrede saa at ther kunde ingen haffue ro om natten.

♀ Then 30. Julij hora 4. matutina Bispen drager fra Eger.drog bispen fra Hougs prestegaard paa Eger, oc da skenchte hand Elin her Lauritzis 1. gammel daler.

Saa ginge wi til baadtz til en elff rinder strax østen for prestegaarden ½ stenskast huilcken kommer fra Fossem oc Sem. Der rinder hun oc østen for, och i nordoust til prestegaarden. Saa droge wj langs ad denne aa i nordoust 2 pilskud, der møder en effie som kommer aff Eger elffuen aff nordnordoust 4 eller 5 pilskud fra prestegaarden oc løber i Hougs aa som wi lagde vd aff met baaden, saa fore wi fram bedre om en øe kallis Løesøe, som wi haffde paa den venstre haand ½ fiering lang, (mit for denne øe ligger en lang bro offuer, heder Loes bro, aff den gaard Loo,) som ligger derfra i sønder 3 eller 4 pilskud, siden fore wi fra denne øe i ost nordoust som och tilforn, 3 eller 4. pilskud. Saa komme wi vdj Eger elffuen, oc fore i øster 1 fiering til en gaard heder Skrammenæ[s liggen]dis paa det søndre land. Ved den høy[re] haand. Saa therfra i øster ½ fiering til en liden øe ligger vdj Egerelffuen haffuer intet vist naffn der er en gaard paa, der tuert offuer paa det søndre land ligger en gaard kallis Daller.[243]

Saa therfra i øster ½ parten aff ½ fiering til Niels badschiers øe som wi haffde paa den venstre haand, 2 pilskud lang der tuert offuer ligger den østre Daller gaard. Siden atter i øster ½ mijll til Bragenæss. Derfra i nordoust 1 fiering offuer Drammen til en gaard heder Gilhuss[244] som Michell Nielssen bruger. Der lagde wi i land met baadenn oc ginge op til gaard[en] liggendis 1 pilskud fra vandet der vaar Mickell, saa fulde bispen Michel hiem til Huseby, som ligger derfra i nord 4 eller 5. pilskud. Der wi komme did vaar klocken ved 8. slæt.

Saa huilte bispen der och vaar Michels giest. Saa kom først her Niels der til bispen och skienchte hannem 1 spegelax.

Siden kom her Oluff i Lier did til bispenn. Samme tid schienckte Michell bispen en spegelax, oc hans quinde Margrete sende bispens høstru Anne Olssdaatter 1 par flouels taaffell til foræring.

Der maaltid vaar giort och de haffde tøffuit en halff time i effter maaltidt drog bispen fra Huseby, da vaar klocken imellum 12. och 1. Och fuldes her Niels och her Tiøstel met bispen til Aske. Och fore wi fra Huseby først i norduest 2 pilskud til 1 gaard hedder Aaby paa venstre haand. Saa strax offuer forschne Leken aa i nord.[245]

Dernest droge wi vdj nord 2 pilskud om 3. gaarder heder Valler, den første haffde wi paa den høyre haand 1 pilskud fra veyen. Saa fore wi i nord noget til vester til de 2 andre Valler gaarde ½ pilskud oc ligger de i norduest fra den første, den ene haffde wi paa den venstre haand oc den anden paa den høyre haand strax hoss huer andre. Siden derfra i nordnorduest 2 pilskud til en ødegaard heder Hæg liggendis paa den høyre haand. Der pleiede almindelige ting i gamle dage at hollis, och ligger der paa samme sted mange høye, och det sigis at huert fogderj haffuer huer hafft sin høy at stande paa, som ther er kommen tilsammen.

Saa droge wi i nord 2 pilskud til Hægsbro, der løber en vey hen i nord (førend mand drager offuer broen til Aske) till Hallingdall och hen til Ringerige.[246] Saa fore wi offuer Hægsbro och der effter i nordoust 4 pilskud om lendzmandsgaarden Ilen. Huor der boer en ved naffn Lauritz Ilen, der skildis hand fra oss, oc foer hiem. Saa droge wi derfra den samme [vey] wi komme sist offuer Skieggeruds skoug til Aske i ost nordoust.[247] Och der wi komme mit paa skougen kom her Peder paa Aske imod bispen. Saa fore wi fremdelis til Aske i nordoust til kirken och haffde den paa den venstre haand, saa i nord 1 pilskud til prestegaarden, oc da begynte det at haugle. Och komme wi did imellum 4. och 5. Och er fra Eger och til Aske 4. mijll.

Samme dag den 30. Julij formiddag Constitutio aërea.klart solskien vden om morgenen tilig vaar thet noget schyet, eftermiddag mid afftens lidt sky vær, och hagell noget lidet. Kule vær. Sønden vind.

♃ Thenn 31. Julij om morgenenn tilig førend bispenn gick til kircke [hørde] hand her Tiøstel som er capellan paa Eger hans predichen paa kammeret paa Aske. Oc tracterit hand den sententz Joh. 3. Sic Deus dilexit mundum, vt filium suum.

Och vaar samme tid inde tilstede her Peder paa Aske och her Niels i Lier, och de vnge personer som ere met bispenn.

Strax der effter gich bispenn och presterne hen vdj kirkenn och ther hørde her Peders predicken. Oc tracterit hand en text Marc. 10. de filijs Zebedæj.

Der effter bleff der siunget Gud Faders Søn oc den hellig aand, at folcken kunde samles.

Siden effter predicken gick bispen ned paa gulffuit som hand pleyer at giøre oc ther kortelige forklarit locum justificationis. Siden examinerit hand folchit och der effter haffde formaning till dem som hand er von at giøre.

