Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/60

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
At lide og at lindres.

Der faldt et Sollys i min Krog
og spilled i den aabne Bog
just paa en mørk Tirade.
En Fuglerøst i samme Nu
bar i den triste Gade,
saa fjernt fra Glæden blandt de grønne Blade,
sin Længsel til min Hu.

Mit Hjerte slog paa denne Dag
med tunge, kummerfulde Slag
af Savn og mørk Erindring.
Hvor Haabet søgte sig en Vei,
der var kun Mulm og Hindring.
I hver en Harpestreng jeg famled efter Lindring,
og ak, den var der ei.