frem for vor herres Jesu Kristi domstol. Og om nogen efter min død vilde sige: „Hvis Luther levede nu, vilde han lære eller opfatte denne eller denne artikel anderledes, for han har ikke tænkt nok over den“ osv.:
2. — derimod siger jeg nu som da og da som nu, at jeg ved Guds naade har betænkt paa det omhyggeligste alle disse artikler, prøvet dem efter skriften og gjentaget dette oftere, og saa bestemt vilde jeg forfegte dem, som jeg nu har forfegtet alterens sakramente. Jeg er ikke nu drukken eller fra mig selv, jeg ved, hvad jeg siger, føler ogsaa vel, hvad det vil gjælde for mig ved Jesu Kristi tilkommelse til den yderste dom. Derfor skal ingen mene, at det er min spøg eller at jeg snart gaar fra det igjen; det er mit alvor. For ved Guds naade kjender jeg satan ganske godt; kan han fordreie og forvirre Guds ord og skrift, hvad skulde han saa ikke gjøre med mine eller en andens ord?
3. For det første tror jeg af hjertet den høie artikel om den guddommelige majestæt, at Fader, Søn, Hellig aand er tre forskjellige personer, men virkelig en, naturlig, sand Gud, skaber af himmel og jord og alle ting — mod arianerne, makedonianerne, sabellianerne og lignende kjetterier, 1 Mos. 1. Saaledes som det alt er holdt for sandhed baade i den romerske kirke og i al verden af de kristelige kirker.
4. For det andet tror jeg og ved, at skriften lærer os, at alene midler-personen, nemlig sønnen er bleven sandt menneste, undfangen uden mands medvirkning af den Hellig aand og født af den rene hellige jomfru Maria, det er af virkelig naturlig moder, saaledes som st. Lukas klart beskriver det altsammen, og som profeterne har forkyndt det —
