Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/72

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

DEN UNGE I–IISTORIKER havde leveret et nyt Grundlag for vore I(jøbstæders og vor Handels Historie, og disse samme Studier sysselsatte mig frem- deles længe. Navnlig skaffede jeg et stort§ hidtil upaaagtct Stof fra Hanses.tædernes Arkiver og offentliggjorde dette i de føl- gende Aar. Jeg tror, at det Arbeide, jeg saaledes.underkastede mig, ikke har været saa ganske uden Betydning for Norges Historie fra det femtende til det syttende Aarhundrede. Jeg studerede og studerede Eiendommelighederne ved det norske I(jøbstadsvæsen gjennem lange Tider. I l88l var jeg længe i Bergen, hvor jeg ved disse mine Studier havde vundet en for- staaelsesfuld Ven i en Kjøbmand paa Tyskebryggen, der selv havde grundet det saakaldte hanseatiske Maseam i Finnegaar- den. Denne Mand var I. Wiberg ()lsetz. I den Sommer var vii hvert Rum paa Tyskebryggen. Ethvert Dokument blev fremdraget og gjennemlæst af mig, og var der noget, som I. W. Olsen fandt af Interesse for sit Museum, saa tog vi det med os. Vi blev som hjemme i de gamle Stuer og Rum og fik et levende Indtryk af det Liv, som der havde været levet. jeg skrev om mine Iagttagelser i Reisebreve til Morgenbladet og leverede der netop i l88l et righoldigt Materiale, som jeg skulde tillade mig at anbefale fremtidige Dyrkere af Bergens Historie. Jeg tror, at det i disse Breve for første Gang blev paavist, at alle de Skytningsstuer, som var opført efter den store Brand i l702, endnu kunde sees i l88l. Det var et herligt liv, I. W. Olsen og jeg levede i de Dage. Vi havde til 0verflod med os som tredie Mand i Kompagniet min Ven Johan Vibe. Efter vort Arbeide steg vi mod Kvelden op til I. W. 0lsen’s maleri- smykkede Hjem paa Øvregaden, hvorfra vi saa ned paa Bryg- gens Huse med deres Haver. Vi kunde ogsaa gaa ned i disse og sætte os ind i fantastiske Forestillinger om, at vi sad med de gamle Hanseater i deres Kohlgarten, og hvilede os ud paa den gamle Grasbartk. Det var Situationer, som vi nød. Jeg vilde have nydt dem endnu mere, om jeg den Gang havde kunnet ane, hvad der skulde blive af Husets Børn. Det blev forbeholdt en senere Tid. Men af disse Smaa og Unge, som 74