Siden bleff ther siunget Gud Fader vdj Himmerig. Her met vaar det vde.

Samme dag haffde her Peder til giest hoss sig til middags maaltidt bispen M. Jens, her Niels i Lider, her Tiøstell Olssen capellan paa Eger, Hans Jenssen, Henrick Aske lenns[manden] Haagen Haslum och nogle andre.

Strax ther maaltid vaar giort och klocken vaar it efftermiddag drog bispen fra Aske. Oc samme tid gaff hand her Niels och her Tiøstell forloff at fare hiem. Men tilforn baade i dag tilig och nu offuer borde bad bispen her Tiøstell at hand schulle sige her Lauritz paa Eger alffuorlige at handt tager kirckernis regenschaffs[bøger] met det første oc visiterer thj der klauges fast at regenschaffet er iche taget vdj 8. eller 9. aar sommesteds som de oc berettet her vdj Aske.

Och at her Lauritz ville haffue en flittig tilsiunn medt almuen ther paa Eger at de søger kircken oc lader den wskickelige væsen som de haffue. Disligest ville ochsaa haffue en god tilsiun i sit huss oc see huorledes ther gaar til baade vde oc inde.

Der dette vaar nu giort, drog bispen fra Aske først i sudoust 3. eller 4. pilskud indtil wi komme paa den vey wi nu sist fore, fra stranden, saa droge wi den samme vey tilbage hiem om Hoensgaarde oc til Siuerstadt oc nedt til stranden der gaff bispen her Peder forloff at fare hiem igienn. Saa ginge wi til baads oc haffde 2. baader, en til bispen og en till en part aff hans folck. Saa droge wi i nordoust om Bryndøen norden for den oc haffde den paa den høyre haand oc Nessøen paa den venstre haand oc saa igiennom Hundsund[248] 2½ fiering fra Siuerstadt oc er lige saa langt derfra Hunsund oc til byen. Saa therfra i nordoust til byen offuer Fornebofiorden, och bleste der vndertiden hart norduest. Och komme wi til byen der klocken vaar imellum 4. oc 5. om aftenenn. Saa lod bis[pen] giffue roerskarlerne madt, som vaar Oluff Reiestadt, Hoffuord Berg Christoffer Berg och Rasmus Hvoll, de rode bispen: och saa 2 andre vnge karle som rodde hans folck.

Samme tid lod bispen antuorde Hoffuord Berg Elze her Hanssis korff igien som hun sende hid met fersk fisk, hand tog oc her Peders glassflaske met sig, effter bispens befalling at antuorde her Peder igien.

Samme dag den 31. Julij formiddag Constitut: aërea.klart solskien efftermiddag noget skyet vndertiden oc regnit noget lidt kule vær. Norduest vind.

