Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/135

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Fordi hans ild har kunnet vække
og vogte Norrigs Ære,
vi nævne ham i Drotters Række:
Kong Carl den Folkekjære.
Vi vidne med tungsindig Lyst,
at Landets Haab fik Vinger ved hans Bryst.

Ja, Savnets Blikke see tilbage,
og Mindet sig oplader.
Han var i alle Fredens Dage
sit Riges hulde Fader.
Han kasted Hjelm og Sværd til Jord,
og strøde Guld og Roser i sit Spor.

Hans Skjold, med Hjertesprogets Runer
skal løftes høit paa Landse,
og skinne over Fredspauluner,
og aldrig mangle Krandse.
Hans Folk skal stolt, paa Farens Dag
i Aanden samles om hans Sarkophag.