Denne siden er korrekturlest
Naar de første, sommerklare Dage
har gydt Straaler paa min Yndlingsdal,
og naar Alfers Brudefølger drage
gjennem Skovens duftende Portal, —
o, da vil jeg eensom vandre did,
og, af Løvet skjult, en stakket Tid
glemme al min Klage.
Langt fra Livets Tummel er jeg fjernet,
mens jeg hviler der bag Klippers Værn.
Af Nymfæer rigeligt bestjernet
blinker der det himmelklare Kjern.
Høie Lunde dufte paa dets Bred,
nwdens tusind Krandse hænge ned
over Klippeværnet.