  1. ↑ Smlgn ovenfor, s. 289 og note 1.
  2. ↑ Den da nylig afdøde borgermester Oluf Glad.
  3. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 89, note 1 og s. 91.
  4. ↑ Da biskopen 18 Septbr. 1593 reiste til Fritsø, fulgte han den samme vei, som denne gang, indtil han kom til Fornebofjorden. Herfra tog han en anden vei, idet han nu drog udenom Ostøen og ikke gjennem Snarøsundet og over Slæben. (Smlgn. s. 79 flg.). – Kavringen er fremdeles navnet paa et skjær eller holme ved Hovedøen. Fladholmene ere rimeligvis de samme holmer, som paa det topografiske rektangelkart kaldes Vasholmene.
  5. ↑ Oprindelig har staaet: vester, som senere er overstrøget.
  6. ↑ Paa det topografiske rektangelkart er Bjørnen navn paa en plads, der ligger paa selve Ostøen.
  7. ↑ Medens biskopen i 1593 reiste mellem Brønøen og Næsøen, lagde han nu veien mellem Brønøen og Langaaren. I begge tilfælde maatte han over Brønøfjorden, eller, som den nu almindelig kaldes, Holmenfjorden, hvor han lagde til land ved Syverstadstøen, der ligger ved en liden bugt paa vestsiden af denne fjord.
  8. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 80, note 2.
  9. ↑ Den her beskrevne, fremdeles mellem gaardene benyttede vei over Syverstad, Hofstad og Høen op til Asker falder paa det nærmeste sammen med den, som biskopen fulgte i September 1593, kun med den forskjel, at han den gang tog op til gaarden Reistad, mellem Syverstad og Hofstad.
  10. ↑ Smlgn ovenfor, s. 80.
  11. ↑ Den samme, som tidligere (s. 80) er kaldt Askerskoven. Gaarden Skjeggerud omtales straks nedenfor.
  12. ↑ Heia.
  13. ↑ Om elven Gro smlgn. ovenfor, s. 81, note 1. Denne elv falder ved gaarden Aaros ud i Kristianiafjorden.. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av tekstgrunnlaget nøyaktig hvor på siden hvor fotnoten skal plasseres.]
  14. ↑ Smlgn. ovenfor, e. 81 med note 1. Damtjernet og gaarden Stokke ligge ved den nye vei over Paradisbakkerne.
  15. ↑ Skjeggerud ligger omtrent midt imellem den gamle og den nye vei over Paradisbakkerne. Smlgn. foreg. side og note 3.
  16. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 81 og note 1.
  17. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 82, note 1.
  18. ↑ Oprindelig har staaet naffn, som senere er overstrøget.
  19. ↑ ɔ: Dramsfjorden.
  20. ↑ Den beskrivelse, som her gives af den elv, som nu fører navn af Lierelven, afviger forsaavidt fra den, der er meddelt ovenfor, s. 81, som forfatteren her betragter den saakaldte Solbergelv som dens hovedarm. Dette er vistnok ogsaa rigtigere end at gaa ud fra, at den dannes af de to tilløb, der komme fra Glitrevandet paa den saakaldte Finmark og fra Sandungen. Solbergelven kommer fra et lidet vand, der paa det topografiske rektangelkart fører navnet Nykju, vistnok det oprindelige, hvormed det ogsaa benævnes her i texten.
  21. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 3.
  22. ↑ Smlgn. ovenfor, C. 286, note 2.
  23. ↑ Over de her nævnte gaarde har biskopen draget ret i syd til Nøste, der ligger straks udenfor Bragernæs.
  24. ↑ Kobbervik omtales allerede i det femtende aarhundrede som et ladested, der besøgtes af udenlandske skibe.
  25. ↑ Smlgn. om Dramselvens navn ovenfor, s. 83. Gaarden Dramdal omtales nedenfor s. 348. Den ligger noget i nord for Kværk. Bragerhagen maa være den østligste del af det nuværende Bragernæs.
  26. ↑ De her nævnte gaarde have ligget i den vestlige del af Bragernæs. Strøm er en anden gaard end det Strøm, som ligger paa elvens sydside.
  27. ↑ [Nedre] Ekers grænse gaar fremdeles paa samme sted.
  28. ↑ Solbergelven kommer fra nogle smaavande i den sydligste del af den store skovstrækning mellem Lier, Eker og Modum, som nu bærer navnet Finmarken. Det samme er ogsaa tilfældet med den næste elv, som biskopen passerede.
  29. ↑ Hr. Laurits Kristoferssøn var allerede prest paa Eker i 1576.
  30. ↑ Biskopen satte ikke over Dramselven, men beholdt den fremdelee tilvenstre og kom saaledes til Ullernelven, der falder ud i denne større elv noget nordenfor Hougsund.
  31. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 346.
  32. ↑ Ved gaarden Knive.
  33. ↑ Gaardene Varp og Buskerud ligge paa hver sin side af Dramselven.
  34. ↑ Efter gaarden Meleim.
  35. ↑ Dramselvens indsølignende udvidelse nedenfor Vikersund indtil Gjethus.
  36. ↑ Ved Aamot jernbaneetation.
  37. ↑ Snarumselven.
  38. ↑ Simoa.
  39. ↑ S. 351 flg.
  40. ↑ Det øverste af de bekjendte gamle laksefiskerier i Dramselven er ved Døvikfossen.
  41. ↑ Den ovenfor omtalte Finmark mellem Lier og Modum. Veien over denne har omntrent den her angivne længde.
  42. ↑ Smlgn. Ovenfor, s. 4 og note 2.
  43. ↑ Den samme som Dramselven, hvori Dyregravfos ligger.
