de rette tanker og ved din kraft ogsaa fuldføre det, for Jesu Kristi, vor herres skyld, amen“.
29. Derefter læser presten epistelen in octavo tono, for at han kan bli i høide med kollektens uni sono: „Saa skriver den hell. apostel Paulus til korinterne, 1 Kor. 4, 1—5: Kjære brødre, enhver holde os for Kristi tjenere“ osv.
30. Men han skal læse epistelen med ansigtet vendt mod folket, men kollekten med ansigtet vendt mod alteret. Efter epistelen synges en tysk sang: Nu bede vi den Hellig aand eller en anden og det med hele koret. Saa læser han evangeliet in quinto tono, ogsaa med ansigtet vendt mod folket: „Saa skriver den hellige Johannes i sit evangelium, Joh. 1, 19 ff.: Dette er Johannes’ vidnesbyrd, da jøderne sendte fra Jerusalem prester og leviter“ osv.
31. Efter evangeliet synger hele menigheden troen paa tysk: Vi tro og trøste paa én Gud osv.
32. Saa holdes prædiken over søndagens eller festens evangelium. Og jeg synes, at hvor man har den tyske postille for hele aaret, der vilde det være det bedste, at man bestemte, at hele dagens prædiken eller et stykke af den blev forelæst for folket af bogen — ikke alene for de presters skyld, som ikke kan gjøre det bedre, men ogsaa til beskjærmelse mod sværmerne og sekterne; det samme har vi set og sporet ved homilierne under froprædiken, at det ogsaa er foregaaet omtrent paa saadan vis. Forøvrigt, naar ikke aandelig forstand og aanden selv taler gjennem presterne (jeg vil ikke hermed sætte aanden maal; den lærer nok at tale bedre end alle postiller og homilier), saa kommer det dog tilslut dertil, at enhver prædiker, hvad han vil, og der saa igjen istedenfor evangelium og udlæggelse af det blir prædiket om blaae ænder. Ti en af aarsagerne til, at vi beholde epistlerne og
