Sverres saga/2

Fra Wikikilden
Oversatt av Alexander Bugge.
Utgitt av I. M. Stenersens forlag,  (s. 20).
SAGASKRIVERENS FORTALE

Her begynder fortællingen om de tidender, som nu har hændt en tidlang og i de mænds minde, som har sagt fore om denne bok, men det er fortællingen om kong Sverre, søn av kong Sigurd Haraldssøn[1]. Og bokens første del er det, som er skrevet efter den bok, som abbed Karl Jonssøn[2] først skrev, men selve kong Sverre sat over ham og raadde for, hvad som skulde skrives. Denne fortælling naar ikke langt frem. Der fortælles om nogen av hans kampe, og eftersom boken naar fremover, vokser hans styrke, og denne samme styrke varsler om større ting; derfor kaldte man denne del av boken Gryla[3]. Den senere del av boken er skrevet efter de mænds frasagn, som mindedes disse tidender, som de selv hadde set eller hørt, og nogen av disse mænd hadde været med i kampene med kong Sverre. Nogen av disse tidender blev fæstet i minde derved, at man skrev dem ned straks, efterat de hadde hændt, og de fortællinger har ikke været forandret siden. Men om de mænd ser denne bok, som har god kundskap derom, kan det være, at de vil synes, at der er faret skyndsomt over mange steder og at det vil ligge efter meget slikt, som kunde tykkes frasagn værd; og det kan de endnu vel la skrive, om de vil. Men om end nogen ting er fortalt om slagene anderledes, end det kunde tykkes mest rimelig ifølge folketallet, saa vet dog alle sandheten om, at dette er ikke overdrevet, og det tykkes os derfor saameget rimeligere, at de fortællinger kan være sande, som fortælles i bøker om udmerkede mænd, som har levet fordum[4].

  1. [D. e. Sigurd Mund, søn av Harald Gille, konge i Norge 1136-1155.
  2. [Karl Jonssøn var født senest omkr. 1135 og blev 1169 abbed i Thingeyre kloster i det nordlige Island. Han fratraadte 1181 og reiste 1185 til Norge, hvor han opholdt sig i nogen aar og sluttet sig nær til Sverre. Efter sin eftermands død (1187) blev han paany abbed, men fratraadte paa grund av alderdom og svakelighet i 1214 og døde 1213.
  3. «Gryla» betyder «skræmsel» og var særlig navnet paa den troldkvinde, som man skræmte bam med.
  4. [I Flatøyboken findes denne fortale i en ændret og utvidet form. Det heter der bl. a.: «Efter den bok (ɔ: abbed Karl Jonssøns) skrev Styrme prest den frode († 1245). Men denne (ɔ: Flatøybokens) Sverressaga er igjen skrevet av presten Magnus Thorhallssøn (en av skriverne av Flatøyboken)».