  44. ↑ Den her fulgte vei over Kongsrud, Hære, Gunhus og Hildsen er den samme som den nuværende veilinje. Ved den sidstnævnte gaard satte de reisende over Snarumselven og toge over den aas, som skiller Snarum fra Simoas dalføre.
  45. ↑ Nordlandet er her Vestlandet.
  46. ↑ Kvisle er en dal af Hallingdalens hoveddalføre, der ligger ovenfor Strandefjorden, hvor elven gaar i mange kvisler.
  47. ↑ Da tre er utydelig skrevet, er der sat 3 over linjen.
  48. ↑ Den her givne beskrivelse over Hallingdalselvens løb er i det væsentlige rigtig.
  49. ↑ Hr. Peder Matssøn nævnes ikke hos Svendsen mellem presterne i Sigdal.
  50. ↑ Saavel Næsbrekken, som Næstjernet maa ligge ved gaarden Næs paa vestsiden af Snarumselven.
  51. ↑ Bysæter ligger straks i vest for grænsen mellem Snarum og Sigdal.
  52. ↑ Veien gaar fremdeles lige forbi gaardene By, Skadthveit, Støvren og Hofland.
  53. ↑ Simoa.
  54. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 4 og note 3 og 4.
  55. ↑ Paa amtskartet Glæsnesøen.
  56. ↑ Haugan.
  57. ↑ Et fjeld paa 750 m., som ligger paa sydsiden af Simoa, i syd for Rolfstad.
  58. ↑ Denne gaard ligger ved et stort vand, som her kaldes Ekervandet, paa amtskartet derimod Løvnosvandet. Gjennem Horgeelven har dette afløb til Soneren. – I haandskriftet er paa dette sted i randen tilføiet et rids af vandet med dets forskjellige bugter, samt Rødaaen og Horgeelven.
  59. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 4 og note 4.
  60. ↑ Nu Letmolid. Den derforbi fiydende elv falder i Dramselven ikke langt fra Ulveland, i nærheden af jernbanestationen Skotselvene.
  61. ↑ Nu Fikkan i Lyngdal.
  62. ↑ Af de her nævnte vande kaldes Lidevandet paa amtskartet Vatnebrynvandet. Elven falder ved Skartem ud i Laagen.
  63. ↑ Dette kapel nævnes ikke i biskopens register over kirkerne, s. 7. Lyngdals kirke staar nu ikke langt fra gaarden Kamperstad.
  64. ↑ Fra gaarden Lifland gaar der fremdeles en vei over gaardene Lid og Lande til Flesberg kirke.
  65. ↑ Paa amtskartet over Buskeruds amt kaldes dette fjeld Fleksaasnuppen (677 m.).
  66. ↑ Paa amtskartet Hoppestvand, der igjen staar i forbindelse med de nedenfor nævnte vande, Holmevand og Mjøvand.
  67. ↑ Paa amtskartet Vrænga.
  68. ↑ Høimyr.
  69. ↑ Smlgn. s. 7 ovenfor.
  70. ↑ Hr. Peder Lanritssøn paa Rollag omtales ikke hos Svendsen (II, 2, s. 1651). 1593 var kaldet ledigt. Smlgn. s. 89 ovenfor.
  71. ↑ Førlid.
  72. ↑ Aslefet.
  73. ↑ Gaarden Evje ligger ligesom de foregaaende gaarde ved den vei, som paa Laagens østside fører nordover fra Flesberg. Den nyere hovedvei gaar paa vestsiden.
  74. ↑ Fossan er fremdeles den første gaard i Rollag. Derfra gaar veien videre forbi gaarden Helle, Ulvik og Hof. Foruden disse ligger der nu ved denne vei flere andre gaarde, som ikke nævnes her i texten.
  75. ↑ Over tre, der ved rettelse fra en er noget forkludret, er for tydeligheds skyld skrevet et 3–tal.
  76. ↑ Bjørge.
  77. ↑ Troen.
  78. ↑ Paa amtskartet Troelven, som kommer fra Rollagtjernet.
  79. ↑ Smlgn. s. 7.
  80. ↑ Formodentlig ved et af de søndenfjeldske overlagthing. Kirkens indvielsesdag har efter dette endnu i slutningen af det 16de aarh. været feiret af almuen i Rollag, som til denne fest har ydet kjørmesseoste og redemel. Den første del af sammensætningen i det sidste af disse ord er den samme, som ogsaa forekommer i ordet „redegjerd“. Hvem der har oppebaaret disse oste og dette mel, kan ikke sees.
  81. ↑ Moen, liggende paa Laagens nordøstre side. Herfra satte de reisende tværs over elven til gaarden Laugen.
  82. ↑ Risteigen.
  83. ↑ Sønsteelven. Den kommer fra syd, hvor den har sit udspring paa Stsvefjeldet. Hvad her fortælles om, at den kommer fra et stort vand, der kaldes Botnedalsvandet, er aldeles urigtigt.
  84. ↑ Midtelven kommer fra det lille Sundtjern i sydvest for Vægli kirke.
  85. ↑ Fortællingen om, at den nordligste af disse smaaelve, Nørsteelven, kommer fra et stort fjeldvand, som skal hede Langevandet, er ligesaa urigtig, som hvad optegnelsernes forfatter ovenfor har berettet om Sønsteelvens udspring. Nørsteelven, der kommer fra to smaatjern ved Kraakaassæteren under Skjerve- eller Skyrvenuten, er kun en stor bæk, som i sit øvre løb paa flere steder kan passeres blot ved at springe over paa stenene.
  86. ↑ Møklestue ved Vægli gamle kirke.
  87. ↑ Gaarden Haugheim ligger noget ovenfor Vægli kirke. De reisende have ved at legge veien til Bøler om denne gaard gjort en omvei, idet det er mere lige, naar man allerede tager op ved kirken, hvor nu ogsaa en tarvelig kjørevei farer op. Ovenfor Bøler ligger nu fjeldgaarden Lid i en betydelig høide. Da denne ikke omtales i optegnelserne, er den rimeligvis først ryddet i en senere tid.
