Hopp til innhold

Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge/3

INDHOLD.


Om Kirketugten. I.Side
Af C. P. Essendrop1–41.
Historisk-kristiske Studier over den kirkelige Daabsbekjendelse. (Fortsættelse).
4. 5. De to Daabsbekjendelser, som Epiphanius, Biskop i Salamis paa Cypern, i sin Ἀγκυρωτος (Ancoratus) har meddelt og anbefalet Menigheden i Svedra i Pamphylien til Brug ved Daaben. Epiph. Opp. II. p. 122–24 ed. Petav.
Excurs I. Bemeærkninger til de Ord, hvormed Epiphanius indleder sin længere Daabsbekjendelse.
Excurs II. Om den Athanasius af Alexandrien tillagte Ἑρμηνεια εἰς το συμβολον.
Af C. P. Caspari42–213.
Den sidste Katechumenatsact i den gamle constantinopolitanske Kirke, som den beskrives i et Sanct-Marcus-Klosteret i Florentz tilhørende Manuskript214–219.
Akademiske Efterretninger. 1857. 58. 59.220–228.
Om Daaben. III.
Af Jørgen Hansen229–295.
Om Kirketugten. II.
Af C. P. Essendrop296–330.
Den Daabsacten umiddelbart forangaaendo Complex af den nyere græske Kirkes liturgiske Katechumenatsacter331–338.
Daabsacten i den nyere græske Kirke339–347.
Læsefrugter348.
Nogle Ord om Gjenfødelsen.
Af E. F. B. Horn349–384.
Syv throndhjemske Præsters Bønskrifter til Kirkestyrelsen om Skjærpelse i Kirketugten og Oprettelse af en Kirkeret. I.
Af P. Coucheron385–445.
Historisk-kritiske Studier over den kirkelige Daabsbekjendelse. (Fortsættelse).
6. Det af Conciliet i Nicæa i Aaret 325 opstillede Symbol eller det ældre, egentlige Nicænum,
Af C. P. Caspari446–504.
Apostelen Peters Lære om Christi Nedfart til Helvede.
Af G. v. Zezschwitz. Oversat af Edv. Myhre505–612.
Antydninger angaaende nogle af vore kirkelige Spørgsmaale og deres forestaaende Løsning.
Af A. Grimelund613–638.
En ny tredje Kilde til vor Kundskab om det antiochenske Daabssymbols Ordlyd.
Af C. P. Caspari639–648.



TRYKFEJL OG RETTELSER.


Side 56 Lin. 15 f. o. les: „συνολον“, istf. „σονολον“. – S. 64 Lin. 16 f. n. læs: „τῳ“ istf. „νῳ“. – S. 85 Lin. 6 f. o. læs: „Tilhængere“ istf. „Tihængere“. – S. 86 Lin. 1 f.n. læs: „ταυτης νυμφης“ istf. „ταυτη νςυμφης“. – S. 99 Lin. 6 f. o. læs: „Himmelfart“ istf. „Himelmelfart“. – S. 101 Lin. 18 f. n. og S. 107 Lin. 8 f.n. læs: „ἐγεννηθη“ istf. „ἐγενηθη“. – S. 122 Lin. 13 f. o. læs: „Pneumatomachismen“ istf. „Apollinarismen“. – S. 155 Lin. 3 f. o. tilføj efter „usandsynligt“: „Ἑρμηνεια er rimeligvis forfattet omkring det constantinopolitanske Concils Tid“. – S. 163 Lin. 13 f. n. læs: „ὁ υἱος“ ist. „ὁ υἱον“. – S. 214 Lin. 2 og 3 f. o. læs: „i et Sanct-Marcus-Klosteret i Florenz tilhørende Manuskript“ istf. „i et barberinsk Manuskript af Sanct-Marcus Bibliotheket i Venedig“. S. Goar, p. d. anf. St. Prooemium S. 3. – Efter S. 412 begynder en urigtig Paginering; istf. 429 maa sættes 413 o. s. v. indtil Bindets Slutning. – S. 448 Lin. 2, 3 f. o. stryg Ordene „eller omtrent det fjerde Aarhundredes Midte“. – S. 450 Lin. 5 f. o. stryg Ordene „eller end og omtrent 350“.