Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/16

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


76. Derimod sige vi, at pavens aflad ikke kan borttage de allermindste daglige synder, hvad deres skyld angaar.

77. At man siger, at st. Peter, om han nu var pave, ikke formaade at give større aflad, er en bespottelse baade mod st Peter og paven.

78. Derimod sige vi, at baade den nuværende og enhver pave har en aflad, som er større, nemlig evangeliet, kraftige gjerninger, gaver til at helbrede for sygdomme osv. 1 Kor. 12, 6. 9[1].

79. At sige, at et kors, som er herlig prydet med pavens vaaben, formaar lige saa meget som Kristi kors, er en gudsbespottelse.

80. Biskoperne, sjælesørgerne og teologerne, som tillade, at der tales slige ord til menigmand, vil bli nødte til at gjøre regnskab derfor.

81. Saadan skamløs og skjendig prædiken om og berømmelse af afladen gjør, at det ogsaa blir vanskeligt for de lærde at forsvare pavens ære og værdighed mod bagvaskelse af den eller endog mod skarpe snedige spørsmaal fra menigmand.

82. Som for eksempel: Hvorfor løser ikke paven straks alle sjæle fra skjærsilden for den allerbilligste kjærligheds skyld og formedelst den saa høie nød, sjælene er i, hvortil der var saa skjellig grund, da han dog for de forgjengelige pengers skyld, som skal bruges til at bygge st. Peters kirken, forløser utallig mange sjæle, hvortil der altsaa er saa løse grunde?

83. Ligesaa: Hvorfor vedbliver kirken at holde festferder for de døde og deres aarsdage, og hvorfor giver han ikke tilbage eller tillader at give tilbage de benefisier (milde gaver) eller præbender

  1. Alle de naadegaver, som de enkelte i kirken har, staa til pavens raadighed.