  88. ↑ Denne lille bæk, der forener sig med Nørsteelven, er aldeles ubetydelig. Den hurtigste vei havde her været at gaa ret mod vest over denne bæk og længere framme over Nørsteelven. De reisende bleve imidlertid af sine veivisere førte i en mere nordlig retning, formodentlig for at undgaa de myrer, som findes mellem den sidste elv og Skyrva, den første elv paa Tinnsiden. Den nordre vei var ogsaa opvardet og sees at have været den, som almindelig benyttedes, naar biskopen drog paa sine visitatsreiser.
  89. ↑ At varder have saadanne navne, er ikke ualmindeligt. Biskopsvarden (s. 366) har rimeligvis staaet paa den høide, som paa amtskarterne kaldes Dagro- (eller Dragon-) Nuten.
  90. ↑ Smlgn. s. 69. Paa denne fjeldovergang er der kun en ganeke kort fjeldryg, paa hvilken man er over skovgrænsen. Ellers reiser man nu overalt gjennem skov.
  91. ↑ Gaustas top sees overalt paa fjeldet, saasnart man har naaet høiden.
  92. ↑ De her nævnte steder gjenfindee med lethed paa amtskarterne. Ordal er imidlertid ikke navnet paa det dalføre, hvori biskopen og hans ledsagere kom ned, men paa et mere nordligt, der gaar ned i Tessungdalen. De kom derimod ned i Skyrvas dalføre, en bred og flad dal, som har afløb til Tinnsøens nedre del. Sæteren Fietens navn forekommer ikke paa amtskartet, derimod Tysætvand og Tysætsæter. Skyrva er en temmelig bred, rolig flydende elv, som kan vades. Ogsaa paa den ovenfor (s. 365, note 3) omtalte sydligere vei maa denne elv passeres mellem Skyrvasæter og Groveskarsæter.
  93. ↑ Fra Skyrvas dalføre, der hører til Tinn og er sæterdal for dette prestegjæld, gaar det temmelig brat op paa en ny fjeldryg, der kun paa det øverste stykke er skovbar. Forholdene i denne henseende synes nu at være de samme som i det 16de aarhnndrede. Høiden kaldes i optegnelserne Tinnsfjeld, paa amtskartet Rusfjeld. Derfra bærer det brat nedover til Tessungdalens nederste gaarde, mellem hvilke den her omtalte gaard Bakken er.
  94. ↑ Gaardene Rui og Sjøthveit.
  95. ↑ Maaren kommer fra det store Maarvand inde paa fjeldvidderne. Smlgn. s. 368 note 4.
  96. ↑ Smlgn. s. 16.
  97. ↑ Navnet „Vidden“ har altsaa ogsaa paa denne tid været benyttet om det store fjeldparti mellem Thelemarken, Numedalen, Hallingdalen og Hardanger.
  98. ↑ Efter den endnu almindelige talebrug det samme som Vestlandet.
  99. ↑ Den elv, der falder ud i Tinnsøen søndenfor Tinns prestegaard, dannes af to tilløb. Det største af disse gaar forbi et par gaarde af navnet Gjøsdal og kaldtes ialfald i forrige aarh. Gjøsdalselven. J. M. Lund, Forsøg til beskrivelse over Øvre Tellemarken i Norge, s. 270. Efter samme kilde skulde denne elv have sit udspring i Livandet, vistnok det samme, som paa amtskartet kaldes Gjøsdalsvand. Det mindre tilløb gjennemløber oppe paa høifjeldet et par mindre tjern, hvoraf det ene paa amtskartet kaldes Bjergbutjern; den her i texten givne beskrivelse af Bærebuvand passer dog ikke paa dette.
  100. ↑ Tæt ved Mel kirke falder Maanelven ud i Vestfjorden, en arm af Tinnsøen. Herfra fortsattes veien op igjennem Vestfjorddalen, langs Maanelven eller Maanen, som den kaldes i det følgende.
  101. ↑ Haakenæs. At regne afstanden fra Haakenæs til Sjøthveit som Tinnsøens bredde er urigtigt.
  102. ↑ Middøla.
  103. ↑ Ved Middølsæteren.
  104. ↑ Milland.
  105. ↑ Bjørtuft.
  106. ↑ Gautestad.
  107. ↑ Skrives paa amtskartet i overensstemmelse med den thelemarkske udtale: Hadeland.
  108. ↑ Dale.
  109. ↑ En gaard af dette navn findes hverken i matrikulen eller paa amtskartet.
  110. ↑ Øverland.
  111. ↑ Thveiten.
  112. ↑ Ingolfsland.
  113. ↑ Bøen.
  114. ↑ Søum.
  115. ↑ Sandsætvandet. Biskopen og hans ledsagere have fra Søum taget op paa fjeldet i syd for Vestfjordda1en og ere saaledes ikke komne om Rjukan. Deres vei er faldt langs skraaningen af Maanelidbrotet.
  116. ↑ Bosnuten (1474 m.).
  117. ↑ Paa amtskartet Veisingvand.
  118. ↑ Mjøsvandet.
  119. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 368, note 2.
  120. ↑ Der synes efter dette ikke den gang at have været fast bebyggelse, men kun sætre ved denne ende af Mjøsvandet.
  121. ↑ Her navn paa fjeldstrækningen mellem Mjøsvand og Totak.
  122. ↑ Maa være en af de sætre, som ligge under Bratskarnutene.
  123. ↑ Tvitæken ved Lognvikvandet. Retningen er her angiven nøiagtig.
  124. ↑ Vandet har nu almindelig navn efter den straks nedenfor omtalte gaard Lognvik. Det har afløb til Totak.
  125. ↑ Næslandsgrenden, hvor Svalestue og Vatshus ligge lige ved bredden af selve Totak. I haandskriftets rand findes to raae rids af Lognvikvand og Totak.
  126. ↑ Fra Svalestue og Vatshus er overfarten over Totak til Kosthveit, omtrent paa det korteste.
  127. ↑ Urebø ligger noget ovenfor bunden af Totaks nordvestlige arm. I haandskriftet er der i margen tegnet et løst rids af Totak for at vise beliggenheden af de her anførte gaarde.
