Hopp til innhold

Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge/3

Fra Wikikilden
INDHOLD.

Om Kirketugten. I. Side
Af C. P. Essendrop 1–41.
Historisk-kristiske Studier over den kirkelige Daabsbekjendelse. (Fortsættelse).
4. 5. De to Daabsbekjendelser, som Epiphanius, Biskop i Salamis paa Cypern, i sin Ἀγκυρωτος (Ancoratus) har meddelt og anbefalet Menigheden i Svedra i Pamphylien til Brug ved Daaben. Epiph. Opp. II. p. 122–24 ed. Petav.
Excurs I. Bemeærkninger til de Ord, hvormed Epiphanius indleder sin længere Daabsbekjendelse.
Excurs II. Om den Athanasius af Alexandrien tillagte Ἑρμηνεια εἰς το συμβολον.
Af C. P. Caspari 42–213.
Den sidste Katechumenatsact i den gamle constantinopolitanske Kirke, som den beskrives i et Sanct-Marcus-Klosteret i Florentz tilhørende Manuskript 214–219.
Akademiske Efterretninger. 1857. 58. 59. 220–228.
Om Daaben. III.
Af Jørgen Hansen 229–295.
Om Kirketugten. II.
Af C. P. Essendrop 296–330.
Den Daabsacten umiddelbart forangaaendo Complex af den nyere græske Kirkes liturgiske Katechumenatsacter 331–338.
Daabsacten i den nyere græske Kirke 339–347.
Læsefrugter 348.
Nogle Ord om Gjenfødelsen.
Af E. F. B. Horn 349–384.
Syv throndhjemske Præsters Bønskrifter til Kirkestyrelsen om Skjærpelse i Kirketugten og Oprettelse af en Kirkeret. I.
Af P. Coucheron 385–445.
Historisk-kritiske Studier over den kirkelige Daabsbekjendelse. (Fortsættelse).
6. Det af Conciliet i Nicæa i Aaret 325 opstillede Symbol eller det ældre, egentlige Nicænum,
Af C. P. Caspari 446–504.
Apostelen Peters Lære om Christi Nedfart til Helvede.
Af G. v. Zezschwitz. Oversat af Edv. Myhre 505–612.
Antydninger angaaende nogle af vore kirkelige Spørgsmaale og deres forestaaende Løsning.
Af A. Grimelund 613–638.
En ny tredje Kilde til vor Kundskab om det antiochenske Daabssymbols Ordlyd.
Af C. P. Caspari 639–648.



TRYKFEJL OG RETTELSER.

Side 56 Lin. 15 f. o. les: „συνολον“, istf. „σονολον“. – S. 64 Lin. 16 f. n. læs: „τῳ“ istf. „νῳ“. – S. 85 Lin. 6 f. o. læs: „Tilhængere“ istf. „Tihængere“. – S. 86 Lin. 1 f.n. læs: „ταυτης νυμφης“ istf. „ταυτη νςυμφης“. – S. 99 Lin. 6 f. o. læs: „Himmelfart“ istf. „Himelmelfart“. – S. 101 Lin. 18 f. n. og S. 107 Lin. 8 f.n. læs: „ἐγεννηθη“ istf. „ἐγενηθη“. – S. 122 Lin. 13 f. o. læs: „Pneumatomachismen“ istf. „Apollinarismen“. – S. 155 Lin. 3 f. o. tilføj efter „usandsynligt“: „Ἑρμηνεια er rimeligvis forfattet omkring det constantinopolitanske Concils Tid“. – S. 163 Lin. 13 f. n. læs: „ὁ υἱος“ ist. „ὁ υἱον“. – S. 214 Lin. 2 og 3 f. o. læs: „i et Sanct-Marcus-Klosteret i Florenz tilhørende Manuskript“ istf. „i et barberinsk Manuskript af Sanct-Marcus Bibliotheket i Venedig“. S. Goar, p. d. anf. St. Prooemium S. 3. – Efter S. 412 begynder en urigtig Paginering; istf. 429 maa sættes 413 o. s. v. indtil Bindets Slutning. – S. 448 Lin. 2, 3 f. o. stryg Ordene „eller omtrent det fjerde Aarhundredes Midte“. – S. 450 Lin. 5 f. o. stryg Ordene „eller end og omtrent 350“.