Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/58

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Der kan opstige
ved Nat, ved Stjerneskinnet,
af Mulmets Rige
ny Spirekraft i Sindet.

Det Liv, der vækkes,
den Blomst, der vil udspringe,
den skal ei knækkes
af nogen Veirets Vinge.

Hvor Jorden høines
og peger mod sin Himmel,
hvor Intet øines
af Dalens Blomstervrimmel,

der er den Zone,
som denne Væxt forlanger,
og hvor dens Krone
i Ensomheden pranger.