  128. ↑ Tokeelven, der rinder fra Totak til Bandak.
  129. ↑ Aarhus, hvor veien fra Kosthveit dengang kom ned, medens den nu gaar mere østlig.
  130. ↑ Denne elv, der har sit navn af gaarden Jamsgaard, kommer fra et vand, som paa amtskartet kaldes Hvammervand.
  131. ↑ At tilbagelægge veien fra Vestfjorddalen til Vinje prestegaard paa 18 timer maa regnes for et meget godt dagsverk, og det er derfor let forklarligt, at en ældre mand kunde blive stærkt medtagen deraf. Afstanden maa mindst anslaaes til omkring 55 kilometer.
  132. ↑ Smlgn. s. 16 ovenfor.
  133. ↑ Gaardenes eller rettere grendens navn er Særen; den ligger ved Vinjevandets sydøstlige ende.
  134. ↑ Manaas er ligesom Særen en af de ni grender, hvori Vinje deltes fra gammel tid, og hvis navne opregnes hos J. M. Lund, Beskrivelse over Øve-Tellemarken (1789), 8. 172 flg.
  135. ↑ Veien har her gaaet i en helt anden retning end den nuværende veilinje. Medens denne ikke gaar over den fra Vinjevandet kommende elv, gik den gamle vei over denne, forbi Groven og Kalaak, der, hvor nu veien til Næsland fører i S. Maaske har den gaaet helt frem til Næslandsgrenden og forbi Gjelhus og Sandaak ned til Tokeelven, men har saa ikke gaaet nedover til Eidsborg, men lidt i Nordøst op til Gjøttel.
  136. ↑ Smlgn. s. 374, note 2.
  137. ↑ Bandaksvand, hvis navn undertiden findes skrevet Bandalsvand.
  138. ↑ Gaasetjern er ikke afsat paa karterne. Biskopen og hans ledsagere have reist paa den vestlige side af den elv, som paa amtskartet kaldes Langeelven, men her nedenfor Gryteaaen, og fulgt denne op til Langsøen; som de satte over paa dens smaleste punkt.
  139. ↑ Eirfjeld, 1035 m. Paa dettes østlige side ligger flere gaarde ved veien mellem Eidsborg og Høidalsmo. En af dem er Midbø.
  140. ↑ Paa amtskartet Stødledalsaaen.
  141. ↑ Paa amtskartet Aalandslid.
  142. ↑ Efter gaarden Hegthveit.
  143. ↑ Efter gaarden Haathveit.
  144. ↑ Efter gaarden Home.
  145. ↑ Optegnelsernes forfatter her her betragtet Hviteseid- og Flaavandene som umiddelbart sammenhængende med Bandak.
  146. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 16.
  147. ↑ Aabent rum i haandskriftet.
  148. ↑ Aabent rum i haandskriftet.
  149. ↑ Ved Bandakslid, hvor Kløverud ligger oppe i bakken; længere i S. Blakum.
  150. ↑ Navnene ere nu helt forandrede. Det her omtalte store vand er Skrævandet, som gjennem en fossende elv har afløb til Vraavandet, hvis bredder fremdeles høre til Hviteseid prestegjæld. En gaard Faanse findes nu ikke, derimod en, som heder Folsæt.
  151. ↑ Veum, hvor Veum kirke var bygget.
  152. ↑ Den her beskrevne vei falder i det væsentlige sammen med den nuværende veilinje fra Veum til Fyrrisdal, forbi gaardene Gryt, Haagen og Lillestuen. Spaakelidaaen kaldes paa amtskartet Dalselven; Modil heder der Middøla. Om den nu nedlagte Hæglands kirke se s. 16. Hægefjeld er nu kun navn paa den del af dette fjeldparti, som ligger længst over med Nissedal.
  153. ↑ Smlgn. s. 16.
  154. ↑ Lyse ved bunden af Lysefjorden i Høle sogn, der nu er fraskilt Strands prestegjæld. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av tekstgrunnlaget nøyaktig hvor på siden fotnoten skal plasseres.]
  155. ↑ Ved Skrævandet. Herfra toge de reisende tilhøire i en retning, der gik lidt mere østlig end den nuværende veilinje, og kom ned til Naper i Vraalid, der er en anden gaard end det Naper, som ligger ved Napervand, paa fjeldet mellem Fyrrisvand og Nisservand.
  156. ↑ Laag (i flertal læger) betyder et nedfaldet træ.
  157. ↑ Vraavandet, der gjennemløbes af Nidelven, hvis øvre løb her kaldes Fontze, nu tildels Verkselven. Det har en længde af 16 km. og staar ved en nu kanaliseret kort strøm i forbindelse med Nisservand. Ved dets bredder ligge gaardene Hægeland og Vraa i vestenden.
  158. ↑ Ved Vraalidosen.
  159. ↑ Eidstaa. Øen ligger lidt i syd for dette sted.
  160. ↑ Nisservand har en længde af 36 km. Hole Nisserdal hørte paa denne tið, ligesom fremdeles Vraadal, til Hviteseid. Smlgn. s. 16.
  161. ↑ Nidelvens løb nedenfor Nisservandet gjennem Aamlid er her rigtig beskrevet. Drangen er et stort vand, lidt søndenfor Fyrrisvand.
  162. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 382, note.
  163. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 16.
  164. ↑ ɔ: sætte istand, gjøre færdig.
  165. ↑ Nordlandet er her det samme som Vestlandet. Endnu længe efter denne tid henregnedes det vestenfjeldske Norge til det nordenfjeldske. Hans Fod maa have lagt veien fra Fritsø til Bergem over Vinje, Røldal og Hardanger.
  166. ↑ Smlgn. s. 79, note 2.
  167. ↑ Der har altsaa i dette store prestegjæld været flere lensmænd.
