thingets Præsidenter, oplevet, at et nyt Statsraad lod Forslaget uden videre marschere gjennem Regjeringen og støde lige mod Storthinget. Saa sagde man: dette maa for Fremtiden forebygges. Derfor var det ud af Forhandlingerne om Unionskomiteen, at Tanken om at indføre parlamentarisk Styre udgik. Jeg var selv den Mand, som først rejste Spørgsmaalet i den norske Presse, og skrev om det hver Uge gjennem et halvt Aar. Min Tanke og enhvers, som var med paa at støtte denne Tanke, har jo været den, at Nordmændene skal være Herrer i Norge. (Stærkt Bifald). Men dette bliver de først, naar den norske Regjering er udgaaet af Folkets Flertal, saaledes som dette er repræsenteret i Storthinget. (Bifald). Da er vi sikre paa, at der ikke kommer noget frem til Storthinget, som ikke først har maatte holde hele Kampen ud i Regjeringen. Da er vi først helt sikre paa Norges Fremtid.
Tanken med Forslaget om Statsraadernes Deltagelse i Storthingets Forhandlinger var, at det skulde være Vejen til Parlamentarismen. Med Untagelse af Johan Sverdrup og kanske en enkelt til sagde man ikke højt, at det var Hensigten og vilde blive Følgen. Thi den norske Bonde sidder gjerne paa de bedste Argumenter (Munterhed). Men
