forholder sig. Men det gjør ingen gode gjerninger, men alene hjertets tro.
Derfor er den alene menneskets retfærdighed og alle buds fylde. Ti den som opfylder det første hovedbud, den opfylder visselig og lettelig ogsaa alle de andre bud. Men gjerningerne er døde ting, kan ikke ære og love Gud, om de end kan ske og lade sig udføre Gud til ære og lov. Men vi søge her — ikke gjerningerne, som udføres, men selve gjerningernes udfører og mester, som ærer Gud og gjør gjerningerne. Det er ingen anden end hjertets tro; det er gudsfrygtens hoved og fuldkomne indhold. Derfor er det en farlig og mørk tale, naar det læres, at Guds bud skal opfyldes med gjerninninger, medens opfyldelsen maa være sket forud for alle gjerninger ved troen, og gjerningerne følge efter opfyldelsen, som vi siden skal høre.
14. Videre se vi, hvad vi har i Kristus, og hvor stort et gode en sand tro er. Vi maa vide, at Gud før og i den gamle pagts tid tog ud og forbeholdt sig enhver første mandlig afkom af mennesker og dyr, og den første afkom var den ypperste og havde to store fortrin fremfor alle andre børn, nemlig overstyret og presteskabet eller kongedømmet og prestedømmet, saaledes at paa jorden var den førstefødte vesle-gut herre over alle sine brødre og prest eller pave for Gud. Ved dette forbillede betegnes Jesus Kristus, som egentlig er Guds, faderens, første mandlige afkom ved jomfru Maria. Derfor er han konge og prest, det vil sige aandelig; for hans rige er ikke jordisk og heller ikke bestaar det i jordiske, men i aandelige goder, saadanne som sandhed, visdom, fred, glæde, salighed osv. Dermed er dog ikke undtaget timeligt gods, for alle ting er ham underlagte i himmel,
