RIGSRETTENS FORBEREDELSE at Situationen kunde udvikle sig saaledes, at man snart vilde sige: „Hvor godt det havde været, om Kongen havde udstedt sine Manifester.“ Friele sagde, at HoehsehiId havde tilstillet samtlige Gesand- ter en Rundskrivelse, hvori erklæredes, at Statsraaderne vilde gaa af, hvis de blev dømt fra Embedet.“ Ogsaa denne Rundskrivelse kunde det være interessant at se. Hvis den virkelig har existeret, maa den jo regnes for et vigtigt Dokument, som uomStødeligt Vidnesbyrd om, hvorledes Konge og Regjering betragtede en fremtidig, fældende Rigsrets- dom. Men det er nu neppe for nogen Nordmand let at faa den fat, idet den siden l905 for os hører til de lukkede Doku- menter. Foreløbig har vi dog hos os nok af Kilder fra disse Aar, der kan fremlægges. For mit eget Vedkommende har jeg endnu at tilføie, at jeg i disse samme Maaneder var meget optaget af en Disput med j. E. Sars over Norges Historie, og som om dette ikke var nok, blev der til samme Tid gjort Forsøg paa at faa mig skudt til- side som Universitetsstipendiat. Her at dvæle længere ved diSse, vilde dog føre for langt ud paa Vidden. Ogsaa paa Stor- thinget fremkom der i Budgetkomiteen Forsøg paa at faa stan- set det statistisk-topogral-iske Verk, foreløbig dog uden Resultat. Jeg havde saaledes nok at staa i. Efter hvert var Slottet blevet tomt. Dronningen var, som allerede nævnt, reist til Holland, og med hende havde hendes Hofdamer draget samme Vei. Da Kongen reiste, forsvandt hans norske og svenske Kavalerer, og alene Prins 0scar, Løitnant Fougner og jeg blev saa tilbage. Slottets Sale stod tomme, og der, hvor der nys havde været saa meget Liv, herskede atter i det væsentlige Ensomhed. Henimod Udgangen af Mai drog ogsaa Prinsen bort, og med ham fulgte hans 0fl-icer, medens jeg flyttede tilbage til mit Hjem. Der havde været oppe en Plan om, at vi i Forening skulde gjøre en Tur til Høgevarde. l7l’
