Til Lesbia

Fra Wikikilden
Hopp til: navigasjon, søk
Thoring & Coldings Forlag (s. 139-140).

Min Lesbia! o lad os Livet nyde,
I Cypris’s Arme svinde vores Tid!
Lad sære Gamle knurre, — vi os bryde
Om deres Snak, som om en Hvid.

Solkuglen daler, atter den fremstiger,
Men naar en Glædesdag har os forladt,
Den bliver borte; over os fremsniger
Sig Dödens lange Vinternat.


Kom, Lesbia! du Cypris’s egen Datter,
Kom, tusind Nektarkys du give mig,
Saa hundrede, saa tusinde, og atter
Ti tusind Kys jeg giver dig!

Naar vi har kysset Millioner Gange,
Indtil vort Kyssetal vi selv ej veed,
Da tier Avind, thi det var saa mange ,
At den af Tællingen blev kjed.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.