  168. ↑ Biskopen og hans ledaagere have her roet over det østlige udløb af det smale sund, der fører over til Bandak. Saa have de roet forbi Spjotsod og havt den lille ø tilh., som her faar navn af Hvidingsø, men paa amtskartet over Bratsberg amt kaldes Bukøen, og ere saa komne op i Sundkilen til Sundbygden, hvor gaardene Utsund og Midtsund ligger, og hvor Morgedalselven kommer ned. Denne elv kaldes strax nedenfor Sifftesta aa.
  169. ↑ Gaardene Gadeholt og Groven passeres under den bratte opstigning fra Sundbygden til Brunkeberg kirke.
  170. ↑ Kaldes paa amtskartet Bøen.
  171. ↑ Kaldes paa amtskartet Graver.
  172. ↑ Denne elv kommer fra Sundsbarmvandet og forener sig nede i dalbunden med den fra Fladdal kommende elv.
  173. ↑ Den her meddelte beskrivelse af Norsø er i det væsentlige rigtig. Dette har sin største bredde mellem Holden og Hvalen, hvor Hvaløen ligger midt i.
  174. ↑ Smlgn. s. 16.
  175. ↑ Smlgn. Wille, Siljords beskrivelse, s. 18. Lund, Øvre Tellemarken, s. 232. N. Nicolaysen, Norske fornlevninger, s. 222. L. Daae, Norges helgener, 1. 197 flg. M. B. Landstad, Gamle sagn om Hjartdølerne, s. 11 flg.
  176. ↑ Veien gaar nu paa den samme side af den fra Fladdal kommende elv, tilhøire for denne, lige fra Silgjord af. Her passeres Grundingsdalen, som tilhøire gaar ind imellem fjeldene og gjennemstrømmes af en liden elv.
  177. ↑ Smlgn. s. 372.
  178. ↑ Gaarden Aase, hvor Aasebrekkene gaa op, og hvor nu veien til Dyrlandsdalen og Aamotsdal tager af.
  179. ↑ Det gamle skothyrna. I margen findes en afbildning af denne, som omtrent svarer til den, der findes i Norske magasin, I, XXII. En anden gammel økseform var halfþynna; en saadan økse omtales i 1651 i Valdres. Folkevennen, XXI, s. 104. Yngv. Nielsen, Træk af den norske bondestands kulturudvikling, s. 18.
  180. ↑ Gaarden Fladeland ligger i nærheden af Hjærtdals hovedkirke, hvor den elv, som kommer ned gjennem Svartdalen, forener sig med en anden, der kommer nordenfor ned forbi kirken. Denne sidste fører paa amtskartet over Brstsberg amt et andet navn; her har den navn efter gaarden Risvold, som ligget lige ved den.
  181. ↑ Den lave høide, som ovenfor Aase skiller Fladdal fra Hjærtdal. Dette navn forekommer neppe nu længer. Paa den anden side aabner sig Svartdalen, hvori den ældre vei til Aamotsdal gik af fra hovedveien.
  182. ↑ Paa amtskartet Skedsvand.
  183. ↑ Smlgn. s. 16.
  184. ↑ Melfje1d (1430 m.) ligger i syd for den straks foran nævnte gaard Melland i Hjærtdal.
  185. ↑ Efter den her givne beskrivelse maa i det 16de aarhundrede veien have gaaet høiere oppe, end den nu gjør.
  186. ↑ Gaarden af dette navn ligger paa den sydlige side af Hjærsøen.
  187. ↑ Denne elv kommer ned fra Tuddal.
  188. ↑ Den elv, der ved Skaarnæs forener sig med elven i Hjærtdals hoveddalføre, kaldes paa amtskartet Skorva.
  189. ↑ Himingen, et fjeld, som nedover i dette dalføre saae omtrent overalt.
  190. ↑ Kroshus, lige ved Saudlands kirke, i hvis nærhed maa ogsaa her gaarden Mosebø.
  191. ↑ Vindsøen, som ligger langt inde i fjeldene op under Vindeggen.
  192. ↑ Den elv, som gaar forbi Tuddals kirke, er en sideelv, som falder ud i den elv, der kommer fra Vindsøen.
  193. ↑ Ørvella. Den straks efter omtalte grænse mellem Øvre og Nedre Thelemarken, Skatlandet og Tiendetaget gaar fremdeles fra fjeldet Kjøivingen over til Himingen og følger nede i dalbunden en liden bæk, som gaar lidt østenfor Ørvella; saaledes kommer ogsaa gaarden Ørvella, der ligger østenfor elven, til at høre til Øvre Thelemarken. Thelebrekken er altsaa den bratte klev ved Ørvella paa veien mellem Sauland og Hiterdal.
  194. ↑ Rekaa, der kommer ovenfra Kjøivingen.
  195. ↑ Smlgn. s. 16.
  196. ↑ Lilleherreds, ikke Hiterdals kirke.
  197. ↑ Hr. Jens Jakobssøn var allerede 1578 prest i kaldet. Smlgn. Chr. Glückstad, Hiterdals beskrivelse, s. 18. Smlgn. s. 403.
  198. ↑ Hjukse, hvor maa nu har dampskibsanløbstedet Hjuksevelta.
  199. ↑ Gaarden Arrud ligger ligesom Hjukne paa Hiterdalsvandets østlige side.
  200. ↑ Kløverød, ogsaa paa østsiden af Hiterdalsvandet.
  201. ↑ Sanden ligger tæt ved Farvolden, hvor der nu sættes over Sauerelven.
  202. ↑ Hr. Laurits Matssøn var allerede 1575 sogneprest til Saude.
  203. ↑ Hr. Jesper Lauge fulgte som sogneprest i Drangedal efter hr. Jens Hanssen, som havde embedet i 1575. Hr. Jesper var gift med formandens enke.
  204. ↑ Sauerelven, der gaar ned i Norsø fra Hiterdalsvandet.
  205. ↑ Smlgn. s. 15.
  206. ↑ Hr. Thomes Andersen var i 21 aar sogneprest til Solum og fik 30 Jan. 1584 af Ove Juel og biskop Jens Nilssøn kollats som provst i Thelemarken efter afdøde hr. Hans Haakenssøn. Senere blev han efter hr. Jørgen Jørgenssen tillige sogneprest til Skien mod at holde kapellan i Solum. (Rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2, e og 2, h, fol. 40–46).
