Borte!
Samlede værker, Gyldendalske Boghandels Forlag, , Fjerde Bind (s. 279).
De sidste gæster
vi fulgte til grinden;
farvellets rester
tog nattevinden.
I tifold øde
lå haven og huset,
hvor toner søde
mig nys berused.
Det var en fest kun,
før natten den sorte;
hun var en gæst kun, —
og nu er hun borte.