Denne siden er korrekturlest
I Mnemosynes Haller,
hvor store Minder gjemmes,
hvor Lys paa Skjolde falder,
hvor Skaldeharper stemmes,
hvor Døden kun er Morgengry —
der skal en Krone rækkes ham paany.
Hans Hylding der begynder
med disse Tonestrømme,
og denne Fest forkynder
hans nye Kongedømme.
Der er hans Scepter vidt udstrakt;
Rummet og Tiden er ham underlagt.
Den Folkets Søn, der skrider
i baarne Kongers Skare,
skal der for fjerne Tider
sin Høihed aabenbare.
Da er vor Sorg en straalefuld
Demant, der tindrer i hans Krones Guld.