  207. ↑ Biskopens søn, om hvem bl. a. smlgn. s. 77, note 2.
  208. ↑ Smlgn. s. 399.
  209. ↑ Hr. Jens Nilssøn var allerede 1575 sogneprest til Holden.
  210. ↑ I en skrivelse af 7 April 1590 (Rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2, e, no. 19) paalagde statholderen, Axel Gyldenstjerne, almuen i Drangedal at gjenopføre prestegaarden, der var fuldstændig afbrændt „nu kort tid siden af vaadeild og ulykke.“
  211. ↑ Finø, ikke langt fra Drangedals hovedkirke, og Bø eller Bøen tæt ved Tørdals annexkirke.
  212. ↑ Rommerport rime1igvis 6 Mai (Johannes ante portam Latinam). Kiøler formodent1ig en sygdom (koldfeber?).
  213. ↑ Gimsø kloster ved Skien.
  214. ↑ Ogsaa denne gaard ligger paa vandets østlige side.
  215. ↑ Fru Gurun Gran paa Skjelbred paa Eker, omtales i det følgende, s. 414, under optegnelserne for 28 Juli 1595. Smlgn. s. 165, note 1.
  216. ↑ Den fjeldstrækning, som ligger mellem Hiterdalsvandet og Sandsværs dalføre, kaldes her Rosheien. Holmsvandet ligger i Bratsberg amt, med tiløb fra Harebuvandet og Ravalsøen i Buskeruds amt og med afløb gjennem den lille elv, der ved Hjukse falder ud i Hiterdalsvandet. Amtskartets Harebuvand kaldes her Arebovand. Raisæter ligger længere fremme, ovenfor Langeruddalen, hvorigjennem den meget benyttede vintervei fra Kongsberg til Skien fører. Endnu længere framme ligger gaarden Løiterud.
  217. ↑ Er ogsaa nævnt ovenfor, s. 86 flg.
  218. ↑ Ser ud, som om der stod Krigsrud, men skal dog rimeligvia være: Krogsrud.
  219. ↑ Gaardene Muggerud, Kroksrud, Hildestad og Strenge i Hedenstad sogn.
  220. ↑ Gaarden Mørk i Elftelød sogn.
  221. ↑ Gaardene Lindthveit og Kjørstad i Elftelød sogn. Kjørstadelven kommer fra Lavervandene, ikke langt fra Langeruddalen.
  222. ↑ Paa amtskartet Hørthveit.
  223. ↑ Evje i Elftelød, ligesom de to følgende gaarde, Lund og Lid.
  224. ↑ Hr. Nils Paulssøn skal ifølge Svendsens efterretninger (II, 2, s. 1621) hun have været prest i Sandsvær til 1592.
  225. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 6.
  226. ↑ Hr. Markus Jenssøn omtales s. 407 som hr. Nils’s svoger og kapellan.
  227. ↑ Gaardene Skjulestad og Sæning paa Laagens østlige side i Elftelød sogn. Længere ut ligger den senere omtalte gaard Bjerknæs.
  228. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 85, note 5 og s. 311, note 1.
  229. ↑ Paa amtskartet over Buskeruds amt: Bredevja. Gunnæs, som omtales straks nedenfor, ligger paa Laagens vestlige side.
  230. ↑ Veien paa Laagens østlige side gaar fremdeles om de to her nævnte gaarde Haugenæs og Hvam.
  231. ↑ Denne gaard er omflydt af Laagen.
  232. ↑ Hosthveit. Her forlode de reisende Laagen og toge op tilhøire, forbi gaarden Verp, der ligger nedenfor jernbanestationen Skollenborg.
  233. ↑ Gaardene Nyhus og Grotsvold; længere fremme, tæt ved den nuværende jernbanelinje, ligger den straks efter omtalte gaard Hassel.
  234. ↑ Paa amtskartet Veghø.
  235. ↑ Fru Gurun Gren, smlgn. ovenfor, s. 407.
  236. ↑ Paa amtskartet Stableim.
  237. ↑ Der er ved Fiskum kirke to elve, som falde ud i Fiskumvandet. Den ene, den, som her omtales, kommer ganske rigtig fra sydvest; medens den anden har et bugtet løb og kommer inde fra skovmarkerne i nordvest for Fiskum.
  238. ↑ Dørjeelven ved Skjelbred.
  239. ↑ De her nævnte gaarde ligge alle paa den vestre side af den dal, som fra Fiskumvandet fører over til Dramselvens dalføre.
  240. ↑ Ved Speren kom biskopen ovenfor gaarden Fossen, hver endnu paa denne tid fru Ingeborg Nilsdatter synes at have boet. Hun var en datter af fru Inger Ottesdatter og gift med Peder Hanssøn Basse. Det er deres søn, Hans Pederssøn Basse, der her omtales som eier af sagbrugene; han boede paa Sem og var gift med fru Anne Skinkel. Smlgn. s. 95, note 1.
  241. ↑ Om Berg smlgn. ovenfor, s. 3, note 1.
  242. ↑ Smlgn. ovenfor, s. 347, note 4.
  243. ↑ Hougselven er den elv, der fra Fiskumvandet forbi Vestfossen falder i Drammenselven, som her kaldes Ekerelven. Smlgn. s. 346. Den ene af de her omtalte øer maa være Faldlaksøen. Gaardene Skramnæs og Daler paa Eker.
  244. ↑ Gilhus ligger ved Lierelvens udløb i Drammensfjorden, ikke langt fra Huseby. Om de her nævnte personer smlgn. s. 82, 96 og 346.
  245. ↑ Lekenaa maa være det lille tilløb til Lierelven, der rinder straks i nord for gaarden Aaby. Gaarden Valle ligger igjen noget nordenfor denne.
  246. ↑ Den her omtalte vei gaar til Sylling; forsaavidt det siges, at den fører til Hal1ingdal, har dette dog neppe været den almindelige vei derhen. Man maatte ialfald ro over Holefjorden.
  247. ↑ Smlgn. s. 342.
  248. ↑ Smlgn. s. 98.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Visitatio_in_Telemarchis,_ao_1595&oldid=52732»