Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/93

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

DEN UNGE HISTORIKER havde Redaktøren taget Ansvaret paa Sig. Men det kunde ikke være vanskeligt af Indholdet at forstaa, at det var skrevet af en Mand, som specielt Var inde i Norges Historie i l8l4, og derfra laa det saa nær at drage den Slutning, at jeg var For- fatteren. Selv lagde jeg neppe Skjul derpaa, uagtet jeg vel vidste, at der var mægtige Hold, fra hvilke det vilde blive taget mig meget ilde op. Det kan i denne Anledning ligge nær at tale om mit eget personlige Forhold til fførn.sUeme Bjørnson og mine Meninger om ham. Jeg satte ham da som nu høit i Egenskab af Digter. Rigtignok var jeg ingen lldtilbeder, der uden videre skreg over mig af Begeistring, saasnart der kom noget fra hans Pen. Men han tiltalte mig altid paa en anden Maade end lbsen, og jeg følte mig ganske anderledes berørt af Bjørnson, med de nationale Stemninger, som kom frem hos ham, medens lbsen forekom at staa mere fjernt. Gjennem Broderen Peter Bjørnson, fra hvem jeg aldrig helt kom bort, havde jeg desuden bestandig en Kanal, hvorved jeg kunde følge med i Udviklingen af den rige Digteraare. Men hvad jeg ikke kunde bifalde, det var hans ube- tingede Hengivelse i den politiske Kamp, og jeg føler mig frem- deles lige forvisset om, at han i høi Grad maa bære Ansvaret for den Karakter, som denne helt fra Begyndelsen af antog. Navnlig bebreider jeg ham det personlige Præg, som altid laa over hans 0ptræden mod Kongen og mod Kongehuset, og som jævnlig kom tilsyne i hans Udtalelser om Carl Johan. Selv kan han ikke udelukkende lastes for dette. Meget af hvad han sagde, er ham indgivet fra Andre, paa hvem han stolede, og de faar bære meget af Ansvaret. Jeg kan indimellem have en Tanke, at hvis jeg ikke havde trukket mig bort fra ham saa tidlig, og hvis jeg havde kunnet gjennem personlig Forbindelse holde ham d jour med det Kildemateriale, som jeg havde Adgang til, da vilde meget været bedømt anderledeS. Thi Bjørnson var ikke uimodtagelig for Grunde. Meget tyder paa, at han ofte kunde have en Trang til at bryde ud gjennem de Hindringer, som bandt ham. Hvor ofte har han ikke sendt ud vingede Ord 95