Denne siden er korrekturlest
Den havde arvet
sin Kraft af Fjeldnaturen;
den syntes farvet
med Kobbermalm fra Uren.
En Kveld paa Fjeldet,
den hilsed mig ved Stien,
mens Fossevældet
hendrøned hult fra Lien.
Den første Stjerne
stod over Bræens Bue,
et vidtstrakt Fjerne
laae for min Hviletue.
<poem> I Dalens Have jeg glemmer Blomst og Ranke; men Ørknens Gave staaer stadigt for min Tanke.
Den er et Billed paa Seiren, der er vunden, naar Kval er stillet, men ogsaa Fryd er svundne.
