DEN UNGE HISTORIKER der bevægede sig om os, har jeg nu to Venner, paa hvem jeg sætter stor Pris, det er Tegneren Koren Wiberg og Skuespil- leren Stab Wiberg. Den første har taget sin Faders Arbeide op, om end paa en noget anden Maade, og Iedet epokegjø- rende Undersøgelser over det gamle Bergen, medens den an- den viser os samme Anlæg i Bergensernaturen, som hos Lud- vig Holberg brød igjennem i andre Former. Jeg, som saa deres Barndomshjem, kan vel i særlig Grad forstaa, hvorfor deres Udvikling netop maatte tage disse Veie. Det Barndomshjem var i Sandhed et Hjem for Kunst og Videnskab Jeg fik, om end lidt senere, en anden Ven, der ogsaa levede for Bergens Minder. Det var den gamle Konsul Krohn, som ogsaa havde erhvervet omfattende Kundskaber. At besøge ham og hans Frue, født Gram i deres Hjem, enten i Selve Bergen eller ude paa Landet, var som at gjennemgaa et Kursus i Ber- gens gamle Slægtstraditioner. Men Ulykken var den, at mine to Venner ikke arbeidede sammen, men hver for sig, og at man derfor kun fik se ganske spredte Frugter deraf. Saaledes arbeidede jeg ufortrødent paa at uddybe Kjendska- bet til forskjellige Dele af Norges nyere Historie, og jeg-var saa heldig, at jeg blev istand til at lægge mine Forskninger over det nittende Aarhundrede paa en bedre Grund, end Nogen hidtil havde kunnet. Jeg havde tidlig forstaaet, at de Beret- ninger, som iJuni og Juli 18l4 var skrevet af Stormagternes Kommissærer til deres forskjellige Regjeringer, maatte inde- holde Oplysninger om Stillingen i l814, der havde været af- gjørende for Sagens Udgang, og jeg ønskede nu at kunne op- tage de fornødne Undersøgelser. Jeg kom tidlig paa det Rene med, at den russiske Kommissær ()rloff havde øvet størst Indflydelse. Men da jeg i l876 først bankede paa hos UdenrigsminiSteriet i St. Petersburg, lik jeg ikke der Adgang til Arkiverne. Fore- løbig maatte denne Del af Undersøgelsen stilles i Bero. Men jeg opgav den aldrig. I Berlin lik jeg derimod Lov til at ar- beide i Arkivet, og saa reiste jeg i August l876 med et lidet Stipendium straks til Berlin. I det preuSsiske Statsarkiv mod- 75
