Socialøkonomik/1/2
§ 2. Den økonomiske Virksomhed danner Gjenstanden for en Videnskab, der sædvanlig betegnes med samme Navn som Virksomheden. For Tydeligheds Skyld er det dog bedst at have forskjellige Benævnelser paa dem, og derfor kalde, især i den senere Tid, mange Forfattere Videnskaben Stats- eller Socialøkonomik[1]. Videnskabens Begreb er blevet bestemt paa meget forskjellige Maader[2]. Adam Smith sagde, at den var Læren om Nationalvelstandens Natur og Aarsager. Under Paavirkning af Jean Baptiste Say have de fleste senere Forfattere defineret den som Læren om de økonomiske Goders Frembringelse (Produktion), Omsætning (Cirkulation), Fordeling (Distribution eller Repartition) og Forbrug (Konsumtion)[3]. Denne Definition er udtømmende. Der gives ingen økonomisk Handling, som ikke lader sig henføre under noget af disse Led i den økonomiske Virksomhed. Taget efter sine Ord, er Definitionen imidlertid for vid; thi den omfatter alle tekniske Fagvidenskaber, Agronomien, Husdyrlæren. Forstvidenskaben. Mekanikens og Chemiens Anvendelser i Kunstfliden. Den tyske Forfatter Hermann[4] rettede paa denne Mangel ved at fremhæve, at Socialøkonomiken alene undersøger det kvantitative Forhold mellem den økonomiske Virksomheds forskjellige Led. Cairnes definerede Videnskaben som Læren om de konstante Forhold mellem disse Led, hvilke han kaldte de økonomiske Phænomener. Mere flydende var Stuart Mills Bestemmelse. Han sagde, at den blot beskjæftiger sig med Menneskenes Motiver til deres økonomiske Virksomhed. Disse Bevæggrunde ere af dobbelt Natur. De ligge dels i Lysten til at erholde et Behov tilfredsstillet, dels i Ulysten til at underkaste sig de Opofrelser, det koster at skaffe sig Midlerne hertil. Dette er Hedonismens Opfatning. Seet fra dette Standpunkt, bliver Socialøkonomiken en Lære om Forholdet mellem de Tilfredsstillelser, den økonomiske Virksomhed skaffer, og de Opofrelser, den koster (Jevons og Walras), eller, med et kort Fagudtryk, Læren om den økonomiske Værdi (Pantaleoni). Heri ligger en Sandhed, som aldrig maa tabes afsyne. Men de økonomiske Værdibegreber ere ikke givne, uforanderlige Størrelser. Glemmes dette under Videnskabens Udvikling, bliver den for abstrakt og fattig. Den kan da nok gjengive den økonomiske Videnskabs store Konturer, ja endog dens fineste Linier, men ikke
det rige Farvespil, i hvilket dens Livsfylde aabenbarer sig. Dette sker gjennem den stadige Udvikling til større Klarhed, Renhed Og Harmoni i de menneskelige Beveggrunde, der danne Drivkraften i den økonomiske Virksomhed. Til rigtig Forstaaelse af denne Udviklings Resultater kan man kun komme ved en indgaaende Undersøgelse og Sammenfatning af alle Virksomhedens Led. Disse Resultater lade sig ikke sammenpresse i en kortfattet Definition. Ingen saadan kan give mere end en foreløbig Forestilling om Gjenstandene. Yderligere skulle vi ei opholde os ved Spørgsmaalet om, hvorledes Videnskaben bør defineres.
- ↑ Jevons, Theory of Political Economy, Fortalen, Side XIII; Roscher, System, I: Grundlagen der Nationalökonomik, § 16, Anmærkning No. 1; Dietzel, paa nysanførte Sted. Marshalls bekjendle Værk heder Principles of Economics. Ham følge Hadley, Smart og mange andre engelske og nordamerikanske Forfattere.
- ↑ Maurice Block, Progres de la Science Economique, Introduction, Kap. II, Afsnit Roscher, paa nysanførte Sted.
Schmoller i Conrads HWB, Artikelen Volkswirtschaft und Wolkswirtschaftslehre, samme Forfatters Allgemeine Volkswirtschaftslehre, Side 2–3 og 75-76. Keynes, The Scope and Method of Political Economy, Kap III, særlig § 5. - ↑ Smiths og Says Definitioner ere gjorte til Gjenstand for en indgaaende Kritik i Walras, Économie Politique Pure, Sektion 1.
- ↑ Hermann, Untersuchungen, Side 65–70.