8. Men den tredje art, som skulde have den
rette evangeliske ordning, maatte ikke holdes saa
offentlig og frit, men de, som med alvor vilde være
kristne og bekjende evangeliet med haand og mund,
maatte indtegne sit navn, og de kunde samle sig
for sig selv i et hus til bøn og til at læse, døbe,
modtage sakramentet og udføre andre kristelige
gjerninger. Under saadan ordning kunde man kjende
dem, som ikke tedde sig kristelig, straffe, forbedre,
udstøde eller sætte i ban efter Kristi regel, Mt.
18, 15 ff.
9. Her kunde man ogsaa paalægge de kristne en fælles almisse, som man gav villig og uddelte blandt de fattige efter st. Paulus eksempel, 2 Kor. 9, 1. 2, 12. Her trengtes ikke megen og lang sang. Her kunde man ogsaa paa en kort, smuk maade holde daab og sakrament og indrette alt med ordet og bønnen og kjærligheden for øie. Her maatte man have en god kort katekisme over troen, de ti bud og fader vor. Kort sagt, havde man folkene og personerne, som med alvor begjærede at være kristne, da var ordningen og maaden snart færdig.
10. Men jeg kan og vil endnu ikke ordne eller indrette en saadan menighed eller forsamling. For jeg har endnu ikke folkene og personerne dertil; heller ikke ser jeg mange, som trenge dertil. Men sker det, at jeg maa gjøre det, og tvinges dertil, saa jeg ikke med god samvittighed kan lade det være, saa vil jeg gjerne gjøre mit dertil og hjelpe det bedste jeg kan.
11—19 omhandler, hvorledes katekisme-undervisningen bør drives i gudstjenesten og i skolerne.
20. Fordi af al gudstjeneste det største og vigtigste stykke er at prædike og undervise i Guds
