list tilsmudse det, han være saa stor, han være vil. Jeg er ikke saa naragtig, at jeg alene skulde angribe den, som hver mand roser; dertil har jeg altid havt for vis og vil vedblive dermed, heller ikke at tilsmudse dem, som ellers hos nogen har et slemt vanrygte. Jeg glæder mig ikke over andre folks feil, da jeg vel ved, hvorledes ogsaa jeg har en bjælke i mit øie, Luk. 6, 41. 42, og sandelig ikke kan være den første, som kaster den første sten paa egteskabsbrydersken.
4. Jeg har vistnok rettet et skarpt angreb, dog kun i almindelighed, mod nogle ukristelige lærdomme og har brugt et bidende sprog mod mine modstandere, ikke for deres onde livs skyld, men for deres ukristelige lære og deres forsvar for den. Og dette er jeg saa langt fra at angre, at jeg endog har foresat mig at vedblive med den samme iver og skarphed, uden hensyn til, hvad somme synes derom, da jeg her har Kristi eksempel for mig; han kalder i skarp iver sine modstandere orme-unger, hyklere og blinde (Mt. 23, 33. 15 ff. 17 . 24. 26), djævelens børn (Joh. 8, 44), og st. Paulus kalder mageren et djævelens barn og det fuld af ondskab og bedrag (Ap. g. 13, 10). Og nogle falske apostler udskjelder han for hunde (Fil. 3, 2), bedragere (Tit. 1, 10) og Guds ords forvendere (Gal. 1, 7). Hvis de bløde, fine ører havde hørt sligt, vilde de ogsaa sige, at der var ingen saa bidende og utaalsom som st. Paulus. Og hvem er mere bidende end profeterne? Men i vor tid er vore ører blevne saa fine og bløde ved de mange skadelige smigrere, at saasnart vi ikke roses i alle ting, skrige vi, at man er bidende, og fordi vi ikke paa anden maade kan forsvare os mod sandheden, give vi afkald paa den ved opfundne grunde om biskhed, utaalsomhed og ubeskedenhed. Men hvad skal saltet være til, naar
