arbeider saa meget, som han ser, at legemet har nødig, for at dets modstand kan dempes. Men de andre, som mene at skulle bli gudfrygtige ved gjerninger, de har ingen tanke paa spægelsen; de se kun paa gjerningerne og mene, at naar de gjør mange og store saadanne, saa er alt vel, de blir gudfrygtige; de ødelægge derved stundom sit hoved og tage skade paa legemet. Det er en stor daarskab og uforstand i det kristelige liv at ville bli gudfrygtige og salige uden tro ved gjerninger.
22. Vi vil fremføre nogle lignelser herom. De gjerninger, som øves af et kristen-menneske, der er bleven retfærdiggjort og saligt ved sin tro og af Guds uforskyldte naade, er ikke at agte anderledes end som Adams og Evas gjerninger i paradis, hvorom der staar skrevet, 1 Mos. 2, 15, at Gud satte det skabte menneske i paradis, for at det skulde dyrke og vogte det. Nu var Adam af Gud skabt god og gudfrygtig, uden synd, saa at han ikke behøvde at bli gudfrygtig og retfærdig ved sit arbeide og sin vogtning; dog for at han ikke skulde gaa ledig, gav Gud ham noget at gjøre med at plante, dyrke og bevare haven. Dette skulde være blot og bart frivillige gjerninger, som skulde udføres ikke af nogensomhelst anden grund end alene for at behage Gud og ikke for at opnaa gudsfrygt dermed; den havde han før, og den vilde ogsaa være bleven os alle naturlig medfødt. Saaledes ogsaa med de gjerninger, som øves af et troende menneske, som ved sin tro atter er bleven indsat i paradiset og skabt paa nyt: det trænger ingen gjerninger for at bli gudfrygtigt, men for at det ikke skal gaa ledigt, og for at det skal bruge og bevare sit legeme, alene derfor har det faat befaling til at gjøre saadanne frie gjerninger og dermed behage Gud.
Fremdeles, ligesom naar en indviet biskop ind-
