troen giver det al ting i overflod. Og om det vilde være saa dumt, at det mente at kunne bli fromt, frit, saligt eller en kristen ved en god gjerning, saa vilde det tabe troen, og dermed alt, ligesom hunden, som havde et stykke kjød i munden og snappede efter skyggen i vandet, dermed tabte baade kjødet og skyggen.
17. Du spør: „Hvad er der da for forskjel mellem presterne og lægfolket i kristenheden, naar de alle er prester?“ Svar: det lille ord prest, klerk, geistlig og lignende har lidt uret, ved at de er overførte fra den store mængde paa den lille flok, som nu kaldes geistlig stand. Den hellige skrift gjør ingen anden forskjel, end at den kalder de lærde og indviede ministros, servos, oeconomos, det vil sige, hjælpere, tjenere, husholdere, som da for andre skal prædike Kristus, tro og kristelig frihed. For om vi end alle paa samme vis er prester, saa kan vi dog ikke alle tjene eller varte op og prædike. Saaledes siger st. Paulus, 1 Kor. 4, 1: Vi vil ikke holdes for andet og mere af folk end at være Kristi tjenere og evangeliets husholdere. Men nu er det af husholdnings-gjerningen bleven et saadant verdsligt, udvortes, pregtigt, frygteligt herredømme og velde, at den rette verdslige magt paa ingen maade kan lignes ved den, akkurat som om lægfolket var noget andet end kristenfolk; her ved er vi ogsaa gaat glip af den rette betydning af kristelig naade, frihed, tro og alt, hvad vi har fra Kristus, og Kristus selv; vi har i stedet faat meget af menneske-bud og menneske-gjerninger, er helt og holdent blevne træler under de aller udueligste folk paa jorden.
18. Af alt dette lære vi, at det ikke er nok prædiket, naar man kun prædiker Kristi liv og gjerning overfladisk og kun som en fortelling og
