NYE TlDER, NYE MÆND de pasSionerede Turister som den, der først besteg Rondeslottet og gav det Navn. Bjørnson burde af den unge Mands Frem- træden, harmfyldt som denne Var, have taget Varsel om, hvad der videre kunde ske. Men det gjorde han ikke. Han fort- satte, som han havde begyndt, og haanede de Mænd, hvem han kaldte Landets selskabelige Repræsentation Der istemte han en agitatorisk Tone, som laa under hans Værdighed. Op- rigtig talt, saa var der noget Rigtigt i, hvad Bjørnson sagde, at der paa enkelte Hold inden l-lovedstadens høiere SelskabSliv kunde være en vis Tilbøielighed til at søge sine Forbilleder i Sverige og tro, at det, som var kommet derfra, skulde have et Stempel af Finhed. Men at trække saadant ind her var lige upassende af ham, idet disse Følelser ikke havde nogen politisk Betydning og mindst af alt var udbredt inden store og indfly- delsesrige Samfundslag. Saadant laa helt udenfor Flagspørgs- maalet og havde intet at bestille med Sjømændene og med de l(lasser, som for øvrigt havde følt sig berørt af détte. Saadant kunde i l-løiden have fortjent en Snert i et Vittighedsblad. Kanske endog det vilde været at lægge for meget Vægt paa de Personer-, som troede at kunne udmærke sig paa den Maade. Bjørnsons Udtalelser mod dem, hvem han beskyldte for at ville jage efter det Fiae, laa som sagt ikke høit, og de frem- førtes i en æggende Tone, der gjorde galt værre. De, som hørte Ordene, vidste vel, hvor lidet grundet de var. Der var anseede Jurister, 0fficerer, Videnskabsmænd – kort sagt, Mænd, som var sig vel bevidst, at de aldrig havde gjort sig skyldige i noget saadant, som nu blev bebreidet dem. Jeg synes endnu, efter saa mange Aars Forløb, at jeg kan høre den anseede l-løiesteretsadvokat, ‘4. M I–Ieiberg, som havde taget Plads oppe i en stor Vinduesniche, følge Taleren med sit 14k ja.i Alt ja1 naar denne mente at have sagt noget rigtig graverende. Og Bjørn- son drev paa med det Samme. Insinuationer fulgte paa Insi- nuationer, og hans Meningsfæller jublede. Mellem dem, som var kommet ind og lik sig de tarvelige Paastande slynget i An- 6l
