krønike, end mindre da, naar man helt tier om ham og prædiker den geistlige, ret eller andre menneske-bud og menneske-lærdomme. Det er ogsaa mange, som prædike og lære Kristus saaledes, at de har medynk med ham og vredes paa jøderne eller bærer sig ad dermed paa endnu mere barnagtig vis. Men han skal og maa prædikes saaledes, at baade hos mig og dig troen derved vokser frem og opholdes. Og troen vokser frem og opholdes derved, at det blir sagt mig, hvorfor Kristus er kommen, hvorledes jeg skal bruge og nyde ham, hvad han har bragt og givet mig. Det sker, naar man ret udvikler den kristelige frihed, som vi har fra ham, og hvorledes vi er konger og prester med magt over alle ting. Og at alt, hvad vi gjør, er behageligt for Guds aasyn og af ham bønhørt, som jeg før har sagt. Ti naar et hjerte saaledes hører Kristus, maa det bli glad og tilfreds, bli trøstet i sin inderste grund og bli venligsindet mod Kristus, for paa den anden side ogsaa at bli glad i ham. Dertil kan det aldrig komme med lovbud eller gjerninger. For hvem vil gjøre et saadant hjerte skade eller forskrække det? Kommer synden og døden, saa tror det, at Kristi gudsfrygt er dets egen, og at dets synder ikke mer er dets egne, men Kristi, og da maa synden forsvinde for Kristi gudsfrygt i troen, som ovenfor er sagt, og hjertet lærer som apostelen at byde døden og synden trods og sige: Hvor er nu din seier, du død? hvor er nu din odd, død? Din odd er synden. Men Gud være lov og tak, som har givet os seiren ved Jesus Kristus, vor herre. Og døden er opslugt i hans seir osv. (1 Kor. 15, 54 ff.).
19. Dette faar nu være nok om det indvortes menneske om dets frihed og hoved-retfærdighed, som
