Skiptvet herred 1814–1914/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Skolevæsenet.

Omkring 1800 stod oplysningen i Smaalenene neppe lavere end ellers i landdistrikterne, men snarere omvendt. I Bassø’s beskrivelse over Rakkestad sorenskriveri 1796 heter det, „at alle kunde læse i bok, baade unge og gamle, og de fleste skrive og regne“. Om Eidsberg oplyses derimot, „at ingen lærer at regne og meget faa at skrive“, hvilket ganske visst ogsaa gjaldt Skiptvet, hvor der endnu er en del ældre, som har vanskelig for at skrive sit navn. Ogsaa med hensyn til lærerkræfter var det smaat. Saaledes hadde en av lærerne i 1862 — Chr. Iversen — ingen­somhelst utdannelse, men siger sogneprest Kjøning, „han antages brukbar“.

Av skolevæsenets arkiv sees det, at en skolekasse for Skip­tvet blev oprettet i aaret 1789 av halvdelen av de i kirken ind­komne tavlepenger. Hvor stort dette beløp var, nævnes ikke noget om, men at det ikke var noget betragtelig beløp, kan man slutte sig til av de senere indkomne tavlepenger, da disse i fem­aaret 1799—1804 kun utgjorde 34 riksdaler.

I denne tid virkede der 2 omgangsskolelærere i bygden med en aarlig løn av 16 à 18 rdlr. I 1808 oprettedes en 3die om­gangsskole, hvis lærer — paa grund av skoleklassens uformuenhet — tjente det første aar foruten løn og det andet aar for halv løn — 9 rdlr. Almuens bidrag til skolekassen blev paa denne tid utlignet med 7 skilling pr. skylddaler for gaardmænd, og for hus­mænd, tjenere og konfirmerede børn 8 skilling av hver mands­person og 4 skilling av hver kvindeperson. Budgettet for dette aar utgjorde 54 riksdaler. I 1845 oprettedes en 4de og i 1857 en 5te lærerpost, og var skoleskatten paa grund herav steget, saa den i 1859 blev utlignet med 48 skilling pr. skylddaler.

I 1860 gik samtlige omgangsskoler over til faste skoler, som holdtes i leiede lokaler indtil 1863 og 64, da skolehus blev bygget.

Av de bevilgede budgetter sees, at der av læremidler indtil 1850 kun er indkjøpt religionsbøker og læsebøker — dog blev i 1840 et eksemplar av grundloven anskaffet. Norgeshistorie, geo­grafi, atlasser og karter samt regnebøker blev først anskaffet i femtiaarene.

De i 1863 og 64 opførte skolehus er nu paa en undtagelse nær erstattet med nye. For Karlsrud kreds opførtes nyt skolehus 1892, for Lund i 1908 og for Langeli og Vines i 1911. For Haugens kreds foregaar nybygning i indeværende aar.

Som betydelig ophjælp til oplysningens fremme har vistnok ogsaa sognets folkebiblioteker ydet sit bidrag. Allerede i 1841 fik Skiptvet sit bibliotek, idet sogneprest Kjønig søgte regjeringen om 20 spd. dertil, hvilket bevilgedes. Dette bibliotek blev ned­lagt i 1863. I begyndelsen av syttiaarene oprettedes ved privat bidrag atter et bibliotek, som efter 20 aars forløp atter nedlagdes. Et med stats- og kommunebidrag i 1909 oprettet bibliotek — folkeboksamling — virker nu for tiden i herredet. Biblioteket eier ca. 600 bind, som utlaanes fra forskjellige steder inden bygden.

Siden 1889 har følgende fungert som skolestyrets formænd:

1890—94 sogneprest A. E. Hansen
1895 gaardbruker H. Skallerud
1896—97 lensmand J. Christiansen
1898—04 sogneprest Leganger
1905 kirkesanger Andr. Olsen
1906—07 gaardbruker M. O. Heiestad
1908—13 landh. A. Skipperud
1914 gaardbruker M. O. Skipperud


Opgave over skolevæsenet.
Aar Folke-
mængde
Antal
skole-
pligtige[1]
barn
Antal barn i folkeskolen Barn, som
helt ute-
blev fra
skolen
Antal
lærere (og
lærerinder)
I faste
skoler
I omgangs-
skoler
Til-
sammen
1871
469 466 466 3 5
1875
2758 444 442 442 1 5
1880
393 393 393 5
1885
377 377 377 5
1890
2396 366 366 366 5
1895
382 378 378 5
1900
2228 374 374 374 6
1905
407 407 406 1 6
1910
2414 447 447 446 1 7


Skiptvet herred 1814–1914, s. 80 – Skiptvet skolestyre 1914.jpg
SKIPTVET SKOLESTYRE 1914.


  1. For aarene indtil og med 1890 skolepligtige, for 1895—1905 under­visningsberettigede barn; for 1910 barn i folkeskolen med tillæg av barn over 8 aar, som undervistes paa anden maate eller ikke fik nogen undervisning.