ord, saa har vi det slig med prædikenen og læsningen: Om helligdagen eller søndagen beholde vi de sedvanlige epistler og evangelier, og vi har tre prædikener: Tidlig kl. 5 eller 6 synge vi nogle salmer som til froprædiken. Derefter prædike vi over dagens epistel, allermest for tjenestefolkenes skyld, at de ogsaa kan faa sin aandelige pleie og faa høre Guds ord, om de muligens ikke kunde komme i den anden prædiken. Derefter en antifon (vekselsang) og te deum laudamus (o store Gud, vi love dig) eller benedictus (lovet være herren) om hinanden med et fader vor, kollekt og benedicamus domino (lader os prise herren — formel ved gudstjenestens slutning).
21. Under messen, ved kl. 8 eller 9, prædike vi over evangeliet for dagen aaret igjennem. Efter middagen under aftensangen prædike vi før magnificat (min sjæl for herren kvæder) over det gamle testamente stykke for stykke i rekkefølge. Men at vi holde epistlerne og evangelierne, fordelt efter aarsens tider, som hidtil brugeligt, det kommer deraf, at vi ved intet særligt at indvende mod den fremgangsmaade. Saaledes er det gjort paa den maade i Vittenberg til denne tid, da der er mange, som skal lære at prædike paa de steder, der saadan fordeling af epistlerne og evangelierne endnu er i brug og muligens vedbliver at være det. Fordi vi altsaa paa denne maade kan gavne og tjene dem uden skade for os, derfor lade vi det gaa saa. Men dermed vil vi ikke laste dem, som tage for sig evangelisternes bøger helt. — Hermed er det vor mening, at lægfolket har nok af prædiken og undervisning; men den, som ønsker mere, han kan faa nok deraf de andre dage.
22. Tidlig om mandagen og tirsdagen har vi nemlig tysk læsning af de ti bud, af troen og fader
