Denne siden er korrekturlest
Ja, Sorgen vaagner med Vaarens Vinde,
og lig en Blomst, der bryder sin Knop,
springer den lønlige Vunde op,
fordi et Frø har svulmet derinde.
Men lad det spire og finde Pleie,
thi tænk, det gjemmer dog Hjertets Kraft;
det skal af sin egen bitreste Saft
bringe den lindrende Kalk tilveie.
Der skeer et Under, naar du kan frede
den Sorgens Urt gjennem Livets Frist;
den bærer en fager Rose tilsidst,
naar Glædernes Flor er forbi hernede.
Den skal sin rødmende Kalk oplukke,
hvis Taaredug er Fornyelsens Daab,
hvis Duft er Jordens reneste Haab,
samlet og næret af tusind Sukke.
