Ja for at jeg ret kan undervise eder, beder jeg
eder mærke vel paa dette: Du skal fremfor alle ting
(hverken st. Peters bygning eller aflad kan komme
i betragtning herimod) give til din fattige næste,
hvis du vil give noget. Men hvis det kommer
dertil, at der ikke er flere i din by, som trenger hjelp
(hvad der, om Gud vil, aldrig sker), da kan du
give, om du vil, til kirkerne, altrene, som er i din
by, prydelse, kalk. Og hvis der nu heller ikke
dertil trenges mere, da først kan du, om du vil,
give til st. Peters bygning eller til andet.
Dog skal du heller ikke gjøre det for afladens skyld. For st. Paulus siger, 1 Tim. 5, 8: Den som ikke gjør vel mod sine husfæller, er ingen kristen, men værre end en hedning. Og lid paa det, at den, som siger dig andet, han forfører dig eller søger din sjæl i din pung, og fandt han penger i den, det var ham kjærere end alle sjæle. Og siger du: „Ja, saa vil jeg aldrig mere løse aflad“, saa svarer jeg: „Det har jeg alt sagt dig ovenfor, at min vilje, ønske, bøn og raad er det, at ingen løser aflad. Lad de dovne og søvnige kristne løse aflad, og gaa du for dig selv.“
17. Afladen er ikke paabudt, heller ikke tilraadet, men den er af de ting, som er tilstedte og tilladte. Derfor er det ikke en lydigheds-gjerning, heller ikke noget fortjenstligt, men en fritagelse for lydigheden. Om man derfor end ikke skal hindre nogen i at løse den, saa skulde man dog drage alle kristne bort derfra og tilskynde og styrke dem til de gjerninger og straffe, som der eftergives.
18. Om sjælene blir friede ud af skjærsilden ved afladen, ved jeg ikke, tror det endda ikke, for vistnok er der nogle nye doktorer som sige det; men det er dem umuligt at bevise det, og kirken har heller ikke endnu vedtaget det. Derfor er det
