Socialøkonomik/1/5
§ 5. Løsningen af sine Opgaver begynder Socialøkonomiken naturligst med en, saavidt muligt, alsidig Undersøgelse af det bestaaende Samfunds virkelig stedfindende økonomiske Tilstand. Den søger dernæst at udfinde, hvad der har fremkaldt denne. Dette Undersøgelsesstof danner, hvad man med et fra Mekaniken hentet Fagudtryk har kaldt Socialøkonomikens Statik.
Herved er den dog kun kommen halvveis frem. I ethvert Samfund, som er skredet ind paa Civilisationens Baner, forandrer den økonomiske Tilstand sig uafladelig, efter Omstændighederne enten til det Bedre eller til det Værre, snart hurtigere, snart langsommere. Forandringerne ske ikke tilfældigt, men fremkaldes af bestemte, med hverandre i Forbindelse staaende Aarsager og danne altsaa en sammenhængende Bevægelse eller Udvikling. Denne tager Tid. Hermed er Tidens overordentlige Betydning given for baade den økonomiske Virksomhed og den økonomiske Videnskab.
De økonomiske Tilstande afgive i saa Henseende et Sidestykke til de retlige Institutioner. Begge dannes gjennem en under Aarsagernes Lov staaende Udvikling. Dennes Nydannelser betinges af dens til enhver Tid givne Forudsætninger. Mellem et Samfunds Økonomi og dets Retsforfatning er der desuden et i mange Tilfælde let paaviseligt Vexelvirkningsforhold, idet Forandringer i de retlige Institutioner ofte kunne fremkalde Forandringer i den økonomiske Tilstand, og omvendt[1]. Forandringer i enhver af disse Samfundslivets Sider kunne ogsaa bevirkes ved Forandringer i de Naturomgivelser, under hvilke Samfundet lever, eller i Menneskenes Herredømme over Naturens Kræfter.
Alle disse Aarsager sammenfattes under den fælles Kategori: den økonomiske Udviklings Kræfter. Det er Videnskabens saa saavidt muligt, at bringe deres Natur og Virkninger paa det Rene. Den studerer da Socialøkonomikens Dynamik.
- ↑ R. Stammler har skrevet en hel Bog om dette Forhold: Wirtschaft und Recht nach der materialistischen Geschichtsauffassung,1895.