Hopp til innhold

Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

pellanen en kollekt, og saa sluttes med benedicamus domino, som sedvanlig.

25. Paa samme maade synger de ved aftensangen nogle af aftensangssalmerne, som de hidtil er sungne, ogsaa paa latin med en antifon, derpaa en hymne (lovsang), om den haves for haanden. Derefter læse de atter den ene efter den andre, to eller tre, paa latin af det gamle testamente, et helt eller halvt kapitel, eftersom det er langt til. Derefter læser en gut det samme kapitel paa tysk, derpaa synges magnificat paa latin med en antifon eller en sang, saa bedes i stilhed fader vor og kollekterne med benedicamus. Saadan er den daglige gudstjeneste ugen igjennem i byerne, hvor man har skoler.

Om søndagen for lægfolket.

26. Der beholde vi messeklæderne, alteret, lysene, saalænge de holde ud, eller vi finde for godt at forandre det. Men om nogen her vil fare anderledes ad, saa lade vi dem gjøre det. Men i den rette messe mellem bare sande kristne burde ikke alteret vedblive, som det er, og presterne burde altid vende sig til folket, som Kristus uden tvil gjorde det ved natverden. Nu, det faar bli til sin tid.

27. Men først synge vi en aandelig sang eller en tysk salme primo tono (i første tone, hovedtonen): Jeg vil mig Herren love osv. Derpaa Kyrie eleison, ogsaa i den samme tone, tre gange, ikke ni gange.

28. Derefter læser presten en kollekt in unisono (enstonende) som følger: „Almægtige Gud, du som beskytter alle dem, som haaber paa dig, og uden hvis naade ingen formaar noget eller gjelder noget for dig: lad din barmhjertighed bli os rigelig til del, for at vi ved din hellige indvirkning kan have