Stormsvalen
Utseende
Stormsvalen ruger, hvor landet glipper; —
jeg har hørt det selv af en gammel skipper.
I skumkammens fråde vingerne dynker hun;
rullingen træder hun; aldrig synker hun.
Med havet hun daler; med havet hun stiger;
i havblik hun tier; mod storm hun skriger.
Det er en færd mellem flyven og svømmen,
som midt mellem himmel og afgrund drømmen.
For tung for luften, for let for bølgerne —;
digterfugl, digterfugl, — der har vi følgerne!
Ja, og hvad værst er, — i lærdes øjne
gælder det meste for skipperløgne.