nogle kunstige planter. I kahytten var der den underlige, fugtige saltvandslugt af skib.
Brodersen satte sig ligeoverfor rederen, efter at han først havde ført en hviskende samtale med stuerten ude i skafferiet, og saa kom denne ind med en prangende opdækning af mangeslags gode sager, som fik tænderne til at løbe i vand paa Gerda. Der var bojaner med syltede ingefær og ananas og meget andet, som smagte hedt og sødt, der var figenkager og vindruer og appelsiner. God, tør sherry til konsulen og kapteinen kom der ogsaa, den oljed glassene, saa den syntes ganske seig; men Gerda fik sød Cap Constantia, som havde den deiligste aroma. Det føltes som der dryssed blomster om en, naar en førte glasset til læberne.
Hun sad og nød det egne i omgivelserne, og hun kjendte med velbehag den underlige, vuggende bevægelse, som fjordens dønninger foraarsaged, og de smaa, langelige ryk i ankerkjættingen. Der gik ogsaa slig en lun smaapassiar mellem far og Brodersen om reisen og dens hændelser. En merked næsten ikke noget til konsulen hos far, han smaaspøgte endda sommetider og drak flere glas af sherryen, som han roste overmaade.
Der kom en mand ned i skafferiet, der blev puslende larm derinde, som om han ledte efter noget.
— Hvem er det? — spurgte konsulen.
— Styrmanden — svarte kapteinen.
