Denne siden er korrekturlest
Men Fuglens Røst og Solens Blink
gav mig tilsidst det rette Vink,
et Bud fra Skov og Enge.
Jeg havde glemt, at Vaarens Børn
forlængst var oven Senge,
at fulde Reder tyngede alt længe
den vilde Rosentjørn.
Der er en Høide, Byen nær,
beskygget tæt af Fyrretrær
med høitopskudte Grene.
Der slynger sig en yndig Sti
blandt overgrode Stene,
og Egnen viser Dig paa denne Scene
sit hele Trylleri.
Did vandred jeg; thi der jeg veed
en Skygge og et Hvilested,
til Mindets Fest udkaaret.
En Engel har paa denne Plet
min Kummerbyrde baaret,
og lagt sin milde Haand paa Hjertesaaret,
og stille lindret det.
