og Selvstændighed og Ed, da er det vistnok bedre at dø med Ære end at leve med Skam. — Pastor Tybring fandt ikke Foreningen ønskelig, men for at undgaa Krig og Ulykker vilde han gaa med, — „dog at den Norske Nasjons hidtil uplettede Ære ikke krenkes! — Svensken maa ikke foreskrive os, men det tilkommer os at foreskrive ham Foreningsvilkaarene. Vil han ej antage dem, da heller slaa til siste Mand end med frivillig Usselhed underkaste os!“ — S. G. Abel: Vi er Gud være lovet endnu et frit og uafhængigt Folk, og som saadant bør det os i alle Maader at handle. — Det er os, der skal forelægge Sverige de Betingelser, under hvilke frie Nordmænd vil kalde Svenske deres Brødre. Biskop Bech: Hvad vil og fordrer Norge? Hvad vil og maa det under ingen Betingelse give Slip paa? Norge vil sin uafhændelige Frihed og fordrer sine nasjonale Rettigheder. Herom hersker, udtalte Biskopen, „total Samdrægtighed“. Etatsraad Treschow: Vor Beslutning var ubevægelig, at vi ej (vilde) erkjende nogen paa Overdragelse grundet Ret, ej lade os som en Provins, som en Ejendom, eller som et erobret Folk behandle. Sverige har paa Grund af Kielertraktaten paastaaet sin Ret til Norge. Vi har nægtet den. — C. Sørensen: Skulde nogen Artikel (i Overenskomsten med Sverige) vorde usikker eller uhæderlig, da tusinde Gange heller bedække vort Fædrelands Jord med vore Lig end underskrive dets Skjændsel og dets Plager!“ — Jørg. Aall: Skal Norge og Sverige forenes under en Konge, da skal den svenske Regjering lade den af Rigsforsamlingen paa Ejdsvold forfattede norske Grundlov bestaa i dens Helhed, og ej indvilges at kunne give den andre Modifikasjoner end saadanne, som dette Storting anser at være stemmende
med dens Aand.[1] Lange: Man vil indgaa paa For-
- ↑ Aal endte sin Tale med at tilbyde 200 Tdr. Byg som frivilligt Bidrag til Fortsættelse af Krigen, hvorhos han tilbød sig personlig at gaa i Krigen som Leder af et mindre Troppekorps.