Hopp til innhold

Side:Welhaven - Digt.djvu/30

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
24


Gud trøste ham, naar Vaaren kommer
med Lys og Lyst,
i Svanesky’r og Blommer
og Lærkers Røst,
og naar den kolde, blege
Vinter er nær,
med Dands og Spil og Lege
og Juletræ’r.

Gud trøste den, der har et Sæde
i broget Lag,
blandt fabrikeret Glæde,
dresseret Nag,
hvor man er sød og sindig,
hvor man er from,
og dog saa mat og vindig
og sjeletom.

Og stræber han sin Tvang at bryde,
og bliver heed —
det er den største Lyde,
som Nogen veed.
Hans Hjertes Melodier
og Aandens Ild
døer hen i Parodier
og Maskespil.