Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/112

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Uagtet Intet er saa raat
som dette Ran i Vaarens Eden,
vi holde Sværdet dog i Skeden;
„Partiet“, hedder det, „er godt“.

Thi vi har glemt de gamle Lexer
for Lykkes nye ABC.
Hvad er et Lykkekast med Sexer?
Ak, det er stadig Soiree!
I Nordens tarvelige Krog
vi sværme for en Pragt-Etage
for Jæger, Groom og Eqvipage,
og tage Resten som et Aag.

Skal jeg Romanen her begynde
med Spillen paa den gamle Stræng
om Uskylds værgeløse Ynde,
og om Familiens Overhæng?
Skal saa en Elsker trækkes hid,
der sætter Fruens Barm i Flammer,
mens Ægteskabets øde Jammer
fordobler hendes Angst og Strid?

Jeg tier heller her, og dølger
den tidtbeskrevne Sjælenød.
Man kjender disse bitre Følger;
det er den gamle, sene Død.