Hopp til innhold

Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/55

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hvadsomhelst der blir mig paalagt. Jeg er en hader af strid, vil ikke yppe og egge nogen, jeg vil heller ikke selv bli egget. Men blir jeg egget, saa vil jeg, om Gud vil, hverken spare paa ord eller skrift. Din hellighed kan jo med lette korte ord tage al denne strid bort og gjøre den til intet og tillige paabyde taushed og fred, hvilket jeg altid har længtet meget efter at faa høre.

21. Derfor, min hellige fader, skulde du ikke ville høre efter dine søde øresangere, som sige, at du er ikke et blot og bart menneske, men har noget i dig af Gud, som har alle ting at byde og kræve. Det vil ikke gaa saa; du vil heller ikke kunne udføre det. Du er alle Guds tjeneres tjener, og er i en mere farlig og elendig stilling end noget andet menneske paa jorden. Lad dig ikke bedrage af dem, som lyve og hykle for dig og sige, at du er en herre over verden, som ikke vil lade nogen være kristen, uden han er dig underkastet, som sludre om, at du har magt i himmelen, i helvede og i skjærsilden. De er dine fiender og søge at fordærve din sjæl. Det er som Jesaias siger, 4, 12; 9, 16: Mit kjære folk, som roser og ophøier dig, de bedrage dig. De fare vild alle, som sige, at du staar over konsiliet og den almindelige kristenhed. De fare vild, som give dig alene magt til at udlægge skriften; det er ikke andet, de søge alle sammen, end under dit navn at styrke sit ukristelige væsen i kristenheden, ligesom desværre den onde har gjort ved mange af dine forgjængere. Tro kort og godt slet ingen, som ophøier dig, men kun dem, som ydmyge dig. Det er Guds dom, som skrevet staar, Luk. 1, 52: Han har nedstyrtet de vældige fra deres sæder og hævet de ringe.

22. Se, hvor stor forskjel der er mellem Kristus og hans statholdere, og alle vil de dog