Denne siden er korrekturlest
Han vandred en Nat fra sin Borg alene,
kun Maanen fulgte bag Lundens Grene.
han vandred i Duft af vaarligt Løv;
der tindrede Dug, som Perlestøv,
paa Græs og mosede Stene.
Da saa han Kredsen paa Blomstergrunden,
og da var Alfernes Bolig funden.
Som Elven i Dalen gik hans Blod,
og med sit bankende Bryst han stod
ved Runestenen i Lunden.
Hvad hæver sig her fra Kildevover,
hvad kalder ham her, hvor Vaaren sover?
Det er den deilige Kildens Fee
med Kinder og Barm, der ligne Snee,
som Daggryet skinner over.
Sin blændende Arm hun mildt bevæger,
og hæver det funklende, fulde Bæger,
og siger med lifligt klingende Røst:
„Paa Glemselen følger nyskabt Lyst,
som ganske din Smerte læger.“
