Denne siden er korrekturlest
De søde Druer hænge tunge over
hans hede Pande i hans Marterstund,
og Elven hæver sine klare Vover
og spiller om hans Mund.
Men Elvens Vover og de søde Druer
bortvige atter i det samme Nu,
og Intet kjøler mer de Længselsluer,
der næres i hans Hu.
Thi hvo der en Gang Salighed har drukket
af Guders Bæger og af Hebes Blik,
hans Tørst kan aldrig siden vorde slukket
ved nogen anden Drik.
