Hopp til innhold

Side:Welhaven - Digt.djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
23
Extremer

Gud trøste den, der sidder ene
naar han maa see
paa Livets vexelrige Scene
med Længselsvee.
De glade Toner trænge
sig til hans Vraa;
med dem hans Hjertes Strenge
vil sammenslaae.

De vil saa gjerne; men der mangler
han veed ei hvad,
der fattes Klang til Rangler
og Klang til Kvad.
Og Verden kan ei skue
hans Livs Forliis;
snart hedder han en Skrue
og snart en Viis.